Selskabsskatteloven § 2 d
Gældende tekst efter LBK nr 279 af 13/03/2025.
§ 2 D.
Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte.
Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller stk. 8, eller § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen.
Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed.
1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.
Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte.
Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3.
Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.
Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber.
Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse.
Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 279 af 13/03/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Selskabsskatteloven § 2 d
Senere ændringer
ÆndringL 28 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 8LOV nr 1691 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D vedrører selskabsmæssige omstruktureringer og er en værnsregel, der har til formål at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, der efter gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget herfor består helt eller delvist i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier til et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, og hvor vederlaget herfor delvist består i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tillige tilfælde, hvor den overdragende juridiske person efter overdragelsen udelukkende modtager andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, forudsat at den overdragende juridiske person eller fysiske eller juridiske personer, som er forbundet med den overdragende juridiske person, efter overdragelsen ejer aktier i et eller flere af disse selskaber (det købende selskab eller hermed forbundne selskaber), bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier.
For alle situationer gælder, at den del af vederlaget, der ikke udgøres af aktier, anses for et udbytte. Dog anses den pågældende del af vederlaget ikke for udbytte, hvis den overdragende juridiske person umiddelbart inden overdragelsen kunne have modtaget skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, af de aktier, der overdrages. Dette følger af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., idet der i stk. 2, 3. pkt., henvises til, at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2« til »§ 2, stk. 1, litra c, § 2, stk. 8, eller § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3«.
Det betyder, at der for aktionærer med en ejerandel på under 10 pct. ikke vil ske en omkvalificering til udbytte, hvis aktionærens aktier opfylder betingelserne for at være skattefri porteføljeaktier, og aktionæren opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte af de skattefri porteføljeaktier.
Den foreslåede ændring omfatter såvel danske som udenlandske aktionærer med skattefri porteføljeaktier.
For udenlandske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Hvis aktionæren er hjemmehørende uden for EU, er det tillige en betingelse, at aktionæren ikke har bestemmende indflydelse i det selskab, som udbyttet (vederlaget) kommer fra. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 6.
For danske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Desuden er det en betingelse, at det udbytteudloddende selskab ikke har haft fradrag for udlodningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.
ÆndringL 214 (2021-22) · bemærkning til § 4, nr. 1LOV nr 1389 af 05/10/2022 · 5. oktober 2022
De gældende regler om begrænset skattepligt for juridiske enheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark, omfatter selskaber og foreninger m.v., der svarer til de former for selskaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Udenlandske statslige enheder, der udgør selvstændige enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, er dermed undergivet begrænset skattepligt til Danmark.
Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten, er derimod skattefrie. Skattefriheden betyder bl.a., at fremmede stater ikke er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt af udbytter af danske aktier.
Skatteministeren kan efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 3, fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, der ikke skal medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022. Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, kan indeholdelse af udbytte bl.a. undlades, når der forevises et frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3, bl.a. udstedes til fremmede stater.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskatteloven. Med den foreslåede bestemmelse indføres der en begrænset skattepligt af udbytter, der tilfalder en fremmed stat eller en institution, der udgør en integreret del af en fremmed stat.
Efter det foreslåede § 2 E, stk. 1, vil fremmede stater og deres institutioner være skattepligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet skattepligten efter 1. pkt. dog ikke vil omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil blive skattepligtige til Danmark af udbytter, som den pågældende stat måtte modtage ved investering i danske aktier.
Efter forslaget skal der ved udbytter forestås udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Dette svarer til definitionen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om udenlandske selskabers og foreningers begrænsede skattepligt af udbytter af danske aktier.
Ligningslovens § 16 A, stk. 1, omhandler udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, idet ligningslovens § 16 A, stk. 2, fastslår, at der til udbytte bl.a. henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktuelle aktionærer eller andelshavere, og afståelsessummer ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab.
Den foreslåede begrænsede skattepligt vil ikke omfatte udbytter fra danske investeringsselskaber og udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Der foreslås dermed den samme undtagelse fra udbyttebeskatningen som den, der gælder for udenlandske selskaber og foreninger efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Efter det foreslåede § 2 E, stk. 2, vil indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgøre 22 pct. af de samlede udbytter, og skattepligten vil være endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil skulle betale en udbytteskat på 22 pct. af modtaget udbytte. Beskatningen på 22 pct. vil dog blive nedsat eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen beskatning.
Betaling af udbytteskatten vil efter forslaget skulle ske ved indeholdelse af en udbyttekildeskat på 27 pct. efter hovedreglen i kildeskattelovens § 65, stk. 1. Der vil via Skatteforvaltningen kunne anmodes om refusion af den del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige udbytteskat. Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, vil som følge af den foreslåede skattepligt af udbytter skulle revideres, således at der ikke bliver adgang til udstedelse af udbyttefrikort til fremmede stater. Allerede udstedte udbyttefrikort vil skulle tilbagekaldes.
ÆndringL 237 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 1130 af 11/09/2018 · 11. september 2018
Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Bestemmelsen i § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor aktier, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig aktieombytning, overdrages til et tomt selskab, mens § 2 D, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden form for betaling opnås ved en skattepligtig fusion eller spaltning.
Hvor en aktionær ved overdragelse til et tomt selskab eller i forbindelse med en skattepligtig fusion eller spaltning fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, finder værnsreglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, ikke anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået. Værnsreglerne finder dog alligevel anvendelse, hvis det overdragende selskab efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet overdrageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at dette regelsæt er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).
Efter forslaget foreslås bestemmelserne i § 2 D, stk. 2 og 4, udvidet, således, at værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne selskab.
Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.
ÆndringL 237 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 1130 af 11/09/2018 · 11. september 2018

ÆndringL 237 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 725 af 08/06/2018 · 8. juni 2018

ÆndringL 237 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 725 af 08/06/2018 · 8. juni 2018

ÆndringL 81 (2013-14) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 274 af 26/03/2014 · 26. marts 2014
De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 2 D sker med henblik på at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter.
Bestemmelsen foreslås at finde anvendelse i de tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden form for betaling opnås ved fusion, spaltning eller aktieombytning. Forslaget berører ikke rækkevidden af de gældende regler i selskabsskattelovens § 2 D, idet der alene sker en præcisering af, at disse regler også gælder ved fusion og spaltning.
Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer som efter den gældende § 2 D i selskabsskatteloven, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse. Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse.
I § 2 D, stk. 2, foreslås det, at i de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier i det tomme selskab, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, at hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen heller ikke finde anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.
Ved skattepligtig aktieombytning finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Da der er tale om en værnsregel, der har til hensigt at forhindre omgåelse, er det nødvendigt at sikre, at reglen ikke omgås ved tilkøb eller tilførsel af aktiver/aktiviteter. Det foreslås derfor i § 2 D, stk. 3, at aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgår i vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå.
Ved skattepligtig fusion og spaltning foreslås det tilsvarende i § 2 D, stk. 4, at vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. I modsætning til skattepligtig aktieombytning er den foreslåede udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtig fusion og spaltning ikke begrænset til omstruktureringer, hvori der indgår tomme selskaber.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 2 d.