Boafgiftsloven

Boafgiftsloven § 19

Gældende tekst efter LBK nr 11 af 06/01/2023.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Indbetaling af afgifterne

§ 19.

Boafgifterne i privat skiftede boer, bobestyrerboer og i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, forfalder til betaling 4 uger efter, at boet eller den afgiftspligtige har modtaget afgiftsopkrævningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.

Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2.

Boafgifter af afgiftspligtige forsikringer m.v. skal tilbageholdes af det selskab, der udbetaler forsikringen m.v., og afgifterne af hele forsikringen indbetales til skifteretten samtidig med, at angivelsen efter § 10, stk. 5, indgives.

Stk. 3.

Skifteretten påser, at boafgifterne af afgiftspligtige forsikringer m.v. er korrekt beregnede.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 11 af 06/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 19.