Selskabsskatteloven § 10

Det foreslås, at alle sambeskattede selskaber skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet, jf. også forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 5. Hvis et selskab ved etablering af koncernforbindelsen med administrationsselskabet har et indkomstår, der afviger fra administrationsselskabets indkomstår, skal det pågældende selskabs indkomstår omlægges, så det kommer til at følge administrationsselskabets indkomstår. Der er tale om en obligatorisk omlægning af indkomståret.

Selskabsskattelovens § 10 indeholder regler om selskabers indkomstår - herunder om omlægning af indkomstår. Principperne i disse regler skal også gælde ved omlægning af indkomstår som følge af, at der etableres koncernforbindelse mellem to selskaber. Det indebærer bl.a., at omlægningen skal ske, så alle indkomstperioder kommer til beskatning, og således at intet indkomstår overspringes eller dubleres.

Det foreslås på den baggrund, at et selskab, der ved etableringen af koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, skal have omlagt selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår.

Eksempel 1

Selskab A, der ikke er koncernforbundet med andre selskaber, har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet etablerer koncernforbindelse den 1. maj 2005 med selskab B, hvis indkomstår 2005 løber fra 1. juli 2004 - 30. juni 2005. A er administrationsselskab.

Ved etableringen af koncernforbindelsen er indkomståret 2005 for B ikke afsluttet. Derfor forlænges indkomståret 2005 for B, således at det slutter samtidig med indkomståret for A, dvs. 31. december 2005. Indkomståret 2005 for B løber herefter fra 1. juli 2004 – 31. december 2005. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2005 medregnes hele indkomsten i A og indkomsten i B i perioden 1. maj - 31. december 2005. Indkomsten i B for perioden 1. juli 2004 - 30. april 2005 selvangives særskilt af selskab B.

Eksempel 2

Som eksempel 1, men koncernforbindelsen etableres den 1. september 2005.

Ved etableringen af koncernforbindelsen er indkomståret 2005 afsluttet for B. Derfor skal indkomsten i B for indkomståret 2005 selvangives efter de almindelige regler, og etableringen af koncernforbindelsen mellem A og B får først virkning for indkomståret 2006. Indkomståret 2006 for B skal omlægges, således at det slutter samtidig med indkomståret 2006 for A, dvs. 31. december 2006. Indkomståret 2006 for B udgør herefter perioden 1. juli 2005 - 31.december 2006.

Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for 2006 medregnes hele indkomsten i A fra 1. januar 2006 - 31. december 2006 og indkomsten i B i perioden 1. september 2005 - 31. december 2006. Indkomsten i B for perioden 1. juli 2005 - 31. august 2005 selvangives særskilt af selskab B.

Det kan forekomme, at administrationsselskabet i en koncern på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelse har påbegyndt et indkomstår, som endnu ikke er påbegyndt for det nye selskab i koncernen. Det foreslås, at det nye koncernselskabs indkomstår i disse tilfælde anses for at være udløbet på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen. Det nye koncernselskab påbegynder samtidig et nyt indkomstår, der skal udløbe samtidig med administrationsselskabets indkomstår.

Eksempel 3

Selskab A, der ikke er koncernforbundet med andre selskaber, har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet etablerer koncernforbindelse den 1. september 2005 med selskab B, hvis indkomstår 2005 løber fra 1. juli 2004 - 30. juni 2005. B er administrationsselskab.

Ved etableringen af koncernforbindelsen har B påbegyndt indkomståret 2006, mens A stadig er i indkomståret 2005. Hvis A’s indkomstår 2005 blev forlænget til udløbet af B’s indkomstår, ville A komme til at springe enten indkomståret 2005 eller indkomståret 2006 over. Derfor anses indkomståret 2005 for A i stedet for udløbet pr. 31. august 2005.

Herefter udgør indkomståret 2005 for A perioden 1. januar 2005 – 31. august 2005. Der er ikke koncernforbindelse med andre selskaber i denne periode og indkomsten for indkomståret 2005 selvangives efter de almindelige regler af A.

Indkomståret 2006 for A skal udløbe samtidig med B’s indkomstår. Det vil sige, at indkomståret 2006 for A omfatter perioden 1. september 2005 – 30. juni 2006. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 indgår indkomsten i A for denne periode og indkomsten i B i perioden 31. juli 2005 – 30. juni 2006.

Nystiftede selskaber har i dag ofte et første indkomstår, som omfatter en indkomstperiode på mere end 12 måneder. Det første indkomstår kan således omfatte en indkomstperiode på op til 18 måneder, jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 2. Det foreslås, at et nystiftet selskab i disse tilfælde først inddrages i sambeskatningen med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår.

Eksempel 4

En koncern består af moderselskabet A og det helejede datterselskab C. A er administrationsselskab og selskabernes indkomstår følger kalenderåret. Den 1. september 2005 stiftes selskabet B ved indskud af aktierne i C. Herefter er A ejer af B, som igen ejer C. B’s første indkomstperiode løber fra 1. september 2005 – 31. december 2006 og vedrører indkomståret 2006.

Den særlige regel for nystiftede selskaber indebærer, at B først indtræder i sambeskatningen i indkomståret 2006. Det svarer til behandlingen i de tilfælde, hvor et selskab med bagudforskudt indkomstår erhverves af et selskab, hvis indkomstår følger kalenderåret.

Eksempel 5

Som eksempel 4, men i stedet stiftes B ved indskud af aktierne i A, således at B ejer A, som igen ejer C.

B indtræder også i dette tilfælde først i sambeskatningen for indkomståret 2006, selv om B som øverste moderselskab i sambeskatningen skal være administrationsselskab. Det indebærer, at sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2005 opgøres på baggrund af indkomsten i A og C i perioden 1. januar 2005 – 31. december 2005. For indkomståret 2006 opgøres sambeskatningsindkomsten på baggrund af indkomsten i A og C i perioden 1. januar 2006 – 31. december 2006 og indkomsten i B i perioden 1. september 2005 – 31. december 2006.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Hvis en koncern har bagudforskudt indkomstår, forlænges det sidste indkomstår for det selskab, der opløses i perioden efter indkomstårets udløb, men inden kalenderårets udløb. Det sidste indkomstår for selskabet, der opløses, udgør herefter hele perioden fra indkomståret begyndelse, indtil opløsningen finder sted. Et bagudforskudt indkomståret udløber inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Forslagene indeholder de ændringer, der er en følge af etableringen af skatte- og ejendomsvurderingsforvaltningen som en enhedsforvaltning. Der er således tale om nødvendige konsekvensrettelser af myndighedsbetegnelser som led i den nye organisering af skattemyndighederne, der udmønter kommunalreformen. Der henvises til omtalen under afsnit 1 og 2 i de almindelige bemærkninger.

Ifølge den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 10, stk. 3, kan de statslige told- og skattemyndigheder under visse nærmere betingelser kræve, at et selskab eller en forening omlægger sit indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af personer, selskaber eller foreninger m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v., der har en bestemmende indflydelse over selskabet eller foreningen.

Det foreslås, at der i bestemmelsen eksplicit defineres et område, hvor der altid vil foreligge bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse i forhold til selskaber. Hermed er det dog ikke givet, at der ikke også i andre tilfælde, hvor der besiddes lavere ejerandele kan foreligge en indflydelse, som bevirker, at de statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det indkomstår som de pågældende personer, selskaber eller foreninger m.v., der udøver den bestemmende indflydelse over selskabet eller foreningen, har.

Ifølge lovforslaget vil der således altid foreligge bestemmende indflydelse, såfremt en person, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Efter de gældende regler skal selskaber og foreninger m.v., der ønsker at omlægge et tidligere benyttet indkomstår til et andet indkomstår efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., give meddelelse herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 10, stk. 2, 3. pkt. Omlægningen kan ske, når denne er begrundet i forhold, der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. I andre tilfælde end disse skal der ved omlægning af indkomstår indhentes tilladelse fra skatteministeren, jf. § 10, stk. 2, 4. pkt. Skatteministerens beføjelse til at give tilladelse efter § 10, stk. 2, 4. pkt., er ved sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den skatteansættende myndighed, jf. § 2 B i bekendtgørelse nr. 1070 af 17. december 1999 om sagsudlægning. Der vil således i de situationer, hvor den skatteansættende myndighed er den kommunale skattemyndighed, være tale om, at det er den statslige told- og skattemyndighed, der skal have meddelelse om omlægninger efter 3. pkt., mens det er til den kommunale skattemyndighed, der skal indgives ansøgning om tilladelse til omlægning efter 4. pkt.

For at sikre, at det er den samme myndighed, der er involveret ved selskaber og foreningers m.v. omlægning af indkomstår efter både 3. og 4. pkt., foreslås det, at meddelelse om omlægningen af indkomståret skal gives til den skatteansættende myndighed for selskabet for det indkomstår, der ønskes omlagt.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 10, stk. 2 og 3.

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 10, stk. 2, skal indkomståret for et selskab eller en forening m.v. udløbe ved udgangen af et kvartal (kvartalsret indkomstår). Det gælder efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, nr. 1, for selskaber og foreninger m.v., der anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 1994 eller senere. Efter § 10, stk. 2, nr. 2, gælder kravet om et kvartalsret indkomstår endvidere for selskaber m.v., der den 1. juli 1994 eller senere omlægger indkomståret. Efter § 10, stk. 2, nr. 3, gælder kravet endelig for selskaber m.v., der den 1. juli 1994 eller senere overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet (»tomme« selskaber).

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 10, stk. 3, kan Ligningsrådet tillade, at indkomståret ikke skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at særlige forhold for selskabet eller foreningen m.v. tilsiger dette.

Reglerne blev gennemført ved lov nr. 442 af 1. juni 1994 i forbindelse med initiativer mod selskabstømninger.

Formålet med reglerne i selskabsskattelovens 10, stk. 2, om et kvartalsret indkomstår har været at opnå overensstemmelse med f. eks. moms- og lønsumsafgiftslovene, hvor afgiftsperioden er kvartalet.

Ved gennemførelsen blev det forudset, at et sådant krav i visse tilfælde kunne være uhensigtsmæssigt for selskaberne m.v. Derfor blev der indført adgang for Ligningsrådet til at dispensere fra kravet om, at indkomståret skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter dets skøn må anses som godtgjort, at særlige forhold for selskabet m.v. tilsiger dette.

I årsregnskabsloven blev der i forbindelse med lovgivningen mod selskabstømninger tilsvarende indført krav om, at regnskabsåret skal udløbe ved udgangen af et kvartal, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog kan dispensere fra kravet, når særlige forhold tilsiger dette.

Det blev forudsat, at der skal ske en koordinering mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Ligningsrådet.

Ved udformningen af reglerne blev der lagt vægt på kontrolmæssige forhold.

Den ønskede overensstemmelse med f.eks. moms- og lønsumsafgiftslovene, hvor afgiftsperioden i 1994 var kvartalet, kan med ændringerne af kredittider m.v. ved lov nr. 435 af 26. juni 1998, ikke længere opretholdes, da f.eks. afgiftsperioden i momsloven for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt, pr. 1. januar 1999 er ændret til kalendermåneden. Endvidere har told- og skattemyndighedernes erfaringer siden gennemførelsen vist, at der ikke er afgørende kontrolmæssige fordele knyttet til kravet om et kvartalsret indkomstår. Hertil kommer, at det må anses for uhensigtsmæssigt, at to myndigheder, der administrerer tilnærmelsesvist samme regelgrundlag, skal komme til samme resultat, ikke mindst i lyset af, at det var forudsat, at dispensationsadgangen skal administreres stramt. Endelig indebærer koordineringen mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Ligningsrådet i praksis, at Ligningsrådet har fået en rolle, hvor det via de konkrete sager kommer til at påse, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen følger den forudsatte praksis.

Ophævelsen indebærer, at alle selskaber m.v. frit kan vælge, hvornår indkomståret skal udløbe, dog med respekt af reglerne i selskabsskattelovens § 10, stk. 1, for, hvordan et givet indkomstår kan forskydes i forhold til kalenderåret. Et selskab vil således kunne vælge, at indkomståret udløber ved udgangen af et kvartal, og herunder også vælge kalenderårsregnskab.

Efter gældende regler i selskabsskattelovens § 10, stk. 4, der er indført før selskabstømmerlovgivningen i 1994, kan et tidligere benyttet indkomstår ikke ved senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra Ligningsrådet. Ligningsrådet har bemyndiget de kommunale skattemyndigheder til at afgøre ansøgninger om omlægning af indkomstår med klageadgang til Ligningsrådet.

Tilladelse til omlægning af regnskabsår må være begrundet i selskabets forhold, f. eks. hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser, koncerntilhørsforhold m.v. De nærmere betingelser for omlægning af indkomstår er indeholdt i TS-cirkulære nr. 11 af 7. april 1993.

Det foreslås at objektivere den pågældende bestemmelse således, at selskabet eller foreningen m.v. kan vælge at omlægge sit indkomstår til et andet indkomstår efter reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt., om et givet indkomstårs placering i forhold til kalenderåret, når omlægningen er begrundet i selskabets forhold såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. De forhold, der efter lovforslaget kan begrunde en omlægning, er de samme, som efter TS-cirkulæret i dag kan begrunde en omlægning.

Et selskab kan dog kun omlægge et tidligere benyttet indkomstår til et andet indkomstår, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår hverken overspringes eller dubleres (dvs. 2 indkomstår med samme »nummer«). En forlængelse af et indkomstår hen over den 1. april ville føre til, at et indkomstår overspringes. Og ved en forkortelse af et indkomstår tilbage over den 1. april, ville der opstå to indkomstår med samme nummer.

Selskabet skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, give meddelelse herom til de statslige told- og skattemyndigheder. Dette skyldes ønsket om at forhindre efterfølgende indkomstudjævning og hensynet til at kunne påse, om selskabet m.v. overholder selvangivelsesfristen, der er maksimalt 6 måneder efter indkomstårets udløb. Selskabet skal i den forbindelse give oplysning om, hvilken periode indkomståret ønskes omlagt til.

Er der andre forhold i selskabet, der kan begrunde en omlægning af indkomståret, skal selskabet ansøge skatteministeren herom. Det kan eksempelvis dreje sig om hensynet til revisors arbejdstilrettelæggelse.

Det er hensigten at udlægge ministerbeføjelsen via sagsudlægningsbekendtgørelsen til den skatteansættende myndighed. Er den skatteansættende myndighed en told- og skatteregion eller en kommune, vil afgørelsen kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen, men ikke til anden administrativ myndighed.

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 10, stk. 5, 2. pkt., kan Ligningsrådet bestemme, at indkomståret for selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 10, stk. 2, nr. 3, dvs. »tomme« selskaber udløber ved udgangen af et kvartal. Formålet med reglen er at kunne ændre indkomståret for selskaber m.v., der ikke selv ændrer indkomståret. Med den foreslåede nye affattelse af stk. 3 (tidligere stk. 5) jf. forslaget under nr. 9, skal reglen som konsekvens af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 10, stk. 2, ophæves.

Selskabsskattelovens § 10, stk. 5, 1. pkt., er en regel, hvorefter Ligningsrådet i visse tilfælde kan tvangsomlægge indkomståret for et selskab m.v. Tvangsmæssig omlægning af et selskabs indkomstår kan kræves i tilfælde, hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt ejet virksomhed, og der mellem selskabet og den personligt ejede virksomhed er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge, at fælles indkomstår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig. Indkomståret kan ikke kræves omlagt til at følge hovedaktionærens indkomstår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i selskabet.

Ligningsrådet har ved TS-cirkulære nr. 11/1993 udlagt kompetencen til at foretage tvangsomlægninger af indkomstår til de kommunale skattemyndigheder med klageadgang til Ligningsrådet.

Det foreslås at bevare bestemmelsen for så vidt anvendelsesområdet, men at tillægge de statslige told- og skattemyndigheder kompetence til at kræve en tvangsmæssig omlægning af indkomståret. De statslige told- og skattemyndigheders afgørelse vil kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen, men ikke til anden administrativ myndighed.