Log indBliv medlem
Myndigheder og nævn

Nyt fra myndigheder og nævn

Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.

Kilder: Retsinformation og Nævnenes Hus. Opdateres automatisk hver dag.
AltAfgørelser og udtalelserVejledninger og cirkulærer
Myndighed:Alle 19894Ukendt myndighed 13800Ligebehandlingsnævnet 956Planklagenævnet 863Energiklagenævnet 858Skattemyndighederne 627Pressenævnet 511Justitsministeriet 325Socialministeriet 249Kommunerne 178Udlændingenævnet 149Social- og Boligministeriet 97Ankestyrelsen 90Miljøministeriet 76Arbejdsministeriet 75
Retsområde:Alle 19894Arbejdsret 1165Socialret 446Forvaltningsret 972Byggeri og entreprise 320Skat og afgifter 578Udbud 452Persondata 8Miljø og plan 8664Fast ejendom og leje 213Selskabsret 347Erstatning og forsikring 247Sundhedsret 220Udlændingeret 249Strafferet 559Konkurrenceret 82Insolvens 15Andet 5357
559 dokumenter · side 16 af 19
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Politiets anvendelse af magt under en afbrudt udsendelse var ikke dokumenteret tilstrækkeligt

I forbindelse med ombudsmandens gennemgang af et antal afsluttede sager om tvangsmæssige udsendelser fra 2018 besluttede ombudsmanden at udskille en sag om en udenlandsk mand til særskilt undersøgelse. Ved afhentningen af udlændingen i Udlændingecenter Ellebæk blev udlændingen iført transportbælte kl. 14.25. Begge udlændingens hænder var fikseret i transportbæltet i tidsrummet kl. 14.32 – kl. 17.50, selv om udsendelsen blev afbrudt kl. 17.04, da flyselskabet oplyste, at politiet og udlændingen ikke kunne flyve med. Desuden anvendte politiet håndkraft i cirka et minut, da udlændingen ikke ville gå frivilligt igennem lufthavnens sikkerhedskontrol. Ombudsmanden fandt det meget beklageligt, at politiets udsendelsesrapport ikke indeholdt nogen oplysninger om, hvorfor det var nødvendigt at fiksere begge udlændingens arme i transportbæltet, og hvorfor det var nødvendigt at opretholde denne grad af fiksering i hele tidsrummet. På grundlag af supplerende udtalelser fra politiet om baggrunden for fikseringen fandt ombudsmanden imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at det var nødvendigt at fiksere udlændingen i tidsrummet fra kl. 14.32, og indtil udsendelsen blev afbrudt kl. 17.04. Da det ikke var muligt for politiet at oplyse, hvad der var årsag til den fortsatte fiksering af udlændingen, efter at udsendelsen blev afbrudt kl. 17.04, havde ombudsmanden ikke Emne: Menneskerettigheder 1.1 - Frihed og sikkerhed; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; International ret 3 - International offentlig ret (se også Retspleje 21.4); Forvaltningsret 29.5 - Politi. Henvisninger: Udlændingeloven § 30 a; Ombudsmandsloven § 21; Ombudsmandsloven § 18; Straffeloven § 13; Straffeloven § 14

24. juli 2020Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Politiets vurdering af behov for at anvende magt under en tvangsudsendelse var ikke dokumenteret

En udenlandsk kvinde skulle tvangsudsendes af politiet sammen med flere andre udlændinge. Politiet havde forud for udsendelsen vurderet, at både hun og de øvrige udlændinge ville søge konfrontation ved udrejsen. Udlændingens hænder blev fikseret i et transportbælte tre gange under udsendelsen – første gang, da hun blev hentet i et udlændingecenter. Fikseringen blev taget af ca. to timer efter, da udlændingen var kommet ombord på et fly. Den anden fiksering blev foretaget i flyet kort før en mellemlanding i Rotterdam og ophørte kort efter udstigning i Rotterdam. Den tredje fiksering blev foretaget kort før afgang med et andet fly fra Rotterdam og ophørte kort efter ombordstigning. Udlændingens opførsel under udsendelsen blev af politiet beskrevet som ”eksemplarisk”. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af behovet for at fiksere udlændingens hænder, da udlændingen blev hentet i udlændingecenteret, og de første ca. to timer af udsendelsen. Ombudsmanden fandt ikke, at der var tilstrækkelig dokumentation for, at politiet forud for de to efterfølgende fikseringer af udlændingens hænder havde foretaget en konkret og individuel vurdering, der godtgjorde, at disse fikseringer var nødvendige og proportionale. (Sag nr. 18/04684) Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Menneskerettigheder 1.1 - Frihed og sikkerhed; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; International ret 3 - International offentlig ret (se også Retspleje 21.4); Forvaltningsret 29.5 - Politi. Henvisninger: Udlændingeloven § 30 a; Ombudsmandsloven § 21; Ombudsmandsloven § 18; Straffeloven § 13; Straffeloven § 14

27. juni 2019Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Politiets brug af magt til at begrænse råb og skrig under tvangsudsendelser

Under en tvangsudsendelse af en afvist asylansøger gjorde udlændingen modstand ved bl.a. at råbe og skrige i flyet. For at dæmpe råbene fastholdt de ledsagende politifolk udlændingen og bøjede flere gange hans hoved ned mod brystet. Ombudsmanden spurgte nærmere ind til anvendelsen af denne metode. Ombudsmanden spurgte bl.a. politiet, om metoden kunne indebære risiko for, at udlændingens frie vejrtrækning blev hindret. Politiet fik herefter en læge til at overvære en demonstration af metoden. Lægen vurderede, at metoden ikke ville give anledning til luftvejsproblematikker, hvis grebet kun blev fastholdt kortvarigt og blev sluppet, når personen faldt til ro. Herudover oplyste politiet til ombudsmanden, at før metoden anvendes under en tvangsudsendelse, skal de ledsagende politifolk forsøge at dæmpe udlændingen med talens magt. Udlændingen skal ligeledes oplyses om, at anvendelsen af magt vil blive afbrudt, når han eller hun falder til ro. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at politiet i visse situationer anvender magt med det formål at begrænse råb og skrig under en tvangsudsendelse. På baggrund af den lægelige vurdering gav den metode, som politiet havde brugt, heller ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger. Ombudsmanden henstillede dog til Rigspolitiet, at det blev skrevet ind i politiets interne retningslinjer om ledsagede udsendelser med fly, hvordan m Emne: Udlændinge 4.3 - Udsendelse; International ret 3 - International offentlig ret (se også Retspleje 21.4); Forvaltningsret 29.5 - Politi. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Straffeloven § 13; Straffeloven § 14

20. februar 2019Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Væsentlige fejl i Justitsministeriets pressehåndtering understøttede ikke tilliden til anklagemyndigheden

Den 28. juni 2018 tiltrådte justitsministeren en indstilling fra Rigsadvokaten om efter grundlovens § 78 at rejse en sag ved domstolene om opløsning af en bandegruppering som forening. Denne nyhed gav ministeriet som solohistorie til to udvalgte medier, og det blev aftalt, hvornår nyheden kunne offentliggøres. Medierne fik tilsendt pressemeddelelsen og tilbudt interview med blandt andre justitsministeren og Rigsadvokaten. Det var på forhånd planlagt, at den advokat, der var beskikket for bandegrupperingen, skulle orienteres om justitsministerens beslutning senere end medierne – og først fem minutter inden mediernes offentliggørelse af nyheden. Ombudsmanden fandt, at nyheden ikke burde være lanceret som solohistorie. Ombudsmanden anførte i den forbindelse, at solohistorier navnlig kan anvendes i sager af politisk karakter, hvilket den konkrete straffesag ikke var. Ombudsmanden anførte endvidere, at anvendelse af en solohistorie kan give det indtryk, at anklagemyndigheden anser en konkret straffesag for at have politisk karakter, og dermed at der kan være indgået uvedkommende politiske hensyn i sagen. Ombudsmanden fandt desuden, at orienteringen af de to medier før advokaten – og Justitsministeriets planlægning af forløbet – var klart i strid med god forvaltningsskik. Det var også i strid med forvaltningsretlige grundsætninger om lighed og saglighed, at ministeriet undlod at svar Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Presse og radio 1 - Pressen; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik. Henvisninger: Grundloven § 78; Retsplejeloven § 684; Retsplejeloven § 96; Ombudsmandsloven § 17

29. januar 2019Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Ukendt myndighed · AfgørelseStrafferet

Cramo Adapteo A/S mod Rigspolitiet

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 18/01970 (Niels Feilberg Jørgensen, Helle Carlsen) 21. august 2018 K E N D E L S E Cramo Adapteo A/S (advokat Erik Mølenberg, København) mod Rigspolitiet (advokat Annemett Emne: Materielle kendelser.

21. august 2018Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed

En lokal politibetjent udtalte sig til en avis om effekten af en nyligt iværksat vagtordning i området og blev i den efterfølgende avisartikel citeret, med henvisning til at han var betjent i området. Politiet mente, at betjentens udtalelser fremstod som fremsat på politiets vegne. Betjenten blev derfor indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor det blev indskærpet, at kontakt til pressen ifølge pressepolitikken var et ledelsesansvar, og at udtalelser kun kunne fremsættes efter tilladelse fra nærmeste leder. Betjenten mente derimod, at han havde udtalt sig på egne vegne, og at politiet begrænsede hans ytringsfrihed som offentligt ansat. Han klagede derfor over, at han var blevet indkaldt til samtale, og henviste bl.a. til, at han ikke var herre over, hvilken stillingsbetegnelse avisen gav ham i artiklen. Han mente heller ikke, det havde betydning, om han blev citeret som betjent, da lokalbefolkningen alligevel vidste, hvem han var, også på grund af bl.a. hans virke som medlem af kommunalbestyrelsen. Både politiet og senere Rigspolitiet fastholdt imidlertid, at såfremt det havde været betjentens hensigt at udtale sig på egne vegne, skulle han have sikret sig, at det også fremstod sådan i avisen. Efter ombudsmandens opfattelse måtte citatet i avisen mest nærliggende forstås sådan, at betjentens udtalelser var fremsat på politiets vegne. Ombudsmanden lagde endvidere til grund, at bet Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16

14. maj 2018Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Ukendt myndighed · AfgørelseStrafferet

CSC Danmark A/S mod Rigspolitiet

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/02038 (Kirsten Thorup) 25. januar 2018 Klageren har efterfølgende tilbagekaldt klagen. Kendelsen er derfor klage-nævnets endelige kendelse. K E N D E L S E CSC Danmark Emne: Kendelser om opsættende virkning.

25. januar 2018Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Ukendt myndighed · AfgørelseStrafferet

Opel Danmark A/S mod Dansk Politi v/Rigspolitiet

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/01991 (Michael Ellehauge, Lene Ravnholt) 17. januar 2018 K E N D E L S E Opel Danmark A/S (selv) mod Dansk Politi v/Rigspolitiet (advokat Niels Karl Heilskov Rytter, Kø Emne: Materielle kendelser.

17. januar 2018Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Afslag på aktindsigt i oplysninger om politiets brug af ressourcer mv. ved afvikling af en fodboldkamp

En journalist havde anmodet om aktindsigt i oplysninger om politiets brug af ressourcer i forbindelse med en konkret fodboldkamp. Politikredsen gav afslag på aktindsigt i form af dataudtræk (offentlighedslovens § 11) og henviste bl.a. til, at politikredsen ikke havde en eller flere databaser, hvor der kunne udtrækkes oplysninger om de økonomiske ressourcer, der samlet var anvendt. Det var muligt at udtrække oplysninger om det planlagte personale og om registrerede timer for de personer, som var på vagt i tidsrummet omkring fodboldkampen. Oplysningerne blev dog undtaget med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 1. Politiet lagde vægt på, at det konkret ville gå ud over den sikkerhedsmæssige og forebyggende håndtering af fremtidige fodboldkampe mellem de to fodboldklubber, hvis der blev givet aktindsigt i oplysningerne. Muligheden for at forebygge lovovertrædelser ved lignende fodboldkampe og arrangementer ville også lide betydelig skade, hvis offentligheden fik kendskab til planlægningen og ressourceanvendelsen ved fodboldkampen. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte politiets og Rigspolitiets vurdering af, at det af sikkerhedsmæssige og forebyggende hensyn konkret havde været nødvendigt at undtage oplysninger om politiets brug af ressourcer ved fodboldkampen fra aktindsigt. Rigspolitiet havde bemærket, at det var fast praksis, at der ikke blev oplyst om om Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 14; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 36

11. januar 2018Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Politiets retningslinjer for modtagelse af bl.a. taknemmelighedsgaver og deltagelse i eksternt finansierede seminarer skulle strammes op

Efter medieomtale af en sag om en politidirektørs modtagelse af bl.a. fribilletter reviderede Rigspolitiet sine retningslinjer for modtagelse af gaver og repræsentation i dansk politi. Ombudsmanden undersøgte de nye retningslinjer og bad Rigspolitiet om at tage stilling til, om de var i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper for modtagelse af gaver og andre fordele. I sin udtalelse til ombudsmanden tilkendegav Rigspolitiet, at retningslinjerne kunne give indtryk af, at ansatte i politiet havde adgang til at modtage gaver i videre omfang end det, der bl.a. følger af vejledning om god adfærd i det offentlige. Rigspolitiet tilkendegav samtidig, at retningslinjerne ville blive præciseret, så det bl.a. kom til at fremgå, at ansatte i politiet som det helt klare udgangspunkt hverken kunne modtage taknemmelighedsgaver fra borgere eller deltage i eksternt finansierede seminarer mv. Ombudsmanden var enig og foretog sig herefter ikke mere i sagen. (Sag nr. 17/00356) Emne: Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 1114.3 - Værdighedskrav m.v.. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 3; Straffeloven § 144

16. maj 2017Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Hensynet til ansattes og indsattes sikkerhed kunne begrunde afslag på aktindsigt i oplysninger om lukning af fængsel

En journalist klagede til ombudsmanden over, at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter om baggrunden for lukningen af Statsfængslet i Vridsløselille og afslag på aktindsigt i dokumenter om to episoder i 2015, hvor indsatte havde haft nøgler til fængslet. Som begrundelse for at tilbageholde dokumenterne havde direktoratet gjort gældende, at dokumenterne indeholdt oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold i fængslet, og at det var af afgørende betydning for de ansattes og de indsattes sikkerhed, at oplysningerne ikke blev videregivet. Som hjemmel for undtagelsen havde direktoratet henvist til offentlighedslovens § 33, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt til straffuldbyrdelse. Journalisten havde i sin klage til ombudsmanden gjort gældende, at fængslet på tidspunktet for anmodningen stort set var lukket ned, og at der derfor ikke længere eksisterede et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Hertil anførte direktoratet, at fængslet fortsat blev drevet som fængsel, dog nu til brug for personer, der var frihedsberøvet efter udlændingeloven. Direktoratet henviste også til, at der i landets lukkede fængsler tilstræbes en høj grad af ensartede sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og at kendskab ti Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 19; Offentlighedsloven § 14

4. november 2016Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Tjenestemand fortrød accept af ikke-passende stilling. Aftalelovens § 39, 2. pkt., og Højesterets praksis

En tjenestemandsansat politimand fik i forbindelse med en lederreform ved politiet valget mellem at lade sig afskedige med tre års rådighedsløn eller fortsætte i tjenesten i en ikke-passende stilling. Politimanden accepterede den ikke-passende stilling, men fortrød dagen efter. Rigspolitiet mente ikke, at politimanden kunne fortryde. Moderniseringsstyrelsen, som var blevet inddraget under sagen, mente, at politimandens tilbagekaldelse af accepten skulle vurderes efter en lempelig praksis, som Højesteret havde, vedrørende en ansats adgang til at tilbagekalde en opsigelse, jf. aftalelovens § 39, 2. pkt., eller principperne heri. Ombudsmanden mente, at mest talte for at lægge Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse til grund. Sådan som sagen var oplyst, mente ombudsmanden desuden, at politimanden opfyldte kriterierne i Højesterets praksis for at kunne tilbagekalde sin accept. Politimanden havde fortrudt sin accept inden for kort tid, og inden den havde virket bestemmende på Rigspolitiets handlemåde. Der var heller ikke oplyst om forhold, hvorefter tilbagekaldelsen måtte anses for at være til væsentlig ulempe for Rigspolitiet. Spørgsmålet var imidlertid ikke utvivlsomt, og da Moderniseringsstyrelsens generelle retsopfattelse ikke havde været forelagt domstolene, henstillede ombudsmanden til Civilstyrelsen, at politimanden fik meddelt fri proces til at få sagen prøvet ved domstolene Emne: Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 1.2 - Pligter - Afsked; Aftaler 1.6 - Tilbagetrædelsesret (Fortrydelsesret). Henvisninger: Aftaleloven § 39; Aftaleloven § 2; Retsplejeloven § 312; Aftaleloven § 7; Aftaleloven § 1; Tjenestemandsloven § 9; Tjenestemandsloven § 32; Tjenestemandsloven § 12; Tjenestemandsloven § 27; Tjenestemandsloven § 31; Retsplejeloven § 109; Tjenestemandsloven § 13

21. september 2016Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Regler om brug af magt og sikringsmidler i kriminalforsorgens pensioner

Under et tilsynsbesøg i en af kriminalforsorgens pensioner fremgik det, at en hundefører fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og forstanderen i pensionen havde brugt magt og håndjern over for en beboer. I straffuldbyrdelsesloven er der bestemmelser med hjemmel til dette. Direktoratet havde imidlertid udstedt regler, som efter ombudsmandens opfattelse ikke var tydelige vedrørende adgangen til brug af magt og håndjern i pensionerne. Ombudsmanden spurgte derfor direktoratet, om der havde været hjemmel til at bruge magt og håndjern over for beboeren. Direktoratet oplyste, at baggrunden for reglerne var, at der ikke var grundlag for at lade pensionspersonalet anvende magt efter straffuldbyrdelsesloven, fordi dette personale – i modsætning til f.eks. hundeførere – ikke var uddannet til det. Direktoratet udstedte nye regler, hvor der bl.a. blev sondret mellem direktoratets og pensionernes personale. Ombudsmanden udtalte i en foreløbig redegørelse, at der i reglerne fortsat var uklarheder, og at han var indstillet på at henstille, at de blev ændret. Han udtalte også, at han gik ud fra, at pensionspersonalet modtog tilstrækkelig instruktion i konflikthåndtering og magtanvendelse. Desuden udtalte han sig om straffelovens § 13, stk. 3. Efter et møde med ombudsmanden meddelte direktoratet, at reglerne ville blive ændret. Der ville bl.a. blive udstedt klare tjenestebefalinger til pensions Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Strafferet 1.6 - Nødværge og nødret. Henvisninger: Straffeloven § 13; Retsplejeloven § 766; Retsplejeloven § 1; Retsplejeloven § 776

15. april 2016Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Tilbagekaldelse af en udgangstilladelse forudsætter en konkret vurdering. Sagsoplysning

En indsat bar en T-shirt med en tekst, som en overvagtmester opfattede som en trussel. Overvagtmesteren bad den indsatte om at tage T-shirten af. Overvagtmesteren mente, at den indsattes adfærd herefter var en bevidst provokation, der skulle udløse en konfrontation. Den indsatte og flere af hans medindsatte bestred denne opfattelse. Episoden blev videoovervåget og overværet af flere medarbejdere. Myndighederne traf efterfølgende bl.a. afgørelse om at tilbagekalde den indsattes udgangstilladelse. Myndighederne lagde i den forbindelse vægt på den indsattes adfærd under episoden med T-shirten, der blev betegnet som alvorligt truende. Ombudsmanden var enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at der altid skal foretages en konkret vurdering af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen i den enkelte sag om tilbagekaldelse af tilladelsen. Ombudsmanden mente, at det var en fejl, at myndighederne i den konkrete sag ikke havde undersøgt den anfægtede beskrivelse af episoden i fængslet yderligere. Sagen kunne have været oplyst yderligere med en udtalelse fra overvagtmesterens kolleger eller ved videoovervågningsmaterialet eller begge dele afhængig af de konkrete omstændigheder. (Sag nr. 14/05180) Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Strafferet 3.7 - Straffuldbyrdelse. Henvisninger: Forvaltningsloven § 24

24. februar 2016Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Udenrigsministeriet · AfgørelseStrafferet

Udenrigsministeriet kunne afslå aktindsigt i vurderinger af terrortruslen mod Danmark afgivet af Center for Terroranalyse

Udenrigsministeriet gav en journalist afslag på aktindsigt i 14 terrortrusselsvurderinger afgivet af Center for Terroranalyse (CTA) og en aktliste med titlerne på vurderingerne. Ministeret henviste til offentlighedslovens § 31, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Journalisten klagede til ombudsmanden. Ministeriet lagde vægt på en udtalelse fra PET – som CTA hører under – hvoraf bl.a. fremgik, at en afsløring af oplysninger, som PET modtager fra en kilde, dels kunne bringe kildens sikkerhed i fare, dels kunne skade PET’s fremtidige virke. Ministeriet henviste også til, at PET’s virksomhed efter PET-lovens § 14, stk. 1, er undtaget fra offentlighedsloven. Journalisten fik samtidig indsigt i dele af en CTA-vurdering af 16. februar 2015 om terrortruslen efter skudattentaterne i København den 14. og 15. februar 2015 – materiale, som han tidligere havde fået indsigt i hos Justitsministeriet. Selv om Udenrigsministeriets begrundelse forekom meget generel, og ministeriet ikke havde forholdt sig til en eventuel betydning af, at nogle af oplysningerne var offentligt tilgængelige, og uanset at det ikke forekom strengt logisk eller stringent, hvilke oplysninger der var givet indsigt i, og hvilke ikke, mente ombudsmanden ikke, at han havde tilstrækkelig grund til at kritisere, at ministeriet undtog de Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 31; Offentlighedsloven § 14; Forvaltningsloven § 27; Offentlighedsloven § 34; Offentlighedsloven § 13

6. januar 2016Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Kommunerne · AfgørelseStrafferet

Retten til ikke at inkriminere sig selv

Et socialtilsyn havde truffet afgørelse om at sætte et privat bosted under skærpet tilsyn. Socialtilsynet udstedte samtidig et påbud til den daglige leder om, at han ikke måtte have kontakt til de anbragte børn. Begrundelsen var, at socialtilsynet havde mistanke om, at den daglige leder havde været voldelig over for de anbragte børn. Socialtilsynet anmeldte også den daglige leder til politiet. Bestyrelsen for det private bosted opfordrede socialtilsynet til at invitere den daglige leder til et møde om sagen, og den opfordring fulgte socialtilsynet. Mødet fandt sted, mens politiet stadig efterforskede den anmeldte sag. Lederen mødte op og begyndte af sig selv at fortælle om de forhold, som han var politianmeldt for. Lederens advokat klagede senere til socialtilsynet og dernæst til ombudsmanden over, at lederen ikke var blevet vejledt af socialtilsynet om, at han ikke havde pligt til at oplyse om de forhold, som han var politianmeldt for. Ombudsmanden gav lederen ret i klagen og fandt således, at socialtilsynet havde tilsidesat tvangsindgrebslovens § 10, stk. 3. (Sag nr. 14/02005) Emne: Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt; Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 1121.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Retssikkerhedsloven § 9; Retssikkerhedsloven § 9 b; Straffeloven § 244; Retsplejeloven § 749; Retsplejeloven § 752

4. august 2015Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Krav til sagsoplysning i sager om dødsfald i kriminalforsorgens institutioner

Efter aftale med Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager ombudsmanden underretning om resultatet af direktoratets undersøgelser i alle sager vedrørende dødsfald, selvmord, selvmordsforsøg og anden selvmords- eller selvbeskadigelsesadfærd blandt indsatte i kriminalforsorgens varetægt. Ombudsmanden vurderer, om direktoratet og dets institutioner har handlet i strid med gældende ret eller på anden måde gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser i forbindelse med sådanne hændelser. Ombudsmanden ser bl.a. på, om institutionen og direktoratet har gennemført en tilstrækkelig undersøgelse af hændelserne. I en konkret sag blev en indsat i et fængsel fundet død i sin celle. Retsmedicinsk Institut fastslog på baggrund af analyse af en sprøjte og kanyle, at den indsatte var død af intravenøs indtagelse af heroin/morfin. Fængslets og direktoratets undersøgelser af dødsfaldet indeholdt imidlertid ingen oplysninger om, at der var blevet fundet en sprøjte og kanyle. På baggrund af en høring fra ombudsmanden oplyste direktoratet, at fængselsbetjentelever ved et tilfælde havde fundet sprøjten og kanylen i cellen 10 dage efter hændelsen, og at den fundne sprøjte og kanyle ikke var indgået i fængslets og direktoratets undersøgelse af sagen. Sprøjten og kanylen alene var indgået i Retsmedicinsk Instituts undersøgelse af dødsfaldet. Ombudsmanden fandt det beklageligt, at fængslet og Direktorat Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 21; Sundhedsloven § 179

25. februar 2015Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Aktindsigt i oplysninger om overførsel fra åbent til lukket fængsel. Sagsbegrebet

Et statsfængsel traf afgørelser om, at en indsat skulle udelukkes fra fællesskab og overføres fra åbent til lukket fængsel. Statsfængslet tilbagekaldte endvidere den indsattes udgangstilladelse. Den indsattes advokat bad herefter om at få aktindsigt i hele sagen. Statsfængslet gav aktindsigt i materialet angående afgørelsen om tilbagekaldelse af udgangstilladelsen, men ikke i materialet angående de to andre afgørelser. Dette blev tiltrådt af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ombudsmanden mente, at afgørelsen om udgangstilladelse indgik i en anden sag end afgørelserne om udelukkelse fra fællesskab og overførsel fra åbent til lukket fængsel. Da disse afgørelser var omfattet af forvaltningslovens § 9, stk. 4, var der ikke grundlag for at kritisere myndighedernes afgørelser om aktindsigt. (Sag nr. 12/01274) Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 111.1 - Sagsbegrebet; Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Strafferet 3.7 - Straffuldbyrdelse. Henvisninger: Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 15; Offentlighedsloven § 4

7. januar 2013Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Statsministeriet · AfgørelseStrafferet

Tvivlsomt, om mundtligt tavshedspålæg kunne anses for gyldigt

Et folketingsmedlem var efter et valg kandidat til en ministerpost. Inden regeringen blev dannet, blev han indkaldt til et møde i Statsministeriet med deltagelse af bl.a. departementscheferne for Statsministeriet og Justitsministeriet. På mødet fik han vist et notat udarbejdet af Politiets Efterretningstjeneste, der indeholdt oplysninger, som ministerierne mente var til hinder for, at han kunne opnå den fornødne sikkerhedsgodkendelse for at blive minister. Han blev samtidig meddelt et tavshedspålæg med hensyn til oplysningerne i notatet. Han bad senere om aktindsigt i notatet hos Justitsministeriet, men det blev afslået. Folketingsmedlemmet klagede gennem sin advokat til ombudsmanden. Ombudsmanden udtalte, at han ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at der kunne meddeles et tavshedspålæg med hensyn til oplysningerne i notatet. Ombudsmanden mente imidlertid, at det var meget kritisabelt, at tavshedspålægget ikke blev meddelt skriftligt, og at der heller ikke i øvrigt blev sikret nogen form for dokumentation for pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde. Efter ombudsmandens opfattelse var det under de omstændigheder særdeles tvivlsomt, om tavshedspålægget kunne håndhæves. Ombudsmanden havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Justitsministeriets vurdering af, at folketingsmedlemmet ikke (i form af en kopi) burde gives i Emne: Forvaltningsret 1146.1 - Skriftlighed; Forvaltningsret 1146.2 - Formulering; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål; Strafferet 1.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Forvaltningsloven § 27; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 2; Straffeloven § 84; Forvaltningsloven § 23; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Straffeloven § 265; Offentlighedsloven § 16

25. juni 2012Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Langtidsindsattes mulighed for uledsaget udgang og dermed overførsel til åbent fængsel

Direktoratet for Kriminalforsorgens fortolkning og praksis Direktoratet for Kriminalforsorgens fortolkning og praksis En langtidsindsat klagede flere gange til ombudsmanden over at Direktoratet for Kriminalforsorgens praksis for udgang til langtidsindsatte var i strid med straffuldbyrdelsesloven. Den langtidsindsatte henviste til at denne praksis havde afgørende betydning for hvornår langtidsindsatte kunne overføres fra lukket til åbent fængsel. Han henviste nærmere til at det efter praksis normalt er en grundlæggende betingelse for at en sådan overførsel kan finde sted, at den indsatte har bevist at han/hun uden problemer kan gå på udgang uden at være ledsaget. Efter nærmere undersøgelser i to omgange afgav ombudsmanden den 14. maj 2009 sin (anden) udtalelse om de rejste spørgsmål. På det foreliggende grundlag anså ombudsmanden det for overvejende sandsynligt at det – hvis det var sket – var yderst sjældent at en langtidsindsat havde opnået tilladelse til uledsaget udgang fra et lukket fængsel før udståelse af halvdelen af straffetiden, og at det i givet fald ikke var sket i de senere år. Ombudsmanden udtalte endvidere at direktoratets praksis – hvis ovenstående blev lagt til grund – dels var i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om skøn under regel, dels var problematisk i forhold til kravet om at kriminalforsorgen senest når en langtidsindsat har udstået halvdelen Emne: Almindelige emner 1.2 - Motiver; Strafferet 3.7 - Straffuldbyrdelse. Henvisninger: Straffeloven § 40 a

14. maj 2009Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Kommunerne · AfgørelseStrafferet

Afskedigelse og blacklisting på grund af tidligere sigtelse som politiet havde opgivet med henvisning til bevisets stilling

En kommune afskedigede en pædagog og blacklistede ham fra fremtidige job med børn og unge i kommunen. Kommunen lagde vægt på at den manglede tillid til pædagogen fordi han i et tidligere ansættelsesforhold i kommunen havde været sigtet for blufærdighedskrænkelse af en 13-årig autist. Politiet havde opgivet sigtelsen mod pædagogen på grund af bevisets stilling. Kommunen havde ikke set politiets videoafhøring af autisten og havde heller ikke selv talt med den autistiske dreng. Kommunen oplyste at det afgørende for kommunens sag var hvad drengen havde forklaret til politiet, og at drengen var autist. Ombudsmanden udtalte at det var kritisabelt at kommunen havde afskediget pædagogen uden at undersøge det af kommunen påberåbte grundlag for afskedigelsen. Kommunen havde ikke indhentet politiets grundlag for at opgive sigtelsen (herunder videoafhøringen af drengen), og kommunen havde heller ikke selv iværksat en undersøgelse af sagen. Ombudsmanden udtalte også at kommunens generelle udtalelse om sandhedsværdien af autistiske børns udtalelser gav ham anledning til betænkeligheder. Ombudsmanden anførte at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at kommunen på baggrund af diagnosen autisme kunne tilsidesætte de almindelige principper om fri bevisbedømmelse, herunder at der i det hele taget skulle foretages en bevisbedømmelse. Da kommunen ikke havde undersøgt grundlaget for afskedigelsess Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Almindelige emner 3 - Bevis, se også Retspleje 1.4 samt de enkelte retsforhold.

10. maj 2009Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

En advokat klagede for en borger over at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde sendt borgerens ansøgning om udsættelse af straf til politiet og bedt om en udtalelse. Direktoratet havde også sendt en lægeerklæring til politiet. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, kan oplysninger om helbredsforhold videregives når det følger af en lov eller en bekendtgørelse om videregivelsespligt. Ombudsmanden undersøgte bl.a. om bemyndigelsesbestemmelsen i § 11 i straffuldbyrdelsesloven kunne bruges til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om videregivelse af helbredsmæssige oplysninger i udsættelsessager. Ombudsmanden udtalte at direktoratet – også selv om det ikke direkte stod i reglerne – kan indhente en udtalelse fra politiet hvis det er nødvendigt for direktoratets afgørelse. Ombudsmanden udtalte at fastsættelse af regler om videregivelse i en bekendtgørelse efter § 11 i straffuldbyrdelsesloven kan give anledning til en vis tvivl. Ombudsmanden kritiserede dog ikke § 11 som hjemmel for bekendtgørelsen. Ombudsmanden mente herefter at der var hjemmel i bekendtgørelsen til at videregive borgerens oplysninger til politiet, men mente det var beklageligt at direktoratet ikke havde forsøgt at indhente et samtykke. Ombudsmanden henstillede til direktoratet at søge at få § 11 ændret i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet. Ombudsmanden gik også ud fra at Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål; Strafferet 3.7 - Straffuldbyrdelse. Henvisninger: Forvaltningsloven § 28; Forvaltningsloven § 29

14. august 2008Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Justitsministeriet · AfgørelseStrafferet

Drabschefs udtalelser til dagblad i sag om forsvunden kvinde

I forbindelse med to efterlysninger af en ung kvinde der var forsvundet og frygtedes dræbt, gav drabschefen oplysninger til pressen om kvindens rent personlige forhold. Begge efterlysninger blev bragt i en bestemt avis. Ved den anden efterlysning bragte avisen endnu mere detaljerede oplysninger om kvindens rent personlige forhold. Kvindens bror og en retshjælp politianmeldte drabschefen for at have brudt sin tavshedspligt. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afviste at indlede efterforskning da videregivelsen af oplysningerne var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Kvindens bror og retshjælpen klagede herefter til ombudsmanden. Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Ombudsmanden udtalte at udgangspunktet for videregivelse af oplysninger om rent personlige forhold må være at kun oplysninger der er strengt relevante, må videregives. Ombudsmanden var enig med Rigsadvokaten i at vurderingen af hvilke oplysninger der kunne videregives, afhang af et skøn. I forhold til den konkrete sag lagde ombudsmanden vægt på at mere detaljerede oplysninger om den forsvundne kvinde kunne være medvirkende til at skabe en særlig opmærksomhed om efterlysningen, dels i de kredse hvor kvinden færdedes, dels i offentligheden i almindelighed. Ombudsmanden lagde også vægt på at der ved den anden efte Emne: Strafferet 25.5 - Embedsforbrydelser; Retspleje 35.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Retsplejeloven § 749; Straffeloven § 152; Forvaltningsloven § 28; Straffeloven § 152 e

16. juni 2008Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗