Deltidsloven

Deltidsloven § 2

Gældende tekst efter LBK nr 1142 af 14/09/2018.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§ 2.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1142 af 14/09/2018 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Deltidsloven § 2

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 214 (2000-01) · bemærkning til § 2LOV nr 443 af 07/06/2001 · 7. juni 2001

Paragrafnummeret i lovforslaget kan have ændret sig siden. Tjek, at bemærkningen handler om samme bestemmelse.

I stk. 1 foreslås det, at hvis en lønmodtager, der er ansat i staten eller folkekirken, ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gennemfører deltidsdirektivet, udstrækkes aftalen, der er indgået mellem Finansministeriet og de statslige lønmodtagerorganisationer om implementering af deltidsdirektivet, til at finde anvendelse på ansættelsesforholdet i stedet for LO/DA-aftalen.

På samme måde foreslås det i stk. 2, at hvis en (amts)kommunalt ansat lønmodtager ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gennemfører deltidsdirektivet, udstrækkes rammeaftalen om deltidsarbejde, der er indgået mellem de (amts)kommunale arbejdsgivere og lønmodtagere, til også at finde anvendelse på ansættelsesforholdet i stedet for LO/DA-aftalen.

En tilsvarende bestemmelse foreslås i stk. 3 for de ansatte lønmodtagere i Hovedstadens Sygehusfællesskab, der ikke måtte være omfattet af en kollektiv overenskomst, der gennemfører deltidsdirektivet, således at den rammeaftale, der er indgået mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab, skal finde anvendelse på disse lønmodtagere.

For at sikre at kollektive overenskomster, som gennemfører deltidsdirektivet, og som finder anvendelse på arbejdsfunktioner på det private arbejdsmarked uden for LO/DA-området, også kan finde anvendelse på ansættelsesvilkårene for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt er omfattet af LO/DA-aftalen, foreslås det i stk. 4 og 5, at lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale, at en sådan overenskomst kan anvendes i stedet for LO/DA-aftalen. Forinden skal enten den pågældendes fagforbund, hovedorganisation eller arbejdsgiver have fået tilladelse fra arbejdsministeren til, at den ønskede kollektive overenskomst kan finde anvendelse på ansættelsesforholdet. Arbejdsfunktioner, der ikke naturligt hører under LO/DA-aftalens faglige område, kan fx være lederfunktioner.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 2.