Erhvervslejeloven

Erhvervslejeloven § 47

Gældende tekst efter LBK nr 1446 af 09/11/2022.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 9 – Betaling for varme, køling og vand m.v.

§ 47.

Fordelingen af udgifterne til varme og varmt vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang og, for så vidt angår levering af varmt vand, efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser.

Stk. 2.

Udlejeren kan forlange, at den hidtidige fordeling af vand-, kølings- og varmeudgiften ændres, således at fordelingen fremover skal ske på grundlag af fordelingsmålere.

Stk. 3.

Udgifter som følge af ændret fordeling efter stk. 2 betragtes som forbedring.

Stk. 4.

Beslutninger efter stk. 2 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en forbrugsregnskabsperiodes begyndelse.

Ved overgang til afregning for vand og køling efter fordelingsmålere skal lejen samtidig nedsættes med et beløb, der svarer til den del af vandudgiften og kølingsudgiften, som hidtil har været indeholdt i lejen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1446 af 09/11/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 47.