Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
Spørger 1 var moderselskab i Koncernen. Det var påtænkt at indsætte Spørger 2, som var indregistreret i X-land, som øverste moderselskab i Koncernen. Spørger 2 havde både en bestyrelse og et "Executive Leadership Team". Bestyrelsen i Spørger 2 ville bestå af syv medlemmer, hvoraf to var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Spørger udviklede projekter inden for bl.a. vindenergi. Spørger stod både for udvikling, opførelse og drift af de vedvarende energiparker, der blev drevet igennem transparente enheder som fx danske kommanditselskaber. Hovedparten af kommanditselskaberne m.v. var administreret af et datterselskab til Spørger. Datterselskabet administrerede også eksterne kommanditselskaber.
To hovedaktionærer, der ikke var i familie, ønskede at gennemføre et delvist generationsskifte af hver deres respektive holdingselskaber til hver deres respektive børn. Forinden ønskede spørgerne via spaltninger at udskille visse af koncernens ejendomme til en særskilt gren.
Ved sin død ejede A selskabet H1 Holding ApS. Selskabets aktiver bestod primært af likvide midler og værdipapirer. H1 Holding ApS har under boets behandling købt selskabet H2 ApS, der oprindeligt blev stiftet af A. Købet af H2 ApS blev finansieret med selskabets likvide midler, og aktivsammensætningen ændredes herefter. Sælger af H2 ApS var BC Holding ApS, der var ejet af A’s sønner, B og C.
Spørger, der var et selskab, og dets kapitalejere påtænkte en børsintroduktion af selskabet. Aktierne i selskabet var opdelt i A-aktier (ordinære aktier) og B-aktier (præferenceaktier). I forbindelse med den påtænkte børsnotering var der behov for en sammenlægning af A- og B-aktieklasserne.
Spørger var et af de modtagende selskaber i en skattefri omstrukturering (skattefrie spaltninger) med tilladelse fra Skattestyrelsen. Spørger påtænkte efter den skattefrie omstrukturering, som indskydende selskab, fusioneret skattefrit med et udenlandsk selskab.
Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger, Selskab-1 og Selskab-2 ikke ansås for mellemholdingselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, hvilket Skatterådet bekræftede, idet betingelse i nr. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 om at mere end 50 pct.
H1 ApS var et mellemholdingselskab i en større koncern. Koncernens aktivitet var primært besiddelse og udlejning af fast ejendom beliggende i henholdsvis Danmark og Tyskland. H1 ApS ejede mere end 90 procent af aktierne i H2 A/S (resten udgjorde egne aktier), der ejede 85 procent af H3 ApS, der ejede 100 procent af H4 GmbH, der ejede 100 procent af H5 GmbH.
Spørger tilbød kunder en kombineret speditions- og vejtransportydelse inden for både national og international transport. Vejtransport ved internationale transporter blev udført af udenlandske vognmænd, herunder et udenlandsk selskab, der indgik i samme koncern som Spørger.
Spørger var et dansk holdingselskab, der var ejet af en luxembourgsk investeringsfond via et britisk holdingselskab. Der var tale om en åben investeringsfond med pt. ca. 200 bagvedliggende passive investorer. Investeringsfonden blev forvaltet af en alternativ fondsmanager, en komplementar og en "Fund Portfolio Manager", der traf alle beslutninger i fonden og som var uafhængige i forhold til investorerne.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark iht. dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland. Det var Spørgers opfattelse, at aktiviteten i Danmark hverken udgjorde et byggearbejde eller varede mere end 12 måneder. Skatterådet fandt, at Spørgers forpligtigelser i henhold til kontrakten udgjorde et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, jf. art.
I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at selskabet H2 A/S, under de nedenfor beskrevne omstændigheder, skulle behandles som et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, når det måtte lægges til grund, at der ville være tale om kollektiv investering med mindst 8 deltagere, og at en investering i H2 A/S derfor ville kunne indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. VSL § 1, stk. 2.
Spørger havde stillet en række spørgsmål i anledning af, at konsulentvirksomheden fremover ønskedes drevet som et andelsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod at selskabet kunne være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4.
Spørger A og Spørger B, der var søskende, ejede hver 50 pct. af aktierne i Selskabet H1. Spørger B havde gennem en årrække udstedt kreditnotaer til selskabets større kunder, uden at disse var fremsendt til kunden. Betalingen for disse kreditnotaer var herefter sket til konti tilhørende Spørger B privat.
Spørger var hovedaktionær i et selskab, som Spørger påtænkte at udlåne kryptovaluta til. Udlånet skulle ske på anfordringsvilkår og til en forrentning på 5,6 % årligt. Det var Spørgers opfattelse, at vilkårene svarede til markedsvilkår, og dette blev lagt til grund for besvarelsen. Det var Spørgers opfattelse, at udlånet ikke skulle anses for realisation af Spørgers kryptovaluta.
Spørger var et dansk selskab, der ejedes 100 % af et cypriotisk moderselskab. Forud for en planlagt omstrukturering og et påtænkt salg af aktierne i Spørger, ønskede man at udligne en intern fordring, hvor det cypriotiske moderselskab var debitor, og Spørger var kreditor. Fordringen blev ophævet ved konfusion.
Skatterådet kunne bekræfte, at en eventuel afnotering af Spørger A/S på børsen ikke ville medføre begrænsning i modregning af selskabets nettofinansieringsindtægter i selskabets fremførbare underskud efter selskabsskattelovens § 12 D. Selskabets underskud opstod i 20XX-20YY og ejerskiftet skete i 20YY-20ZZ. I hele denne periode var selskabets aktier optaget på et reguleret marked.
Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece i ca. 6 mdr. til et husbyggeri (indtil niecens arvelod efter hendes far bliver udbetalt), uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at spørger ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om ledelsens sæde, som følge af den kommercielle direktørs arbejde fra Danmark, da den daglige ledelse i spørger ikke alene blev varetaget af direktøren, men blev udøvet i fællesskab med de øvrige ledelsesmedlemmer i udlandet.
Anmodningen vedrørte et konsortium, hvor 3 deltagere investerede ligeligt i et kommanditselskab med henblik et ejendomsprojekt, hvori en række separate ejendomme blev udskilt. Den enkelte ejendom var ejet af et specifikt underliggende kommanditselskab og var således indirekte ejet af konsortiet.
Spørger var en person, der ejede hele kapitalen i et anpartsselskab. Selskabet lånte i 2021-2024 i alt ca. 1,5 mio. kr. til spørgers hustrus anpartsselskab for at finansiere selskabets drift, herunder primært til aflønning af spørgers hustru, som arbejdede i selskabet. Skatterådet bekræftede, at lånene ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.
Spørger er partner i en rådgivningsvirksomhed, der drives som et anpartsselskab. Det påtænktes at omdanne virksomheden til et partnerselskab med syv deltagere, som hver skal eje 14,29 procent. Alle deltagerne i partnerselskabet vil have én stemme på generalforsamlingen. På baggrund af deres anciennitet vil partnerne blive indplaceret på et bestemt "step" i virksomheden.
H1 er et forbrugerejet andelsselskab, som bl.a. på baggrund af biogas leveret fra andelsselskabet H2, producer el til elnettet og varme til beboerne i Y-by. H1 er eneaftager af den biogas, som produceres i H2. H2 og H1 har begge på baggrund af deres produktion af biogas, el og varme fra Energistyrelsen opnået tilsagn om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas.
Sagen drejer sig om eftergivelse af koncernintern fordring ned til fordringens værdi samt overdragelse af anparter til 1 kr. som følge af negativ egenkapital i det overdragne selskab. A A/S har udlånt xxx mio.kr. til B ApS. Der er tale om en koncernintern fordring. B ApS ejer nominelt ca. 20 pct. af aktierne i C A/S.
Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et afdragsfrit 10-årigt lån på 500.000 kr. til hovedaktionærens svigerfar med sikkerhed i dennes ejerbolig, uden at lånet ville blive betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt jf. ligningslovens § 16 E. Selskabet G1 ApS ejedes 100% af A, som også var administrerende direktør i selskabet.
Skatterådet bekræftede, at et selskab (Selskab C) baseret i X-land, som var komplementar i en transparant investeringsenhed (Selskab B) baseret i X-land, ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, alene som følge af, at selskab C og Selskab B’s investment manager var hjemmehørende i Danmark.
Koncernen påtænkte at udlodde et eller flere udbytter fra udenlandske datterselskaber til et dansk selskab (Spørger). I umiddelbar forlængelse heraf påtænkte Spørger at gennemføre en eller flere udbytteudlodninger (for et beløb svarende til de udbytter, der modtages fra datterselskaberne) fra Spørger til dets moderselskab, M1.
Spørger leverede forvaltningsydelser til en alternativ investeringsfond, der havde til formål at udøve kollektiv investering gennem opkøb, opførsel, udleje, drift og salg af fast ejendom i Danmark. Fondens formue var placeret i to 100% ejede datterselskaber, der hver især havde investeret i en fast ejendom. De to faste ejendomme var beliggende ca. 8 km fra hinanden.
Spørger leverede forvaltningsydelser til en alternativ investeringsfond, der havde til formål at udøve kollektiv investering gennem opkøb, opførsel, udleje, drift og salg af fast ejendom i Danmark. Fondens formue var placeret i to 100% ejede datterselskaber, der hver især havde investeret i en fast ejendom. De to ejendomme var beliggende ca. 1 km fra hinanden.
Spørger leverede forvaltningsydelser til en alternativ investeringsfond, der havde til formål at udøve kollektiv investering gennem opkøb, opførsel, udleje, drift og salg af fast ejendom i Danmark. Fondens formue var placeret i et 100% ejet datterselskab, der havde investeret i en fast ejendom, som bestod af to adresser, men som matrikulært udgjorde én samlet ejendom.