Selskabsskatteloven § 13 f

Efter selskabsskattelovens § 13 F kan livsforsikringsselskaber opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. Selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen i den juridiske person sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 2. pkt., således at henvisningen til »§ 5 i lov om finansiel virksomhed« ændres til »§ 9, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed«.

Forslaget er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om forsikringsvirksomhed. Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 3. pkt., at 1. og 2. pkt., dvs. nettoopgørelsesprincippet, finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Nettoopgørelsesprincippet i selskabsskattelovens § 13 F og pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a (gældende § 14) blev indført ved lov nr. 1181 af 12. december 2005 for at fjerne de barrierer, som opgørelsesprincipperne i pensionsafkastbeskatningsloven udgjorde for pensionsinstitutternes investeringer i unoterede aktier. Selskabsskattelovens § 13 F blev nyaffattet ved lov nr. 1534 af 19. december 2007, idet bestemmelsen dog stadig i store træk svarer til den tidligere gældende § 13 F i selskabsskatteloven. Nyaffattelsen skete som følge af omlægningen af pensionsafkastbeskatningen fra institut- til individniveau, idet livsforsikringsselskaber dog fortsat ville være skattepligtige af tilvæksten i ufordelte hensættelser, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8. Omlægningen af pensionsafkastskatten betød, at livsforsikringsselskaber ikke længere var skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af afkast fra en andel i en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men kun efter selskabsskatteloven. Med nyaffattelsen fik livsforsikringsselskaber mulighed for fortsat at anvende nettoopgørelsesprincippet.

Nyaffattelsen medførte bl.a., at der blev indsat et nyt 3. pkt. i selskabsskattelovens § 13 F. Bemærkningerne til nyaffattelsen i lovforslagets § 8, nr. 9, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 9 som fremsat, s. 158, henviser til, at livsforsikringsselskaber fortsat skal kunne anvende nettoopgørelsesprincippet, som de gjorde i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a (gældende § 14). Indsættelsen af 3. pkt. om, at nettoopgørelsesprincippet tilsvarende kan anvendes, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, er ikke omtalt i bemærkningerne til nyaffattelsen, men der henvises til videreførelsen af livsforsikringsselskabers mulighed for at anvende nettoopgørelsesprincippet, som ved indførelsen var tiltænkt som identiske i selskabsskatteloven og pensionsafkastbeskatningsloven.

Det fremgik af bemærkningerne til selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 18 som fremsat, s. 320, at »Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for nettoopgørelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, stk. 1, opfylder livsforsikringsselskabet også betingelserne for nettoopgørelse efter denne bestemmelse. Bestemmelsen sikrer sammenhængen i opgørelsesprincipperne for livsforsikringsselskaber i pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.« Det bemærkes, at det omtalte § 12 a er den gældende § 14.

Det kan derfor lægges til grund, at selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 3. pkt., skal fortolkes på samme måde som det enslydende 3. pkt. i pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, stk. 1, 3. pkt. (nuværende § 14), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 18 som fremsat, s. 320, hvor indførelsen af nettoopgørelsesprincippet blev foreslået, at hensigten var, at »pensionsinstituttet også kan vælge nettoopgørelse, hvis pensionsinstituttet, i stedet for at foretage investeringen direkte, foretager investeringen via en kontoførende investeringsforening, og de øvrige betingelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a er opfyldt. Det er således eksempelvis muligt for et pensionsinstitut, der ejer en kontoførende investeringsforening 100 pct., at anvende nettoopgørelsesprincippet for en investering i en skattetransparent juridisk person, der foretages gennem den kontoførende investeringsforening, hvis den skattepligtige direkte eller indirekte, herunder via den kontoførende investeringsforening, ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person. Koncernbetingelsen i 2. pkt. kan således ikke omgås ved at indskyde en kontoførende investeringsforening«.

Det foreslås på den baggrund at ændre selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 3. pkt., således, at der efter »investeringen« indsættes »i den juridiske person«.

Formålet hermed er at tydeliggøre, at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen i den juridiske person sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, i stedet for direkte i den skattetransparente juridiske person.

Formålet med tydeliggørelsen er – som med lovforslagets § 2, nr. 9 – at fjerne usikkerhed om, at nettoopgørelsesprincippet skulle være muligt at anvende ved investeringer, der alene er foretaget direkte i en kontoførende investeringsforening.

Det vil dermed fortsat være en betingelse for at anvende nettoopgørelsesprincippet, at der er tale om en investering i en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Investeringen i den juridiske person vil desuden fortsat kunne ske via en kontoførende investeringsforening. Nettoopgørelsesprincippet vil således som hidtil ikke kunne anvendes, hvis investeringen kun er foretaget direkte i en kontoførende investeringsforening. En kontoførende investeringsforening udgør et selvstændigt skattesubjekt og opfylder dermed ikke kravet i 1. pkt. om at være skattemæssigt transparent.

Nettoopgørelsesprincippet vil endvidere fortsat kun kunne anvendes i det omfang den kontoførende investeringsforening investerer i en skattetransparent juridisk person. Investerer den kontoførende investeringsforening således også i andet end skattetransparente juridiske personer, finder nettoopgørelsesprincippet ikke anvendelse for denne del, som skal beskattes efter de almindelige regler om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Livsforsikringsselskabers afkast fra investeringer i skattemæssigt transparente juridiske personer opgøres efter de almindelige regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber. Livsforsikringsselskabet indkomstbeskattes således af en forholdsmæssig andel af den skattemæssigt transparente enheds indkomst på samme måde, som hvis aktiverne var ejet direkte.

Efter selskabsskattelovens § 13 F kan et livsforsikringsselskab dog vælge at opgøre det selskabsskattepligtige afkast af en andel i en skattemæssigt transparent juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen (nettoopgørelsesprincippet). Det er en betingelse for at anvende nettoopgørelsesprincippet, at den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, og at den selskabsskattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, dvs. bl.a. ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i den juridiske person. Der henvises til beskrivelsen i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.

Ved skattemæssigt transparente juridiske personer forstås enheder, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Det vil sige, at interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende selskaber bliver anset for at være skattemæssige transparente enheder, selv om de anses for juridiske personer selskabsretligt. Det gælder tilsvarende for udenlandske enheder, som efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

For så vidt angår betingelsen om, at deltageren ikke må være koncernforbundet med den juridiske person i indkomståret, hvor nettoopgørelsesprincippet vælges, er det uden betydning, om livsforsikringsselskabet har været koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person før det indkomstår, hvor livsforsikringsselskabet vælger nettoopgørelse. Hvis livsforsikringsselskabet har valgt at bruge nettoopgørelsesprincippet og bliver koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, kan nettoopgørelsesprincippet ikke længere benyttes fra og med det indkomstår, hvor koncernforbindelsen opstår. Livsforsikringsselskabet er stadig afskåret fra at anvende nettoopgørelsesprincippet på denne investering, selv om livsforsikringsselskabet på et senere tidspunkt ikke længere er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person. Nettoopgørelsesprincippet kan således ikke genvælges, selv om livsforsikringsselskabet ikke længere måtte være koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person.

Et livsforsikringsselskab kan ligeledes vælge nettoopgørelsesprincippet, hvis investeringen i den skattetransparente juridiske person sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Gevinst og tab på andelen i den skattetransparente juridiske person efter nettoopgørelsesprincippet i selskabsskattelovens § 13 F opgøres efter et lagerprincip. Gevinst og tab på en andel opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Den skattepligtige indkomst nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den selskabsskattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den selskabsskattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i den juridiske person, der modsvarer den selskabsskattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den selskabsskattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst tillægges desuden også en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den selskabsskattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Udbytter, der udloddes fra den juridiske person, indgår ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Vælger et livsforsikringsselskab at opgøre det sel­ska‍bs­skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter selskabsskattelovens § 13 F, er dette valg bindende for den selskabsskattepligtige, så længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. selskabsskattelovens § 13 F, stk. 5. Valget af nettoopgørelsesprincippet skal foretages for hele indkomståret og foretages senest ved indberetningen af oplysningsskemaet.

Det foreslås efter selskabsskattelovens § 13 F, stk. 7, at indsætte et nyt stykke som stk. 8. Det foreslås i 1. pkt., at ved afståelse af andre aktiver end fast ejendom, som er erhvervet før den 1. januar 2021 og inden overgangen til beskatning efter stk. 1, dvs. nettoopgørelsesprincippet, skal der til den skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 2 medregnes den skattepligtiges andel af gevinst og tab på disse aktiver, som om aktiverne var afstået til handelsværdien på overgangstidspunktet, medmindre aktiverne blev skattemæssigt opgjort til handelsværdien på overgangstidspunktet. Den foreslåede bestemmelse svarer i store træk til den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens nettoopgørelsesprincip, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.

Det indebærer, at livsforsikringsselskabets eventuelle fortjeneste eller tab på aktiverne skal opgøres og beskattes, som om aktiverne blev afstået på tidspunktet for overgang til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet, men medregnes først i skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor aktiverne afstås. Der tages ikke hensyn til lagerbeskatningen af aktiverne i perioden fra overgang til nettoopgørelsesprincippet til afståelse.

Formålet med forslaget er at sikre, at der bl.a. sker beskatning af livforsikringsselskabets andel af fortjeneste og genvundne afskrivninger, som kan konstateres ved overgangen til nettoopgørelsesprincippet.

Forslaget omfatter aktiver, som livsforsikringsselskabet har erhvervet direkte eller indirekte gennem en skattetransparent juridisk person før den 1. januar 2021 og inden overgangen til nettoopgørelsesprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13 F. Hvis aktiverne er erhvervet i indkomståret 2021 og der vælges nettoopgørelse for indkomståret 2021, vil aktiverne være omfattet af beskatning efter lagerprincippet fra erhvervelsestidspunktet. Bestemmelsen omfatter ikke denne situation, da aktiverne først er erhvervet efter overgang til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet, og der derfor ikke i forbindelse med metodeskiftet er sket en ændring af den skattemæssige værdi af aktivet, som der skal korrigeres for.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke fast ejendom og aktiver, der efter de almindelige regler beskattes efter et lagerprincip (f.eks. finansielle kontrakter). Den omfatter ikke fast ejendom, idet der efter gældende regler allerede er en beskatning af livsforsikringsselskabers genvundne afskrivninger og fortjeneste på fast ejendom ved afståelse under anvendelse af nettoopgørelsesprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13 F, stk. 6 og 7, som blev indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 344 af 18. april 2007. Det omfatter desuden heller ikke aktiver som eksempelvis finansielle kontrakter, der opgøres skattemæssigt til handelsværdien på overgangstidspunktet, fordi de også efter de almindelige regler om opgørelse af skattepligtig indkomst beskattes efter et lagerprincip. De er derfor skattemæssigt opgjort til handelsværdien ved overgangen til nettoopgørelsesprincippet.

Bestemmelsen omfatter derimod bl.a. driftsmidler såsom maskiner, inventar og infrastrukturanlæg, når aktiverne ejes gennem en skattetransparent juridisk person, herunder også hvis investeringen i den juridiske person sker via en kontoførende investeringsforening.

Den foreslåede regel indebærer eksempelvis, at et livsforsikringsselskabs andel af gevinsten på tidspunktet for overgang til nettoopgørelsesprincippet (forskellen mellem handelsværdien og den skattemæssigt nedskrevne værdi) beskattes, når aktivet afstås.

Reglen er en overgangsregel, som har sigte på de investeringer, der allerede inden dette lovforslags fremsættelse er overgået til nettoopgørelse af den skattepligtige indkomst. Investeringer, for hvilke der efter dette lovforslags fremsættelse vælges nettoopgørelse af den skattepligtige indkomst, dvs. for indkomståret 2021 og senere år, vil efter lovforslagets § 5, nr. 3 (forslag til selskabsskattelovens § 13 F, stk. 10) skulle beskattes af gevinster og genvundne afskrivninger på tidspunktet for overgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 13 F, da aktivet vil skulle anses for afstået til handelsværdien ved metodeskiftet.

Afståelse af afskrivningsberettigede aktiver skal forstås på samme måde som i afskrivningslovens regler, således at skrotning og lignende, hvor f.eks. et driftsmiddel udgår af virksomhedens produktionsapparat, sidestilles med et salg og andre former for afhændelse. Forsikrings- og erstatningssummer betragtes som udgangspunkt også som salgssummer. Ved afståelsen finder afskrivningslovens almindelige regler anvendelse, herunder reglerne i afskrivningslovens § 5 D om forhøjet afståelsessum ved afståelse af driftsmidler, der ved erhvervelsen indgik i driftsmiddelsaldoen med en forhøjet anskaffelsessum.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende forenklede eksempel:

Et livsforsikringsselskab ejer gennem en skattetransparent juridisk person driftsmidler i form af en vindmøllepark. Det forudsættes, at der ikke er fremmed kapital i den skattetransparente juridiske person. Aktiverne er erhvervet før den 1. januar 2021. I de første 2 år af ejertiden har livsforsikringsselskabet opgjort overskud eller underskud på investeringen efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger på de pågældende aktiver, som er driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, om bl.a. faste anlæg til fremstilling af varme og el, som havde livsforsikringsselskabet ejet aktiverne direkte (transparensprincippet). Livsforsikringsselskabet har derfor afskrevet med 15 pct. i 2 år, hvilket medfører afskrivninger på i alt 27,75 pct. af anskaffelsessummen. Den nedskrevne skattemæssige værdi udgør dermed 72,25 pct. af anskaffelsessummen ved udgangen af år 2.

I år 3 vælger livsforsikringsselskabet at skifte til nettoopgørelsesprincippet i selskabsskattelovens § 13 F. Der skal herefter ikke længere ske beskatning af de underliggende aktiver i den skattetransparente juridiske person efter et transparensprincip, men derimod beskattes investeringen i den skattetransparente juridiske person efter lagerprincippet, som havde det været en aktieinvestering. Som indgangsværdi på aktivet anvender livsforsikringsselskabet den regnskabsmæssige værdi i henhold til Finanstilsynet regnskabsregler, som er dagsværdien. Dagsværdien er udtryk for den pris, der f.eks. ville blive modtaget ved salg af et aktiv ved en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet, dvs. en skønnet handelsværdi. Hvis den skønnede handelsværdi ved udgangen af år 2 er større end den nedskrevne, skattemæssige værdi, dvs. f.eks. 95 pct. af anskaffelsessummen, vil livsforsikringsselskabet efter gældende regler som følge af lagerbeskatningen i selskabsskattelovens § 13 F få dobbelt fradrag (direkte og indirekte) for værdifaldet fra handelsværdien ved begyndelsen af år 3, til handelsværdien når niveauet for den nedskrevne, skattemæssige værdi ved afslutningen af år 2.

Det betyder, at værdifaldet fra 95 pct. til 72,25 pct. af anskaffelsessummen, som allerede har givet anledning til fradrag som skattemæssig afskrivning i år 1 og 2, igen giver anledning til indirekte fradrag i lagerbeskatningen efter selskabsskattelovens § 13 F i takt med den faktiske værdiforringelse. Dette skyldes, at indgangsværdien i nettoopgørelsesprincippet efter § 13 F er større end udgangsværdien fra opgørelsen efter de almindelige regler om skattepligtig indkomst. Denne forskel kan udnyttes, uanset om aktiver sælges eller beholdes hele levetiden indtil skrotning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når aktivet afstås, f.eks. i år 10, vil den genvundne afskrivning på tidspunktet for overgangen til nettoopgørelsesprincippet (forskellen på den skønnede handelsværdi og den nedskrevne værdi, dvs. 95 pct. – 72,25 pct. = 22,75 pct. af anskaffelsessummen) blive beskattet som en gevinst. Gevinst og tab på aktiverne fra år 3 til år 10 vil årligt blive beskattet efter lagerprincippet efter de almindelige regler i selskabsskattelovens § 13 F.

Det foreslås som selskabsskattelovens § 13 F, stk. 8, 2. pkt., at hel eller delvis afståelse af ejerandelen i den juridiske person som nævnt i stk. 1 og manglende opfyldelse af betingelserne for beskatning efter stk. 1 sidestilles med afståelse af aktiverne som nævnt i 1. pkt.

Det foreslåede indebærer, at det sidestilles med en afståelse af de underliggende aktiver, hvis andelen af den juridiske person helt eller delvist afstås. Ved delvis afståelse af andelen anses en forholdsmæssig del af aktiverne for afstået. Det medfører efter det foreslåede 1. pkt., at en tilsvarende del af livsforsikringsselskabets andel af den opgjorte gevinst eller tab på aktiverne på overgangstidspunktet til nettoopgørelsesprincippet, beskattes i indkomståret, hvor andelen af den juridiske person helt eller delvist afstås.

Efter selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 1. pkt., er anvendelse af nettoopgørelsesprincippet betinget af den juridisk person, hvori investeringen sker efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, dvs. er skattetransparent. Ophører den juridiske person med at være skattetransparent sidestilles dette efter det foreslåede med en afståelse af den underliggende aktiver.

Betingelsen i selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret må være koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, dvs. bl.a. ikke må eje mere end halvdelen af stemmerettighederne i den juridiske person. Der henvises til beskrivelsen i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.

Hvis der etableres en sådan koncernforbindelse, vil beskatningen efter nettoopgørelsesprincippet ophøre for den pågældende investering fra den 1. januar i det år, hvor koncernforbindelsen etableres, og beskatningen skal i stedet ske efter de almindelige regler.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis livsforsikringsselskabet helt eller delvist afstår andelen i den juridiske person eller ikke længere opfylder betingelserne for beskatning efter nettoopgørelsesprincippet, sidestilles dette med en afståelse af de nævnte aktiver i 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse omfatter ligesom 1. pkt. kun andre aktiver end fast ejendom, som er erhvervet før den 1. januar 2021 og inden overgang til nettoopgørelsesprincippet, medmindre aktiverne blev skattemæssigt opgjort til handelsværdien på overgangstidspunktet. Dermed skal den skattepligtiges andel af gevinst og tab på aktiverne opgøres, som om aktiverne var afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgang til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet i selskabsskattelovens § 13 F. Gevinsten eller tabet skal efter forslaget medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor koncernforbindelsen opstår.

Formålet med forslaget er – sammen med det foreslåede 2. pkt. i selskabsskattelovens § 13 F, stk. 10 – at sikre en symmetri mellem udgangsværdi og indgangsværdi, hvis livsforsikringsselskabet ikke længere kan benytte nettoopgørelsesprincippet, fordi der opstår en koncernforbindelse med den skattetransparente juridiske person.

Formålet med forslaget er desuden at sikre, at overgangsreglens bestemmelser om beskatning af bl.a. fortjeneste og genvundne afskrivninger ved afståelse ikke kan undgås ved at etablere en koncernforbindelse med den skattetransparente juridiske person.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende forenklede eksempel:

Som i eksemplet ovenfor har et livsforsikringsselskab i 2020 erhvervet en andel i en skattemæssigt transparent juridisk enhed, der har erhvervet en vindmøllepark. Anskaffelsessummen for andelen, der forudsættes fuldt ud at bestå af driftsmidler, udgør 100. Det forudsættes i det forenklede eksempel, at der ikke er fremmedkapital i den skattetransparente juridiske person. Selskabet har under anvendelse af de almindelige regler (transparensprincippet) i 2020 og 2021 foretaget skattemæssige afskrivninger på 15 pct. på de underliggende aktiver, så andelens aktiver har en skattemæssigt nedskrevet værdi på 72,25.

I 2022 vælger selskabet at overgå til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13 F. Handelsværdien af andelen udgør 90 ved overgangen den 1. januar 2022. Andelen beskattes efter nettoopgørelsesprincippet i 2022 og 2023, hvorefter livsforsikringsselskabet etablerer koncernforbindelse med den skattetransparente juridiske enhed i løbet af 2024. Herved ophører beskatningen efter nettoopgørelsesprincippet, og fra den 1. januar 2024 beskattes de underliggende aktiver i den skattetransparente juridiske person igen efter de almindelige regler (transparensprincippet). På overgangstidspunktet udgør handelsværdien af andelen 80 svarende til værdien af de underliggende aktiver.

Overgangen fra nettoopgørelsesprincippet til beskatning efter de almindelige regler sidestilles med en afståelse af aktiverne efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 F, stk. 8, 2. pkt. Overgangen udløser således beskatning i 2024 af forskellen mellem på den ene side andelens handelsværdi (90) ved overgangen til nettoopgørelsesprincippet i 2022 og på den anden side den skattemæssigt nedskrevne værdi (72,25), dvs. beskatning af en gevinst på 17,75.

Beskatningen i det sidste indkomstår under nettoopgørelsesprincippet (indkomståret 2023) sker uændret på baggrund af forskellen på værdien af andelen i den skattetransparente juridiske person ved udløbet af indkomståret (80) og begyndelsen af indkomståret (85), dvs. et tab på 5.

Ved overgangen i 2024 til beskatning efter de almindelige regler, skal de underliggende aktiver i den skattetransparente juridiske person efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 F, stk. 10, 2. pkt., anses for erhvervet til handelsværdien (80). Selskabet vil således med virkning fra 2024 og fremover kunne foretage skattemæssige afskrivninger på de underliggende aktiver i skattetransparente juridiske person efter de almindelige regler i afskrivningsloven – som følge af transparensprincippet – med udgangspunkt i en anskaffelsessum på 80.

Livsforsikringsselskabers afkast fra investeringer i skattemæssigt transparente juridiske personer opgøres efter de almindelige regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber. Livsforsikringsselskabet indkomstbeskattes således af en forholdsmæssig andel af den skattemæssigt transparente enheds indkomst på samme måde, som hvis aktiverne var ejet direkte.

Efter selskabsskattelovens § 13 F kan livforsikringsselskaber dog vælge at opgøre det selskabsskattepligtige afkast af en andel i en skattemæssigt transparent juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen (nettoopgørelsesprincippet). Som indgangsværdi i nettoopgørelsesprincippet anvendes handelsværdien af den skattetransparente juridiske person. Hvis den skattetransparente juridiske person ikke indeholder fremmedkapital baseres på handelsværdien af den juridiske person på dennes underliggende aktiver. Der henvises nærmere til beskrivelsen af nettoopgørelsesprincippet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 2.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke efter stk. 8, der bliver stk. 9, i selskabsskattelovens § 13 F som stk. 10. Det forslås i 1. pkt., at ved overgang til beskatning efter stk. 1, dvs. nettoopgørelsesprincippet, anses andre aktiver end fast ejendom, som livsforsikringsselskabet ejer via en skattetransparent juridisk person som nævnt i selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, for afstået til handelsværdien på overgangstidspunktet.

Det vil sige, at de pågældende aktiver behandles, som om de blev afstået til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor livsforsikringsselskabet benytter nettoopgørelsesprincippet.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der sker beskatning af genvundne afskrivninger og fortjenester på aktiver, der ejes gennem skattetransparente juridiske personer, når et livsforsikringsselskab, der hidtil er blevet beskattet efter de almindelige regler af en investering i en skattetransparent juridisk person, vælger at overgå til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet af den pågældende investering, jf. selskabsskattelovens § 13 F.

Bestemmelsen foreslås at gælde for overgange til nettoopgørelsesprincippet, som vælges den 10. november 2021 eller senere, jf. lovforslagets § 6, stk. 7, dvs. for overgange der sker den 1. januar 2021 eller senere. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 8 i selskabsskattelovens § 13 F, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, som vedrører aktiver, hvis afkast opgøres efter nettoopgørelsesprincippet, og som er erhvervet før 1. januar 2021 og inden overgangen til nettoopgørelsesprincippet. Forslaget omfatter ikke aktiver, der erhverves i indkomståret 2021 for hvilket, der vælges nettoopgørelse, idet aktiverne dermed ikke overgår til nettoopgørelsesprincippet og desuden er undergivet lagerbeskatning i nettoopgørelsesprincippet fra erhvervelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der vil være overensstemmelse mellem aktivernes værdi ved udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst sidste gang opgøres efter skattelovningens almindelige regler, og den regnskabsmæssige værdi af den juridiske person ved begyndelsen af det efterfølgende indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst første gang opgøres efter selskabsskattelovens § 13 F, hvis den juridiske person ikke indeholder fremmed kapital. I begge tilfælde skal aktivernes handelsværdi anvendes som udgangsværdi og indgangsværdi. Forslaget modvirker herved både manglende tabsfradrag og manglende beskatning af gevinster og genvundne afskrivninger på aktiverne.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke fast ejendom, idet der efter gældende regler er indført beskatning af livsforsikringsselskabers genvundne afskrivninger og fortjeneste på fast ejendom ved afståelse under anvendelse af nettoopgørelsesprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13 F, stk. 7, som blev indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 344 af 18. april 2007.

Efter selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 1. pkt., er anvendelse af nettoopgørelsesprincippet betinget af, at den juridiske person, hvori investeringen sker, efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, dvs. er skattetransparent. Ophører den juridiske person med at være skattetransparent kan nettoopgørelsesprincippet derfor ikke længere anvendes.

Efter selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for at benytte nettoopgørelsesprincippet, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, dvs. bl.a. ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i den juridiske person. Der henvises til beskrivelsen i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 10.

Hvis der opstår koncernforbindelse mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person, f.eks. fordi ejerandelen bliver større end det tilladte, ophører beskatningen efter selskabsskattelovens § 13 F.

I forbindelse med denne overgang er der for at undgå dobbelt fradrag eller dobbelt beskatning behov for at sikre symmetri mellem udgangsværdien fra opgørelse af den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 13 F og indgangsværdien for de underliggende aktiver i opgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler (transparensprincippet).

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i sel­ska‍bs­skattelovens § 13 F, stk. 10, 2. pkt., som fastslår, at hvis betingelserne for beskatning efter stk. 1 ikke længere er opfyldt, anses andre aktiver end fast ejendom for anskaffet til handelsværdien ved begyndelse af det første indkomstår, hvor det skattepligtige afkast ikke længere opgøres efter stk. 1, dvs. nettoopgørelsesprincippet.

Bestemmelsen indebærer, at hvis betingelserne for at benytte nettoopgørelsesprincippet i selskabsskattelovens § 13 F, stk. 1, ikke længere er opfyldt, f.eks. fordi der etableres en koncernforbindelse, skal den juridiske persons underliggende aktivers anskaffelsessum svare til handelsværdien på tidspunktet, hvor beskatningen ikke længere sker efter nettoopgørelsesprincippet i selskabsskattelovens § 13 F, dvs. ved begyndelsen af det indkomstår, hvor koncernforbindelsen opstår. Det samme gælder, hvis den juridiske person ikke længere er skattetransparent. Herved sikres det, at aktiverne f.eks. ikke genindtræder i opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler til den nedskrevne værdi, som aktiverne havde på tidspunktet for overgang til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet.

Formålet med bestemmelsen er at sikre symmetri mellem udgangsværdi og indgangsværdi, hvis livsforsikringsselskabet ikke længere kan benytte nettoopgørelsesprincippet. Herved sikres det, at der ikke gives dobbelt fradrag for det værdifald eller dobbelt beskatning af den værdistigning, der er sket, mens afkastet af investeringen er opgjort under anvendelse af nettoopgørelsesprincippet.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 13, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 14, nr. 22.

Til § 13 F

Som det er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1, foreslås det at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper udgør for pensionsinstitutters investeringer i unoterede aktier. Efter lovforslagets § 1, nr. 1, får pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver investering, som et nettobeløb, når de investerer i andele af skattetransparente juridiske personer som f.eks. kommanditselskaber.

Livsforsikringsselskaber er skattepligtige af afkastet af deres investeringer efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven. For at det samme afkast ikke beskattes to gange, er der i henholdsvis pensionsafkastbeskatningslovens § 14 og selskabsskattelovens § 13, stk. 2, indført regler, der skal forhindre dette. Sigtet med reglerne er, at afkastet, der tilfalder de forsikrede, skal beskattes med 15 pct. pensionsafkastskat, mens det afkast, der tilfalder livsforsikringsselskabet, beskattes med 28 pct. selskabsskat.

De eventuelle vanskeligheder, der kan være forbundet med at opgøre afkastet af investeringer i en andel i en skattetransparent juridisk person i overensstemmelse med pensionsafkastbeskatningsloven, på grund af utilstrækkelige oplysninger i rapporteringsmaterialet fra den juridiske person, gør sig tilsvarende gældende i forhold til de almindelige regler for livsforsikringsselskaber.

I stk. 1 foreslås det derfor, at livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det pensionsafkastskattepligtige afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet i den foreslåede § 12 a i pensionsafkastbeskatningsloven, også skal anvende nettoopgørelsesprincippet ved opgørelsen af det selskabsskattepligtige afkast af andelen. Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for nettoopgørelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, stk. 1, opfylder livsforsikringsselskabet også betingelserne for nettoopgørelse efter denne bestemmelse. Bestemmelsen sikrer sammenhængen i opgørelsesprincipperne for livsforsikringsselskaber i pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Livsforsikringsselskaber får således mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver investering i en skattetransparent juridisk person som et nettobeløb, dvs. som summen af udlodningerne fra kommanditselskabet plus gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet opgjort efter lagerprincippet i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt korrigeret efter stk. 3 og 4. Hvis livsforsikringsselskabet vælger at opgøre det pensionsafkastskattepligtige afkast efter nettoopgørelsesprincippet skal livsforsikringsselskabet også opgøre den selskabsskattepligtige indkomst efter nettoopgørelsesprincippet. Dette gælder også, hvis livsforsikringsselskabet i stedet for at investere direkte i den skattetransparente juridiske person, investerer i den skattetransparente juridiske person gennem en anden skattetransparent juridisk person, hvor livsforsikringsselskabet ikke anvender nettoopgørelse. Tilsvarende gælder, hvis livsforsikringsselskabet investerer i en skattetransparent juridisk person via en kontoførende investeringsforening.

Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at livsforsikringsselskabet ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, jf. den foreslåede § 12 a, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven, der henviser til § 5 i lov om finansiel virksomhed. For den nærmere begrundelse henvises til bemærkningerne til stk. 1 i lovforslagets § 1, nr. 1.

Det skal understreges, at den skattetransparente juridiske person, bortset fra opgørelsesmetoden for den skattepligtige indkomst, fortsat vil blive anset for at være skattemæssig transparent. Dette medfører bl.a., at eventuelle lån mellem den skattetransparente juridiske person og investoren ikke vil medføre rentefradrag eller beskatning af renteindtægt, for den del af fradraget eller indtægten, der svarer til den skattepligtiges ejerandel af den juridiske person. Hertil kommer, at udlodningen fra den skattetransparente juridiske person til livsforsikringsselskabet beskattes fuldt ud efter stk. 1, hvilket eksempelvis medfører, at udlodningen ikke omfattes af de lempelige beskatningsregler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller § 13, stk. 3.

Livsforsikringsselskaber er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets (90/435/EØF) bestemmelser om skattefrihed for et selskabs modtagelse af udbytte fra et datterselskab og for et selskabs udlodning af udbytte til et koncernforbundet selskab. Ved anvendelse af den foreslåede § 13 F sker beskatningen af udbytter efter nettoopgørelsesprincippet uden hensyn til udbyttets oprindelse. Moder-/datterselskabsdirektivet anses ikke at være til hinder herfor, da livsforsikringsselskabets eventuelle anvendelse af den foreslåede § 13 F er et alternativ til beskatning efter de almindelige regler og beror på et valg, der foretages af det enkelte livsforsikringsselskab.

Bestemmelsen omhandler kun livsforsikringsselskabers investeringer i skattetransparente juridiske personer. Livsforsikringsselskaber er underlagt offentligt tilsyn og deres virksomhed er nøje reguleret. De må således ikke drive almindelig erhvervsvirksomhed, men må som udgangspunkt kun drive pensionsvirksomhed samt foretage investeringer i typisk aktier, realkreditobligationer og fast ejendom. Livsforsikringsselskaber er herudover underlagt en regulering, der skal sikre, at det enkelte selskab drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis.

Ifølge stk. 2 skal det skattepligtige afkast af andelen af den skattetransparente juridiske person i form af værdistigninger på andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved indkomstårets begyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af indkomståret af en andel i den skattetransparente juridiske person indgår henholdsvis anskaffelsessum og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast.

Værdien af den skattetransparente juridiske person opgøres på samme måde som en unoteret aktie, dvs. til handelsværdien. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke på primo og ultimo tidspunkterne, skal vurderingen foretages efter de principper for værdiansættelse, der følger af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 14. december 2004 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, korrigeret for eventuelle særlige forhold vedrørende den juridiske person.

Den foreslåede § 13 F fraviger de almindelige opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske personer.

En konsekvens af, at investeringen i den juridiske person opgøres på samme måde som en investering i en unoteret aktie er, at livsforsikringsselskabet bl.a. ikke kan afskrive på ejendomme, som det investerer i gennem den skattetransparente juridiske person. Hvis livsforsikringsselskabet i stedet for at eje en andel i en skattetransparent juridisk person havde ejet en andel i et selskab ville det samme gælde. Livsforsikringsselskabet ville som hovedregel således ikke kunne afskrive på selskabets investeringer i fast ejendom.

En anden konsekvens af nettoopgørelsesprincippet er, at en forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke længere opgøres som et delsalg eller delkøb af de underliggende investeringer , men vil blive anset for et delsalg eller delkøb af andelen i kommanditselskabet.

Princippet kan illustreres med et livsforsikringsselskab, der har kalenderåret som indkomstår, og som i begyndelsen af året ejer en andel på 10 pct. i kommanditselskabet. Midt i året køber livsforsikringsselskabet yderligere 5 pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6 måneder. Den del af årets værdiændring af andelen, som livsforsikringsselskabet skal medregne som investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct. af værdiændringen af den juridiske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5 pct. af værdien ved årets udløb af den juridiske person og anskaffelsessummen for de 5 pct.

Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den juridiske person er 100, købsprisen for 5 pct. af den juridiske person den 1. juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person er 130, så udregnes gevinst eller tab på livsforsikringsselskabets andel af den juridiske person som: 10 pct. af (130 –100) = 3 lagt sammen med ((5 pct. af 130) - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige afkast af investeringen udgøres herefter af den netop fundne værdiændring af andelen tillagt indkomstårets eventuelle udlodninger, korrigeret for de særlige forhold vedrørende den juridiske person.

Nettoopgørelsesprincippet medfører, at livsforsikringsselskabet indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de udgifter, den juridiske person har afholdt. Livsforsikringsselskabet får således på grund af nettoopgørelsesprincippet et forholdsmæssigt fradrag for afholdte driftsomkostninger og kan derfor ikke samtidig fratrække driftsomkostningerne direkte.

Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, kan i visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fradrag for udenlandsk skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler, jf. nærmere bemærkningerne til den tilsvarende stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 1.

Da livsforsikringsselskabet får et indirekte fradrag for den udenlandske skat, kan livsforsikringsselskabet ikke samtidig få lempelse for den samme udenlandske skat efter ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 3 giver mulighed for, at livsforsikringsselskabet kan få lempelse, hvis der korrigeres for det indirekte fradrag i den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, og hvis livforsikringsselskabet kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor livsforsikringsselskabet vælger lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter ligningslovens § 33 og § 33 F, fordi det har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal livsforsikringsselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.

Livsforsikringsselskabet kan dog kun vælge at få lempelse for udenlandsk skat, hvis det opgør den skat, der skal lempes for efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter ligningslovens § 33 og § 33 F, for alle indkomster fra samme land.

Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for at vælge lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, kan der foretages lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter de almindelige regler i ligningslovens § 33 og § 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at der ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.

Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske skatter vil have tilstrækkelige oplysninger til at få lempelse. I betragtning af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få fradrag for udenlandske skatter i den skattepligtige indkomst frem for lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter ligningslovens § 33 og § 33 F direkte i selskabsskatten, vurderes livsforsikringsselskaberne derfor så vidt muligt at vælge at få lempelse.

Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres med et livsforsikringsselskab, der ejer 10 pct. af en skattetransparent juridisk person. Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i indkomståret. Indkomstårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den juridiske persons værdi er i indkomståret steget med 100 og den skattepligtiges gevinst på andelen i den juridiske person er derfor 10.

Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 opgøres som udlodningen på 50 plus gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige ønsker lempelse efter ligningslovens § 33, følger det af stk. 3, at en forholdsmæssig del af den betalte udenlandske skat skal tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Da den forholdsmæssige del af den udenlandske skat er 10 pct. af 10, dvs. 1, er den korrigerede skattepligtige indkomst derfor lig med 61. Den skattepligtige kan herefter beregne lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter ligningslovens § 33 og § 33 F.

Efter stk. 4, 1. og 2. pkt., skal den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person. Tilsvarende forhøjes den skattepligtige indkomst efter stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person.

1. og 2. pkt. er indsat for at forhindre en asymmetri i den skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge af, at den juridiske person som nævnt fortsat anses for skattemæssigt transparent, bortset fra ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til livsforsikringsselskabet, får livsforsikringsselskabet ikke fradrag for en forholdsmæssig del af renteudgifterne på lånet, da den juridiske person er skattetransparent, og den skattepligtige ikke kan få fradrag for renteudgifter betalt på lån til »sig selv«. For at sikre at livsforsikringsselskabet ikke indirekte bliver beskattet af renteindtægterne i den juridiske person som følge af nettoopgørelsesprincippet, følger det af stk. 4, 1. pkt., at en forholdsmæssig del af den juridiske persons renteindtægter skal fratrækkes den skattepligtige indkomst.

Omvendt forhindrer stk. 4, 2. pkt., bl.a., at livsforsikringsselskabet ved at yde et lån til den skattetransparente juridiske person får indirekte fradrag for de renter, som den juridiske person betaler til livsforsikringsselskabet, som følge af nettoopgørelsesprincippet, da de renteudgifter, som den skattetransparente juridiske person har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb. Renteindtægten er skattefri for livsforsikringsselskabet, fordi den juridiske person anses for at være skattemæssigt transparent. Hvis livsforsikringsselskabet har ydet et lån til den skattetransparente juridiske person, er livsforsikringsselskabet derfor forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Efter stk. 4, 3. pkt., skal den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at livsforsikringsselskabet ved at investere i et koncernforbundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på koncerninterne fordringer som følge af nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen medfører således, at livsforsikringsselskabet i sådanne tilfælde er forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne tab til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

I stk. 5 præciseres det, at hvis livsforsikringsselskabet opgør det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder fradragsbegrænsningsreglerne i § 13, stk. 8–14, ikke anvendelse.

Beskatningen efter stk. 1 medfører, at der sker beskatning af summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen efter principperne i stk. 2. Der skal derfor ikke samtidig ske f.eks. afståelsesbeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Til § 13 G

I henhold til lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgefonde), forhøjes anskaffelsessummen på beviser i udloddende investeringsforeninger med udlodningspligtige beløb, som ikke er udloddet. Reglen findes i en ny affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6. Den gælder bl.a. for alle lagerbeskattede, hvad enten den udloddende investeringsforening er omfattet af rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet) eller ej. Det tydeliggøres, at denne bestemmelse også gælder livsforsikringsselskaber, der de facto – igennem fradragsbegrænsningen – også omfattes af en lagerbeskatning.