Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin sag om forskelsbehandling på grund af handicap. I sagen havde klager klaget over forskelsbehandling i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse hos en kommune (indklagede). Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af 28.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med diabetes, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med indklagedes ageren ved klagers afskedigelsessamtale. Klager henviste til, at indklagede ikke tog hensyn til klagers diabetesdiagnose ved for eksempel ikke at tilbyde klager et glas vand eller tilbyde klager transport hjem.
En mand (klager), der har færøsk ophav, klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse over en længere årrække. Ligebehandlingsnævnet traf den 15. september 2022 afgørelse i en sag, hvor klager ligeledes klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med den samme kommunes behandling af klager.
En mand (klager) klagede over en natklub (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til indklagede. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen reelt vedrørte om et studiekort eller en permanent opholdstilladelse kunne anses for at være gyldig legitimation.
En kvinde (klager), der blev født i 1960, klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
En kvinde (klager), der blev født i 1960, klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget. Klager blev cirka to måneder efter afskedigelsen informeret om, at han sandsynligvis led af autoimmun pancreatit.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med ADHD, borderline og fibromyalgi klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med, at klager var i virksomhedspraktik hos virksomheden.
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes sagsbehandling. Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes behandling af klagers anmodning om aktindsigt. Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
En kvinde (klager) klagede over sit boligselskab (indklagede). Klager mente, at boligselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi vvs-selskab x havde udstedt en faktura til indklagede, hvor klager mente, at ordet ”kællingen” var streget over med sort tusch. Klager havde også gjort gældende, at indklagede og vvs-selskab x generelt måtte have omtalt klager som ”kællingen”.
En kvinde (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi indklagede havde udstedt en faktura til klagers boligselskab, hvor klager mente, at ordet ”kællingen” var streget over med sort tusch. Klager havde også gjort gældende, at indklagede og klagers boligselskab generelt måtte have omtalt klager som ”kællingen”.
En kvinde (klager), der havde haft rupturer i begge menisker, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med klagers arbejdsvilkår. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
En kvinde (klager) klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling. Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi en medarbejder på klagers barns skole efter klagers oplysninger havde kaldt klager ”hønemor”.
En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse og religion og tro i forbindelse med, at en medarbejder hos indklagede nægtede at hjælpe klager, da klager bar en T-shirt med en davidsstjerne og ordet ”Israel” på.
En kvinde (klager) klagede over sin tidligere arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med, at nogle medarbejdere hos indklagede havde en mailkorrespondance om klager i marts 2025. Klager fratrådte sin stilling hos indklagede den 31. oktober 2024.
En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med en medarbejders opførsel. Klager havde henvist til, at medarbejderen tog klagers prismærker, og at han ifølge klager snakkede ned til klager og løj for klager.
En mand (klager), der var diagnosticeret med type 1-diabetes, klagede over en bar (indklagede). Klager mente, at baren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede serverede klager en drink med sukker i, at indklagede derefter ikke hjalp klager med at vurdere mængden af sukker i drinken, og at klager efterfølgende blev bortvist fra indklagede.
En mand (klager) klagede over en ejerforening (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på at opsætte nummerpladeskilt på en handicapparkeringsplads. Nævnet vurderede, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
En mand (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, alder og handicap i forbindelse med indklagedes genhusningsproces. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Fødslen var gennemført ved kejsersnit. Indklagede begrundede afslaget med, at kejsersnittet ikke var nødvendiggjort af en pludselig initialpåvirkning.
En mand (klager) klagede over et fitnesscenter (indklagede). Klager mente, at indklagede havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede havde tilrettelagt medlemmernes mulighed for cirkeltræning således, at der var en fælles cirkel for både mænd og kvinder og en cirkel kun for kvinder, og at klager fik afslag på at træne i cirklen kun for kvinder.
En mand (klager), der havde talevanskeligheder efter operationer i halsen, klagede over sin faglige organisation (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke havde fået løntillæg og ikke blev forfremmet. Klagen angik nærmere en tillidsrepræsentants virke i forbindelse med lønforhandlinger.
En mand (klager), der var diagnosticeret med svær hyperfunktionel dysfoni, som medførte talevanskeligheder i forbindelse med længerevarende samtaler og tale med øget stemmestyrke, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev forfremmet til specialkonsulent eller fagansvarlig og ikke blev tildelt et lønti …
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med uhelbredelig kræft, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling. Den 26. februar 2025 afgik klager ved døden. Klagers partsrepræsentant oplyste den 19. maj 2025, at klagers dødsbo ønskede at indtræde i sagen.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på at få overført omsorgsdage til året efter. Da klager var forhindret i at afholde omsorgsdagene på grund af graviditetsbetinget sygefravær, vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klager ved afslaget bl …
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling. Klager var 64 år på afskedigelsestidspunktet. I alt var fire læger ansat i klagers afdeling. Samtidig blev en anden medarbejder, der var 48 år, varslet nedgang i arbejdsopgaver.
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling. I alt var fem læger ansat i klagers afdeling. Klager var 66 år på afskedigelsestidspunktet. De øvrige læger i afdelingen var henholdsvis 49, 58, 69 og 70 år.
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling. Klager var 70 år på afskedigelsestidspunktet. Samtidig blev en anden medarbejder, der var 51 år, afskediget. I alt var syv læger ansat i afdelingen.
En mand (klager), der var diagnosticeret med ADD og ængstelig personlighedsstruktur, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling.