1.165 dokumenter · side 38 af 39Udenrigsministeriet · AfgørelseArbejdsret
Det fremgik af en konkret sag som ombudsmanden havde til behandling, at Udenrigsministeriet havde indgået kontrakt med et privat konsulentfirma om rekruttering af medarbejdere til danske hjælpeprogrammer i udviklingslandene. På eget initiativ rejste ombudsmanden spørgsmål om lovligheden af Udenrigsministeriets delegation. Ombudsmanden udtalte at en myndighed ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan delegere kompetencen til at træffe forvaltningsretlige afgørelser til en privat virksomhed. Adgangen til at overlade det til en privat virksomhed at forberede sager hvor der træffes forvaltningsretlige afgørelser, er endvidere begrænset. Videre udtalte ombudsmanden at der ikke kunne gives nogen klar afgrænsning af hvilke sagsforberedende skridt der uden udtrykkelig lovhjemmel kan overlades til private. I den konkrete sag havde ombudsmanden ikke bemærkninger til at Udenrigsministeriet overlod det til det private firma at forestå det praktiske arbejde med afsendelse af breve med afslag på ansættelse. Derimod tilkendegav ombudsmanden at selve udformningen af begrundelser for afslag på ansættelse ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan overlades til private. Udenrigsministeriet oplyste herefter at ministeriet fremtidigt ville sikre sig at der bag de konkrete afslag ville ligge en skriftlig instruks fra ministeriet. Ombudsmanden lagde til grund at de konkrete begrundelser for afslag i nødvendigt
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 1113.3 - Ekstern delegation; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 11
Kulturministeriet · AfgørelseArbejdsret
En arbejdsgiver fremsatte kritik af en medarbejders omgangsform. Tilkendegivelsen indeholdt ingen sanktion og havde ingen omtale af negative følgevirkninger for ansættelsesforholdet. Ombudsmanden udtalte at uanset at der blev lagt et notat om kritikken på personalesagen, talte mest for ikke at anse tilkendegivelsen for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. (J.nr. 2004-0990-814). FOB 2004 7-1 FOB 2004.248
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 2
Justitsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En ansøger klagede over at han 5 gange havde fået afslag på ansættelse som politibetjent på prøve. En del af ansættelsesproceduren bestod i en holdprøve, og vurderingen blev noteret på et skema ved afkrydsning. Ombudsmanden udtalte at ansøgeren burde have været partshørt over vurderingsskemaet, og at notatpligten ikke var opfyldt i tilstrækkelig grad. Ansøgere som blev vurderet ikke egnede, kunne ikke ansættes. Partshøringen skulle derfor ske inden den endelige afgørelse om at ansøger ikke var egnet til ansættelse. Ombudsmanden kritiserede desuden begrundelsen i 3 af afslagene. Under hensyn til myndighedernes oplysninger om ændring af proceduren foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen, bortset fra at give en henstilling om at der i alle tilfælde blev udarbejdet notat om baggrunden for vurderingen af holdprøven. Ansøgeren klagede endvidere over et afslag på aktindsigt i form af kopi af nogle af hans referatstile. Ombudsmanden udtalte at retten til aktindsigt efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, under normale omstændigheder ikke kunne begrænses ud fra betragtninger af rent ressourcemæssig karakter, og at begrundelsen for afslaget var mangelfuld. På grund af de særlige forhold i forbindelse med afholdelsen af prøver foretog ombudsmanden sig dog ikke yderligere. (J.nr. 2002-0406-810). FOB 2004 5-4 FOB 2004.198
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 1134.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 29.5 - Politi; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 15; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 9; Offentlighedsloven § 13
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En ungdomsskole udarbejdede en arbejdspladsvurdering der viste at der var alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø på skolen. Som arbejdsgiver indledte kommunen en undersøgelse af om der var grundlag for personaleretlige foranstaltninger over for ungdomsskoleinspektøren hvis ledelsesstil blev kritiseret. Ungdomsskoleinspektøren fik indskærpet at hun ville blive indstillet til afskedigelse hvis ikke der skete væsentlige ændringer i ledelsesstilen. På baggrund af resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte på ungdomsskolen blev ungdomsskoleinspektøren senere meddelt at hun ville blive indstillet til afskedigelse. Inden havde kommunen dog meddelt at hun kunne forhindre afskedigelsen ved selv at sige op. Afskedigelsen blev ikke gennemført da ungdomsskoleinspektøren efter eget forslag blev ansat i en konsulentstilling i kommunen. Denne stilling var uden ledelsesbeføjelser og tidsbegrænset således at den ophørte et år før hun ville være gået på pension. Ombudsmanden udtalte at indskærpelsen havde karakter af en "diskretionær advarsel" som var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Inspektøren skulle derfor have været partshørt i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19 og ud fra den ulovbestemte retsgrundsætning om udvidet partshøring. God forvaltningsskik kunne også begrunde partshøring i denne forbindelse. Ombudsmanden mente at ungdomsskoleinspektør
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1133.1 - Ulovbestemt; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Ansættelses- og arbejdsret 1.2 - Pligter - Afsked; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 1134.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 115.4 - Arkivering; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19
Undervisningsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En adjunkt klagede til ombudsmanden over at et universitet havde undladt at besætte en lektorstilling han havde søgt. Det fremgik af sagen at adjunkten efter at have søgt lektorstillingen havde kontaktet et professorbedømmelsesudvalg og gjort gældende at en af professoratets ansøgere – der tillige var institutleder på det institut hvor adjunkten havde søgt stillingen som lektor – muligvis havde handlet videnskabeligt uredeligt. Under et møde mellem universitetet og adjunkten oplyste universitetet at det var en forudsætning for ansættelse at adjunkten gav institutlederen sin uforbeholdne undskyldning og over for professorbedømmelsesudvalget beklagede sin henvendelse. Da adjunkten ikke opfyldte de opstillede vilkår, afslog universitetet at ansætte ham. Da ingen andre ansøgere var kvalificerede, undlod universitetet at besætte stillingen. Adjunktens henvendelse til professorbedømmelsesudvalget var efter ombudsmandens opfattelse en lovlig ytring. Spørgsmålet var herefter om stillingsafslaget var berettiget på grund af mulige samarbejdsvanskeligheder under en eventuel ansættelse. Ombudsmanden mente at universitetets vilkår forudsatte at der var et sagligt grundlag for at stille de omtalte vilkår og tilstrækkelige oplysninger til vurdering heraf. Det ville i dette tilfælde sige en sandsynliggørelse af at der ved ansættelse af adjunkten ville være en væsentlig risiko for samarbejdsvan
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 123.4 - Vilkår, procedurefordrejning m.v..
Henvisninger: Offentlighedsloven § 6
Socialministeriet · AfgørelseArbejdsret
En ansøger der havde indstillet sig selv til posten som formand for et huslejenævn, klagede til ombudsmanden over at statsamtet beskikkede den af kommunen indstillede person uden at vurdere hvem af kandidaterne der var bedst kvalificeret. Ombudsmanden udtalte at der i sager om beskikkelse af personer til et offentligt hverv skal foretages en konkret vurdering af hvem der er bedst kvalificeret, på samme måde som i egentlige ansættelsessager. Ved udelukkende at lægge vægt på kommunens indstilling havde statsamtet sat skønnet "under regel". Ombudsmanden mente det var meget kritisabelt at statsamtet ikke rettede sig efter en tidligere afgørelse herom fra ressortministeriet. Beskikkelsen måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Afgørelsen var mangelfuldt begrundet og skulle have været ledsaget af en klagevejledning. Endvidere burde Socialministeriet, der havde behandlet sagen som sektortilsynsmyndighed, have behandlet sagen som klagemyndighed. (J.nr. 2002-3563-161). FOB 2003 13-2 FOB 2003.379 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning; Boligformer 3.9 - Andre spørgsmål.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
En skatteyder klagede over sin skatteansættelse til Landsskatteretten, men bad samtidig om at sagen blev udskudt indtil told- og skatteregionen havde afsluttet sin vurdering af om der skulle rejses straffesag mod ham. Kriminalretten havde beskikket en forsvarer for skatteyderen i medfør af § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984 om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftssag. Skatteyderen påberåbte sig Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1998-2, men Landsskatteretten afviste anmodningen om at udskyde sagen med henvisning til at cirkulæret ikke fandt anvendelse idet der endnu ikke var rejst en straffesag. Endvidere mente Landsskatteretten ikke at cirkulærets betingelser for at udskyde sagen var opfyldt idet afgørelsen af sagen i det væsentlige afhang af en juridisk vurdering. Ombudsmanden lagde for sin bedømmelse af sagen til grund at TSS- cirkulære nr. 1998-2 indeholder en beskrivelse af den praksis som Landsskatteretten følger på området, således at Landsskatteretten ikke kan fravige retningslinjerne i cirkulæret til skade for den enkelte klager. Ombudsmanden udtalte at anvendelsen af cirkulæret må bero på en konkret vurdering af om der i den foreliggende sag er udsigt til at et strafansvar med en vis sandsynlighed vil blive gjort gældende. I den konkrete sag burde skatteyderens anmodning om udskydelse være afgjort i henho
Emne: Skatter 7.1 - Skattekontrol og strafansvar; Skatter 7.3 - Genoptagelse og andre forvaltningsspørgsmål; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En faglig organisation bad en kommune om kopi af samtlige aftaler der ikke figurerede i de centrale overenskomster – rammeaftaler og andre aftaler – og som vedrørte løn- og ansættelsesforhold. I et bilag til ønsket om aktindsigt var det forklaret hvilke former for aftaler som var omfattet af anmodningen, og der var opregnet et stort antal faggrupper som var omfattet af ønsket om aktindsigt. Sagen blev indbragt for tilsynsrådet og Indenrigsministeriet som udtalte at kommunen var berettiget til at afslå anmodningen da den tilsigtede at skabe adgang til en ubestemt flerhed af sager. Ombudsmanden kritiserede ikke udtalelserne, men gjorde opmærksom på at kommunen lovligt kunne have imødekommet anmodningen da offentlighedsloven er en minimumslov. (J.nr. 2002-1321-801). FOB 2003 4-3 FOB 2003.169 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter.
Finansministeriet · AfgørelseArbejdsret
En lektor på et universitet blev ramt af sklerose og havde som følge heraf et erhvervsevnetab på 2/3. Han fik invalidepension af sin pensionskasse, og samtidig hermed blev han deltidsansat på et universitet. Finansministeriet krævede at lektoren under deltidsansættelsen blev aflønnet efter forskelslønsprincippet. Dette indebar at lektorens løn skulle reduceres så den svarede til ca. 1/3 af den løn der blev ydet for tilsvarende arbejde. Kravet blev stillet i medfør af ministeriets ledelsesret (arbejdsgiverkompetence). Ombudsmanden var enig i at ledelsesretten i et vist omfang kunne give Finansministeriet grundlag for at fastlægge nærmere vilkår for ansættelse i staten når der - som i lektorens sag - var tale om områder som ikke var reguleret ved overenskomst, aftale eller lov. Imidlertid var en offentlig myndigheds udøvelse af ledelsesretten efter ombudsmandens mening som udgangspunkt også omfattet af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger for offentlig myndighedsudøvelse, herunder legalitetsprincippet, saglighedskravet og proportionalitetsprincippet. Ombudsmanden mente ikke at Finansministeriet under de foreliggende omstændigheder havde hjemmel til at kræve at lektoren blev aflønnet efter forskelslønsprincippet. Ombudsmanden var enig med ministeriet i at det var stærkt beklageligt at en nyordning af området først havde kunnet tilvejebringes meget lang tid efter ombud
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 12.4 - Administrativ praksis.
Amterne · AfgørelseArbejdsret
En assistent ved en amtskommunal døgninstitution gav under ansættelsessamtalen urigtige oplysninger om tidligere sygefravær og blev derfor senere afskediget. Ombudsmanden udtalte at det var i strid med helbredsoplysningslovens § 2, stk. 1 og 3, at arbejdsgiveren havde spurgt generelt om assistenten havde et godt helbred. Det var desuden i strid med loven at arbejdsgiveren havde indhentet oplysninger om antallet af sygedage uden at det drejede sig om fravær på grund af bestemte sygdomme af betydning for udførelsen af arbejdet. Endvidere var det i strid med loven at amtskommunens centrale personalesekretariat videregav oplysningerne til døgninstitutionen. Ombudsmanden udtalte at det ikke var sagligt at inddrage generelle oplysninger om antallet af sygedage i forbindelse med en ansættelsesbeslutning. Afgivelsen af de urigtige oplysninger måtte derfor karakteriseres som værende af mindre betydning for ansættelsesforholdet. Som følge heraf var afskedigelsen i strid med proportionalitetsprincippet. Ombudsmanden henstillede at sagen blev genoptaget. (J.nr. 2001-2410-813). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 1123.1 - Inden for samme myndighed; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Forvaltningsret 1121.5 - Enkelte sagsoplysningsskridt; Ansættelses- og arbejdsret 2.7 - Opsigelse, bortvisning eller bortgang.
Udenrigsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En chefrådgiver ansat af Udenrigsministeriet som ansvarlig for et miljøsektorprogram under Danida blev afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder. Afskedigelsessagen blev indledt efter kun 4½ måneds ansættelse. Ombudsmanden lagde til grund at der på tidspunktet for afskedigelsen var tale om samarbejdsvanskeligheder mellem chefrådgiveren og en eller flere af de ansatte på ambassaden. Ombudsmanden mente imidlertid ikke det var sikkert at hovedårsagen til samarbejdsproblemerne udelukkende kunne tilskrives chefrådgiveren. Ombudsmanden mente desuden at det var tvivlsomt om afskedigelsen var i overensstemmelse med proportionalitetsgrundsætningen. Endelig mente ombudsmanden at Udenrigsministeriet havde tilsidesat den ulovbestemte pligt til partshøring. Ombudsmanden udtalte at afskedigelsesbeslutningens alvorlige karakter indebærer at det bevismæssige grundlag for samarbejdsproblemerne skal være særligt sikkert. Ombudsmanden mente ikke at der var et sådant sikkert grundlag i sagen. På baggrund heraf, og på grund af tilsidesættelsen af reglerne om partshøring, henstillede ombudsmanden til Udenrigsministeriet at genoptage sagens behandling med henblik på at tage stilling til konsekvenserne af det han havde anført. (J.nr. 2000-3382-804). FOB 2002.412 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 1133.1 - Ulovbestemt; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Ansættelses- og arbejdsret 2.7 - Opsigelse, bortvisning eller bortgang.
Amterne · AfgørelseArbejdsret
På baggrund af en offentlig debat i forbindelse med en overlæges opsigelse af sin stilling på et hospital iværksatte ombudsmanden en egen drift-undersøgelse. Undersøgelsen tog udgangspunkt i hospitalsledelsens håndtering af en kritik fra overlægen. Ombudsmanden udtalte sig om ledelsens håndtering af kritikken og om hospitalsdirektionens ændring af en stillingsbeskrivelse med henblik på ansættelse af en overlæge på børneafdelingen. Overlægen havde i første omgang været med til at skrive denne stillingsbeskrivelse. Endelig udtalte ombudsmanden sig om en afvisning fra den ansvarshavende redaktør på hospitalets personaleblad af at bringe et interview med overlægen. Overlægen udtalte sig i interviewet kritisk om forholdene på børneafdelingen. (J.nr. 1998-1013-815). FOB 2000.535 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
En borger klagede på vegne af en skatteyder over at Told- og Skattestyrelsen havde afvist at ændre skatteansættelsen for indkomståret 1992 for så vidt angik et rentefradrag, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. pkt. På baggrund af sin fortolkning af reglen i § 14, stk. 4, 2. pkt., mente ombudsmanden ikke der var grundlag for at kritisere Told- og Skattestyrelsens afgørelse. (J.nr. 1998-3394-211). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Skatter 6 - Dødsbobeskatning.
Kirkeministeriet · AfgørelseArbejdsret
Ved besættelsen af en præstestilling havde et mindretal i menighedsrådet indstillet en bestemt ansøger. Da der var flere præstestillinger i pastoratet, skulle der tages hensyn til mindretallet ved ansættelsen. Kirkeministeriet havde imidlertid ansat en anden ansøger der af flertallet i menighedsrådet og af biskoppen var indstillet som nr. 1. Ombudsmanden udtalte at de hensyn der var lagt vægt på ved ansættelsen, var saglige. Dog kritiserede ombudsmanden at ministeriet bl.a. havde lagt vægt på at mindretallet i menigheden i et vist omfang bestod af sognebåndsløsere, uden at ministeriet havde oplysninger om i hvilket omfang sognebåndsløserne havde valgret til det pågældende menighedsråd, og om de havde udsat ophørstidspunktet for sognebåndsløsningen. (J.nr. 1999-0244-810). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 29.6 - Kirken og kirkelige forhold.
Kirkeministeriet · AfgørelseArbejdsret
Kirkeministeriet havde givet en ansøger afslag på ansættelse i en midlertidig stilling som sognepræst med forpligtelse til at betjene et hospital. Afslaget var begrundet med at ansøgeren havde givet udtryk for at han under ingen omstændigheder ville foretage nødvielse af fraskilte. Ombudsmanden fastslog at den ret som en præst har til at nægte at foretage vielse af fraskilte, gælder i samme omfang ved nødvielser som ved almindelige vielser. Ansættelsesretligt kan det derfor ikke danne grundlag for disciplinær sanktion eller diskretionær afskedigelse hvis en præst af samvittighedsgrunde nægter at vie fraskilte. Ved ansættelse i den offentlige forvaltning er der i almindelighed ikke mulighed for at lægge vægt på forhold som ikke vil kunne indgå som et sagligt kriterium i forbindelse med en afskedigelse. Ombudsmanden mente dog at det ikke ganske kunne udelukkes at Kirkeministeriet ved besættelse af en ledig stilling som hospitalspræst mv. ville være berettiget til at lægge vægt på en ansøgers tilkendegivelser om nødvielse af fraskilte. Kirkeministeriet måtte imidlertid i en sådan situation kunne sandsynliggøre at nødvielse under omstændigheder hvor det er umuligt at tilkalde en anden præst, ville være et ikke ubetydeligt led i ansættelsesforholdet. Da denne betingelse ikke var opfyldt i den konkrete sag, var Kirkeministeriet ikke berettiget til at lægge vægt på ansøgerens tilkende
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår.
Justitsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En faglærer ved et fængsel blev ved en fejl tildelt et særligt tillæg til stillingen. Myndighederne var berettiget til at tilbagekalde tillægget med sædvanligt opsigelsesvarsel da lønindplaceringen var i strid med gældende overenskomst. Ombudsmanden udtalte at tjenestemandslovens § 12 ikke med rette kunne påberåbes som hjemmel for tilbagekaldelsen. Desuden var myndighedernes antagelse om at opsigelsesvarslet var på 14 dage, ikke korrekt. Tilbagekaldelsen var en afgørelse i forvaltningslovens forstand og ikke en aftale som anført af fængslet. Ombudsmanden kritiserede at faglæreren ikke var blevet partshørt inden afgørelsen, og at myndighedernes begrundelser var mangelfulde. Endvidere skulle afgørelsen have været meddelt partsrepræsentanten i sagen. (J.nr. 1999-2003-811). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning.
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 12
Undervisningsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist klagede over at Undervisningsministeriet ikke havde givet fuld aktindsigt i ministeriets sag om nedsættelse af Højskoleudvalget. Med henvisning til at offentlighedslovens regler om aktindsigt ikke finder anvendelse på sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kunne ombudsmanden ikke kritisere at Undervisningsministeriet ikke gav journalisten fuld aktindsigt. Ombudsmanden mente at oplysninger om hvem ministeriet kontaktede som mulige medlemmer af Højskoleudvalget, og hvad de svarede ministeriet, var oplysninger der skulle tages notat om efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 6. Men da disse oplysninger allerede fremgik af sagens øvrige dokumenter, var der ikke pligt til at tage notat. (J.nr. 1998-2104-701). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 6
Undervisningsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde klagede over Undervisningsministeriets og en uddannelsesinstitutions behandling af hendes ansøgning om ansættelse som lektor ved socialrådgiveruddannelsen. Ifølge stillingsopslaget ønskede institutionen med ansættelse af en fast medarbejder og en vikar at dække tre fagområder. Et bedømmelsesudvalg mente at kvinden var meget kvalificeret og den eneste der kunne dække alle fagområder. Udvalget indstillede hende derfor til ansættelse i den faste stilling. Institutionens uddannelsesråd indstillede imidlertid en anden ansøger, som kun kunne dække et af de tre fagområder. Ombudsmanden kritiserede en række forhold i forbindelse med ansættelsesproceduren. Ombudsmanden kritiserede at institutionen havde ladet en anden ansøger tiltræde stillingen inden Undervisningsministeriet traf afgørelse. Ombudsmanden beklagede også at man havde givet kvinden det indtryk at institutionen havde truffet afgørelse i sagen. Efter ombudsmandens opfattelse havde det været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik om institutionen havde orienteret om baggrunden for beslutningen om ikke at indstille hende. Det var desuden stærkt kritisabelt at den begrundelse ministeriet gav kvinden for afgørelsen, ikke var korrekt. Ombudsmanden mente at flere forhold pegede på at uddannelsesrådets beslutning var båret af hensynet til de enkelte rådsmedlemmers personlige præference; et kriterium
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 114.2 - Den interne beslutningsprocedure; Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 2.3 - Undervisning og forskning (herunder skoler); Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Udenrigsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist klagede over at Udenrigsministeriet ikke havde givet ham fuld aktindsigt i 5 personalemapper. Ombudsmanden mente at ansøgningen indeholdt tilstrækkelig identifikation af de pågældende sager, og at kun ganske få dokumenter kunne nægtes udleveret fordi de ikke var indgået i, eller oprettet af ministeriet som led i administrativ sagsbehandling. Ombudsmanden udtalte videre at han ikke mente ministeriet havde været berettiget til at anse sager om udsendelse og hjemsendelse for sager om ansættelse og forfremmelse, og at en række af de undtagne dokumenter fejlagtigt var blevet anset som interne arbejdsdokumenter. Endvidere mente Ombudsmanden at det var uberettiget at oplysninger om pensionsalderberegning, om ude- og hjemmetillæg, om individuelle løntillæg og om private ubeskyttede adresser var blevet undtaget fra aktinsigt. Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen til fornyet behandling for så vidt angik de dokumenter der var nægtet udleveret ud fra en urigtig retsopfattelse. (J.nr. 1997-1565-401). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 111.1 - Sagsbegrebet; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Justitsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i sagen om udpegning af medlemmer til undersøgelseskommissionen vedrørende den færøske banksag. Journalisten ønskede aktindsigt i de dokumenter der vedrørte spørgsmålet om medlemmernes habilitet. Ombudsmanden kunne ikke kritisere at Justitsministeriet afslog anmodningen under henvisning til at offentlighedslovens regler om aktindsigt ikke fandt anvendelse på sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. (J.nr. 1997-2683-601). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper.
Forsvarsministeriet · AfgørelseArbejdsret
I en sag om indstilling af en oberstløjtnant til ansættelse ved NATO Defence College i Rom stadfæstede Forsvarsministeriet Forsvarskommandoens afgørelse om at nægte oberstløjtnanten aktindsigt i nogle oplysninger om hans hustru. Forsvarsministeriet begrundede afgørelsen med at Forsvarskommandoens sag ikke var en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand. Ministeriet henviste bl.a. til at det var NATO der traf afgørelse om ansættelsen. Ombudsmanden udtalte at det på baggrund af de foreliggende oplysninger var Forsvarsministeriet som traf den endelige afgørelse i sagen om ansættelse ved NATO. Herefter var sagen - dvs. også sagen i Forsvarskommandoen - som sådan en afgørelsessag, og den var således omfattet af forvaltningsloven med oberstløjtnanten som part i sagen. Anmodningen om aktindsigt i dokumenterne om oberstløjtnantens hustru burde derfor være behandlet efter reglerne i forvaltningsloven. Ombudsmanden redegjorde også for spørgsmålet om aktindsigt i forhold til offentlighedsloven. Ombudsmanden henstillede at Forsvarsministeriet genoptog sagen om aktindsigtsanmodningen. (J.nr. 1996-2998-801). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 1134.1 - Undtagne sagstyper.
Socialministeriet · AfgørelseArbejdsret
Århus Kommune afslog at yde refusion af dagpenge til en arbejdsgiver fordi den ansatte ved udfyldning af dagpengeskemaet nægtede at oplyse sin læges navn, arten af sin sygdom og om han havde været indlagt. Den ansatte rettede henvendelse til Dagpengeudvalget og bad alene udvalget om at tage stilling til hvorvidt kommunen havde ret til at kræve oplysningerne udleveret. Dagpengeudvalget besluttede at tage stilling til dagpengesagen i sin helhed og indhentede til brug herfor (i medfør af dagpengelovens § 36) oplysninger fra ansøgerens egen læge og hospitalsjournalakter vedrørende den ansatte. Sagen gav ombudsmanden lejlighed til at udtale at myndighederne har en ulovhjemlet ret til at udvide sagens ramme ud over hvad der specifikt er klaget over. Ombudsmanden mente derfor ikke der var grundlag for at kritisere at Dagpengeudvalget indhentede journaloplysningerne, men udtalte at myndighederne enten bør forsøge at fremskaffe borgeren samtykke før oplysninger om private forhold indhentes, eller - som kommunen gjorde - afslå ansøgningen. (J.nr. 1996-1700-025). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 25.3 - Syge- og barselsdagpenge.
Socialministeriet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde klagede over at Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse havde givet hende afslag på aktindsigt i Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulentudtalelse under henvisning til at der var tale om et internt arbejdsdokument. Ombudsmanden henviste til den opfattelse som han tidligere havde givet udtryk for i forbindelse med udtalelser fra lægekonsulenter tilknyttet Den Sociale Ankestyrelse. Ombudsmanden udtalte i forlængelse heraf at også udtalelser fra lægekonsulenter tilknyttet Arbejdsskadestyrelsen i et ansættelsesforhold er omfattet af begrebet interne arbejdsdokumenter. Ombudsmanden mente imidlertid det var beklageligt at Ankestyrelsen ikke havde indhentet lægekonsulentudtalelsen før styrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsen afslag på aktindsigtsbegæringen. Ombudsmanden mente endvidere det var beklageligt at Ankestyrelsen havde baseret vurderingen af om udtalelsen indeholdt faktiske oplysninger hvori der efter omstændighederne kunne gives aktisindsigt, på Arbejdsskadestyrelsens oplysninger herom. Det var netop denne vurdering som Ankestyrelsen - som klageinstans - skulle efterprøve. På denne baggrund og da hverken Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse havde taget udtrykkelig stilling til kvindens anmodning om aktindsigt i henhold til princippet om "meroffentlighed", henstillede ombudsmanden til Den Sociale Ankestyrelse af styrelsen genoptog behandlingen
Emne: Forvaltningsret 1134.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Det fremgik af en avisartikel at Skatteministeriet ikke havde fundet anledning til at orientere om en dom der åbnede mulighed for at en række personer kunne søge deres skatteansættelser genoptaget. Ombudsmanden tog spørgsmålet om den manglende orientering op af egen drift (§ 6, stk. 5, i den dagældende ombudsmandslov). Ombudsmanden udtalte at dommen efter hans opfattelse var udtryk for en sådan underkendelse af praksis at myndigheden var underlagt den pligt der antages at gælde, til at genoptage tilsvarende sager på eget initiativ. Det samme resultat måtte man nå til efter Told- og Skattestyrelsens særlige genoptagelsescirkulære. Da ombudsmanden imidlertid ikke kunne afvise at der var administrative vanskeligheder forbundet med at finde de relevante sager frem, kunne han ikke kritisere at myndighederne undlod genoptagelse på eget initiativ. De berørte burde dog orienteres om deres muligheder for at søge genoptagelse, og ombudsmanden henstillede derfor at Skatteministeriet - hvis de relevante sager ikke kunne findes frem - gennem offentlig information gav oplysning om muligheden for at søge om genoptagelse. (J.nr. 1996-724-209). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 111.2 - Inititativ til sagens rejsning; Skatter 6 - Dødsbobeskatning.
Erhvervsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En erhvervsdykker klagede over at Søfartsstyrelsen i forbindelse med sine undersøgelser af en anmeldelse om mulig ulovlig dykning havde rettet henvendelse til dykkerens arbejdsgiver for at få dykkeren identificeret. Søfartsstyrelsen havde orienteret arbejdsgiveren om at styrelsen havde fået en anmeldelse om at dykkeren muligvis foretog ulovlig dykning. Videregivelse af oplysningen om et muligt ulovligt forhold var ikke nødvendig for at arbejdsgiveren kunne besvare styrelsens spørgsmål. Ombudsmanden henviste til bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og kritiserede på den baggrund Søfartsstyrelsen. Ombudsmanden kritiserede endvidere at styrelsen i den undersøgende fase havde afslået at give dykkeren aktindsigt under henvisning til at styrelsen anså sagen for at være en sag om strafferetlig forfølgning, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 3. Ombudsmanden henviste til at en sag først kan anses for at være en sag om strafferetlig forfølgning fra det tidspunkt hvor sagen overgives til politiet. Ombudsmanden kritiserede tillige at styrelsen efter at sagen var blevet henlagt, havde afslået dykkerens anmodning om aktindsigt i anmelderens identitet, jf. forvaltningslovens § 15, stk. 1. Sagen gav også på andre punkter anledning til kritik af styrelsens og Erhvervsministeriets sagsbehandling. Ombudsmanden henstillede at Erhvervsministeriet genoptog sagen. (J.nr. 1995-2371-
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 1134.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 1134.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 27; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 15
Arbejdsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En arbejdsgiverforening klagede over at kredschefen for arbejdstilsynet gennem pressen havde udtalt sig kritisk om branchen og en medlemsvirksomhed. Arbejdsgiverforeningen var af den opfattelse at der var tale om ulovlig pression, og at arbejdstilsynet som offentlig myndighed kun måtte anvende de retsmidler som arbejdsmiljøloven gav adgang til. Endvidere forlangte arbejdsgiverforeningen at arbejdstilsynet eller Direktoratet for Arbejdstilsynet dementerede kredschefens udtalelser til pressen. En kredspsykolog der var ansat i arbejdstilsynet, havde endvidere i en bog beskrevet muligheden for at anvende pressen som pressionsmiddel i arbejdsmiljøsager. Arbejdsgiverforeningen mente at dette var opfordring til brug af ulovlige midler, og at arbejdstilsynet burde have skredet ind over for kredspsykologen i den forbindelse. Ombudsmanden udtalte bl.a. at en myndighed som udgangspunkt er berettiget til at offentliggøre sager som ifølge offentlighedsloven ville være undergivet aktindsigt på begæring af pressen. Offentlige myndigheder er således ikke generelt afskåret fra gennem pressen at søge at påvirke de retsundergivnes adfærd. Ombudsmanden udtalte endvidere at offentligt ansatte som udgangspunkt har samme adgang til at fremsætte udtalelser som borgerne i almindelighed. Kun hvor der foreligger tungtvejende hensyn til myndighedens interne beslutningsproces og funktionsevne, kan de ansat
Emne: Presse og radio 1 - Pressen; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Arbejdsministeriet · AfgørelseArbejdsret
Folketinget vedtog den 2. april 1993 en beslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Beslutningen indeholdt afslutningsvis følgende anmodning: "Folketinget anmoder Folketingets Ombudsmand om at følge udviklingen i ligebehandlingen og evt. meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandsembedets kompetence." På den baggrund besluttede ombudsmanden at foretage en undersøgelse af egen drift efter ombudsmandslovens § 6, stk. 5. Undersøgelsen skulle belyse administrationen af bek. nr. 613 af 18. december 1985 om fortrinsadgang for handicappede til visse offentligt regulerede beskæftigelser. Ombudsmanden meddelte den 1. juni 1993 Arbejdsministeriet dette og bad samtidig om en række oplysninger til belysning af spørgsmålet. Ombudsmanden udtalte at det fremgik af de indhentede oplysninger, at flere offentlige ansættelsesmyndigheder havde misforstået fortrinsreglernes indhold. Ombudsmanden henstillede derfor til Arbejdsministeriet at tage initiativ til gennem en informationskampagne at gøre offentlige ansættelsesmyndigheder bekendt med fortrinsreglernes indhold. Ombudsmanden noterede sig at Arbejdsministeriet mente der burde findes en løsning på de økonomiske og strukturelle barrierer for ansættelse af handicappede, og udbad sig underretning om Arbejdsministeriets initiativer i denne retning. Ombudsmanden udbad sig ligeledes underretning om r
Emne: Forvaltningsret 29.1 - Arbejdsformidling og arbejdsmarkedsuddannelser, se også Forvaltningsret 26.5.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6
Arbejdsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En lønmodtager blev slettet som medlem af en arbejdsløshedskasse på grund af svig, da man blev opmærksom på at hun havde arbejdet ulønnet uden at oplyse a-kassen herom. Samtidig blev et nært forestående arbejdstilbud annulleret. Under en straffesag, der blev afgjort ca. to år senere, blev kvinden frifundet for bedrageri. Hun blev herefter genoptaget i a-kassen, og beslutningen om sletning blev ændret til en uges effektiv karantæne for uagtsomt at have givet urigtige oplysninger til a-kassen. A-kassen afslog at efterbetale dagpengene for perioden efter falddatoen, hvor kvindens dagpengeret bortfaldt da hun ikke mere levede op til beskæftigelseskravet i den dagældende arbejdsløshedsforsikringslovs § 55. Årsagen til at falddatoen indtrådte, var imidlertid at arbejdstilbudet blev annulleret netop som følge af den uberettigede sletning. Ombudsmanden mente at kvinden i realiteten var blevet ramt lige så hårdt økonomisk som hvis sletningen på grund af svig var blevet opretholdt. Under henvisning hertil og til at kvindens advokat flere gange havde bedt myndighederne om at tage stilling til spørgsmålet, udtalte ombudsmanden at myndighederne - som følge af det hensyn der ligger bag det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip - burde have taget stilling til spørgsmålet om konsekvensen af at det efterfølgende viste sig, at såvel sletningen som annulleringen af arbejdstilbu
Emne: Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Forvaltningsret 26.5 - Arbejdsløshedsforsikring.
Arbejdsministeriet · AfgørelseArbejdsret
Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination klagede over at Arbejdsministeriet ikke ville gribe ind over for Arbejdsformidlingens påståede medvirken til racediskrimination. Centret oplyste at der fandtes mange eksempler på, at Arbejdsformidlingen undlod at formidle arbejde til fremmedsprogede og indvandrere i situationer, hvor arbejdsgivere gav udtryk for at de kun ville have formidlet etnisk dansk arbejdskraft. Centret gjorde gældende at det var i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling, den almindelige lighedsgrundsætning og Danmarks traktatretlige forpligtelser at efterkomme racediskriminerende krav fra arbejdsgivere. Ombudsmanden afgav en foreløbig udtalelse i sagen. Ombudsmanden udtalte heri at Arbejdsministeriet kunne overveje at udarbejde en kodeks for hvordan personalet i Arbejdsformidlingen skal forholde sig, når de bliver konfronteret med diskriminerende krav fra såvel offentlige som private arbejdsgivere. Med hensyn til racediskrimination udøvet af private arbejdsgivere mente ombudsmanden at der var grundlag for at overveje om Danmarks internationale forpligtelser burde udfyldes gennem lovgivning. Ministeriet var enigt i at der snarest burde udarbejdes retningslinier for Arbejdsformidlings-medarbejdernes reaktion på racediskriminerende krav fra arbejdsgivere. Ministeriet var opmærksom på at retstilstanden for så vidt angår private arbejdsgive
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 2 - Enkelte forvaltningsområder; Forvaltningsret 2.9 - Andre forvaltningsområder; Forvaltningsret 29.1 - Arbejdsformidling og arbejdsmarkedsuddannelser, se også Forvaltningsret 26.5.
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
På vegne af et medlem som var ansat i en kommunes socialforvaltning klagede en fagforening over at kommunen havde reageret tjenstligt over for medarbejderen, efter at han i et interview i lokalavisen havde udtalt sig om kommunens arbejds- og arbejdsmiljømæssige forhold. Foreningen mente at medarbejderens grundlovssikrede ret til ytringsfrihed herved var blevet begrænset. Ombudsmanden lagde til grund at kommunens brev til medarbejderen i sagen var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og kritiserede på den baggrund at skrivelsen ikke indeholdt en tilstrækkelig begrundelse. Ombudsmanden mente ikke at medarbejderens udtalelser overskred de retlige grænser for offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden udtalte derfor kritik af at kommunen uberettiget havde irettesat medarbejderen. Ombudsmanden henstillede til kommunen at den for fremtiden - hvis den enten i konkrete afgørelser eller i generelle personalepolitiske foranstaltninger ønskede at tilkendegive sin holdning til de ansattes ytringer - forsøgte at undgå, at tilkendegivelserne til de ansatte kunne opfattes som retlige grænser for deres ytringsfrihed. (J. nr. 1994-972-419). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.