Ligningsloven § 8s

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 8 S, stk. 3, nr. 4, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende ligningslovs § 8 S, stk. 3, nr. 4, kan gaver i visse situationer fradrages, hvis 4 betingelser er opfyldt. Disse betingelser oplistes i ligningslovens § 8 S, stk. 3, herunder nr. 4, hvorefter en kulturinstitution indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Det foreslås at afskaffe fradragsretten for personaleudgifter til tobak samt fradragsretten for udgifter til tobak, der afholdes af en virksomhed i forbindelse med repræsentation eller reklame.

Afgrænsningen af de tobaksprodukter, der er omfattet af bestemmelsen, følger afgrænsningerne i lov om tobaksafgifter og lov om forskellige forbrugsafgifter. Således afgrænses cigaretter og røgtobak (pibetobak) på samme måde som i tobaksafgiftslovens kapitel 1, mens cigarer, cerutter og cigarillos afgrænses på samme måde som i tobaksafgiftslovens kapitel 2. Tilsvarende følger afgrænsningen af cigaretpapir afsnit VIII i lov om forskellige forbrugsafgifter, mens afgrænsningen af begreberne skrå og snus følger afsnit IX i lov om forskellige forbrugsafgifter.

Forslaget indebærer, at en arbejdsgiver ikke længere vil have fradragsret for tobaksprodukter, der stilles frem til fri benyttelse i arbejdstiden, ligesom der ikke vil være fradragsret for udgiften til tobak, der tilbydes i forbindelse med bespisning af de ansatte, eller som bortgives som gaver til de ansatte.

Forslaget afskaffer endvidere fradragsretten for tobaksudgifter, der afholdes i forbindelse med repræsentation. Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som en skatteyder afholder for at få sluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er tilknyttet erhvervsvirksomheden som medarbejdere. Eksempler på repræsentationsudgifter er måltider, restaurationsbesøg, gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser.

Endelig afskaffes retten til at fradrage udgifter til tobak, der afholdes i forbindelse med enhver form for reklame.

Udgifter til vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandlen anses for at være udgifter i forbindelse med tobaksindustriens almindelige erhvervsmæssige drift. Fradragsretten for disse udgifter er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

Efter forslaget indføres der en ny fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner.

Alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller kommunalt driftstilskud har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune.

Der er lidt over 40 statslige kulturinstitutioner, som alle figurerer på finansloven. Blandt dem er de store nationale kulturinstitutioner såsom Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Det Kgl. Teater og Rigsarkivet samt en række større og mindre kulturinstitutioner indenfor de forskellige kultur- og kunstområder.

Der er ca. 700 kulturinstitutioner, som via finanslov og tipsmidlerne modtager tilskud fra Kulturministeriet. Driftstilskud udgør den langt overvejende andel af tilskuddene. I 2003 modtog disse institutioner ca. 130 mio. kr. i gaver/fondsbidrag m.v.

Betegnelsen kommuner omfatter både primærkommer og amtskommuner. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra primærkommuner og/eller amtskommuner.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det derfor, at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne dog på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis en institution både har kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter er det afgørende for fradraget, at de kulturelle aktiviteter er dominerende. At en bordtennisklub f.eks. træner i kælderen til et medborgerhus forhindrer ikke, at der kan opnås fradrag for gaver til medborgerhuset.

Ved driftstilskud forstås enhver form for ydelse, herunder en underskudsgaranti, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende kulturinstitutions drift. Der er også fradrag for en gave til en kulturinstitution, der har fået en underskudsgaranti til driften i det foregående år, selvom underskudsgarantien ikke er udnyttet. Beslutningen om at bevilge underskudsgarantien anses som et udtryk for, at staten eller kommunen har ønsket at støtte driften af kulturinstitutionen.

Kulturinstitutioner, der modtager andre former for støtte fra staten eller kommunerne er ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning. Det gælder bl.a. for kulturinstitutioner, der modtager støtte fra kommunen eller staten til gennemførelse af et konkret projekt. Heller ikke institutioner, der modtager andre former for offentlige tilskud, som f.eks. miljøtilskud vil være berettiget til at modtage fradragsberettigede gaver.

Stk. 1

Det foreslås, at skattepligtige personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, kan fradrage gaver som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner. Bestemmelsen omfatter kun gaver i form af pengebeløb.

For at den erhvervsdrivende på forhånd kan vide om gaven er fradragsberettiget er indsat som en betingelse, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har modtaget driftstilskud. Kulturinstitutioner, der modtager sådanne driftstilskud opfordres til at oplyse herom i informationsmateriale, hjemmesider m.v.

Stk. 2

Det foreslås, at alle skatteydere kan fradrage gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande. Begrebet kultur- og naturhistoriske genstande skal ses i sammenhæng med beskrivelsen af de kultur- og naturhistoriske museers virksomhed i museumsloven. Efter museumslovens § 4 er de kultur- og naturhistoriske museers virksomhed, at belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens struktur, processer eller funktioner.

Udgangspunktet for kunstværket samt de kultur- og naturhistoriske genstande er, at værket/genstanden skal fradrages til gavens handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen. Det kan imidlertid ofte være vanskeligt at fastsætte handelsværdien af løsøre. Det vil påhvile den modtagende kulturinstitution at dokumentere værdien af gaven. Det kan ske ved inddragelse af en sagkyndig skønsmand, som også anvendes af auktionshuse. Kulturministeriet bestemmer, hvilke skønsmænd institutionerne skal anvende. Udgiften i forbindelse med værdiansættelsen skal afholdes af kulturinstitutionen.

Hvis gavegiveren selv fremstiller eller forhandler kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve værket/genstanden. Et galleri, der giver et kunstværk til et museum, vil således ikke kunne fradrage salgsprisen for kunstværket. Galleriet vil alene kunne fradrage kunstværkets indkøbspris.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden fra Akademiraadet.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen.

Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af et kunstværk eller en kultur- og naturhistorisk genstand til en kulturinstitution er også omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at der skal gives fradrag for værdi af gaver i form af et kunstværk eller en kultur- eller naturhistorisk genstand ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst, såfremt boet er skattepligtigt. Fradraget for gaven har i disse tilfælde en skattemæssig værdi på 50 pct. Bestemmelsen har dog i praksis alene betydning for dødsboer over 1,7 mio. kr.

Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

Stk. 3

For både fradrag efter stk. 1 og stk. 2 gælder at

a) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbundet med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,

b) gaven skal gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

c) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven,

d) kulturinstitutionen har indberettet værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Gaver uden modydelse

Ved ordet gave forstås alle former for ydelser mellem den skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer en modydelse fra institutionen. Begrebet gaver er ikke defineret i lovgivningen, men efter dansk rets almindelige regler, herunder retspraksis, foreligger der en gave, når en juridisk person giver eller lover at tilføre en anden part en vederlagsfri fordel på giverens bekostning. Dispositionen skal således fremtræde som et udslag af gavmildhed.

En skattepligtig virksomhed vil således ikke med indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemskab af en støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemskabet medfører, at virksomheden får en modydelse f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens forretningsforbindelser. Sådanne udgifter vil fortsat skulle behandles efter de almindelige fradragsregler jf.. afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

For aktie- og anpartsselskaber medfører den foreslåede ordning, at der ikke længere er behov for skattemæssigt at sondre mellem gaver og reklamerelaterede sponsorydelser, da skatteværdien af fradrag for sponsorydelser og gaver bliver den samme. Det kan medføre en mindre lettelse af selskabernes administrative belastning.

For aktieselskaber og finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger, der kan medføre, at disse virksomheder fortsat har behov for at foretage en regnskabsmæssig opdeling. Aktieselskabsloven indeholder således en særlig bestemmelse om gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller for en væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til almennyttige formål, hvis gaven efter selskabets økonomiske stilling er af ringe økonomisk betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af generalforsamlingen. I lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende bestemmelse. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en sådan begrænsning.

Det har været overvejet, om der kan være mulighed for omgåelse af momsreglerne ved gennemførelse af en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner. Overvejelserne hænger sammen med, at sponsorbidrag normalt modsvares af en momspligtig ydelse som f.eks. annoncering eller billetter til arrangementer. Derimod modsvares gaver ikke af en modydelse og er derfor ikke momspligtige.

På det kulturelle område gælder følgende momsregler: Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms. Fritagelsen omfatter også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område fra momspligt.

Fritaget for moms er desuden efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed. Fritagelsen gælder ikke for salg af kunstgenstande. Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af entréindtægterne.

Afgørende for, om der er mulighed for en omgåelse af momsreglerne, er, om der mellem giver og kulturinstitution kan være et interessefællesskab. Det vurderes, at dette normalt ikke er tilfældet. Hvis en virksomhed har tegnet en sponsoraftale, er virksomheden interesseret i en modydelse, typisk en reklame for virksomheden. Denne modydelse kan virksomheden ikke modtage uden, at sponsorbidraget er omfattet af momspligten. Skatteministeriet vurderer på denne baggrund, at der næppe i relation til fradragsordningen vil være mulighed for omgåelse af momsreglerne.

Det er efter forslaget ikke mulig at give en klausuleret gave til en kulturinstitution. Det betyder, at hvis et maleri doneres af en gavegiver i levende live, hvor gavegiver betinger sig brugsretten til maleriet i en efterfølgende periode eller til sin død, vil gavegiveren ikke være omfattet af fradragsordningen.

Gaver til kulturinstitutionens kulturelle aktivitet

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning f.eks. mellem en restauration på et museum og en privatejet restauration. Gaver, der gives til kulturinstitutionens mere kommercielle aktiviteter som cafédrift og boghandel er således ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum.

Kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven

Efter forslaget kan alle skattepligtige få fradrag for gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner.

Nogle kulturinstitutioner får dog allerede i dag tilbudt flere genstande, som de ikke ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den pågældende kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.

Betingelsen omfatter dog ikke kun gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande. Den finder også anvendelse på pengegaver. En pengegave til et anlægsarbejde kan være forbundet med så store afledte driftsudgifter, at kulturinstitutionen vælger at afvise pengegaven til anlægsarbejdet.

Indberetning af gaven

Fradrag for gaver til kulturinstitutioner er et nyt fradrag. Det foreslås derfor, at det er en betingelse for fradraget, at der sker indberetning. Tilsvarende gælder for indberetninger for faglige organisationer. Derved understøttes Skatteministeriets arbejde med gennemførelse af et selvangivelsesløst samfund.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Stk.4 og 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder ligesom bestemmelse i ligningslovens § 8 A en minimumsstørrelse for gaver på 500 kr. og et bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget. Derved lettes administrationen af ordningen.

Der kan imidlertid opstå den situation, at en skatteyder efter den nye bestemmelse får et mindre fradrag end efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 A. Det vil være tilfældet hvis f.eks. en virksomhed giver 600 kr. til en kulturinstitution som f.eks. Statens Museum for Kunst og 600 kr. til en humanitær organisation f.eks. Røde Kors. I det tilfælde vil fradraget efter ligningslovens § 8 A være på 100 kr. og fradraget efter § 8 S vil være 100 kr. mod et fradrag i dag på 700 kr. efter ligningslovens § 8 A. For at undgå denne situation er indsat en bestemmelse, der giver skatteyderen mulighed for at vælge at blive beskattet efter ligningslovens § 8 A i stedet for den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget indeholder ikke nogen grænse for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på gaver til kulturinstitutioner. For selskaber og finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger for anvendelsen af selskabets midler.

Aktieselskabsloven indeholder en særlig bestemmelse om gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller for en væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til almennyttige formål, som efter selskabets økonomiske stilling er af ringe økonomisk betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af generalforsamlingen. I lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende bestemmelse. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende begrænsning.

Stk. 5.

Det foreslås, at fradragsretten ikke kan udnyttes af skattepligtige, der på gavetidspunktet er nærtstående til medlemmer af ledelse eller bestyrelse på kulturinstitutionen eller af selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af samme personer eller af nærtstående til disse. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Definitionen af nærtstående svarer til den definition, der findes andre steder i skattelovgivningen. En tilsvarende bestemmelse gælder således også for virksomheders afskrivning i forbindelse med kunstkøb.