Ferieloven § 35
Gældende tekst efter LBK nr 152 af 20/02/2024.
Kapitel 6 – Ind- og udbetaling af feriegodtgørelse · Finansiering af FerieKonto og Feriepengeinfo
§ 35.
Udgifterne til administrationen af FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2.
Opkrævning af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1 kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Betalingen opkræves sammen med de bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for betaling kan indgå i den fælles opkrævning.
Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning, jf. stk. 2.
Dette gælder også for renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Til brug for beregning, opkrævning og behandling af betalinger som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 2, kan FerieKonto i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.
Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, om opkrævning og indbetaling af beløb m.v., der indgår i fællesopkrævningen efter stk. 2, kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for ATP m.m. Klagen sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vurderer sagen på ny.
Fastholder Arbejdsmarkedets Tillægspension sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankenævnet for ATP m.m., og sagens parter underrettes samtidig herom.
Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Udgifterne til administrationen af Feriepengeinfo dækkes af uhævet feriegodtgørelse hos FerieKonto efter § 34, stk. 1.
I det omfang uhævet feriegodtgørelse ikke dækker udgifterne til administrationen af Feriepengeinfo, skal udgifterne dækkes af renterne af de beløb, der er indbetalt til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2, og af renterne af for sent indbetalt feriegodtgørelse, jf. § 31, stk. 3.
Det resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.
I det omfang udgifter til administrationen af Feriepengeinfo ikke kan dækkes efter 1. og 2. pkt., dækkes disse efter stk. 1.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1, herunder regler om fordeling af betalingen.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2.
Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 152 af 20/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Ferieloven § 35
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 116 (2017-18) · bemærkning til § 35LOV nr 60 af 30/01/2018 · 30. januar 2018
Det følger af den gældende ferielovs § 32, stk. 1, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 følger, at udgifterne til administrationen af FerieKonto forlods dækkes af renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto samt af renterne af de for sent indbetalte feriegodtgørelsesbeløb. Eventuelle overskydende renter tilfalder herefter Arbejdsmarkedets Feriefond. I det omfang, at renterne af FerieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen af FerieKonto, skal de uhævede feriepenge fra FerieKonto dog dække den resterende del af udgifterne til administrationen. Den nærmere fastsættelse af fordelingen foretages årligt af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. ferielovens § 34.
Der er i den gældende ferielovs § 43 d, stk. 3, hjemmel til, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte regler om betaling for de arbejdsgivere, der ikke indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto. Hjemlen til betaling omfatter FerieKontos administration ved indhentning af oplysninger i indkomstregistret, FerieKontos visning af oplysninger om feriegodtgørelse og behandlingen af anmodning om udbetaling.
Opkrævningen af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administrationsudgifter samt restancer herfor kan efter den gældende ferielovs § 43 e, stk. 1, indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Opkrævningen gælder dog kun for de arbejdsgivere, der indberetter oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregistret, og som ikke indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto, jf. ferielovens § 43 e, stk. 2 og 3. Hvis der ikke sker rettidig indbetaling til ATP’s fællesopkrævning, skal arbejdsgiveren betale renter af kravet med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen, jf. ferielovens § 43 e, stk. 4. ATP har udpantningsret for betalingsrestancerne, jf. ferielovens § 43 e, stk. 5, og klager over fællesopkrævningen kan indbringes for ATP ankenævnet, jf. ferielovens § 43 e, stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra ATP fastsætte nærmere regler for opkrævning af betalingen for FerieKontos administration af Feriepengeinfo, jf. ferielovens § 43 e, stk. 8.
Det foreslås i stk. 1, at udgifterne til administrationen af FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2. Udgifter til administrationen omfatter såvel den løbende drift som udviklingsomkostninger. Den foreslåede bestemmelse betyder, at det ikke som hidtil vil være renter fra indbetalte beløb til FerieKonto og uhævet feriebetaling i FerieKonto, der skal betale driften af FerieKonto. Administrationen af FerieKonto vil skulle betales af de arbejdsgivere, der benytter FerieKonto. Arbejdsgivernes betaling vil blive beregnet per lønmodtager.
Det foreslås i stk. 2, at opkrævning af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1 kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forslaget vil betyde, at betalingen for FerieKontos administration efter stk. 1 samt betaling for den fælles opkrævning vil skulle opkræves sammen med de bidrag, som ATP i henhold til lov i øvrigt opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling skal ligeledes kunne indgå i den fælles opkrævning. Den foreslåede bestemmelse betyder, at opkrævningen af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administrationsudgifter samt restancer herfor kan tilsluttes ATP’s eksisterende fællesopkrævning. Ved at anvende ATP’s fællesopkrævning opnås en forenkling i opkrævningen af betalingen for FerieKontos administration, der gør selve opkrævningen billigere, end hvis der blev udviklet en selvstændig opkrævningsløsning for FerieKonto alene.
Det foreslås i stk. 3, at sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren at betale renter af kravet om betaling med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis der ikke sker rettidig indbetaling, vil arbejdsgiveren skulle pålægges at betale renter af kravet om betaling for FerieKontos administration samt betalingen for opkrævningen med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at renten på 1,5 pct. er i overensstemmelse med det renteniveau, der ellers følger af forslagets øvrige rente bestemmelser, jf. forslagets § 31, stk. 3, og § 34, stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Dette gælder også for renter og ekspeditionsgebyrer. Reglen om udpantningsret gælder også i de øvrige ordninger, der anvender ATP's fællesopkrævning. Forslaget betyder, at alle beføjelser i tilknytning til opkrævningen af betalingen, for eksempel udsendelse af rykkere, beslutning om anvendelse af udpantningsretten og indgivelse af fogedbegæringer, varetages af ATP, som også sikrer den fastsatte fordeling af de indkomne bidrag mellem de ordninger m.v., der deltager i fælles-opkrævningen, herunder i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler det hele.
Det foreslås i stk. 5, at til brug for beregning, opkrævning og behandling af betalinger som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 2, kan FerieKonto i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at oplysningerne kan videregives fra FerieKonto, som administrerer den lovbaserede Feriepengeinfo, til ATP, som administrerer fælles-opkrævningen. Forslaget er i overensstemmelse med, hvad der gælder for de øvrige ordninger, der indgår i ATP’s fællesopkrævning.
Bestemmelsen vil primært vedrøre oplysninger, der tilgår én af ordningerne, om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, oplysninger om lønmodtagernes cpr-numre m.v. Det præciseres, at der med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for udførelsen af ATP’s opgaver.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt ., at afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om opkrævning og indbetaling af beløb m.v., der indgår i fællesopkrævningen efter forslaget til stk. 2, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-ankenævnet). Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der indføres en klageadgang, således at afgørelser om opkrævning og betaling m.v. af beløb, der indgår i fællesopkrævningen, kan indbringes for ATP-ankenævnet. Det betyder, at klager over beregningsmetoden, beregningsperioder, opkrævning m.v. kan indbringes for nævnet. Der gælder i dag samme klageadgang for de ordninger, der er omfattet af ATP’s fællesopkrævning. Derimod kan der ikke klages til ATP-ankenævnet over selve beregningen af den betaling, som arbejdsgiverne skal betale efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt ., at klagen sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vurderer sagen på ny. Bestemmelsen indebærer, at der gives ATP remonstrationsret, idet ATP vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold. Baggrunden herfor er, at sikre en smidig og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde, hvor ATP finder grundlag for at ændre sin afgørelse til fordel for klager. Såfremt ATP ikke giver klager fuldt ud medhold, skal ATP sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ATP-ankenævnet.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt ., at fastholder Arbejdsmarkedets Tillægspension sin afgørelse helt eller delvist, sendes sagen til ATP-ankenævnet, og sagens parter underrettes samtidigt herom.
Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb, som er fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvaltningsretlige litteratur og praksis.
Forslaget indebærer, at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration.
Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for ATP, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det foreslås endvidere, at ankenævnets afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Fastholder ATP sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til ATP-ankenævnet, og sagens parter underrettes samtidigt herom. Det betyder, at ATP skal genvurdere sagen inden klagen sendes videre til ATP-ankenævnet. Det foreslås endvidere, at ATP-ankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i stk. 7 , 1. pkt ., at udgifterne til administrationen af Feriepengeinfo dækkes af uhævet feriegodtgørelse hos FerieKonto efter § 34, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den feriegodtgørelse, der efter forslagets § 34, stk. 1, ikke er hævet af lønmodtager inden udløbet af ferieafholdelsesperioden eller ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke udbetales efter forslagets §§ 23-24 eller § 26, stk. 1, eller er overført efter forslagets § 21 og § 22, vil skulle anvendes til at dække udgifterne til administrationen af Feriepengeinfo. Efter forslagets § 34, stk. 1, skal eventuel overskydende uhævet feriebetaling i FerieKonto overføres til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at i det omfang, uhævet feriegodtgørelse ikke dækker udgifterne til administrationen af Feriepengeinfo, skal udgifterne dækkes af renterne af de til FerieKonto indbetalte beløb, jf. forslagets § 31, stk. 2, og af renterne af for sent indbetalt feriegodtgørelse, jf. forslagets § 31, stk. 3.
Hvis den uhævede feriegodtgørelse i FerieKonto ikke er tilstrækkelig til at dække omkostningerne til administrationen af Feriepengeinfo, vil renterne og morarenterne af de til FerieKonto indbetalte beløb, jf. forslagets § 31, stk. 2 og 3, skulle anvendes til at dække omkostningerne til administrationen af Feriepengeinfo.
Det foreslås i stk. 7, 3. pkt ., at det resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Det foreslås, at renteindtægter i øvrigt – som det er tilfældet i dag – tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.
Endelig foreslås i stk. 7, 4. pkt ., at i det omfang, at udgifter til administrationen af Feriepengeinfo ikke kan dækkes efter 1. og 2. pkt., dækkes disse efter stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at hvis uhævet feriegodtgørelse i FerieKonto eller renter heraf ikke kan dække udgiften til Feriepengeinfo, vil den resterende udgift skulle dækkes efter forslaget til stk. 1. Det vil betyde, at den resterende udgift til administrationen af Feriepengeinfo skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto. Bestemmelsen sikrer dermed, at udgifterne til Feriepengeinfo dækkes, såfremt der ikke måtte være tilstrækkelig finansiering efter 1. og 2. pkt.
Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1, herunder regler om selve fordelingen af betalingen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at de samlede administrative omkostninger for FerieKonto vil skulle opgøres på baggrund af FerieKontos årlige budget og ud fra en skønsmæssig vurdering af antallet af lønmodtagere, som FerieKonto har modtaget indberetning og indbetaling af ferie for, sammenholdt med en tilpasning af forventningerne til fremtiden.
Det forventes, at den enkelte arbejdsgivers betaling for administrationen vil skulle beregnes pr. lønmodtager. Der vil blive fastsat regler om, at beskæftigelsesministeren hvert år inden den 31. december – efter indstilling fra FerieKonto – vil fastsætte størrelsen af betalingen pr. lønmodtager for administrationen af FerieKonto.
Det foreslås i stk. 9, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP kan fastsætte nærmere regler om opkrævningen af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1, herunder regler om den enkelte arbejdsgivers betaling for selve opkrævningen. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at arbejdsgiverne skal betale omkostningerne for selve opkrævningen efter stk. 2. Det forventes, at beløbet opgøres på baggrund af det antal CPR-numre, som FerieKonto forventes at modtage indberetninger for. Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag vil blive fastsat regler om, at opkrævningen skal følge proceduren for de ordninger, der i øvrigt er omfattet af ATP’s fællesopkrævning, som for eksempel ensartede beregningsperioder, regler om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ligeledes ved disse regler bestemmes, at ATP kan give henstand med betalingen og eftergive betalinger og renter. Der kan gives henstand og eftergivelse, når særlige omstændigheder taler herfor. Her følges ATP’s sædvanlige praksis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Senere ændringer
ÆndringL 54 (2023-24) · bemærkning til § 7, nr. 1LOV nr 1538 af 12/12/2023 · 12. december 2023
Efter § 35, stk. 4 i lov om ferie har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning samt for renter og ekspeditionsgebyrer.
Det foreslås i § 35, stk. 4 at ændre »renter og ekspeditionsgebyrer« til »renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Det foreslåede vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men for omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af finansieringsbidrag.
ÆndringL 54 (2023-24) · bemærkning til § 7, nr. 2LOV nr 1538 af 12/12/2023 · 12. december 2023
Efter § 35, stk. 9 i lov om ferie kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om opkrævning af betalingen, jf. stk. 2, herunder om betalingen for opkrævning og modregning, og om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand og eftergive betalingen af renter af betaling m.v.
Det foreslås, at § 35, stk. 9, affattes på ny.
Det foreslås, at § 35, stk. 9, 1. pkt. affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at kunne fastsatte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.
Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.
Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.
Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.
Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.
Det foreslås, at 2. pkt. affattes således, at der ved udmøntningen af disse regler kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.
Det foreslåede vil også medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.
Det foreslåede vil desuden medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kun kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.
Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.
Der vil med udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
ÆndringL 69 (2023-24) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 1539 af 12/12/2023 · 12. december 2023
I ferieloven er Ankenævnet for ATP m.m. navngivet som ATP-Ankenævnet i § 35 og i § 39.
Det foreslås i §§ 35 og 39 , at benævnelsen ATP-Ankenævnet ændres til Ankenævnet for ATP m.m.
Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 181 (2018-19) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 496 af 01/05/2019 · 1. maj 2019
Efter § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft 1. september 2020, skal udgifterne til administrationen af FerieKonto betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2. Efter § 35, stk. 2, kan opkrævning af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1 indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen opkræves sammen med de bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles opkrævning. Efter stk. 3 pålægges arbejdsgiveren at betale renter af kravet om betaling med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke sker rettidigt.
Rentelovens bestemmelser blev indført for andre ordninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet Betaling, ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love.
Det foreslås, at § 35, stk. 3 , affattes således, at sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Forslaget vil indebære, at det er den til enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af renteloven, der vil finde anvendelse, såfremt indbetaling af opkrævning for FerieKontos administration efter lovens § 35, stk. 1, og § 35, stk. 2, om arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration, ikke sker rettidigt.
Efter § 5, stk. 1, i renteloven fastsættes renten efter forfaldsdagen til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Denne er pr. 1. juli 2018 0,05 pct. Der vil således være tale om en umiddelbar ændring af rentesatsen efter § 35, stk. 3, i lov om ferie i forhold til den rentesats, der blev vedtaget ved lov nr. 60 af 30. januar 2018. Der er i forhold til den gældende bestemmelse om 1,5 pct. rente, tale om en sænkning af morarenten, og den kommende ændring vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af loven, dvs. både offentlige og private arbejdsgivere.
Herved sikres koordination og ensretning af ordningerne i Samlet Betaling.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 181 (2018-19) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 496 af 01/05/2019 · 1. maj 2019
Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler for opkrævning af betalingen af arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration, herunder for betalingen af opkrævningen, og om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med og eftergive betaling af renter af betalingen m.v.
Denne bemyndigelse forventes udnyttet ved en tilpasning af bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december 2018 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen indeholder imidlertid ikke mulighed for at fastsætte regler om modregning.
Modregningsadgangen blev ensrettet for andre ordninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af Samlet Betaling ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love.
Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1752 af 27. december 2018 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., er det bestemt, at overskydende bidrag m.v. på under 300 kr. modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag m.v., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag m.v. i det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til arbejdsgiveren.
Ordningen indebærer således, at når en arbejdsgiver har beløb til gode og samtidig skylder forfaldne bidrag efter de øvrige ordninger omfattet af bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., kan der modregnes mellem ordningerne i Samlet Betaling. Samlet Betaling er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse bidragsopkrævninger under ét.
Det foreslås på den baggrund, at der i § 35, stk. 9, efter betaling for opkrævning indsættes og modregning.
Formålet med forslaget er at indføre hjemmel til i § 35 stk. 9, til at fastsætte regler om, at den eksisterende mulighed for modregning mellem de af Samlet Betaling øvrige omfattede ordninger også kan ske for arbejdsgivernes indbetaling af bidrag efter § 35, stk. 1. Herved tydeliggøres det, at virksomhedernes indbetalinger bruges til at dække de samlede krav på tværs af ordningerne i fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de indbetalte beløb. Det forventes, at den præciserede bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
Det vil således fremgå, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige vil kunne fastsætte regler om modregning.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 35.