Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager) under graviditet klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 30. januar 2024 afskedigede klager fra sin stilling. Den 30.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med svær leddegigt, klagede over DSB (indklagede). Kvinden mente, at DSB havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at DSB den 1. juli 2024 gav hende afslag på at medbringe sin el-scooter i toget.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under barselsorlov. Da kvinden holdt barselsorlov, da hun blev afskediget, var det arbejdsgiveren, der skulle godtgøre, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i kvindens barselsorlov.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under sit fravær efter barselsloven. Der var for nævnet tvivl om blandt andet hvilken aktivitet, der konkret var hos arbejdsgiveren i oktober 2023, hvor kvinden blev afskediget, herunder hvilke andre medarbejdere, der v …
En kvinde (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse. Kvinden havde oplyst virksomheden, at hun skulle på barsel i starten af november 2024.
En mand (klager), der kom fra Rumænien, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse og race i forbindelse med mandens ansættelsesforhold. Manden mente desuden, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse og race og etnisk oprindelse i form af repressalier i forbindelse med …
En mand (klager), der var diagnosticeret med Aspergers og ADD, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling. Manden var sygemeldt fra den 5. december 2023. Den 14. december 2023 blev manden far.
En kvinde (klager) klagede over en café (indklagede). Kvinden mente, at caféen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden ønskede at have sin servicehund med på caféen. Nævnet lagde til grund, at caféen havde tilbudt kvinden et bord, hvor kvinden måtte have sin servicehund med, og at kvinden takkede nej hertil, da hun ikke længere havde lyst til at spise i caféen.
En mand (klager), der var diagnosticeret med en hjerneskade, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling. Afskedigelsen var blandt andet begrundet i, at manden ikke længere kunne levere arbejdsgiverens produkter til kunderne, hvis det krævede en længere køretur.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med rygsmerter og en hjerneskade, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Afskedigelsen var blandt andet begrundet i, at kvinden ikke deltog i obligatoriske personalemøder.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hoftedysplasi, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 30. november 2022 afskedigede hende. Den 6. august 2021 blev kvinden sygemeldt grundet smerter i hofter og ben.
En kvinde (klager) klagede over sin faglige organisation (indklagede). Kvinden mente, at den faglige organisation havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med den faglige organisations sagsbehandling. Kvinden havde en seksuel chikanesag mod sin arbejdsgiver, hvor den faglige organisation havde ydet bistand.
En mand (klager) klagede over domstolene (indklagede). Manden mente, at domstolene havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, alder og social oprindelse i forbindelse med domstolenes sagsbehandling i forhold til, at manden manglede digitale kompetencer. Klagen angik desuden påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at manden ikke kunne anvende sin iPad til at uploade filer til minretssag.dk.
En kvinde (klager), der kom fra Bosnien-Hercegovina, klagede over en uddannelsesinstitution (indklagede). Kvinden mente, at uddannelsesinstitutionen havde forskelsbehandlet hende på grund af national og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med uddannelsesinstitutionens vejledning.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling og repressalier på grund af køn, etnisk oprindelse og religion i forbindelse med, at kvinden blev afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbeha …
En kvinde (klager), der blev født i 1960, klagede over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af alder i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse. Virksomheden havde begrundet afslaget med, at det var virksomhedens vurdering, at kvinden var overkvalificeret til stillingen.
En dreng (klager), der var diagnosticeret med Sticklers syndrom type 2, klagede over en kommune (indklagede). Drengen mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at drengen fik afslag på optagelse i en særlig 10. klasse hos kommunen. Den 6. maj 2025 tilbød kommunen drengen en plads i 10. klasse det kommende skoleår.
En mand (klager), der blev født i 2001, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at manden, som følge af en overenskomst mellem arbejdsgiveren og en faglig organisation, kun fik halvt tillæg. Efter overenskomsten modtog de ansatte forskudttidstillæg, hvis de eksempelvis arbejdede om aftenen, natten eller på søndag.
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet opsagde kvindens forsikring med den begrundelse, at kvinden ved oprettelsen af forsikringen havde givet forkerte helbredsoplysninger.
En kvinde (klager) klagede over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med myndighedens sagsbehandling i kvindens arbejdsskadesag. Det var nævnets vurdering, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at myndigheden i forbindelse med behandlingen af kvindens arbejdsskadessag …
Rudersdal Kommune gav den 4. juli 2025 dispensation fra lokalplan nr. 52, et område ved Søllerødvej og Vangebovej i Søllerød, til terrænregulering på ejendommen [A1], 2840 Holte. En nabo har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 9.7. Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet. Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. forvaltningslovens § 19. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører terrænregulering … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Forvaltningsloven § 19; Planloven § 20
Planklagenævnet afviste den 13. februar 2026 at behandle en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 17. december 2025 om dispensation fra lokalplan nr. 64-S.64, et område til hotel, hotellejligheder, (timesharelejligheder) og sommerhusbebyggelse i Hulsig, til højden på et sommerhus på ejendommen [A1], 9990 Skagen, samt afgørelse om, at bebyggelsesprocenten er i overensstemmelse med lokalplanen, grundet manglende betaling af klagegebyret. Klageren har anmodet om genoptagelse af sagen. Planklagenævnet afslår anmodningen om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse af 13. februar 2026 gælder således fortsat. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens baggrund og tidligere forløb Planklagenævnet har den 13. februar 2026 afvist at behandle en klage over Frederikshavns Kommunes afgørelse af 17. december 2025 om dispensation fra lokalplan nr. 64-S.64, et område til hotel, hotellejligheder, (timeshare … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017).
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 53, jf. § 49, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet meddeler afslag på anmodning om at tillægge klage over Allerød Kommunes afgørelse af 12. januar 2026 om, at etableringen af fire vandindvindingsboringer til ATES-anlæg på [Matrikelnummer1], ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse, opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 6. februar 2026 påklaget til FORMTEXT … Emne: Miljøvurdering af konkrete projekter. Henvisninger: Miljøvurderingsloven § 53; Miljøvurderingsloven § 54; Planloven § 60; Miljøvurderingsloven § 21
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage vedrørende Vestbirk Vandkraftværk ved Gudenåen i Horsens Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 27. januar 2026 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af en forening. Klager har indsendt et svar fra Ministeriet for Grøn Trepart af 22. januar 2026 vedrørende en h … Emne: Vandløbsloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter 39, stk. 5, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk arealtilskud, jf. § 11 a, stk. 1, i lov om Landdistriktsfonden.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 3. juli 2025 om delvist bortfald af tilsagn om økologisk arealtilskud og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 4. juli 2025 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af landbruger. Klager har anført, at kla … Emne: Arealstøtte.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter skovlovens[1] § 24, stk. 1 og stk. 3, jf. naturbeskyttelseslovens[2] § 43. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Miljøstyrelsens afgørelse af 10. december 2020 om erstatning for tab som følge af afgørelse om nærmere vurdering samt påbud om særlig drift af skovarealer i Natura 2000-område nr. 18, Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, med den ændring, at klager tilkendes en erstatning på 2.183.527,23 kr., der forrentes fra den 10. december 2020 og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om erstatning kan påklages til Taksationskommissionen, jf. naturbeskyttelseslovens § 45, jf. skovlovens § 24, stk. 3. Klagefristen er fire uger fra nævnets afgørelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 1. … Emne: NBL - beskyttede naturtyper, Skovloven. Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 45; Naturbeskyttelsesloven § 87; Naturbeskyttelsesloven § 88
Energiklagenævnet har modtaget en klage fra [Person 1] (herefter klager) over Energistyrelsens afgørelse om, afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud fra Varmepumpepuljen til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse vedrørende ejendommen beliggende [Adresse 1]. Energiklagenævnet stadfæster Energistyrelsens afgørelse. Nævnets sammensætning Nævnsformand og dommer Jørgen Jørgensen Seniorforsker og civilingeniør [Person 2] Civilingeniør [Person 3] 1. Klagen til Energiklagenævnet Energiklagenævnet modtog den 25. januar 2026 klagen over Energistyrelsens afgørelse af 12. januar 2026. Ved afgørelsen meddelte Energistyrelsen afslag på klagers udbetaling af tilskud fra Varmepumpepuljen. Sagen har for Energiklagenævnet drejet sig om, hvorvidt Energistyrelsen med rette har meddelt afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud fra Varmepumpepuljen til energiforbedringsprojekte … Emne: Lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
Energiklagenævnet har modtaget en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (herefter klager 1) og [Organisation 1], [Organisation 2] og [Organisation 3] i forening (klager 2) over Energistyrelsens afgørelse af 31. januar 2025 om godkendelse af og tilladelse til 3D seismiske forundersøgelser på land og til havs ifm. C2024/03 tilladelsen. Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnets sammensætning Nævnsformand og dommer Jørgen Jørgensen Advokat [Person 1] Professor, cand. jur. og ph.d. [Person 2] Civilingeniør [Person 3] Advokat [Person 4] 1. Klagen til Energiklagenævnet Energiklagenævnet modtog henholdsvis den 27. februar 2025 og 26. juni 2025 klager over Energistyrelsens afgørelse af 31. januar 2025 om godkendelse af og tilladelse til 3D seismiske forundersøgelser på land og til havs i forbindelse med C2024/03-tilladelsen. 2. Ene … Emne: Anvendelse af Danmarks undergrund. Henvisninger: Forvaltningsloven § 24
Kolding Kommune traf den 18. februar 2025 afgørelse om, at anvendelse til redningsstation på ejendommen [A1], 6000 Kolding, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 0221-22, Nord for Ny Esbjergvej. En gruppe af beboere i området har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 3.2. Om kommunen har hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører opførelse af bebyggelse, som skal anvendes til redningsstation på [A1], 6000 Kolding. … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19
Skanderborg Kommune gav den 4. september 2025 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 13, den vestlige del af boligområdet Æblehaven, til etablering af privat storpasningsordning på ejendommen [A1], 8362 Hørning. Ansøgerne har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 3. Om kommunens afgørelse er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører etablering af en privat pasningsordning på [A1], 8362 Hørning, med en ansat passer, som ikke bor på ejendommen. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 13, den vestlige del af boligområdet Æblehaven, og ligge … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Planloven § 20