Whistleblowerloven § 5

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendelse for en whistleblower, der foretager indberetning til en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med kapitel 3.

En whistleblower, der foretager indberetning til en intern whistleblowerordning, jf. kapitel 3, opfylder således en af betingelserne for at opnå beskyttelse efter loven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2 , at loven finder anvendelse for en whistleblower, der foretager indberetning til en ekstern whistleblowerordning i overensstemmelse med kapitel 4.

En whistleblower, der foretager indberetning til en ekstern whistleblowerordning, jf. kapitel 4, opfylder således en af betingelserne for at opnå beskyttelse efter loven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3 , at loven finder anvendelse for en whistleblower, der foretager indberetning til en ekstern whistleblowerordning i institutioner, organer, kontorer eller agenturer under Den Europæiske Union, der har eksterne indberetningskanaler og procedurer for modtagelse af indberetninger af overtrædelser, der henhører under lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede stk. 1, nr. 3 omfatter indberetninger til de whistleblowerordninger, som er etableret i en række EU-institutioner m.v. til indberetning og håndtering af overtrædelser, der henhører under direktivets anvendelsesområde. Navnlig drejer det sig om Europa-Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), jf. direktivets præambelbetragtning 69.

Bestemmelsen i nr. 3 indebærer, at personer, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde, til sådanne eksterne whistleblowerordninger i EU-institutioner m.v. tillige opfylder en af betingelserne for at opnå beskyttelse efter loven.

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, gennemfører dele af direktivets artikel 6, stk. 1, litra b, og artikel 6, stk. 4. Det er således en betingelse for opnåelse af lovens beskyttelse, at en whistleblower har foretaget indberetning på én af de i stk. 1, nr. 1-3, angivne måder.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, finder loven anvendelse ved offentliggørelse foretaget af en whistleblower, når whistlebloweren først har foretaget intern og ekstern indberetning eller direkte ekstern indberetning i overensstemmelse med kapitel 3 og 4, uden at den relevante whistleblowerenhed har truffet passende tiltag som reaktion på indberetningen inden for den frist, der er fastsat i § 12, stk. 2, nr. 3, og § 20, stk. 2, nr. 3.

Efter nr. 1 kan offentliggørelse således være berettiget, hvis whistlebloweren ikke inden for 3-måneders fristen, eller inden for 6-måneders fristen i behørigt begrundede tilfælde for så vidt angår den eksterne whistleblowerordning, modtager en orientering fra whistleblowerenheden om, hvordan enheden har fulgt op på indberetningen. Offentliggørelse kan endvidere være berettiget i de tilfælde, hvor whistleblowerenheden ikke har foretaget en passende undersøgelse af indberetningen eller i øvrigt ikke har truffet et passende tiltag i anledning af indberetningen.

I de tilfælde, hvor der er foretaget indberetning til både en intern og en ekstern whistleblowerordning, er det en forudsætning for opnåelse af beskyttelse ved offentliggørelse efter stk. 2, nr. 1, at begge whistleblowerenheder har undladt at træffe passende tiltag som reaktion på indberetningen inden for den fastsatte frist.

Hvorvidt der er tale om et passende tiltag i anledning af indberetningen, afgøres ud fra en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Passende tiltag skal forstås i overensstemmelse med de krav om omhyggelig opfølgning, der stilles efter § 12, stk. 2, nr. 2, og § 20, stk. 2, nr. 2. I vurderingen kan således indgå oplysninger om overtrædelsens karakter og grovhed. Hensigtsmæssigheden af opfølgningen vil således afhænge af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde og af arten af den pågældende overtrædelse. Afgørelse herom træffes i sidste ende af domstolene.

For så vidt angår opfølgning fra den eksterne whistleblowerenhed vil en afgørelse om, at en overtrædelse er klart mindre alvorlig, og at der bortset fra sagsafslutning ikke er behov for yderligere opfølgning, jf. den foreslåede § 21, i almindelighed udgøre passende opfølgning i henhold til loven, jf. præambelbetragtning 79. En whistleblower vil således kun i helt særlige tilfælde være berettiget til beskyttelse ved offentliggørelse, hvis der er truffet en afgørelse om, at der ikke er behov for yderligere opfølgning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12, stk. 2, nr. 2, og § 20, stk. 2, nr. 2, for nærmere om forståelsen af, hvad der forstås ved omhyggelig opfølgning.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, finder loven anvendelse ved offentliggørelse foretaget af en whistleblower, når whistlebloweren har rimelig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er tale om en nødsituation eller risiko for uoprettelig skade, jf. præambelbetragtning 80.

Fare for offentlighedens interesser kan f.eks. omfatte de tilfælde, hvor overtrædelsen indebærer en fare for enkeltpersoners liv og sikkerhed. Det kan også være de tilfælde, hvor der er en fare for miljøskade, som kan medføre en risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt. Kriteriet ”overhængende fare” indebærer, at der skal foreligge en reel og konkret risiko forfor, at eventuel skade vil indtræde i en nær fremtid. Kriteriet ”åbenbar fare” indebærer, at der skal foreligge en reel og konkret risiko for, at en ikke-uvæsentlig skade vil indtræde.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, finder loven anvendelse ved offentliggørelse foretaget af en whistleblower, når whistlebloweren har rimelig grund til at antage, at der i tilfælde af indberetning til en ekstern whistleblowerordning er risiko for repressalier, eller der på grund af sagens konkrete omstændigheder er ringe udsigt til, at overtrædelsen vil blive imødegået effektivt.

En offentliggørelse vil være berettiget efter det foreslåede nr. 3 i de tilfælde, hvor der er ringe udsigt til, at overtrædelsen kan imødegås effektivt på grund af sagens særlige omstændigheder, herunder de tilfælde, hvor bevismateriale kan blive skjult eller ødelagt, eller hvor der kan være en hemmelig samordning mellem en myndighed og den person, der har begået overtrædelsen, eller er involveret i overtrædelsen, jf. præambelbetragtning 81.

Efter det foreslåede stk. 2 gælder lovens beskyttelse således tillige ved offentliggørelse af oplysninger under forudsætning af, at whistlebloweren, der foretager en offentliggørelse, opfylder et af kriterierne i bestemmelsens nr. 1-3. Bestemmelsen gennemfører dele af direktivets artikel 6, stk. 1, litra b, og artikel 15, stk. 1.