Ligningsloven § 15p

Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt., at ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1⅓ pct. af ejendomsværdien, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog ligningslovens § 15 P, stk. 1, 5. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt . , at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3«, og at henvisningen til »§ 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 13, stk. 2«.

Den foreslåede ændring af § 15 P, stk. 1, 3. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 vil blive ændret til en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og at henvisningen til § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til § 13, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningerne.

Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 4. pkt., at for ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 4. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 14, stk. 1«, og at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.

Den foreslåede ændring af § 15 P, stk. 1, 4. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, vil blive ændret til en henvisning til § 14, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, og at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, vil blive ændret til § 14, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningerne.

Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 2, 3. pkt., at ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring af ligningslovens § 15 P, stk. 2, 3. pkt., og § 15 Q, stk. 1, 9. pkt., at henvisningen til »ejendomsværdiskattelovens § 4« skal ændres til »ejendomsskattelovens § 3«.

Den foreslåede ændring af § 15 P, stk. 2, 3. pkt., og § 15 Q, stk. 1, 9. pkt., vil medføre, at henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 4 vil blive ændret til en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lov- og paragrafhenvisningen.

Efter ligningslovens § 15 P kan ejere, andelshavere og lejere, der udlejer værelser til beboelse eller udlejer boligen en del af året, vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter en skematisk metode. Andelshavere i andelsboligforeninger anses efter gældende regler for lejere. Den skematiske metode indebærer, at udlejer kan foretage et bundfradrag i bruttolejeindtægten. Bundfradragets størrelse afhænger af, om der er tale om udlejning af ejer- eller lejebolig. Den resterende del af bruttolejeindtægten indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ejere beskattes den herved fremkomne skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, og for lejere beskattes indkomsten som personlig indkomst. I bruttolejeindtægten indgår alle udlejers indtægter i forbindelse med udlejningen, herunder også særskilte betalinger for vand og el m.v.

Det foreslås, at de nuværende regler i ligningsloven § 15 P fra og med indkomståret 2021 alene kan anvendes ved beskatning af indkomst ved langtidsudleje af bolig en del af året eller langtidsudleje af en del af en bolig. Dette skal ses i lyset af, at langtidsudleje af et værelse sjældent sker via en platform, og dermed at betingelsen om indberetning vanskeligt vil kunne opfyldes.

Ved langtidsudleje forstås udlejning eller fremleje af en del af værelserne i bolig til beboelse eller som udlejning eller fremleje af hele boligen en del af indkomståret til beboelse i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person/personer. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at der er tale om udlejning i mindst 4 måneder. Dette kan f.eks. ske ved fremvisning af en indgået lejekontrakt. Hvis der indgås en lejekontrakt uden tidspunkt for ophør af lejemålet, og lejemålet ophører inden udgangen af den fjerde måned, kan reglerne i ligningslovens § 15 P ikke finde anvendelse. Hvis det oprindeligt er flere personer, der lejer boligen, er betingelsen opfyldt, hvis alene en af disse lejere bebor boligen mere end 4 måneder.

Den foreslåede ændring betyder, at udlejere, der udlejer en bolig en del af året, eller som udlejer værelser i en sammenhængende periode på under 4 måneder, ikke længere kan anvende reglerne i § 15 P. Det foreslås, at ændringen først får virkning fra og med indkomståret 2021, da en indberetningsløsning først forventes at være klar på dette tidspunkt.

Langtidsudlejere kan efter forslaget også vælge at anvende reglerne i ligningslovens § 15 Q.

Med den foreslåede nye bestemmelse § 15 Q i ligningsloven foreslås indført et nyt regelsæt for fradrag i forbindelse med udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en helårsbolig. Det foreslås bl.a. indført et fast skematisk bundfradrag, og at kun en del af en overskydende indtægt beskattes, hvilket svarer til det regelsæt, der i dag gælder for ejere ved udlejning af fritidsbolig, jf. ligningslovens § 15 O.

Udgangspunktet for beskatningen er bruttolejeindtægten. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje fritidsboligen. Betaler lejeren af boligen et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i ved opgørelsen af udlejers bruttolejeindtægt.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der indføres et skematisk årligt bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau), såfremt der ikke sker indberetning af lejeindtægterne til indkomstregisteret af en tredjepart, jf. den foreslåede bestemmelse. På den måde vil skattereglerne for udlejning af helårsbolig efter forslaget blive ensartet med skattereglerne vedrørende en ejers udlejning af fritidsbolig, jf. § 1, nr. 1.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at der ved udleje af helårsbolig indføres et skematisk årligt bundfradrag på 25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43.

Bundfradragene reguleres årligt efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 7. pkt .

For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 kan fradragene dog anvendes, uden at der er sket indberetning af lejeindtægten til indkomstregisteret gennem en tredjepart, jf. den foreslåede bestemmelse i § stk. 1, 3. pkt. Det skyldes, at det er forventningen, at den digitale indberetningsløsning først kan igangsættes i 2021.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt. , at bundfradraget ikke kan overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 5. pkt ., at 40 pct. af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, kan fradrages. Det betyder, at alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er isoleret set en lempelse i forhold til de gældende regler for udlejning af helårsbolig, hvor hele indkomsten, der overstiger bundfradraget, indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Forslaget svarer til de regler, der i dag gælder ved udlejning af fritidsboliger, jf. ligningslovens § 15 O.

Det er en forudsætning for anvendelse af bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau) og fradraget på 40 pct. af den overskydende indtægt, at der sker indberetning af lejeindtægten.

Hvis en ejer vælger at foretage fradrag efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1, 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 6. pkt.

For ejere er det en betingelse for at anvende de foreslåede regler i ligningslovens § 15 Q, at der er tale om udlejning af en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 8. pkt.

Bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau) og de yderligere 40 pct., der kan fradrages af den reducerede lejeindtægt, anses for at dække samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med udlejningen eller fremlejen efter den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, jf. den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q, stk. 3.

En ejer, andelshaver eller lejer af en helårsbolig har mulighed for samtidig at udleje privat og gennem et bureau. I den situation gælder det forhøjede bundfradrag alene for den del af lejeindtægten, der hidrører fra udlejning gennem bureauet. Hvis udlejning gennem et bureau er lavere end det forhøjede bundfradrag, f.eks. 15.000 kr., udgør bundfradraget 15.000 kr. for den pågældende udlejer - også selv om udlejeren har en indtjening ved siden af på 10.000 kr. ved privat udlejning.

Det foreslås i stk. 1, 9. pkt. , at bundfradragene efter 1. og 2. pkt. ikke skal omfatte helårsboliger i form af de såkaldte »flexboliger«, der anvendes som fritidsboliger. I forhold til reglerne om fradrag ved udlejning vil disse ejendomme blive anset for at være fritidsboliger. Det svarer til den nugældende praksis på området.

Det foreslås i stk. 2, at hvis en ejer vælger at foretage bundfradrag efter stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse for fritidsboliger i ligningslovens § 15 O, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at anvendes den skematiske ordning ikke, kan det ved indkomstopgørelsen vælges at foretage fradrag for de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelsen af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter ligningslovens § 14, stk. 3 (regnskabsmæssig opgørelse). Af ligningslovens § 14, stk. 1, fremgår, at der i den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom, bortset fra ejendomsværdiskatter.

Fradrag kan foretages med så stor en del, som svarer til enten den udlejede eller fremlejede del af boligen, eller som svarer til den periode, hvor udlejning har fundet sted, jf. stk. 3, 2. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten, jf. stk. 3, 3. pkt. Foretages en regnskabsmæssig opgørelse, kan der ikke senere overgås til bundfradrag efter stk. 1, jf. stk. 3, 4. pkt . Den foreslåede bestemmelse svarer til den tilsvarende gældende bestemmelse ved udlejning af fritidsboliger, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, 5. pkt.

Efter forslagets stk. 3, 4. pkt. , kan den skematiske ordning ikke anvendes, hvis udlejeren tidligere har anvendt opgørelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 15 P, stk. 3. Der skal fortsat ikke være mulighed for at skifte til den skematiske ordning, når den regnskabsmæssige opgørelse én gang er blevet valgt.

Der er ikke indsat nogen bestemmelse om, at den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q er begrænset til korttidsudlejning af helårsboliger. Det betyder, at der også er mulighed for at anvende reglerne i § 15 Q ved langtidsudleje som alternativ til reglerne i § 15 P.

Hvis en ejer af en helårsbolig i løbet af et indkomstår både anvender reglerne i ligningslovens §§ 15 P og 15 Q, vil der efter det foreslåede 15 Q, stk. 4, skulle foretages en forholdsmæssig opdeling af indtægterne. Indtægter ved korttidsudleje vil skulle opgøres efter de foreslåede regler i ligningslovens § 15 Q med en forholdsmæssig opdeling af den del af bundfradraget, der falder på henholdsvis korttidsudlejningsperioden og langtidsudlejningsperioden. Indtægter ved korttidsudlejning opgøres efter ligningslovens § 15 Q. Indtægter ved langtidsudleje vil skulle opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15 P. Hvis et værelse f.eks. har været udlejet 6 måneder til forskellige lejere gennem et udlejningsbureau, skal den skattepligtige indkomst opgøres efter ligningslovens § 15 Q, og hvis værelset den resterende del af året har været udlejet privat til en studerende, vil den skattepligtige indkomst skulle opgøres efter ligningslovens § 15 P.

Med den foreslåede nye bestemmelse § 15 R i ligningsloven indføres et nyt bundfradrag for indkomst fra udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.

Indkomst fra personers lejlighedsvise udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v. er skattepligtig som ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst. Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen kan udlejeren ved en regnskabsmæssig opgørelse fratrække de faktiske udgifter og værditab forbundet med udlejningen. Det er en forudsætning for fradrag, at omkostningerne i rimelig grad dokumenteres eller sandsynliggøres gennem f.eks. kilometerregnskab og/eller regnskab over udlejningsdage og udgifter. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Det foreslås i stk. 1, at fysiske personer, der udlejer de i bestemmelsens stk. 2 nævnte aktiver, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Fradrag efter 1. pkt. dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen. 1.-3. pkt. gælder ikke for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås herved med stk. 1, 1. pkt. , at indføre et bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau), der kan fratrækkes i bruttolejeindtægten fra udlejning af de aktiver, der er angivet i bestemmelsens stk. 2, bl.a. personbiler og lystbåde. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bundfradraget ikke kan overstige lejeindtægten.

Det foreslås også i stk. 1, at bundfradraget skal dække alle de udgifter m.v., som ellers ville være fradragsberettigede ved udlejningen, jf. stk. 1, 3. pkt . Bundfradraget vil således gælde i stedet for fradrag efter den regnskabsmæssige opgørelse. Benyttes det foreslåede bundfradrag i et givent indkomstår, kan der derfor ikke tages yderligere fradrag for udgifter og værditab forbundet med udlejningen af de omfattede aktiver i det relevante indkomstår. Da der foreslås ét fælles bundfradrag for de omfattede aktiver, betyder det, at der heller ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv, f.eks. ved at benytte det foreslåede bundfradrag ved lejeindtægt fra campingvogn- og/eller lystbådudlejning og herudover foretage en regnskabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra biludlejning.

Bundfradraget gælder for den fysiske person. Udlejer den samme person flere aktiver, herunder flere af samme slags aktiv, kan der således kun opnås ét bundfradrag for den samlede indkomst fra alle aktiverne. Udlejer flere personer det samme aktiv, har de hver især ét bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau), der kan benyttes ved opgørelsen af deres respektive skattepligtige indkomst fra udlejningen, og som også omfatter deres skattepligtige indkomst fra eventuelle andre omfattede aktiver, de udlejer. Der stilles ikke krav om, at den enkelte udlejer ejer det udlejede aktiv eller afholder bestemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgørende for, om en udlejer kan gøre brug af fradraget er kun, at den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af et eller flere af de aktiver, der omfattes af bestemmelsen.

Det betyder, at hvis en person udlejer to personbiler, f.eks. den pågældendes egen bil og et familiemedlems bil, gælder bundfradraget på de 10.000 kr. (2018-niveau) for den samlede bruttolejeindtægt fra begge biler. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende udlejer en bil og en lystbåd og/eller andre af de omfattede aktiver.

Hvis både den pågældende selv og f.eks. et familiemedlem udlejer det samme aktiv, f.eks. en bil, kan de hver især fratrække bundfradraget på 10.000 kr. (2018-niveau) fra den bruttolejeindtægt, de hver især er skattepligtige af. Det bemærkes, at lån af en bil eller et andet aktiv kan udgøre en skatte- eller afgiftspligtig gave for modtageren.

Hvis udlånet af aktivet sker med henblik på, at låneren videreudlejer det, må hele arrangementet ses i sammenhæng. Det betyder, at udlåneren (og ikke udlejeren) vil blive beskattet af lejeindtægten, ligesom det var tilfældet i TfS 1990.293H. I den nævnte sag blev en person beskattet af renteafkastet fra obligationer, som en anden person havde købt for penge, der var lånt rentefrit af den første person. Da udlåneren vil blive skattepligtig af indtægten, vil udlåneren være afskåret fra at benytte det foreslåede fradrag i det omfang, fradraget er betinget af, at der foretages indberetning, jf. bemærkningerne til stk. 5 nedenfor, medmindre lejeindtægten bliver indberettet for udlåneren i overensstemmelse med de foreslåede regler herom.

Hver udlejer kan for et givent indkomstår vælge mellem at benytte det foreslåede nye bundfradrag eller foretage en regnskabsmæssig opgørelse, jf. beskrivelsen heraf i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1. Det gælder også, når flere udlejer det samme aktiv. Hvis én udlejer vælger at foretage en regnskabsmæssig opgørelse af den skattepligtige indkomst af et aktiv, som også udlejes af en anden, kan den pågældende kun fratrække en forholdsmæssig del af udgifterne m.v. til udlejningen svarende til vedkommendes faktiske andel af udlejningen.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 4. pkt., at fradragene ikke skal gælde for udlejning, der sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Det sikres herved, at fradragene målrettes privatpersoners lejlighedsvise udlejning.

Vurderingen af, om en udlejning sker som led i erhvervsmæssig virksomhed, sker efter den gældende praksis for vurdering af, hvornår der foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den samlede indkomst fra udlejningen af de omfattede aktiver ikke overstiger bundfradraget på 10.000 kr. (2018-niveau), og udlejningen ikke har sammenhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed, vil der ikke være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Endelig foreslås det i stk. 1, 5. pkt., at grundbeløbene i stk. 1 skal reguleres efter personskattelovens § 20, det vil sige i takt med den generelle prisudvikling.

Det foreslås i stk. 2, at aktiverne omfattet af stk. 1 er:

1) Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007. 2) Varebiler, N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse. 3) Campingvogne. 4) Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. 5) Lystbåde.

Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007.

Varebiler, N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse.

Campingvogne.

Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.

Lystbåde.

Nr. 1 personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfatter biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, herunder almindelige personbiler og campingbiler (autocampere), der må køres af personer med lille kørekort.

Nr. 2 varebiler N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, omfatter varebiler indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, og varebiler N1 omfattet af § 1, stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, omfatter varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

Nr. 3 campingvogne omfatter påhængsredskaber, der er indrettet til beboelse, og påhængsredskaber, der har opholds- og overnatningsfaciliteter.

Nr. 4 påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, omfatter f.eks. Camp-Let og Combi-Camp.

Nr. 5 lystbåd omfatter ligesom i ligningslovens § 16, stk. 6, enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed.

Endelig foreslås det i stk. 3, at bundfradraget i stk. 1 betinges af, at indkomstårets samlede lejeindtægter fra de omfattede aktiver indberettes efter skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 5. Bundfradraget betinges således af, at en virksomhed formidler udlejningen og indberetter de fulde udlejningsindtægter. Hvis udlejeren også udlejer det samme aktiv eller andre aktiver omfattet af det foreslåede bundfradrag i ligningslovens § 15 R på en måde, hvorpå der ikke foretages den angivne indberetning, kan udlejeren ikke benytte bundfradraget, men må i stedet foretage en regnskabsmæssig opgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en bil udlejes både gennem en digital platform og privat gennem opslag på Facebook eller i det lokale supermarked.

Med indberetningen vil udlejere automatisk få indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle oplyse den skattepligtige indkomst på årsopgørelsen. Den systemmæssige understøttelse af en sådan indberetning forventes at være klar fra den 1. januar 2021, hvorfor betingelsen om indberetning vil gælde fra denne dato, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 4. Til og med december måned 2020 kan udlejere benytte det foreslåede bundfradrag, selv om der ikke foretages den angivne indberetning af indkomsten.

For personer med bagudforskudt indkomstår vil det således for indkomståret 2021 kun være den del af udlejningsindtægterne, der udbetales fra og med den 1. januar 2021, der skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 43, for at den pågældende har ret til det fulde bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau).

Det foreslås, at bundfradraget ved udlejning af værelser for udenlandske ejendommes vedkommende beregnes på grundlag af en udenlandsk vurdering, hvis der eksisterer en sådan, og den kan sidestilles med en dansk vurdering. I modsat fald skal bundfradraget beregnes på grundlag af handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1. Der vil for udenlandske ejendomme skulle gælde samme regel som for danske om, at bundfradraget udgør mindst 24.000 kr.

Bestemmelsen i ligningslovens § 15 P omfatter reglerne for hvorledes ejere af lejligheder, der lejer en del af lejligheden til beboelse eller fremlejer en lejlighed en del af året skal beskattes. Ejeren kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger 1 1/3 pct. af ejendomsværdien. For udenlandske ejendomme anvendes i stedet for ejendomsværdien handelsprisen.

Med de foreslåede ændringer er det hensigten at bevare de nugældende regler uændrede, således at det er den aktuelle ejendomsværdi (for udenlandske ejendomme den aktuelle handelspris), der indgår ved beregningen af bundfradraget.

Ændringerne er redaktionelle.

Bestemmelsen i ligningslovens § 15 P omfatter reglerne for hvorledes ejere af lejligheder, der lejer en del af lejligheden til beboelse eller fremlejer en lejlighed en del af året skal beskattes. Ejeren kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger 1 1/3 pct. af ejendomsværdien. For udenlandske ejendomme anvendes i stedet for ejendomsværdien handelsprisen.

Med de foreslåede ændringer er det hensigten at bevare de nugældende regler uændrede, således at det er den aktuelle ejendomsværdi (for udenlandske ejendomme den aktuelle handelspris), der indgår ved beregningen af bundfradraget.

Ændringerne er redaktionelle.

Bestemmelsen i ligningslovens § 15 P omfatter reglerne for hvorledes ejere af lejligheder, der lejer en del af lejligheden til beboelse eller fremlejer en lejlighed en del af året skal beskattes. Ejeren kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger 1 1/3 pct. af ejendomsværdien. For udenlandske ejendomme anvendes i stedet for ejendomsværdien handelsprisen.

Med de foreslåede ændringer er det hensigten at bevare de nugældende regler uændrede, således at det er den aktuelle ejendomsværdi (for udenlandske ejendomme den aktuelle handelspris), der indgår ved beregningen af bundfradraget.

Det foreslås for det første, at boligejere kan vælge anvende et fast minimumsbundfradrag for udlejning af værelser på 24.000 kr. årligt - svarende til 2.000 kr. om måneden.

Den enkelte ejer kan dog som hidtil vælge at anvende det maksimale bundfradrag (procentreglerne) på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien eller regnskabsmetoden. Herved er de faktiske forhold og de almindelige markedsmekanismer afgørende for, hvilken metode den enkelte ejer foretrækker.

Jo lavere ejendomsværdien er, desto mere fordelagtigt vil minimumsfradraget være. Hvorimod det vil være mere fordelagtigt at anvende procentreglerne, når ejendomsværdien overstiger f.eks. 1.801.000 kr. Nogle enkelte eksempler viser virkningen af hhv. de gældende procentregler og det foreslåede minimumsfradrag:

ejendomsvurdering

kr. fradrag ved pct.-reglerne

kr. om året det foreslåede

minimumsfradrag

kr. om året forskel

kr. om året 850.000 11.330 24.000 12.670 1.000.000 13.330 24.000 10.670 1.800.000 23.994 24.000 6 1.801.000 24.007 24.000 - 7 2.000.000 26.660 24.000 - 2.660

Endvidere foreslås, at adgangen til skattefri udlejning for boligejere udvides til også at omfatte anpartshaverne i boliginteressentskaber, boligsamejer m.v., jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8.

Hvis ejeren kun har ejet boligen en del af året, skal minimumsfradraget - ganske som procentfradraget fordeles forholdsmæssigt. D.v.s., at hvis ejeren selv overtager boligen i oktober og samtidig lejer et værelse ud, skal minimumsfradraget også beregnes forholdsmæssigt for de tre måneder = 6.000 kr.

Reglen i stk. 1 vedrører frem- eller udlejning af en del af boligen.

Reglen i stk. 2 angår tilfælde, hvor ejeren eller lejeren af en bolig omfattet af stk. 1 frem- eller udlejer hele sin egen bolig i en del af indkomståret til beboelse.

Formålet med den foreslåede ændring er, at minimumsfradraget også kan vælges, når det er hele boligen, som frem- eller udlejes til beboelse i en del af indkomståret.

Den foreslåede ændring af stk. 3 er alene af redaktionel karakter.

Der er tale om tekniske forslag i form af rettelser af ensartede redaktionelle fejl vedr. ejendomme beliggende i udlandet.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ændrede struktur i forslaget til den nye afskrivningslov (afskrivningsloven), der fremsættes samtidig hermed.

Den foreslåede ændrede affattelse af ligningslovens § 32 F, jf. lovforslagets § 9, nr. 11, skyldes endvidere, at reglerne i ligningslovens § 16 E foreslås overflyttet til afskrivningsloven.

Henvisningen til afskrivningslovens § 29 S udgår, da der ikke længere vil ske beskatning af genvundne afskrivninger på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, jf. § 27 i forslaget til den nye afskrivningslov (afskrivningsloven) .