1.165 dokumenter · side 33 af 39Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en organisation (indklagede) gav flere barselsrefusionsdage til kvinder end mænd. Det fremgår af Ligebehandlingsloven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden gjorde gældende, at hun var blevet udsat for seksuel chikane af sin arbejdsleder, og at hun blev afskediget og udsat for repressalier af sin arbejdsgiver (indklagede), som følge af den seksuelle chikane.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der har PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en boligforening (indklagede). Kvinden mente, at boligforeningen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi boligforeningen gav klager afslag på at holde servicehund i klagers lejebolig.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der har PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi klager ikke kunne få svar på sine spørgsmål til byrådet, hvis hun ikke fysisk var til stede under byrådsmødet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der havde en servicehund på grund af PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist klagers servicehund på en fredet strækning af en sti.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med lønfastsættelsen i kvindens fleksjob hos sin arbejdsgiver (indklagede). Ved den tidligere afgørelse fastslog Ligebehandlingsnævnet, at et eventuelt krav på godtgørelse for påstået forskelsbehandling i forbindelse med lønfastsættelsen i kvindens fleksjob, var fortabt på grund af retsfortabende passiv …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af køn, da et forsikringsselskab (indklagede) gav afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet. Ved den tidligere afgørelse fastslog Ligebehandlingsnævnet, at et eventuelt krav på godtgørelse for påstået forskelsbehandling i forbindelse med afslag på dækning af skaden den 21. maj 2015 var forældet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn, da et forsikringsselskab (indklagede) havde givet afslag på forsikringsdækning i forbindelse med en operation på grund af graviditet. Kvinden oplyste, at hun fik to telefoniske afslag på forsikringsdækning med den begrundelse, at graviditet ikke var en sygdom.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), som er Jehovas Vidne, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af religion og tro, da hendes arbejdsgiver (indklagede) havde stillet et krav om udklædning til fastelavn, og da klagers ansættelse efterfølgende ikke blev forlænget.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da den enkelte ansatte havde manuelle løft, der oversteg, hvad der anses for sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte blev udsat for unødig påvirkning af sundhedsskadelig svejse- og skærerøg.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at klinikkens samarbejde om sikkerhed og sundhed skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, da virksomheden har mere end 10 ansatte, der ikke er arbejdsgivere eller arbejdsledere. Nævnet vurderede, at de lægevikarer og uddannelseslæger, der er tilknyttet klinikken, skal medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte hos klinikken.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at adressat var rette modtager af afgørelsen. Nævnet vurderede, at kranen under arbejdet med at krane betonelementer på byggepladsen på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da den blev anvendt under forhold og omstændigheder, som frembød særlig fare uden der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsgiver er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at de ansatte på ulykkestidspunktet på arbejdsstedet, ikke anvendte en trolley sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at den ansatte gik baglæns med trolleyen for at lade en kollega tage en plukpalle først.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgivers svingbukker på arbejdsstedet på ulykkestidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at svingbukkeren ikke var egnet eller tilpasset til det konkrete arbejde.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at lastbilen med lift ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede også, at de ansatte ikke havde opstillet lastbilen med lift på en sådan måde, at risici for sikkerhed og sundhed var minimeret.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ved arbejdet med svejsning i metal på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt arbejdsprocesser, der effektivt sikrede de ansatte mod sygdom, da der ikke blev anvendt procesudsug, der så vidt muligt fjernede luftforureningen på det sted, hvor den blev udviklet, selvom det var muligt.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af en skade, som skyldtes svangerskabsforgiftning. Kvinden fødte ved kejsersnit, hvilket medførte akut tarmstop hos hende. To dage efter fødslen fik hun fødselskramper som følge af svangerskabsforgiftning.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger ønskede, at Skatterådet bekræftede, at årslønnen fra hans danske ansættelsesforhold i det år, han indgik en aftale om aktieløn, kunne lægges til grund for beregningen af 10% beløbsgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Han havde i det relevante år (2023) været udstationeret i x-land og modtaget løn derfra og efterfølgende pr. 1.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at der var forskellige priser for forsikringsdækning på baggrund af forsikringstagerens alder. Det var nævnets vurdering, at klagen angik forskelsbehandling på grund af alder uden for arbejdsmarkedet.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede 1) og en myndighed (indklagede 2). Kvinden mente, at kommunen og myndigheden havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at kvinden havde modtaget afslag på forhøjet boligstøtte.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune (indklagede) alene sendte korrespondance vedrørende fælles børn til mandens hustru. Det følger af ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, at offentlige myndigheder m.v., når de sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, som efter sit indhold i henhold til den relevante sektor …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en stripklub (indklagede). Kvinden mente, at stripklubben havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinder ifølge klager skulle betale en højere entrépris end mændene for at få adgang til klubben.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med udbetaling af skadeserstatning fra et forsikringsselskab (indklagede). Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet havde den 7. juli 2022 afvist klagen, da det fremgik af sagens oplysninger, at der verserede en retssag ved domstolene om samme forhold, som klagen til nævnet vedrørte.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der lider af hypermobilitet, klagede til Ligebehandlingsnævnet over et forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap i forbindelse med deres behandling af kvindens forsikringsskadesag.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der lider af hypermobilitet, klagede til Ligebehandlingsnævnet over Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (indklagede). Kvinden mente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap i forbindelse med deres behandling af og udtalelse i kvindens sag om erstatning.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), som var tilkendt fleksjob, klagede til Ligebehandlingsnævnet over den kommune (indklagede), hvor hun var ansat i fleksjob. Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af alder og handicap, fordi kommunen havde oplyst, at hun ikke kan fortsætte i fleksjob, når hun når folkepensionsalderen.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der havde PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi kommunen havde truffet afgørelse om kontaktrestriktioner over for hende.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der havde PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en institution (indklagede). Kvinden mente, at institutionen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi institutionen havde truffet afgørelse om kontaktrestriktioner over for hende.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand klagede på vegne af sit barn (klager) over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en kommune (indklagede) ikke stillede et inkluderende skoletilbud til rådighed for klager, og at sagsbehandlingstiden i forbindelse med skoleindskrivningen havde været for lang.