1.165 dokumenter · side 37 af 39Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede lederen og arbejdsmiljøet i hjemmeplejen i et opslag på en Facebook-gruppe for ansatte i hjemmeplejen. Medarbejderen kritiserede lederen for at have overfuset hende uberettiget og skrev, at det ikke var første gang. Hun nævnte også, at der havde været flere klager over lederen og arbejdsmiljøet, og at fagforeningen derfor nu havde taget initiativ til et møde for alle medarbejdere. Opslagene kom også ud til personer uden for gruppen, og kommunen indkaldte medarbejderen til en tjenstlig samtale. Efter kommunens opfattelse var ordvalget og tonen i hendes opslag for groft, ligesom der var udokumenterede oplysninger om, at der var flere klager over lederen. Medarbejderen modtog efterfølgende en skriftlig advarsel. Udsagnet om, at medarbejderen var blevet overfuset uberettiget af sin leder, lå efter ombudsmandens opfattelse klart inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden fandt heller ikke, at oplysningen om, at der havde været flere klager, faldt uden for rammerne af denne ytringsfrihed. Kommunens skriftlige advarsel var derfor i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Desuden kritiserede ombudsmanden kommunen for, at der under den tjenstlige samtale blev stillet krav om, at medarbejderen fremover skulle gå til ledelsen eller bruge de interne systemer til kritik af forhold i hjemmepl
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Statsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist klagede til ombudsmanden over, at Statsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter om den amerikanske whistleblower Edward Snowden. Det var ombudsmandens opfattelse, at de dokumenter, som var omfattet af klagen, kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 2, om ministerbetjeningsdokumenter. Endvidere var ombudsmanden enig i med Statsministeriet i, at nogle af dokumenterne indeholdt faktiske oplysninger, der som udgangspunkt skulle udleveres efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., om ekstraheringspligt. Ombudsmanden kunne imidlertid ikke tiltræde ministeriets synspunkt om, at vurderingen af ekstraheringspligten skulle foretages på en anden måde i de dele af dokumenterne, der indeholdt talepunkter, end i de dele af dokumenterne, der indeholdt baggrundsoplysninger. Ombudsmanden henstillede på den baggrund til ministeriet på ny at gennemgå dokumenterne med talepunkter med henblik på at vurdere, om de indeholdt flere oplysninger omfattet af § 28, stk. 1, 1. pkt., end først antaget af ministeriet. Desuden knyttede ombudsmanden nogle yderligere bemærkninger til Statsministeriets ekstrahering efter § 28, stk. 1, 1. pkt., og nogle bemærkninger til ministeriets anvendelse af § 28, stk. 2, nr. 2, hvorefter ekstraheringspligten ikke gælder, hvis oplysningerne fremgår af andre dokumenter, der udleveres i forbinde
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 25; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 32; Offentlighedsloven § 33; Forvaltningsloven § 27; Offentlighedsloven § 31; Ombudsmandsloven § 28
Økonomi- og Indenrigsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist havde anmodet to kommuner om dataudtræk fra deres lønsystemer af oplysninger om navn, stillingsbetegnelse, afdeling, ansættelsestid og løn for en række ansatte for årene 2010-2013. Efter ombudsmandens opfattelse var der mest, der talte for at fortolke bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, om dataudtræk sådan, at der i opgørelsen af en myndigheds ressourceforbrug også kan medregnes den tid, der går med at foretage de sagsbehandlingsskridt, som er nødvendige for at fastslå, om et dataudtræk indeholder oplysninger, der er omfattet af offentlighedslovens §§ 19-35. Der vil således kun være ret til dataudtræk, hvis alle de sagsbehandlingsskridt, som er nødvendige for at sikre, at de hensyn, der er nævnt i §§ 19-35, tilgodeses – og selve dataudtrækket – kan foretages ved ”få og enkle kommandoer”. Det kunne derfor ikke give ombudsmanden anledning til kritik, at Statsforvaltningen havde lagt til grund, at der i opgørelsen af kommunernes ressourceforbrug efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, også kunne medregnes den tid, der ville gå med at foretage de sagsbehandlingsskridt, som var nødvendige for at fastslå, om dataudtrækket indeholdt oplysninger, der var omfattet af offentlighedslovens §§ 19-35. Ombudsmanden havde ikke anledning til at kritisere, at Statsforvaltningen anså det for nødvendigt for kommunerne at høre de berørte medarbejdere, inden der kunne tage
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 19; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 41; Offentlighedsloven § 1; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 16; Forvaltningsloven § 19; Offentlighedsloven § 9; Offentlighedsloven § 1935; Ombudsmandsloven § 16; Offentlighedsloven § 7
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne- og ungeområdet i kommunen blev debatteret. Kommunen erfarede, at en række institutionsledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet ville melde sig ind i gruppen. I en e-mail blev institutionslederne derfor bedt om at have skærpet opmærksomhed på, at deres medarbejdere havde kendskab til kommunens regler om god adfærd, herunder loyalitetspligten, før de ytrede sig om deres arbejdsområde i den offentlige debat. Kommunen gjorde det tydeligt, at de ansættelsesretlige konsekvenser ved brud på loyalitetspligten kunne være alvorlige. Ombudsmanden udtalte, at der efter de gældende regler for offentligt ansattes ytringsfrihed er vide rammer for de ansattes adgang til som privatpersoner at fremsætte kritiske ytringer om deres eget arbejdsområde i den offentlige debat. Dette gælder i særlig grad ressourcespørgsmål. Efter ombudsmandens opfattelse gav e-mailen til institutionslederne indtryk af, at kommunen ikke ønskede, at de ansatte udtalte sig kritisk om deres arbejdsområde i den offentlige debat, selvom de udtalte sig på egne vegne. Desuden gav e-mailen et misvisende indtryk af, at sådanne ytringer let ville kunne anses for et brud på de ansattes loyalitetspligt. E-mailen var derfor en uberettiget begrænsning af de ansattes ytringsfrihed. (Sag nr. 15/04922)
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Social- og Indenrigsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde klagede til ombudsmanden over Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der havde truffet afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til (begrænsede) dagpenge, samtidig med at hun udøvede selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse under sin ledighed. Kvinden skulle derfor tilbagebetale ca. 160.000 kr., som hun havde fået udbetalt i dagpenge. Kvindens bibeskæftigelse bestod i, at hun var medlem af en musikgruppe, der tilbød kirkekoncerter samt koncerter til receptioner, ferniseringer og andre arrangementer. I perioden fra 2006 til 2011 havde musikgruppen givet i alt 11 koncerter, og kvinden havde deltaget i ni. Kvinden havde også i meget begrænset omfang haft andre aktiviteter i tilknytning til gruppen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kvinden ikke havde sandsynliggjort, at arbejdet med musikgruppen ”til enhver tid” kunne udføres uden for normal arbejdstid, hvilket var en betingelse for, at kvinden stod til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed havde ret til (begrænsede) dagpenge. Beskæftigelsesudvalget lagde afgørende vægt på, at der ikke var nogen afgrænsning (herunder tidsmæssig) af musikgruppens aktiviteter, ligesom der ikke forelå en (skriftlig) aftale om arbejdsdeling mellem medlemmerne af musikgruppen. På baggrund af oplysningerne om musikgruppens meget begrænsede aktiviteter og den nærmere tilrettelæggelse af disse fandt ombudsmanden, at kvinden havde san
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Almindelige emner 3 - Bevis, se også Retspleje 1.4 samt de enkelte retsforhold; Forvaltningsret 26.5 - Arbejdsløshedsforsikring.
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 55; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86
Justitsministeriet · AfgørelseArbejdsret
Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand på grund af besparelser og stillingsnedlæggelser i den politikreds, hvor han gjorde tjeneste. Ved afskedigelsen fik tjenestemanden ret til rådighedsløn i tre år og derefter pension. Tjenestemanden klagede til ombudsmanden, fordi der var ledige stillinger uden for politikredsen, men inden for ansættelsesområdet, som han gerne ville have været omplaceret til. På baggrund af indhentede udtalelser fra Rigspolitiet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at tjenestemanden var blevet afskediget frem for at blive omplaceret til den ledige stilling. (Sag nr. 13/02102) Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand på grund af besparelser og stillingsnedlæggelser i den politikreds, hvor han gjorde tjeneste. Ved afskedigelsen fik tjenestemanden ret til rådighedsløn i tre år og derefter pension. Tjenestemanden klagede til ombudsmanden, fordi der var ledige stillinger uden for politikredsen, men inden for ansættelsesområdet, som han gerne ville have været omplaceret til. På baggrund af indhentede udtalelser fra Rigspolitiet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at tjenestemanden var blevet afskediget frem for at blive omplaceret til den ledige stilling. (Sag nr. 13/02102)
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 1.2 - Pligter - Afsked; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret.
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 32; Tjenestemandsloven § 12; Tjenestemandsloven § 13; Tjenestemandsloven § 2; Tjenestemandsloven § 26; Tjenestemandsloven § 5; Tjenestemandsloven § 9
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet dem afslag på aktindsigt i dokumenter, som var udarbejdet og sendt til et eller flere mediehuse af ministeriets særlige rådgiver, og som omhandlede øremærket barsel til fædre. Ministeriet havde afvist anmodningerne, med den begrundelse at der ikke var tale om en opgave, der var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at dokumenterne derfor ikke var omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Journalisterne rejste spørgsmål om, hvorvidt der var tale om en opgave knyttet til ministerens funktion som minister eller som partipolitiker, og om grænserne for, hvilke opgaver en særlig rådgiver – som ansat og lønnet af ministeriet – lovligt kan beskæftige sig med. Ombudsmanden kunne ikke kritisere Skatteministeriets afgørelser. Ombudsmanden var således enig med ministeriet i, at der under de anførte omstændigheder ikke var tale om en opgave, der i relation til offentlighedsloven var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at der derfor ikke efter offentlighedsloven var ret til aktindsigt. Da det endvidere er antaget, at de særlige rådgivere inden for vide grænser kan rådgive og bistå i relation til ministerens partiarbejde, h
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 1
Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser · AfgørelseArbejdsret
En forsker klagede til ombudsmanden over behandlingen af to sager om hende ved Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). UVVU var i begge sager nået frem til, at hun havde begået videnskabelig uredelighed. Det var forskerens opfattelse, at nogle af medlemmerne af UVVU havde været inhabile ved behandlingen af hendes sager. Hun begrundede det især med, at tre UVVU-medlemmer i kraft af deres ansættelse på det universitet, hvor de to personer, der havde indbragt sagerne for UVVU, også var ansat, havde så nær tilknytning til anmelderne, at de ikke burde have medvirket ved afgørelsen. Ombudsmanden mente ikke, at der var udsigt til, at han kunne kritisere UVVU’s afgørelse om ikke at anse de pågældende for inhabile ved behandlingen af sagerne. At de var ansat af det pågældende universitet, gav efter ombudsmandens opfattelse ikke i sig selv grundlag for at anse dem for inhabile – der skulle noget mere til. Han lagde bl.a. vægt på, at ingen af de tre medlemmer efter det oplyste havde sådanne relationer til andre involverede i sagen, at der forelå omstændigheder, som efter gældende praksis var egnede til at vække tvivl om deres upartiskhed (forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5). Han pegede bl.a. på, at der ikke var oplyst om nære venskaber mellem nogen af de tre UVVU-medlemmer og de to ansatte ved universitetet, som havde indbragt sagerne for UVVU. Der var heller ikke oplysn
Emne: Forvaltningsret 1114.1 - Speciel habilitet; Forvaltningsret 1114.2 - Generel habilitet; Forvaltningsret 2.3 - Undervisning og forskning (herunder skoler).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 3; Retsplejeloven § 62; Forvaltningsloven § 6; Ombudsmandsloven § 14
Finansministeriet · AfgørelseArbejdsret
Danmarks Lærerforening klagede til ombudsmanden over et afslag på aktindsigt i interne dokumenter udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af regeringen. Arbejdsgruppen skulle analysere arbejdstiden i folkeskolen og det almene gymnasium med henblik på at forberede de kommende overenskomstforhandlinger. Omkring tidspunktet for påbegyndelse af overenskomstforhandlingerne indstillede arbejdsgruppen sit arbejde, da det ifølge Finansministeriet ikke længere var aktuelt. Finansministeriet oplyste også, at arbejdsgruppens dokumenter var forblevet interne i offentlighedslovens forstand, da de ikke indgik i myndighedernes efterfølgende forberedelse af overenskomstforhandlingerne. Efter en undersøgelse af aktindsigtssagen konkluderede ombudsmanden, at der på baggrund af Finansministeriets oplysninger ikke var juridisk grundlag for at kritisere det meddelte afslag på aktindsigt. Sagen gav dog ombudsmanden anledning til at fremkomme med nogle generelle betragtninger om ”offentlighedstænkning”. (13/00165)
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 4
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En pædagog uden erhvervserfaring fik i næsten et år ved en fejl udbetalt tillæg for henholdsvis 6 og 10 års erfaring. Pædagogen opdagede selv fejlen og kontaktede sin arbejdsgiver herom. Arbejdsgiveren stoppede udbetalingen af løntillægget for fremtiden og krævede samtidig det fejludbetalte beløb på godt 20.000 kr. tilbagebetalt. Pædagogens fagforening klagede på vegne af pædagogen til ombudsmanden over tilbagebetalingskravet. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere arbejdsgiverens konkrete beslutning om at kræve beløbet tilbagebetalt. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på, at han ikke kunne kritisere sagsoplysningen, herunder at arbejdsgiveren ikke havde anset beslutningen om at kræve tilbagebetaling for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. (Sag nr. 12/00565)
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 111.9 - Andre spørgsmål; Pengevæsen m.v. 5.5 - Tilbagesøgning af ydet betaling.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 2; Forvaltningsloven § 10
Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser · AfgørelseArbejdsret
En advokat klagede over, at en kvinde efter flere tidsbegrænsede ansættelsesforhold ikke havde fået en fast stilling på Aarhus Universitet. Advokaten mente, at kvindens midlertidige ansættelsesforhold løbende var blevet forlænget i strid med reglerne i et EU-direktiv, som Danmark var forpligtet til at implementere i den periode, hvor kvinden var ansat på universitetet. Ombudsmanden mente ikke, at det uden videre kunne udelukkes, at de tidligere tidsbegrænsede ansættelsesforhold skulle tages i betragtning, men tog dog ikke endelig stilling til dette spørgsmål. Ombudsmanden tog herefter stilling til, hvilke forhold der kunne føre til, at der var tale om et nyt (tidsbegrænset) ansættelsesforhold. Ombudsmanden udtalte, at der efter hans opfattelse måtte lægges vægt på de faktorer, der normalt havde betydning, når man i øvrigt skulle afgøre, om der var tale om en ny stilling, herunder lønnens størrelse og den generelle lønstruktur, arbejdstider, arbejdssted, titel og arbejdets indhold. Hvis der var tale om en lederstilling, ville en ændring af ledelsesbeføjelserne også have betydning. Ombudsmanden vurderede, at kvinden havde været ansat i flere forskellige tidsbegrænsede ansættelsesforhold, og at der ikke var sket ulovlige fornyelser af hendes ansættelsesforhold. (J.nr. 12/00238)
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; EU-ret 2 - EU-retsakters inkorporering; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.
Regionerne · AfgørelseArbejdsret
En lønmodtagerorganisation klagede til ombudsmanden over en regionsrådsformands udtalelse til en lokal avis. Regionsrådsformandens udtalelse fremkom i samme artikel som en udtalelse fra en medarbejderrepræsentant på et sygehus om personalenormeringernes betydning for sygehusets placering i den landsdækkende dødelighedsstatistik. Regionsrådsformanden var citeret for at have udtalt: ”Det er et fælles ansvar for personale og politikere, og jeg vil stærkt opfordre til, at vi samarbejder om at få de dødelighedstal ned i stedet for at diskutere dem i pressen”. Ombudsmanden vurderede ikke, at der var udsigt til, at en egentlig ombudsmandsundersøgelse ville føre til kritik af regionsrådsformandens udtalelse. Ombudsmanden valgte derfor ikke at undersøge sagen nærmere. Han henviste til, at regionsrådsformandens udtalelse, som den var citeret i avisen, ikke indebar nogen tilkendegivelse om de retlige grænser for personalegruppens ytringsfrihed. Efter ombudsmandens opfattelse måtte udtalelsen efter sin ordlyd derimod mere naturligt anses alene som en – lovlig – opfordring til personalegruppen om at bringe sagen op internt frem for i pressen. (Sag nr. 12/00949)
Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 24.4 - Sygepleje m.v.; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En avisartikel omtalte en mand som havde søgt ansættelse dels i Hvidovre Kommunes svømmehaller, dels som lærervikar i kommunens skoler. Det fremgik af artiklen at manden fik afslag på sine ansøgninger med den begrundelse at han ikke havde en ren straffeattest. Ombudsmanden besluttede af egen drift at tage sagen op over for kommunen. Under behandlingen af sagen rejste ombudsmanden yderligere nogle spørgsmål der vedrørte kommunens indhentning og journalisering af straffeattester. Kommunen oplyste at straffede personer ikke blev forhåndsudelukket fra ansættelse i kommunen. Endvidere besluttede kommunen under behandlingen af sagen fremover at foretage en konkret vurdering i de enkelte tilfælde af om den vil indhente en privat straffeattest. Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke indjournaliserede de straffeattester som den selv indhentede fra Rigspolitichefen eller modtog fra stillingsansøgere. (2008-4296-810)
Emne: Forvaltningsret 112.1 - Sagens oplysning; Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 115.4 - Arkivering.
Henvisninger: Straffeloven § 78; Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 29; Tjenestemandsloven § 10; Forvaltningsloven § 31; Offentlighedsloven § 8
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En kvinde klagede til ombudsmanden over at hun og hendes familie havde fået begrænset deres adgang til at besøge hendes far på et kommunalt ejet plejehjem. Kommunen havde bestemt at familien af hensyn til plejehjemspersonalets arbejdsmiljø kun måtte besøge hendes far en time om dagen. Ombudsmanden udtalte at kommunen havde hjemmel i anstaltsforholdet til at begrænse familiens adgang til at besøge plejehjemsbeboeren. Kommunen skulle dog inddrage artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til privatliv og familieliv i grundlaget for beslutningen. Ombudsmanden kritiserede kommunen for ikke at have gjort sig hjemmelsgrundlaget klart. Kommunen havde heller ikke sørget for at beskrive og dermed skabe klarhed over de faktiske omstændigheder i sagen. Kvinden og hendes familie havde en anden udlægning af begivenhedsforløbet end kommunen. Derfor var der betydelig tvivl om hvilket faktisk grundlag beslutningen om besøgsrestriktionerne var truffet på. Ombudsmanden anså det på den baggrund for usikkert om besøgsrestriktionerne var i overensstemmelse med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Især på baggrund af de oplysninger klageren havde sendt, mente ombudsmanden dog at kunne lægge til grund at der var et højt konfliktniveau mellem familien og plejehjemspersonalet, og at de ansatte på plejehjemmet følte sig mistænkeliggjort og udsat for beskyldnin
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 1121.3 - Myndigheders oplysningspligt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 8; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 6; Serviceloven § 127; Serviceloven § 126; Serviceloven § 124; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 25; Serviceloven § 192
Beskæftigelsesministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsdirektoratet havde hos Socialforskningsinstituttet (SFI) bestilt en undersøgelse af virkningen af den såkaldte 300-timers-regel. I forbindelse med undersøgelsen nedsatte SFI en følgegruppe. To medarbejdere fra Arbejdsdirektoratet var medlemmer af denne følgegruppe. Efter at undersøgelsen var slut, bad en journalist om aktindsigt i direktoratets dokumenter om undersøgelsen. I forbindelse med anmodningen om aktindsigt blev direktoratet opmærksom på at det var SFI’s opfattelse at følgegruppen var en del af SFI, og at de repræsentanter fra andre myndigheder der var medlemmer af gruppen, ikke sad der som repræsentanter for myndighederne, men som personligt udpegede medlemmer med virke i SFI. Det var SFI’s opfattelse at dokumenter der blev udvekslet mellem følgegruppens medlemmer, burde betragtes som SFI’s interne dokumenter. SFI’s opfattelse gjorde at Arbejdsdirektoratet ikke tog stilling til om journalisten havde ret til aktindsigt i disse dokumenter, og heller ikke oplyste ham om at de fandtes. Efter behandlingen af aktindsigtssagen slettede direktoratet dokumenterne. Ombudsmanden udtalte at følgegruppedokumenterne efter hans opfattelse var afgivet fra SFI og indgik i Arbejdsdirektoratet som direktoratsdokumenter og derfor ikke kunne anses for interne i offentlighedslovens forstand. Han udtalte også at direktoratet ikke kunne beslutte at dokumenterne ikke længere skulle vær
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 115.4 - Arkivering.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 4
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
På baggrund af omtale i pressen undersøgte ombudsmanden af egen drift forløbet af en række ansættelser i overborgmesterens sekretariat i Københavns Kommune. Ansættelserne fandt sted i forbindelse med at en ny overborgmester skulle tiltræde. Ombudsmanden kritiserede bl.a. kommunens annoncering af stillingsopslagene og ansøgningsfristerne. Han kritiserede også forløbet omkring ansættelsessamtalerne som efter hans opfattelse kunne bestyrke den mistanke der havde været rejst i pressen, om at det på forhånd var afgjort hvem der skulle tilbydes ansættelse. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere den nye overborgmesters rolle i sagen. (J.nr. 2010-0200-8102).
Emne: Forvaltningsret 1114.1 - Speciel habilitet; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 5; Tjenestemandsloven § 7; Grundloven § 78; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 3
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
Et forbund klagede på vegne af et medlem fordi der mod hendes ønske blev videregivet oplysninger om medlemmets sygdomsforløb fra et amt, hvor hun var ansat, til hendes nye arbejdsgiver, en kommune, i forbindelse med kommunalreformen. Ombudsmanden mente at kvindens overgang fra amtet til kommunen skete som led i en succession hvor kommunen indtrådte i det retsforhold som eksisterede mellem amtet og kvinden. Som en naturlig følge heraf måtte kommunen også overtage kvindens personalesag. Den omstændighed at der var tale om succession, indebar efter ombudsmandens opfattelse at reglerne i forvaltningsloven og helbredsoplysningsloven om videregivelse af oplysninger ikke skulle anvendes da kommunen overtog kvindens personalesag fra amtet. Ombudsmanden mente derfor ikke at der var udsigt til at han ved at undersøge sagen yderligere ville kunne kritisere at disse regler var overtrådt. Ombudsmanden mente heller ikke der var udsigt til at han kunne kritisere kommunens vurdering af at de modtagne oplysninger om kvinden var korrekte, ajourførte og relevante. (J.nr. 2008-4564-803).
Emne: Forvaltningsret 1123.2 - Til anden myndighed; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 3.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Virksomhedsoverdragelsesloven § 2; Ombudsmandsloven § 16
Beskæftigelsesministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist bad om aktindsigt i journallisten i de sager som Arbejdstilsynet eventuelt måtte have vedrørende en bestemt afdeling på et sygehus. Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet afslog at give aktindsigt med den begrundelse at en udlevering af det ønskede materiale ville afsløre om der var foretaget anmeldelser til Arbejdstilsynet af den pågældende sygehusafdeling. Efter myndighedernes opfattelse ville en sådan afsløring være i strid med formålet med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, der forbød at afsløre over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant at et tilsynsbesøg skete som følge af en klage. Ombudsmanden kunne ikke kritisere at myndighederne mente at arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, var en særlig tavshedspligtsbestemmelse der begrænsede pligten til at give oplysninger efter offentlighedsloven. Da tavshedspligtsbestemmelsen i arbejdsmiljøloven kun krævede hemmeligholdelse over for ”arbejdsgiveren eller dennes repræsentant”, skulle hjemlen til at undtage materialet fra aktindsigt i forhold til journalisten – formelt set – findes i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Denne bestemmelse måtte dog forstås i overensstemmelse med princippet i arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2. Ombudsmanden var enig med myndighederne i at der efter offentlighedsloven som udgangspunkt skal gives aktindsigt i en sags journallister. I sager hos Arbejdstilsynet med meget få dokument
Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Arbejdsmiljøloven § 79; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 1; Offentlighedsloven § 5; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 16; Offentlighedsloven § 4
Kulturministeriet · AfgørelseArbejdsret
Danmarks Radio afskedigede med udgangen af april 2008 en musiker i Radiosymfoniorkestret på grund af alder. Afskedigelsen skete efter et tjenestemandsreglement som fastsatte at ansættelsen ophørte med udgangen af den måned hvori orkestermedlemmet fyldte 63 år. Musikeren klagede til ombudsmanden fordi han mente at afskedigelsen var udtryk for aldersdiskrimination. Danmarks Radio var af den opfattelse at afskedigelsen var lovlig under henvisning til forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3. Denne bestemmelse tillader under visse betingelser at gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster kan opretholdes. Bestemmelsen forudsætter bl.a. at der foretages en proportionalitetsvurdering mellem de formål der søges opfyldt, og de midler der anvendes hertil. Danmarks Radio begrundede over for ombudsmanden navnlig den pligtmæssige fratrædelsesalder i en række musikfaglige og fysiske krav forbundet med en stilling som musiker i Radiosymfoniorkestret, og i at klassiske musikere var udsat for betydelige fysiske belastninger og derfor ofte udviklede arbejdsrelaterede skader. Ombudsmanden udtalte bl.a. at der i almindelighed ikke var tvivl om at oplysninger om faglige og fysiske krav forbundet med en stilling, herunder udvikling af fysiske gener, ud fra en samlet vurdering kunne gøre en opretholdelse af en pligtmæssig fratrædelsesalder berettig
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet.
Henvisninger: Forskelsbehandlingsloven § 5 a; Forskelsbehandlingsloven § 1; Forskelsbehandlingsloven § 2; Forskelsbehandlingsloven § 5; Tjenestemandsloven § 29; Forskelsbehandlingsloven § 15
Regionerne · AfgørelseArbejdsret
En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det var hensigtsmæssigt at der var personale med tætte familierelationer ansat på samme afdeling. Der var tale om en mindre afdeling hvor mor og datter af hensyn til de fødende ikke burde gå i vagt sammen, og det ville skabe problemer med vagtplanlægningen. De ville desuden få den samme leder, og det kunne give loyalitetskonflikter. Ombudsmanden udtalte at offentlige myndigheder ved besættelse af stillinger skal ansætte de personer som anses for bedst kvalificerede. Skønnet må ikke afskæres eller begrænses ved opstilling af interne regler. Der var ingen konkrete holdepunkter for at der ville kunne opstå problemer. Afslaget var derfor usagligt. Ombudsmanden kritiserede desuden visse sagsbehandlingsspørgsmål. (J.nr. 2008-0935-810). Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen.
Emne: Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24
Kulturministeriet · AfgørelseArbejdsret
En journalist klagede til ombudsmanden over Kulturministeriets afslag på en anmodning om aktindsigt i grundlaget for Københavns Teaters ansættelse af fire teaterchefer på fire forskellige teatre. Ministeriet havde henvist til at ansættelsessagen ikke var omfattet af offentlighedsloven fordi der var tale om en ansættelsessag ”i det offentliges tjeneste” (offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.). Under ombudsmandens behandling af klagen lagde ministeriet imidlertid til grund at de enkelte teatre ikke kunne anses for at være en del af den offentlige forvaltning. Ministeriet fastholdt dog afslaget på aktindsigt, nu med henvisning til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet (offent-lighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6). Ombudsmanden mente at både hensynene til ansøgerne og det offentliges interesse i at kvalificerede ansøgere ville søge opslåede stillinger i tillid til at der ikke blev givet aktindsigt, kunne begrunde afslaget på aktindsigt (§ 13, stk. 1, nr. 6). Ombudsmanden mente således ikke han kunne kritisere resultatet af det meddelte afslag på aktindsigt. Ombudsmanden gjorde dog Københavns Teater og Kulturministeriet bekendt med at de ikke burde have henvist til offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., i det oprindeligt meddelte afslag på aktindsigt. (J.nr. 2007-0579-701). FOB 200
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 1; Forvaltningsloven § 10
Justitsministeriet · AfgørelseArbejdsret
Direktoratet for Kriminalforsorgen afskedigede – efter indstilling fra et fængsel – en tjenestemandsansat fængselsfunktionær på grund af manglende egnethed. Fængslet havde inden indstillingen holdt et møde med fængselsfunktionæren. På dette møde fik den pågældende meddelelse om at man vurderede vedkommende som uegnet, og at funktionæren derfor også var fritaget fra tjeneste med det samme. Ombudsmanden udtalte at fængslet burde have vejledt funktionæren om at vedkommende havde været berettiget til at tage en bisidder med til mødet. (J.nr. 2006-4256-813). FOB 2007 4-3
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 8; Forvaltningsloven § 7; Tjenestemandsloven § 21
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En kommune afskedigede tre familierådgivere på samme grundlag. To af de tre afskedigede fik deres sag prøvet af et afskedigelsesnævn der tilkendegav at der ikke var tilstrækkeligt sagligt grundlag for de to afskedigelser. Den tredje familierådgiver opfyldte ikke overenskomstens betingelser for at få sin sag prøvet ved et afskedigelsesnævn. Sagen blev indbragt for den kommunale tilsynsmyndighed der afgav en udtalelse i sagen. Under ombudsmandens undersøgelse af sagen ændrede tilsynsmyndigheden opfattelse sådan at tilsynsmyndigheden ikke mente at have kompetence i sagen. Ombudsmanden indledte derefter en undersøgelse over for kommunen med fokus på kommunens forpligtelse til at genoverveje den tredje sag i lyset af afskedigelsesnævnets kendelse. Kommunen ændrede begrundelsen for afskedigelsen. Ombudsmanden udtalte at afskedigelsen af den tredje familierådgiver med kommunens ændrede begrundelse savnede det fornødne saglige grundlag. Ombudsmanden henstillede derfor at kommunen genoptog sagen. Kommunen oplyste efterfølgende at kommunen og den tredje familierådgiver havde indgået forlig i sagen. (J.nr. 2004-4151-813). FOB 2007 20-4 FOB 2007.511
Emne: Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 13.3 - Remonstration og tilbagekaldelse, se også Skatter 6; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 3.5 - Det kommunale tilsyn; Ansættelses- og arbejdsret 2.7 - Opsigelse, bortvisning eller bortgang.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 23; Ombudsmandsloven § 16
Justitsministeriet · AfgørelseArbejdsret
En socialrådgiver blev efter en ansættelsessamtale indstillet til en stilling som pædagogisk assistent ved en af kriminalforsorgens pensioner, men fik afslag på ansættelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen undlod at vurdere om den pågældende ansøger var den bedst kvalificerede fordi ansøgeren som socialrådgiver faldt uden for stillingsopslagets målgruppe. Ombudsmanden kritiserede at direktoratet undlod dette, fordi man herved afskar den afvejning som retsgrundsætningen om ansættelse af den bedst kvalificerede forudsætter. Ombudsmanden udtalte desuden at begrundelsen for afslaget var mangelfuld og misvisende. Dette var kritisabelt, navnlig fordi den pågældende ansøger havde været til samtale og var blevet indstillet til stillingen. Endvidere kritiserede ombudsmanden at formuleringen af stillingsopslaget var misvisende. (J.nr. 2006-1149-810). FOB 2007 4-1 FOB 2007.117
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 7.1 - Kollektive aftaler; Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 3 - Medhjælpere; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 24
Kirkeministeriet · AfgørelseArbejdsret
Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet havde opsagt ham. Spørgsmålet om afskedigelse før funktionstidens udløb af kirkeværger der ikke er medlemmer af menighedsrådet, er ikke direkte reguleret i menighedsrådsloven. Det er derimod fast antaget i Kirkeministeriets praksis at det er muligt at opsige kirkeværger som ikke er medlemmer af menighedsrådet, i overensstemmelse med almindelige ansættelsesretlige principper. Ombudsmanden henstillede at Kirkeministeriet ved førstkommende lejlighed præciserer menighedsrådsloven således at det udtrykkeligt fremgår af loven hvilke regler der gælder for afskedigelse af kirkeværger som ikke er medlemmer af menighedsrådet. (J.nr. 2005-1500-749). FOB 2007 5-1 FOB 2007.185
Emne: Forvaltningsret 29.6 - Kirken og kirkelige forhold.
Henvisninger: Ferieloven § 1
Amterne · AfgørelseArbejdsret
En museumsafdeling tilbød en ansøger ansættelse på vilkår at ansøgeren flyttede til landsdelen og klarede oplæringen i museumsbutikken. Ansøgeren flyttede til en midlertidig bolig i området, men tiltrædelsestidspunktet blev efter aftale udskudt til han havde fået en mere permanent bolig. Inden tiltrædelsen, men efter et møde i afdelingen hvor ansøgeren bl.a. mødte nogle af de ansatte, fik han afslag på ansættelse begrundet i omstrukturering og uegnethed. Amtet, som museet hørte under, tiltrådte afgørelsen. Ombudsmanden mente at der var indgået en bindende aftale om ansættelse. Derfor skulle proceduren for uansøgt afskedigelse have været fulgt. Ombudsmanden kritiserede at officialprincippet og notatpligten ikke var overholdt, og at ansøgeren ikke var blevet partshørt inden afgørelsen blev truffet. Desuden var begrundelsen mangelfuld. Endelig kritiserede ombudsmanden myndighedernes sprogbrug. Ombudsmanden henstillede at sagen blev genoptaget med henblik på at myndighederne overvejede hvilke konsekvenser den mangelfulde sagsbehandling burde have for den pågældende. (J.nr. 2005-3791-810). FOB 2006 20-6 FOB 2006.631
Emne: Aftaler 1.1 - Tilbud; Forvaltningsret 1133.1 - Ulovbestemt; Forvaltningsret 1124.1 - Dokumentoffentlighed, se også Forvaltningsret 113.4; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 1146.1 - Skriftlighed; Aftaler 1.2 - Accept; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 113.4 - Partsaktindsigt, se også Forvaltningsret 1124.1; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 123.4 - Vilkår, procedurefordrejning m.v.; Aftaler 1.6 - Tilbagetrædelsesret (Fortrydelsesret).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 19; Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 22
Kommunerne · AfgørelseArbejdsret
En skolekonsulent i en kommune blev afskediget i forbindelse med at skolekonsulentens arbejdsopgaver i kommunen overgik til et kommunalt samarbejde. Skolekonsulenten fik også afslag på ansøgninger om ansættelse i det kommunale samarbejde. Ombudsmanden mente at overførslen af skolekonsulentens arbejdsopgaver var en overdragelse af en del af en virksomhed som var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Da kommunen og det kommunale samarbejde ikke havde anset overførslen af arbejdsopgaverne for omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, henstillede ombudsmanden til kommunen at genoptage sagen om afskedigelse af skolekonsulenten. Sigtet med genoptagelsen skulle være at kommunen – i lyset af ombudsmandens udtalelse – tog stilling til om overførslen af arbejdsopgaverne efter kommunens opfattelse var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og at kommunen i givet fald tog stilling til konsekvenserne heraf. Ombudsmanden henstillede også at det kommunale samarbejde, i lyset af det han havde anført, tog stilling til om overførslen af arbejdsopgaverne efter det kommunale samarbejdes opfattelse var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og at det kommunale samarbejde i givet fald tog stilling til hvilke konsekvenser det medførte. (J.nr. 2005-0129-813). FOB 2006 20-2 FOB 2006.578
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Ansættelses- og arbejdsret 2.7 - Opsigelse, bortvisning eller bortgang.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Virksomhedsoverdragelsesloven § 1; Kommunestyrelsesloven § 60; Retsplejeloven § 331; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 15; Tjenestemandsloven § 5; Ombudsmandsloven § 23
Amterne · AfgørelseArbejdsret
Et amt ansatte en arbejdstager på tjenestemandsvilkår efter lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. Efterfølgende blev amtet klar over at arbejdstageren ikke var omfattet af loven, og annullerede ansættelsen. Amtet tilbød ham i stedet ansættelse på overenskomstvilkår. Ombudsmanden var enig med amtet i at der ikke var hjemmel til at ansætte personen på tjenestemandsvilkår efter loven. Udgangspunktet var herefter at afgørelsen var ugyldig og måtte annulleres. Ombudsmanden overvejede om ansættelsen på tjenestemandsvilkår burde opretholdes ud fra hensyn til arbejdstageren, eller om amtet i stedet eventuelt burde have tilbudt arbejdstageren ansættelse som amtskommunal tjenestemand. Dette mente ombudsmanden ikke var tilfældet. Ombudsmanden kritiserede at arbejdstageren ikke var blevet partshørt inden afgørelsen, og at amtets afgørelse ikke levede op til begrundelseskravene. (J.nr. 2004-4184-810). FOB 2006 20-1 FOB 2006.569
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Funktionærloven § 5; Ombudsmandsloven § 16; Forvaltningsloven § 19; Tjenestemandsloven § 31; Tjenestemandsloven § 58 c; Tjenestemandsloven § 6; Tjenestemandsloven § 1; Forvaltningsloven § 24
Forsvarsministeriet · AfgørelseArbejdsret
Et dagblad offentliggjorde et debatindlæg som indeholdt kritiske kommentarer til samlingen af forsvaret og redningsberedskabet og til regeringens planer for terrorberedskabet. Indlægget var skrevet af chefen for en skole under redningsberedskabet. Over for pressen udtrykte forsvarsministeren den følgende dag misbilligelse af at skolechefen havde skrevet indlægget, og ministeren udtrykte tvivl om hvorvidt det var foreneligt med hans fortsatte ansættelse i Forsvarsministeriet. Samme dag bad Forsvarsministeriet skolechefen om at redegøre for om ministeriet fortsat kunne have tillid til at han ville arbejde effektivt og loyalt for gennemførelsen af de politiske aftaler på forsvarsområdet. Ombudsmanden tog sagen op af egen drift. Efter ombudsmandens opfattelse måtte indlægget betragtes som lovlige ytringer som skolechefen havde skrevet på egne vegne. Ombudsmanden kritiserede at Forsvarsministeriet havde henvendt sig til skolechefen da det ikke var påvist at henvendelsen tjente et sagligt formål. Tværtimod måtte henvendelsen, når den blev læst i sammenhæng med ministerens samtidige offentlige udtalelser, virke som et påtryk over for skolechefen. Ombudsmanden kritiserede desuden at forsvarsministeren havde fremsat en misbilligelse af at skolechefen havde skrevet debatindlægget. (J.nr. 2005-3419-815). FOB 2006 3-1 FOB 2006.128
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Tjenestemandsloven § 31; Tjenestemandsloven § 29
Undervisningsministeriet · AfgørelseArbejdsret
For at efterkomme sparekrav havde Undervisningsministeriet nedsat den pligtige afgangsalder for ministeriets overenskomstansatte personale fra 70 til 67 år. En medarbejder der var blevet afskediget da hun fyldte 67 år, klagede til ombudsmanden. Efter ombudsmandens mening kunne der rejses alvorlig tvivl om afskedigelsernes overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Ombudsmanden henstillede at ministeriet tog det hjemmelsmæssige grundlag for afskedigelsen op til overvejelse på ny. (J.nr. 2004-3230-813) FOB 2005 18-1 FOB 2005.507
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 22; Tjenestemandsloven § 29; Tjenestemandsloven § 45; Retsplejeloven § 331; Forskelsbehandlingsloven § 5 a