Whistleblowerloven § 3

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra a, at definere ”overtrædelser” som handlinger eller undladelser, der er ulovlige, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, eller udgør en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra b, desuden at definere ”overtrædelser” som handlinger eller undladelser, der gør det muligt at omgå formålet med de regler, som henhører under lovens anvendelsesområde, jf. § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse bygger på direktivets artikel 5, nr. 1, dog således, at definitionen foreslås udvidet til også at omfatte alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold som følge af den foreslåede udvidelse i § 1 af anvendelsesområdet.

Begrebet overtrædelse omfatter også misbrug som defineret i EU-Domstolens retspraksis, hvilket vil sige handlinger eller undladelser, der ikke forekommer at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå lovens formål eller hensigt, jf. præambelbetragtning 42.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at definere ”oplysninger om overtrædelser” som enhver oplysning, herunder rimelig mistanke, om faktiske eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted eller med stor sandsynlighed vil finde sted i den organisation, hvor whistlebloweren arbejder eller har arbejdet, eller i en anden organisation, som whistlebloweren er eller var i kontakt med via sit arbejde, samt om forsøg på at skjule sådanne overtrædelser.

Bestemmelsen er en ordret gengivelse af direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 2 .

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at definere ”indberetning” som mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, nr. 3.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at definere ”intern indberetning” som mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser til en intern whistleblowerordning i den private eller offentlige sektor.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at definere ”ekstern indberetning” som mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser til en ekstern whistleblowerordning.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at definere ”offentliggørelse” som det forhold, at oplysninger om overtrædelser gøres offentligt tilgængelige.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 6 . Med definitionen sigtes der navnlig til det forhold, at der via nyhedspressen, sociale medier eller lignende platforme offentliggøres oplysninger om overtrædelser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at definere ”whistleblower” som en fysisk person, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser, som personen har skaffet sig adgang til i forbindelse med vedkommendes arbejdsrelaterede aktiviteter, og som tilhører følgende persongrupper: arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, aktionærer, medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed, frivillige, lønnede eller ulønnede praktikanter, personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører, personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i et arbejdsmæssigt forhold, som siden er ophørt, personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger.

Bestemmelsen gennemfører og svarer indholdsmæssigt til direktivets artikel 4, stk. 1-3.

Det foreslås i litra a , at persongruppen arbejdstagere er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Arbejdstagerbegrebet skal forstås i overensstemmelse med den i TEUF artikel 45, stk. 1, anvendte betydning, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, litra a. Arbejdstagerbegrebet skal således forstås i overensstemmelse med det EU-retlige arbejdstagerbegreb. EU-Domstolen har i en række sager udtalt, at arbejdstagerbegrebet i TEUF artikel 45 er et EU-retligt begreb, der ikke må fortolkes indskrænkende, og at det væsentligste kendetegn ved et arbejdsforhold er, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det er dog en forudsætning, at den pågældende person for at kunne kvalificeres som arbejdstager skal udøve en reel og faktisk beskæftigelse, der ikke er af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt supplement. EU-Domstolen har slået fast, at vurderingen af, om der er tale om en reel og faktisk beskæftigelse skal foretages på baggrund af en konkret samlet bedømmelse af det omhandlede arbejdsforhold. I denne samlede bedømmelse skal der tages hensyn til en række forhold, herunder både arbejdstid, vederlag, arbejdsforholdets varighed og andre vilkår i arbejdsforholdet, som f.eks. ret til betalt ferie, ret til løn under sygdom samt, om ansættelsesaftalen er omfattet af en kollektiv overenskomst. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget ikke er et krav, at en arbejdstager skal have udnyttet sin fri bevægelighed for at påberåbe sig den beskyttelse, der følger af lovforslagets stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i litra b, at persongruppen selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Begrebet skal forstås i overensstemmelse med den i TEUF artikel 49 anvendte betydning, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, litra b. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget ikke er et krav, at en selvstændig erhvervsdrivende skal have udnyttet sin fri bevægelighed for at påberåbe sig den beskyttelse, der følger af lovforslagets stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i litra c, at aktionærer og medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Det foreslås i litra d, at frivillige er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Det foreslås i litra e, at lønnede eller ulønnede praktikanter er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Det foreslås i litra f, at personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Det indebærer, at en whistleblower, der er ansat eller i øvrigt arbejder under tilsyn og ledelse i en juridisk enhed, der fungerer som kontrahent, underleverandør eller leverandør til den juridiske enhed, som indberetningen vedrører, er omfattet af lovens beskyttelse, hvis lovens øvrige betingelser for opnåelse af beskyttelse er opfyldt.

Det foreslås i litra g, at personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i forbindelse med vedkommendes arbejdsrelaterede aktiviteter, som siden er ophørt, er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Efter bestemmelsen kan beskyttelsen således omfatte personer, der tidligere har arbejdet for en arbejdsgiver, og som indberetter oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i den periode, som personen arbejdede for den pågældende arbejdsgiver, hvis lovens øvrige betingelser for opnåelse af beskyttelse er opfyldt.

Det foreslås i litra h, at personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger, er omfattet af definitionen på en whistleblower.

Efter bestemmelsen kan beskyttelsen således omfatte personer, der endnu ikke er påbegyndt ansættelse hos en arbejdsgiver, men hvis indberetning vedrører oplysninger, som er kommet til personens kendskab i forbindelse med ansættelsesprocessen, herunder i forbindelse med ansættelsessamtale, indledende forhandlinger, rundvisning hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Beskyttelsen kan således tillige omfatte whistleblowere, som indberetter oplysninger, som er kommet til personens kendskab forbindelse med førkontraktuelle forhandlinger med f.eks. en privat virksomhed eller en offentlig myndighed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at definere ”formidler” som en fysisk person, der bistår en whistleblower med indberetningsprocessen i en arbejdsrelateret sammenhæng, og hvis bistand bør være fortrolig.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 8 . En formidler kan f.eks. være whistleblowerens kollega, tillidsrepræsentant eller lignende. Det bemærkes, at en formidler omfattes af lovens beskyttelse mod repressalier, jf. den foreslåede § 8, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at definere ”arbejdsrelateret sammenhæng” som nuværende eller tidligere arbejdsaktiviteter i den private eller offentlige sektor, uanset disse aktiviteters art, hvor personer skaffer sig adgang til oplysninger om overtrædelser, og hvor disse personer kunne risikere at blive udsat for repressalier, hvis de indberettede sådanne oplysninger.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 9 .

Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at definere ”berørt person” som en fysisk eller juridisk person, der i indberetningen eller offentliggørelsen angives som en person, til hvem overtrædelsen kan henregnes, eller som nævnte person har tilknytning til.

Den berørte person er hovedsageligt den, som whistleblowerens indberetning omhandler. Den berørte person kan også være den, som har tilknytning til den person, som whistleblowerens indberetning omhandler, herunder denne persons ægtefælle. Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 10 .

Det foreslås i stk. 1, nr. 11, at definere ”repressalier” som enhver direkte eller indirekte handling eller undladelse, som finder sted i en arbejdsrelateret sammenhæng, er en følge af intern eller ekstern indberetning eller af offentliggørelse og forårsager eller kan forårsage whistlebloweren uberettiget skade.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 11 .

Det foreslås i stk. 1, nr. 12, at definere ”opfølgning” som ethvert tiltag truffet af modtageren af en indberetning til at vurdere rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen, og, hvor det er relevant, til at imødegå den indberettede overtrædelse, herunder via tiltag såsom en intern undersøgelse, en efterforskning, retsforfølgning, et søgsmål til tilbagesøgning af midler eller sagsafslutning.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 12 .

Det foreslås i stk. 1, nr. 13, at definere ”feedback” som meddelelse til whistlebloweren af oplysninger om opfølgning og om begrundelsen for en sådan opfølgning.

Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 13 .