Ændringslov · Strafferet

Lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.)

Justitsministeriet · offentliggjort 3. marts 2026

Ikrafttræden

Det træder i kraft 1. januar 2027

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 27. oktober 2015 · ændringslovens § 1

I lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 27. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 1721 af 27. december 2018, lov nr. 742 af 13. juni 2023 og § 9 i lov nr. 263 af 11. februar 2026, foretages følgende ændringer:

  1. nr. 2§ 2, stk. 1Træder i kraft 1. januar 2027
    Ændringen

    § 2, stk. 1, affattes således:

    En person kan, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende i relation til en bestemt idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af § 3 a eller straffelovens § 119, stk. 1, §§ 121, 133, 134 a eller 134 b, § 260, stk. 1, eller §§ 264, 266, 266 b, 288 eller 291, en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 25, eller af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri og pyrotekniske artikler, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. eller regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre.

Alle ændringer i loven (20)

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 27. oktober 2015 · 17 ændringer

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 27. oktober 2015 · ændringslovens § 1

I lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 27. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 1721 af 27. december 2018, lov nr. 742 af 13. juni 2023 og § 9 i lov nr. 263 af 11. februar 2026, foretages følgende ændringer:

  1. nr. 1§ 2, stk. 1Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

    En person kan, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende i relation til en bestemt idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af § 3 a eller straffelovens § 119, stk. 1, § 119 b, stk. 1, §§ 121, 133, 134 a eller 134 b, § 260, stk. 1, eller §§ 264, 266, 266 b, 288 eller 291, en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 25, eller af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri og pyrotekniske artikler, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. eller regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre. Generel karantæne meddeles endvidere den, der meddeles et opholds- eller kontaktforbud i medfør af straffelovens § 79 a, eller som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, eller dømmes for en overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 246, jf. § 245.

  2. nr. 2§ 2, stk. 1Træder i kraft 1. januar 2027
    Ændringen

    § 2, stk. 1, affattes således:

    En person kan, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende i relation til en bestemt idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af § 3 a eller straffelovens § 119, stk. 1, §§ 121, 133, 134 a eller 134 b, § 260, stk. 1, eller §§ 264, 266, 266 b, 288 eller 291, en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 25, eller af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri og pyrotekniske artikler, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. eller regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre.

  3. nr. 3§ 2, stk. 3Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 2, stk. 3, ændres »i forbindelse med visse idrætsbegivenheder vil kunne inddrages i vurderingen af, om« til: »i relation til visse idrætsbegivenheder kan danne grundlag for, at«.

  4. nr. 4§ 2, stk. 4 4. pkt.:Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 2, stk. 4 , indsættes som 4. pkt.:

    Forbuddet omfatter også deltagelse i aktiviteter med andre fodboldfans i relation til en bestemt idrætsbegivenhed inden for et område på indtil 5.000 m fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, i det i 2. pkt. angivne tidsrum.

  5. nr. 5§ 2, stk. 5, 3. 4. pkt.:Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 2, stk. 5, indsættes som 3. og 4. pkt.:

    Generel karantæne i medfør af stk. 2, nr. 1, meddeles for et tidsrum på 8 år og i medfør af stk. 2, nr. 2, for et tidsrum på 2 år. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges en generel karantæne efter stk. 2 tilsvarende.

  6. nr. 6§ 2Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 2 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

    Varigheden af en generel karantæne, som meddeles en person, der tidligere er meddelt generel karantæne, kan forlænges med indtil det dobbelte. Gentagelsesvirkningen ophører 10 år efter udløbet af den seneste meddelte karantæne. Varigheden af meddelte karantæner i medfør af stk. 2, nr. 1, kan ikke forlænges ud over 8 år i medfør af denne bestemmelse.

  7. nr. 7§ 2, stk. 6, stk. 7, 2. pkt.Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, og stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., udgår », nr. 1,«.

  8. nr. 8§ 2 a, stk. 1, 1. pkt.Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 2 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En generel karantænes varighed, jf. § 2, stk. 5«: »og 6«.

  9. nr. 9§ 3, stk. 1Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 3, stk. 1, indsættes efter »Generel karantæne efter § 2«: », stk. 1,«.

  10. nr. 10§ 3Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

    Uanset stk. 1 kan generel karantæne meddeles mundtligt som en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor en person med rimelig grund er mistænkt for at have begået en overtrædelse som nævnt i § 2, stk. 1, og det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden ved en bestemt nærtforestående idrætsbegivenhed at fravige stk. 1.

  11. nr. 11ÆndringTrådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    Efter kapitel 2 indsættes:

    Særlige forbud ved bestemte idrætsbegivenheder Pyrotekniske artikler i kategori P1 må ikke bæres eller besiddes inden for et område på indtil 5.000 m fra det sted, hvor en bestemt idrætsbegivenhed afholdes, fra 6 timer før og indtil 6 timer efter idrætsbegivenheden, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.

  12. nr. 12OverskriftenTrådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    Overskriften til kapitel 4 affattes således:

    Behandling af oplysninger og videregivelse af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning

  13. nr. 13kapitel 4:Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    Efter § 6 a indsættes i kapitel 4:

    Justitsministeren kan fastsætte regler om, at idrætsklubber kan videregive billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning fra bestemte idrætsbegivenheder til andre idrætsklubber. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om behandlingen af sådanne oplysninger. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets behandling af oplysninger omfattet af denne lov, herunder regler om politiets behandling af oplysninger om generel karantæne efter § 2.

  14. nr. 14§ 8 d, stk. 1, 2. pkt.Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 8 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »og der er tale om en højrisikokamp«.

  15. nr. 15kapitel 5:Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    Efter § 8 e indsættes i kapitel 5:

    Politiet kan besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, genstande bestemt til dækning af ansigtet, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler eller euforiserende stoffer, jf. stk. 2. Besigtigelse og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det, med henblik på at forebygge forstyrrelse af den offentlige orden eller handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd eller den offentlige sikkerhed i forbindelse med bestemte idrætsbegivenheder, når der er tale om en højrisikokamp. Beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og det tidsrum, som beslutningen gælder for.

  16. nr. 16§ 9, stk. 1Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

    besidder pyrotekniske artikler i strid med § 3 a,

  17. nr. 17§ 9, stk. 3Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 9, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr. 1«: »og 2«.

Straffeloven · 1 ændring

Straffeloven · ændringslovens § 2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 263 af 11. februar 2026, foretages følgende ændring:

  1. nr. 1§ 81 fTrådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    Efter § 81 f indsættes:

    Den straf, der er foreskrevet i denne lovs § 121, § 124, stk. 1 og 2, §§ 133, 134, 134 a eller 134 b, § 260, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1 og 3, eller §§ 266 og 266 b eller i lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om knive og blankvåben m.v., lovgivningen om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. eller i regler fastsat i medfør af lov om politiets virksomhed om adfærd, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, forulempe andre eller vække offentlig forargelse eller kan give anledning til ulempe for andre, kan forhøjes med indtil det halve, hvis lovovertrædelsen er begået i relation til idrætsbegivenheder omfattet af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

Straffeloven · 2 ændringer

Straffeloven · ændringslovens § 3

I lov nr. 263 af 11. februar 2026 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030« m.v.) foretages følgende ændringer:

  1. nr. 1§ 9Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    § 9 ophæves.

  2. nr. 2§ 14, stk. 2Trådt i kraft 10. marts 2026
    Ændringen

    I § 14, stk. 2, ændres »§§ 7-13« til: »§§ 7, 8 og 10-13«.

Ændringerne er læst automatisk ud af den officielle tekst, og »gældende i dag« er fra lovsamlingens lovbekendtgørelse. Ved tvivl er den officielle tekst på Retsinformation gældende.