Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
En kvinde (klager), der har PNES, som medfører epilepsilignende krampeanfald, klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi kvinden var blevet afskediget på grund af højt sygefravær. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde tilpasset kvindens stilling tilstrækkeligt.
En mand (klager), som har permanent opholdstilladelse, klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han skulle møde personligt op hos en styrelses (indklagede) borgerservice for at få lavet et nyt fremmedpas. Manden gjorde gældende, at det ikke gav mening, at han ikke kunne få lavet et nyt fremmedpas på sin lokale borgerservice.
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han henvendte sig til en fodboldklubs (indklagede) vagter, fordi han var blevet spyttet i hovedet af en anden tilskuer. Manden gjorde gældende, at vagterne skubbede ham og ikke bortviste den anden tilskuer, fordi manden har anden etnisk oprindelse end dansk.
En mand (klager), klagede til Ligebehandlingsnævnet over en arbejdsgiver (indklagede), som havde slået et stillingsopslag op, hvor de søgte ”kvindelige rengøringsassistenter”. Manden oplyste nævnet, at han havde haft en telefonisk samtale med arbejdsgiveren, hvor arbejdsgiveren havde sagt, at de kun ansætter kvinder. Indklagede bestred, at have haft en telefonisk samtale med klager.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
En mand (klager) havde klaget over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en byrets (indklagede 1) og en politimyndigheds (indklagede 2) behandling af en straffesag. For så vidt angik klagen over byretten, vurderede nævnet, at byrettens behandling af en straffesag ikke er omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og stk. 3, jf. § 4 a.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 7. juli 2023 om afslag på aktindsigt i advokatrapport af 20. december 2022 vedrørende whistleblowerindberetninger, samt afslag på aktindsigt i punkt 130/2022 i bestyrelsesmødereferat af 22. december 2022 vedrørende orientering om den pågældende advokatrapport af 20. december 2022 med den ændring, at Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S skal udlevere de oplysninger, som er oplistet i 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 11; Tjenestemandsloven § 24
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, og stk. 3, jf. § 4 a.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 11. august 2023 om delvist afslag på aktindsigt i advokatkorrespondance vedrørende undersøgelse af en medarbejder på baggrund af whistleblowerindberetning med den ændring, at Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S skal udlevere den tidligere ansattes navn, jf. 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afg … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 21; Tjenestemandsloven § 24
Mens Sygehus Sønderjylland søgte en presseansvarlig, blev en stilling som kommunikationskonsulent også ledig på sygehuset. I stedet for at lave et særskilt jobopslag om denne stilling valgte sygehuset at ansætte en af de kandidater, der inden udløbet af ansøgningsfristen havde søgt jobbet som presseansvarlig. Ombudsmanden fandt ikke, at man generelt kunne udelukke, at en ansættelsesmyndighed i visse tilfælde i forbindelse med en rekrutteringsproces kan ansætte en ansøger, der inden udløbet af ansøgningsfristen har søgt en stilling, der har været slået op, i en anden stilling, der ikke har været slået op, men under ansættelsesprocessen viser sig at blive ledig. Denne ansættelsesproces vil imidlertid kun være forenelig med den forvaltningsretlige grundsætning om, at ledige stillinger i den offentlige forvaltning som altovervejende hovedregel skal besættes efter offentligt opslag, hvis der er en sådan overensstemmelse (lighed) mellem på den ene side stillingsopslaget for den stilling, der er slået op, og på den anden side indholdet af samt vilkårene for den stilling, der ikke er slået op, at formålet med opslagsreglerne – at fremkalde ansøgninger fra alle interesserede og kvalificerede ansøgere til den konkrete stilling – ikke tilsidesættes. Samlet set var forskellene mellem den opslåede stilling som presseansvarlig og stillingen som kommunikationskonsulent efter ombudsmandens opf Emne: Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Tjenestemandsloven § 5
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens[1] § 2, stk. 1, og § 3, jf. § 4 a. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 2. januar 2023 om afslag på aktindsigt i advokatrapport af 20. december 2022 vedrørende whistleblowerindberetning samt delvist afslag på aktindsigt i bestyrelsesmødereferat af 22. december 2022 og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 4. januar 2023 påklaget til Miljø- og F … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 4
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens[1] § 2, stk. 1, og § 3, jf. § 4 a. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ afgørelse af 2. januar 2023 om afslag på aktindsigt i advokatrapport af 20. december 2022 vedrørende whistleblowerindberetning samt delvist afslag på aktindsigt i bestyrelsesmødereferat af 22. december 2022 og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 4. januar 2023 påklaget til Miljø- og F … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 21; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 4
Kendelse af den 31. maj 2023 – journalnummer 23/05944 Erhvervsstyrelsens afslag om dispensation fra kravet i eksamensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, om, at 1 af de 3 års praktiske erfaring fra ansættelse i en godkendt revisionsvirksomhed skal ligge efter bestået kandidateksamen. Eksamensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2 (Henning von Lillienskjold, Søren Loyola Bro Søndergaard og Steen Mejer) Kendelse AA mod Erhvervsstyrelsen Ved skrivelse af 10. maj 2023 har AA påklaget Erhvervsstyrelsens afgørelse af 14. april 2023. Ved afgørelsen har styrelsen meddelt afslag på dispensation fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 67 af 19. januar 2021 om eksamener m.v. for godkendte revisorer om, at et af tre års praktisk erfaring fra ansættelse i en godkendt revisionsvirksomhed skal ligge efter bestået kandidateksamen. Sagens omstændigheder: Erhvervsstyrelsen har i en af Erhvervsa … Emne: Kendelser. Henvisninger: Revisorloven § 1
En skolelærer blev dagen efter sin ansættelse på en kommunal skole, men inden sin tiltræden, sigtet for blufærdighedskrænkelse af et 12-årigt barn. Læreren underrettede ikke skolen om sigtelsen, og skolen blev heller ikke på anden måde underrettet herom. Senere blev læreren tiltalt for forholdet. Da Rigsadvokaten ca. to en halv måned efter skolelærerens tiltræden orienterede kommunen om tiltalen, bortviste kommunen læreren. Kommunen begrundede bortvisningen med, at læreren groft havde misligholdt ansættelsesforholdet ved ikke at oplyse skolen om sigtelsen, og henviste tillige til dekorumkravet. Kommunen fandt, at dens forudsætninger for ansættelsen var bristet. Læreren blev senere frifundet i straffesagen. Ombudsmanden fandt, at der ikke forelå oplysninger, der kunne tilsige, at læreren ikke levede op til dekorumkravet. Han henviste til, at kommunen på tidspunktet for bortvisningen ikke var i besiddelse af andre oplysninger om den adfærd, som læreren havde udvist i forbindelse med det forhold, som læreren blev tiltalt – og senere frikendt – for, end underretningen fra Rigsadvokaten om tiltalen. Ombudsmanden fandt til gengæld, at læreren havde tilsidesat sin underretningspligt ved ikke at oplyse kommunen om sigtelsen. Han henviste til, at læreren skulle arbejde direkte med børn og unge under 15 år, og at der således var en direkte forbindelse mellem lærerens arbejdsfunktioner og Emne: Ansættelses- og arbejdsret 272.1 - Bortvisningsgrunde; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt; Forvaltningsret 1121.3 - Myndigheders oplysningspligt; Ansættelses- og arbejdsret 24.9 - Andet; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Forvaltningsret 11.5 - Særlige sagsbehandlingsspørgsmål.
En borger klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling af sin skytteforening. Ligebehandlingsnævnet afviste at tage stilling til, om borgeren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling, da det var nævnets vurdering, at et eventuelt krav på godtgørelse var bortfaldet, fordi borgeren havde udvist retsfortabende passivitet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at borgeren havde klaget til nævnet ca. et år efter, at den angiveligt diskriminerende handling havde fundet sted. Ombudsmanden indledte en undersøgelse på baggrund af borgerens klage. Ligebehandlingsnævnet genovervejede i den anledning sin praksis og besluttede at ændre denne, således at nævnet ikke længere ud fra betragtninger om retsfortabende passivitet i relation til et eventuelt krav om godtgørelse ville afvise at realitetsbehandle en klage vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det samme gjaldt i forhold til spørgsmålet om forældelse af et eventuelt krav om godtgørelse. Ombudsmanden foretog sig på den baggrund ikke mere vedrørende disse forhold. Ligebehandlingsnævnet oplyste, at nævnet som følge af praksisændringen ville kontakte klagerne i de sager, hvor praksisændringen kunne have betydning, og oplyse dem om muligheden for at bede om genoptagelse. Denne fremgangsmåde gav under de foreliggende omstændig Emne: Almindelige emner 21.9 - Andre retsfortabende virkninger; Forvaltningsret 12.4 - Administrativ praksis; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter offentlighedslovens § 37, stk. 1,[1] og miljøoplysningslovens § 4, stk. 6.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Tønder Kommunes afgørelse af 17. februar 2023 om afslag på aktindsigt i oplysninger om ansættelsesforhold, herunder ansættelseskontrakt, samt kommunens kontrol med en navngiven miljøtekniker. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 20. februar 2023 påklaget og stilet til Ankestyrelsen af afgørelsens adressat. Tønder Kommune har den 24. februar 2023 videresendt klagen til Miljø- og Fødevareklagenæ … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 37; Kommunestyrelsesloven § 48 a
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, jf. § 4 a.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Vordingborg Forsyningsservice A/S’ afgørelse af 27. oktober 2022, for så vidt angår delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om en projektleders ansættelsesforhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Vordingborg Forsyningsservice A/S’ afgørelse af 27. oktober 2022, for så vidt angår afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende undersøgelser af afløbssystemer i Vordingborg Kommune. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- … Emne: Aktindsigt.
Viborg Kommune besvarede den 26. september 2022 en henvendelse vedrørende en privat pasningsordning på [adresse1]. Planklagenævnet har modtaget en klage over besvarelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1 Sagens forløb Børn og Unge-afdelingen i Viborg Kommune besvarede den 26. september 2022 en henvendelse fra klageren vedrørende klagerens private pasningsordning på [adresse1]. Det fremgår af besvarelsen, at kommunen ikke kan godkende en barselsvikar til klagerens private pasningsordning. Kommunen henviste i den forbindelse til dagtilbudsvejledningen, nr. 9109 af 27/2 2015 nr. 716. Følgende fremgår desuden af besvarelsen: Viborg Kommune er blevet opmærksomme på, at der kan være givet godkendelser til private pasningsordninger uden at kigge på de planmæssige forhold. Dette er Viborg Kommune undersøgende på, og behandler det løbende, som sagerne belyses. F … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 23; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25; Planloven § 58; Planloven § 13; Planloven § 12
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter offentlighedslovens § 37, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Næstved Kommunes afgørelse af 15. september 2022 om delvis aktindsigt i oplysninger om ansættelsesforhold, aflønning og honorering samt afgørelser truffet af navngiven biolog. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 21. september 2022 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat. Klager har gjort gældende, at biolog [P1], som er ansat i konsulentvirksomheden [V1], har truffet afgørelser på Næstved Kommunes vegne, hvilket ef … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 37; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 9
En journalist havde bedt Udbetaling Danmark om aktindsigt i modeldokumentation for Machine Learning Modeller, der blev anvendt i kontrollen af barselsdagpenge, børnetilskud og pension. Modeldokumentationen beskrev og definerede, hvilke oplysninger og matematiske formler modellerne anvendte. Udbetaling Danmark traf afgørelse om at udlevere tre dokumenter om modeldokumentation med undtagelse af visse oplysninger, som blev undtaget under henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 2 og nr. 5. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte Udbetaling Danmarks vurdering af, at det af væsentlige hensyn til gennemførelse af offentlig kontrol var nødvendigt at undtage oplysningerne fra modeldokumentationen. Ombudsmanden havde herefter ikke anledning til at vurdere, om oplysningerne tillige kunne tilbageholdes efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ombudsmanden bemærkede dog mere generelt, at denne bestemmelse ikke kan anvendes, hvis de hensyn, myndigheden ønsker at tilgodese, er fuldt identiske med hensyn, der er tilgodeset ved en af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men betingelserne for at anvende denne undtagelsesbestemmelse ikke er opfyldt. (Sag nr. 22/01854) Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 23; Ombudsmandsloven § 16
En borger, der havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver, blev frakendt sin bevilling til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter at have lånt 6.000 kr. af en af sine ansatte hjælpere. Efter serviceloven er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Myndighederne mente, at lånet ikke var foreneligt med den position, som en arbejdsleder har, og at borgeren herefter ikke længere evnede at være arbejdsleder. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse genoptog Ankestyrelsen sagen og besluttede, at borgeren fortsat havde ret til BPA-ordningen. Ankestyrelsen genovervejede i forbindelse med sagen sin praksis og offentliggjorde den nye praksis i en principmeddelelse. Ankestyrelsen anførte her, at der kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Styrelsen beskrev karakteren af forskellige typer af adfærd og anførte, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering ved afgørelsen af, hvilken reaktion en given adfærd kan udløse, og at reaktionen vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder. Ombudsmanden bemærkede i tilknytning til principmeddelelsen, at han gik ud fra – og forstod Ankestyrelsens meddelelse således – at det ved vurderingen af, om en b Emne: Forvaltningsret 2511.1 - Pengeydelser; Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Serviceloven § 96; Retssikkerhedsloven § 16
Faaborg-Midtfyn Kommune gav den 3. juli 2020 afslag på udvidelse af eksisterende dispensation fra lokalplan nr. 5007, Tarup-Davinde, et natur og fritidsområde, til ansættelse af flexmedarbejder på ejendommen A1, 5863 Ferritslev F. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 3.1. Om kommunen har haft hjemmel til at give afslag på dispensation, jf. planlovens § 19. Om klageren havde berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser. Planklagenævnet kan ikke behandle det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ejen … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19
En kommune sendte i marts 2020 en medarbejder hjem, fordi han efter en ferie i udlandet havde symptomer, som kommunen frygtede kunne være symptomer på COVID-19. Medarbejderen var utilfreds med beslutningen, da han mente, at der alene var tale om snue. Efterfølgende indberettede kommunen medarbejderen som hjemsendt på grund af mistanke om COVID-19 og søgte medarbejderens bopælskommune om refusion for sygedagpenge for den periode, hvor medarbejderen havde været hjemsendt. Medarbejderen oplyste sin arbejdsgiver og bopælskommune om, at han ikke havde haft en eneste sygedag i perioden. Arbejdsgiveren svarede medarbejderen, at de var pålagt at indberette COVID-19-karantæne/-symptomer/-sygdom, og at det var en fejl, at der var søgt om dagpengerefusion. I forlængelse heraf skrev medarbejderen i et opslag på Facebook bl.a. følgende om ledelsen på arbejdspladsen: ”At gøre mig til et Corona-tilfælde hænger sammen med, at de har plattet min kommune for sygedagpengerefusion, uagtet at jeg hverken har været syg eller i karantæne.” Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at kommunen fandt, at udtalelsen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og at kommunen inddrog udtalelsen i grundlaget for at fritage medarbejderen fra tjeneste og give ham en advarsel. Ved sin bedømmelse af sagen lagde ombudsmanden vægt på, at udtalelsen indebar en meget grov beskyldning, at kommunen havde opl Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16
En journalist bad om aktindsigt i en række indberetninger til Forsvarsministeriets whistleblowerordning. Forsvarsministeriet afslog i den forbindelse at give aktindsigt i oplysninger om bl.a. navne, stillingsbetegnelser og enkelte andre identifikationsoplysninger på de myndigheder og medarbejdere, som indberetningerne drejede sig om. Ministeriet henviste til offentlighedslovens § 33, nr. 5, og lagde vægt på bl.a. whistleblowerordningens særlige karakter og på, at der i nogle henvendelser blev fremført beskyldninger, som ikke var bekræftet. Ministeriet anførte uddybende, at ”velbegrundede” beskyldninger kunne medføre straffesager eller få ansættelsesmæssige konsekvenser, ligesom udlevering af oplysninger om ”ubegrundede” beskyldninger kunne få særdeles stor skadevirkning for den pågældende medarbejder. Ombudsmanden mente, at sådanne generelle betragtninger og hensyn ikke i sig selv var tilstrækkelige til at anvende offentlighedslovens § 33, nr. 5, i en konkret aktindsigtssag. Han anførte i den forbindelse, at ministeriets argumenter netop ikke lagde vægt på de individuelle forhold i de konkrete sager, men i stedet på forskellige abstrakte scenarier om, hvordan en verserende sag kunne udvikle sig. Ministeriet syntes at være nået til den generelle konklusion, at oplysningerne om den anmeldtes navn måtte tilbageholdes, uanset om sagen var verserende eller afsluttet, uanset om der p Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 21; Forvaltningsloven § 27
I en generel egen drift-undersøgelse efter ombudsmandslovens § 17, stk. 2, gennemgik ombudsmanden Skattestyrelsens begrundelser i 20 sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen. Det var ombudsmandens overordnede indtryk, at begrundelsen i afgørelserne grundlæggende opfyldte kravene til indholdet af en begrundelse i afgørelsessager. Ombudsmanden konstaterede imidlertid nogle generelle problemstillinger vedrørende kravet om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Det drejede sig om henvisning til dels skattekontrolloven, dels bevisbyrderegler, der var udviklet i retspraksis. Ombudsmanden bad om at blive orienteret om de ændringer af en intern arbejdsbeskrivelse og Den juridiske vejledning, som problemstillingerne gav Skattestyrelsen anledning til. Herudover kom ombudsmanden med nogle betragtninger om opbygningen og udformningen af afgørelserne i sagerne, herunder af begrundelserne. Skattestyrelsen oplyste i den anledning, at der ville blive udarbejdet nye standardskabeloner til opbygning af forslag til og afgørelser om skatteansættelser. (Sag nr. 20/00402) Emne: Forvaltningsret 1146.2 - Formulering; Forvaltningsret 1146.9 - Andre formkrav; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Skattekontrolloven § 90; Skattekontrolloven § 74; Skattekontrolloven § 2; Skattekontrolloven § 6; Skattekontrolloven § 53; Statsskatteloven § 4
En journalist anmodede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om aktindsigt i en sag om besættelse af stillingen som sekretariatschef for Klimarådet. Ministeriet mente, at besættelse af stillingen som sekretariatschef for rådet potentielt, omend meget hypotetisk, kunne påvirke miljøelementer, og at der samlet set var mest, der talte for at anse sagens oplysninger for miljøoplysninger. Ministeriet behandlede derfor aktindsigtssagen efter miljøoplysningsloven. Ministeriet afslog at give aktindsigt i sagen, og journalisten klagede herefter til ombudsmanden. Ombudsmanden udtalte bl.a., at det ikke på forhånd kan udelukkes, at f.eks. en central organisatorisk foranstaltning eller aktivitet i forhold til Klimarådets virksomhed i visse tilfælde vil kunne anses for at påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens forstand. Ombudsmanden fandt imidlertid, at ansættelse af en sekretariatschef i første række er et spørgsmål af personalemæssig karakter, som ikke i sig selv kan siges at vedrøre forhold på miljøområdet, og at ansættelse af den ene kandidat frem for den anden kun på en ganske indirekte, teoretisk og hypotetisk måde vil kunne tænkes at få en miljømæssig effekt, der kan påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3’s forstand. På den baggrund var det samlet set ombudsmandens opfattelse, at ministeriets besættelse af stillingen som sekretariatschef ikke kunne anses Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; EU-ret 9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Miljøret 9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 21
En kommune ansatte en pædagogstuderende i lønnet praktik i seks måneder. Tjenestestedet var indtil videre en skole og senere et botilbud. Den studerende gennemførte – bl.a. på grund af sygefravær – kun delvist praktikforløbet, og uddannelsesstedet kunne ikke godkende det som en del af uddannelsen. Herefter ansatte kommunen den studerende i et nyt praktikforløb på seks måneder. Tjenestestedet var indtil videre et andet botilbud i kommunen. Inden den studerende tiltrådte det nye praktikforløb, besluttede kommunen imidlertid at annullere ansættelsen. Kommunen mente, at den studerende havde accepteret ikke at gennemføre praktikken som aftalt. Efter de foreliggende oplysninger var det ombudsmandens opfattelse, at den studerende ikke havde accepteret annulleringen af ansættelsesaftalen. Kommunens annullering måtte således anses for ensidig. På den baggrund udtalte ombudsmanden, at annulleringen af ansættelsen ikke kunne antages at være i overensstemmelse med de synspunkter om urigtige forudsætninger, der er anlagt i praksis. Han henviste navnlig til, at kommunen på tidspunktet for ansættelsen var bekendt med de relevante oplysninger om bl.a. den studerendes sygefravær under den hidtidige praktikansættelse, og til, at den studerende ikke sås at have fortiet væsentlige oplysninger over for kommunen i forbindelse med ansættelsen. Om kommunen i stedet for at annullere ansættelsesaftalen Emne: Aftaler 5.1 - Fuldmagt; Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 24.9 - Andet; Ansættelses- og arbejdsret 271.9 - Andre opsigelsesspørgsmål. Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16; Funktionærloven § 3; Forvaltningsloven § 19
Ankestyrelsen modtog en anonym underretning om bekymring for to børn. På grund af usikkerhed om, hvem moren var, ringede Ankestyrelsen til morens arbejdsgiver for at få bekræftet hendes identitet. I forbindelse med behandlingen af sagen sendte Ankestyrelsen de to børn partshøringsbreve med akter fra sagen. Børnene var henholdsvis 12 og 14 år; det 12-årige barn havde diagnosen atypisk autisme. Ombudsmanden mente ikke, at han kunne kritisere, at Ankestyrelsen i underretningssager som udgangspunkt partshører ikke bare forældremyndighedsindehaverne, men også børn over 12 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Han mente derfor ikke, at han havde grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at den 14-årige datter kunne partshøres. Hvad angik den 12-årige søn, mente ombudsmanden ikke, at han havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at sønnen kunne partshøres. Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at Ankestyrelsens fremgangsmåde i forbindelse med partshøringen af børnene havde gjort det tilstrækkeligt klart for dem, hvad sagen drejede sig om, og hvad de skulle forholde sig til. Han mente heller ikke, at fremgangsmåden var hensigtsmæssig eller hensynsfuld over for børnene. Derudover udtalte ombudsmanden, at han ikke mente, at han havde det fornødne grundlag for at kritisere, at Ankestyrelsen valgte at ringe til den arbejdsgiver, d Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet; Forvaltningsret 1134.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 1133.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 1113.9 - Andre spørgsmål; Familieret 9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 1121.5 - Enkelte sagsoplysningsskridt; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 29.9 - Særlige forvaltningsområder. Henvisninger: Serviceloven § 65; Forvaltningsloven § 7; Serviceloven § 153; Serviceloven § 154; Serviceloven § 155; Serviceloven § 155 a; Retssikkerhedsloven § 10; Serviceloven § 75; Retssikkerhedsloven § 11 c; Serviceloven § 50; Retssikkerhedsloven § 11 a; Offentlighedsloven § 13; Serviceloven § 48; Serviceloven § 52; Serviceloven § 72; Serviceloven § 73; Serviceloven § 167; Serviceloven § 168; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 13; Forvaltningsloven § 14 a; Forvaltningsloven § 10; Forvaltningsloven § 12; Serviceloven § 47
Ligebehandlingsnævnet afslog en anmodning fra en journalist om aktindsigt i navnet på et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med salg af fodboldrejser. I sit afslag på aktindsigt henviste nævnet til den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 33, nr. 5. Nævnet anførte bl.a., at det kunne få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for rejsebureauet, hvis dets navn blev videregivet sammen med oplysningen om, at rejsebureauet havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling. Ombudsmanden forstod nævnets afgørelse sådan, at nævnets vurdering byggede på sådanne hensyn til erhvervsmæssige interesser, som efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, kan begrunde undtagelse fra aktindsigt. Ombudsmanden forstod det samtidig sådan, at nævnet havde vurderet, at § 30, nr. 2, ikke i den konkrete sag kunne anvendes til at undtage navnet på rejsebureauet, hvilket ombudsmanden var enig i. Med hensyn til nævnets henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, bemærkede ombudsmanden, at generalklausulen ikke kan anvendes, hvis det hensyn, som myndigheden ønsker at tilgodese, er fuldt identisk med hensyn, der er tilgodeset ved en af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men betingelserne for at anvende denne undtagelsesbestemmelse ikke er opfyldt. Ombudsmanden fandt herefter ikke, at Ligebehandlingsnævnet på det foreliggende grundlag ud fra d Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 33; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 14