Ligelønsloven § 1

Efter den gældende § 1, stk. 5, i ligelønsloven finder bestemmelserne i § 5 a ikke anvendelse, i det omfang tilsvarende forpligtelser og rettigheder følger af en kollektiv overenskomst.

De rettigheder, der henvises til i § 1, stk. 5, er de rettigheder for lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerne, som er præciseret i den gældende § 5 a, stk. 4, om orientering af lønmodtagerrepræsentanten, udlevering af kønsopdelt lønstatisktik samt drøftelse heraf, hvis lønmodtagerrepræsentanten eller en lønmodtager anmoder om det.

Med lovforslaget ønsker regeringen, at reglerne om, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik, følger reglerne om, hvornår en virksomhed er omfattet af lov om information og høring af lønmodtagere, hvorfor lønmodtagerrettighederne fremover alene reguleres af lov om information og høring af lønmodtagerne.

Med lovforslagets foreslås den gældende § 5 a, stk. 4, derfor ophævet, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 1, stk. 5, konsekvensrettes, således at der alene henvises til virksomhedens forpligtelse efter § 5 a til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik. På denne måde kan arbejdsmarkedets parter selv fastsætte rammerne for samarbejdet om ligeløn på virksomhederne.

Med lovforslaget kommer forpligtelsen til at udarbejde kønsopdelt lønstatistisk efter § 5 a til at svare til den, der gjaldt på tidspunktet for de gældende overenskomsters indgåelse.

Med hensyn til lovforslagets betydning for eksisterende overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 2.2, samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, samt § 2, stk. 3.

Det foreslås, at reglen i § 1, stk. 5 , videreføres således, at der fortsat er mulighed for ved kollektiv overenskomst at fravige reglerne om kønsopdelt lønstatistik i § 5 a. På denne måde respekteres arbejdsmarkedets parters adgang til at fastsætte rammerne for samarbejdet om ligeløn på virksomhederne.

Samtidig foreslås det, at bestemmelsen tilpasses de nye og mere omfattende krav til kønsopdelt lønstatistik således, at det er en betingelse for at fravige § 5 a, at den kollektive overenskomst indeholder de samme forpligtelser og rettigheder. Minimumskravene til indholdet af kønsopdelt lønstatistik og behandlingen heraf vil dermed være de samme, uanset de følger af § 5 a eller af en kollektiv overenskomst.

Med hensyn til lovforslagets betydning for eksisterende overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Det foreslås, at § 1, stk. 2 ophæves. Se i øvrigt bemærkningerne nedenfor til § 1 a, stk. 2. Samtidig foreslås det at præcisere princippet om lige løn i § 1, stk. 3, der nu bliver § 1, stk. 2. Bestemmelsen præciserer, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 1, stk. 3, dog tilpasset den ændrede sprogbrug i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Endvidere foreslås det præciseret, at især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Dette er dog blot en kodificering af, hvad der hele tiden har været en følge af ligelønsprincippet efter den danske ligelønslov. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 4.

Efter ligelønslovens § 1, stk. 1, må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling. Ligelønsloven har dog hidtil alene indeholdt en definition af den indirekte forskelsbehandling, jf. den gældende § 1, stk. 2, men ikke en definition af direkte forskelsbehandling, chikane og sexchikane, sådan som det allerede findes i ligebehandlingsloven og det underliggende ligebehandlingsdirektiv. Med det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv er definitionerne gjort fælles for ligebehandling, lige løn og erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, hvilket skal give sammenhæng i de beslægtede regelsæt. Ligeledes er der medtaget en definition af lønbegrebet. Implementeringen kan dermed ses i forlængelse af den implementering, som allerede er foretaget på ligebehandlingsområdet, jf. lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv., se nu lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006.

Definitionen af direkte forskelsbehandling, som foreslås indsat i § 1 a, stk. 1, er identisk med definitionen i ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Efter definitionen skal den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, ske ved, at personen, der føler sig krænket, sammenlignes med, hvordan en person af det andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk sammenligningsperson. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra a). I stk. 2 foreslås det præciseret, at enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. Periodeangivelsen er defineret i overensstemmelse med direktiv 92/85/EØF, hvortil der er henvist til i det omarbejdede ligestillingsdirektiv. Bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. og gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 2, litra c).

Definitionen af indirekte forskelsbehandling, som foreslås indsat i § 1 a, stk. 2, er en tilpasning af den eksisterende definition i ligelønslovens § 1, stk. 2. Den foreslåede ændring indebærer i det væsentligste, at der i vurderingen skal lægges mindre vægt på antallet af berørte personer, der ved en kønsskæv effekt af en bestemmelse, betingelse eller praksis stilles ringere. Herudover er der foretaget en sproglig tilpasning. Definitionen er identisk med definitionen i § 1, stk. 3 i ligebehandlingsloven. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra b).

Definitionen af løn, som foreslås i indsat i § 1 a, stk. 3, er ny, men i øvrigt i overensstemmelse med det allerede indarbejdede lønbegreb efter artikel 141, stk. 2, i EF-traktaten. Med definitionen angives det nu udtrykkeligt i loven, at løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra e).

Definitionen af chikane, som foreslås i indsat i § 1 a, stk. 4, svarer til definitionen i ligebehandlingslovens § 1, stk. 5. Chikanøs adfærd kan antage flere forskellige former, herunder adfærd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller verbal karakter samt af visuel karakter. Chikane på grund af køn kan forekomme, når en person fx bagtales, generes eller isoleres på grund af sit køn. Såvel den tilsigtede chikane (dvs. den chikane, som finder sted med det formål at krænke en persons værdighed,) som den utilsigtede chikane (dvs. den uagtsomme chikane, som ikke finder sted med det formål at krænke en persons værdighed, men imidlertid har denne virkning,) er omfattet af forbudet mod chikane. Til forskel fra sexchikane kan chikane foreligge, uden at chikanøren foretager sig noget aktivt over for den chikanerede person, fx ved lønmæssigt at ignorere og holde vedkommende uden for. Chikane i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling kan for eksempel foreligge i situationer, hvor en arbejdsgiver behandler den pågældende nedværdigende hver gang aflønning er på tale, såsom: »Du skal da ikke tro du får lønforhøjelse, sådan en dum gås som dig.« Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra c).

Definitionen af sexchikane, som foreslås i indsat i § 1 a, stk. 5, er identisk med definitionen i ligebehandlingslovens § 1, stk. 6. Med definitionen angives det nu udtrykkeligt i EU-retten, at seksuel chikane er i strid med ligebehandlingsprincippet. Sexchikane defineres som »enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.« I dansk retspraksis er begrebet seksuel chikane også hidtil fortolket således, at seksuel chikane er i strid med ligebehandlingsprincippet, se også bemærkningerne til ligebehandlingsloven, jf. lovforslag L 17 fremsat 5. oktober 2005 i folketingsåret 2005/06. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra d).

I § 1 a, stk. 6, foreslås det præciseret, at chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. Bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, dog tilpasset den nu lidt ændrede sprogbrug i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 2, litra a).

I § 1 a, stk. 7, foreslås det præciseret, at en instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Bestemmelsen er identisk med ligebehandlingslovens § 1, stk. 7 og gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 2, litra b).

Forslaget til ny § 1 b fastsætter en handlepligt for offentlige myndigheder til aktivt at tage hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, ligelønsloven omhandler. Med bestemmelsen lovfæstes princippet om mainstreaming på ligelønsområdet, hvilket betyder, at kønsperspektivet skal indarbejdes i al planlægning og forvaltning, herunder i offentlige lønpolitikker m.v. Bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens § 1 a og gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs horisontale bestemmelse i artikel 29 om integration af kønsaspektet.

§ 1, stk. 6

Det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive overenskomster herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og ikke ved de almindelige domstole.

Med bestemmelsen indskrives gældende praksis i ligelønsloven, hvorefter lønmæssig forskelsbehandling omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 1, nr. 1.