Ferieloven § 47
Gældende tekst efter LBK nr 152 af 20/02/2024.
Kapitel 11 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 47.
Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
§ 49 træder i kraft den 1. januar 2019.
Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, ophæves.
Loven finder ikke anvendelse på ferie, som inden lovens ikrafttræden er varslet til afholdelse helt eller delvis i september 2020, eller på ferie, som er optjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.
For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter har meddelelse om afgørelsen.
Klagen sendes til FerieKonto, som vurderer sagen på ny.
Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom.
Regler fastsat i medfør af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser fastsat efter denne lov.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 152 af 20/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Ferieloven § 47
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 116 (2017-18) · bemærkning til § 47LOV nr 60 af 30/01/2018 · 30. januar 2018
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog forslagets stk. 2.
Dermed vil lønmodtagerne komme til at optjene og afholde ferie efter de foreslåede regler fra og med det ferieår, der starter den 1. september 2020, jf. forslagets §§ 4 og 6.
Det foreslås i stk. 2 , at forslagets § 49 vil skulle træde i kraft allerede den 1. januar 2019. Forslagets § 49 indeholder forslag til ændring af den gældende ferielov, således at denne vil blive udfaset samtidig med ikrafttrædelsen af den foreslåede ferieordning, jf. forslagets stk. 3. Den foreslåede udfasning griber ind i den ferie, som optjenes i kalenderåret 2019. Det foreslås derfor, at denne bestemmelse træder i kraft allerede den 1. januar 2019, således at både arbejdsgivere og lønmodtagere er på det rene med, at optjeningsåret 2019 ikke som ellers kan anskues som en helhed, der er bestemmende for ferieafholdelse i perioden 1. maj 2020 til 30. april 2021.
Det foreslås i stk. 3, at lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, ophæves.
Det foreslås i stk. 4 , at loven ikke finder anvendelse på ferie, som inden lovens ikrafttrædelse er varslet til afholdelse helt eller delvis i september 2020, eller på ferie, som er optjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hermed sikres, at der kan holdes ferie i september 2020 efter de hidtil gældende regler.
Efter den foreslåede bestemmelse vil loven træde i kraft den 1. september 2020, jf. forslagets stk. 1, og den gældende ferielov vil blive ophævet samtidig med, at den foreslåede ferielov træder i kraft, jf. stk. 3, dog således, at ferie, der er varslet til afholdelse i september 2020 kan holdes efter den gældende ferielov, jf. forslaget til stk. 4. Aftaler, der er indgået efter den gældende ferielov, og som ikke er i overensstemmelse med den nye ferielov, vil derfor ikke længere være gyldige.
Det bemærkes, at den gældende ferielov fortsat vil finde anvendelse på ferie, der er optjent og skal behandles efter den gældende ferielov. Ferie optjent inden den 1. september 2020 vil således skulle behandles efter den gældende ferielovs regler og hos de myndigheder m.v., som er tillagt kompetence efter den gældende ferielov, medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i forslagets §§ 48 og 49.
Det foreslås i stk. 5 , at regler fastsat i medfør af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser fastsat efter denne lov. Bestemmelsen indebærer, at regler udmøntet i medfør af gældende ferielov først ophæves når der efter bemyndigelsesbestemmelser i dette forslag udstedes andre bekendtgørelser. Der er i medfør af ferieloven bl.a. fastsat regler i bekendtgørelse om ferie, bekendtgørelse om FerieKonto, bekendtgørelse om Feriepengeinfo og bekendtgørelse om uhævede feriepenge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Senere ændringer
ÆndringL 181 (2018-19) · bemærkning til § 1, nr. 8LOV nr 496 af 01/05/2019 · 1. maj 2019
Efter den gældende ferielovs § 44, stk. 1, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse, og ferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.
Desuden oplister samme lovs § 44, stk. 2-10, de øvrige sagstyper, hvor direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har afgørelseskompetence. Det er fx afgørelser om udbetaling af feriebetaling, der er afregnet til Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, og afgørelser om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtageren har arbejdet mod vederlag under ferie.
Efter § 44, stk. 11, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegere afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan også delegere andre opgaver som fx tilsyn med andre feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond og administration af den dansk-tyske ferieaftale til FerieKonto.
Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1025 af 24. september 2014 om delegation af opgaver til FerieKonto har direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegeret afgørelseskompetence til FerieKonto i sager om:
1) arbejdsgivernes manglende indbetaling eller indberetning af feriegodtgørelse, herunder afgørelse om indstilling til politiet om tiltalerejsning, jf. § 14, i bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 om FerieKonto, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. november 2013, 2) optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgiveren indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lovens § 28, stk. 1, og 3) betaling af morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2.
arbejdsgivernes manglende indbetaling eller indberetning af feriegodtgørelse, herunder afgørelse om indstilling til politiet om tiltalerejsning, jf. § 14, i bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 om FerieKonto, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. november 2013,
optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgiveren indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. lovens § 28, stk. 1, og
betaling af morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2.
Efter § 47, stk. 4, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, finder loven ikke anvendelse på ferie, som er optjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at myndigheder, som har kompetence til at træffe afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat har kompetencen efter den nye ferielovs ikrafttræden. Udgangspunktet er således, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter § 44, medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKonto.
Efter gældende regler er det indenfor områder, hvor FerieKonto i forvejen har sagen, at der er uddelegeret kompetence til FerieKonto, som ellers tilkommer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Efter den nye ferielov har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ingen afgørelseskompetence. Tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver skal således afgøres enten i det fagretlige system eller af de almindlige domstole.
FerieKonto har desuden fået kompetence til at træffe afgørelse på sagsområder, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kompetence efter gældende regler. Dette er sager om indbetaling af feriebetaling til FerieKonto, når en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på anden måde har modtaget betalingen med urette. Det er desuden sager om udbetaling af beløb efter ferieårets eller ferieafholdelsesperiodens udløb, når lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Endelig er det sager om arbejdsgiverens adgang til modregning og tilbageholdelse i en lønmodtagers feriegodtgørelse, hvis denne er indbetalt eller skal indbetales til FerieKonto.
Som følge af, at FerieKonto på en række områder med den nye ferielovs ikrafttræden kommer til at udøve de beføjelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udøver efter gældende regler, forslås det i § 47, stk. 5, at for ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Det betyder, at en lønmodtager, som har optjent betalt ferie efter gældende regler, som ellers vil skulle have behandlet sin sag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra den 1. september 2020 vil skulle have behandlet sin sag i FerieKonto. FerieKonto vil således efter forslaget skulle træffe afgørelser i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. den gældende § 44, stk. 1.
Tilsvarende vil FerieKonto fx skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie efter den gældende § 38 kan få udbetalt feriebetalingen, når denne er afregnet til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. den gældende § 36, stk. 2.
FerieKonto vil ligeledes efter § 44, stk. 9, skulle behandle sager om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtageren har arbejdet mod vederlag under sin ferie eller i øvrigt har modtaget betalingen med urette jf. den gældende § 37.
Det fremgår af den gældende ferielovs § 45, stk. 1, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser og FerieKontos afgørelser, der er truffet i medfør af § 44, stk. 11, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter § 45, stk. 2, sendes klagen til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen på ny. Fastholder myndigheden sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i § 47, stk. 6, 1. pkt., at afgørelser efter stk. 5 kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen.
Forslaget er en videreførelse af den eksisterende klageadgang for afgørelser truffet af enten Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller FerieKonto. Med forslaget sikres det således, at en afgørelse truffet efter den gældende § 44, stk. 1-9, men af FerieKonto, fortsat vil kunne påklages.
Det forslås i 2. og 3 . pkt., at klagen sendes til FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller delvist, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, der giver FerieKonto remonstrationsret, idet FerieKonto vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold. Baggrunden herfor er at sikre en smidig og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde, hvor FerieKonto finder grundlag for at ændre sin afgørelse til fordel for klager. Såfremt FerieKonto ikke giver klager fuldt medhold, skal FerieKonto sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 47.