Ombudsmandsloven § 1
Gældende tekst efter LBK nr 349 af 22/03/2013.
Kapitel 1 – Valg, afskedigelse m.v.
§ 1.
Efter hvert folketingsvalg samt ved embedsledighed vælger Folketinget en ombudsmand.
Ombudsmandens samlede embedsperiode kan ikke overstige 10 år.
Efter nyvalg til Folketinget eller udløb af ombudsmandens embedsperiode fortsætter ombudsmanden i sin stilling, indtil Folketinget har valgt en ny ombudsmand og en nyvalgt ombudsmand er tiltrådt stillingen.
Folketinget skal dog vælge en ombudsmand senest 6 måneder efter nyvalg til Folketinget eller udløb af ombudsmandens embedsperiode.
Afgår ombudsmanden ved døden, bestemmer Folketingets Retsudvalg, hvem der skal udøve ombudsmandens funktioner, indtil Folketinget har valgt en ny ombudsmand.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 349 af 22/03/2013 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 1.