Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En mand (klager), der havde uspecificeret psykisk udviklingsforstyrrelse, klagede over et taxaselskab. Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi en taxachauffør hos indklagede havde afvist klager fra at medbringe sin servicehund i taxaen.
En kvinde (klager), der er blind, klagede over en café (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist klagers førerhund. Der var efter oplysningerne i sagen ikke enighed om det nærmere indhold af samtalen mellem klagers ægtefælle og medarbejderen hos indklagede.
En kvinde (klager), der havde PTSD og svær depression klagede til Ligebehandlingsnævnet over en psykiatrisk afdeling (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede afviste klagers servicehund.
En kvinde (klager), der havde PTSD og fibromyalgi klagede over sin tidligere udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist klagers servicehund i forbindelse med en besigtigelse af klagers tidligere lejemål.
En mand (klager), der havde ekstrem nedsat hørelse klagede over en sædbank (indklagede). Manden mente, at sædbanken havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi sædbanken afviste, at han kunne donerer sin sæd. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han ved afslaget på at donere sin sæd var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af ha …
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under graviditet af sin arbejdsgiver. Kvinden var gravid og afholdt delvis forældreorlov, da hun blev afskediget. Det var derfor arbejdsgiveren, der skulle bevise, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i kvindens graviditet og afholdelse af forældreorlov.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun blev afskediget under graviditet af sin arbejdsgiver (indklagede) efter tre dages ansættelse. Kvinden oplyste om sin graviditet på sin første arbejdsdag til sin arbejdsgiver. Kvinden oplyste, at hun døjede med graviditetsbetinget kvalme og svimmelhed, og at hun derfor blev nødt til at sygemelde sig på sin tredje arbejdsdag.
En mand (klager), der blev født i 1971 klagede over Forsvarsministeriets Personalestyrelse (indklagede). Manden mente, at styrelsen havde forskelsbehandlet ham på grund af alder, fordi de gav ham afslag på hans ansøgning til uddannelsen som sprogofficer, fordi han var for gammel. Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af den 29.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk og/eller national oprindelse, fordi arbejdsgiveren bad hende dokumentere sit statsborgerskab i forbindelse med kontraktunderskrivning. Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af den 4.
En kvinde (klager), der havde emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en restaurant (indklagede). Kvinden mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist klagers servicehund.
En mand (klager), der havde en certificeret servicehund på grund af en varig nedsat funktionsevne, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en fysioterapiklinik (indklagede). Manden mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi han blev afvist i at medbringe sin servicehund i fitnesscenteret og til holdtræning ved indklagede.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede trafikselskab havde generelle retningslinjer, som forhindrede buschaufføren i at hjælpe kørestolsbrugere ved ind- og udstigning. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen over indklagedes generelle retningslinjer var et spørgsmål om tilgængelighed.
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at en anden deltager på en erhvervsuddannelse (indklagede) gennemførte uddannelsen på engelsk. Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 31. maj 2024.
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund alder. Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse i sagen den 20. september 2023. Sagen angik en 43-årige kvinde, som fik afslag på ansættelse hos et museum. Kvinden søgte et job som deltidscafémedarbejder hos museet og blev kaldt til ansættelsessamtale.
En kvinde (klager), som lider af svære smerter, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en myndigheds (indklagede 2) afgørelse vedrørende dækning af behandlingsudgifter, hvilket ankeinstansen (indklagede 1) stadfæstede. Klager klagede derefter over, at indklagede 1 ikke havde taget stilling til indklagede 2’s krænkelse af klagers retssikkerhed.
En kvinde (klager), der er diagnosticeret med ADHD, klagede over Forsvarsministeriets Personalestyrelse (indklagede). Kvinden mente, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden fik afslag på ansættelse som datatekniker i Forsvaret. Der var tale om en konstabelstilling.
En kvinde (klager) klagede over en forening (indklagede). Kvinden mente, at foreningen havde forskelsbehandlet hende og udsat hende for chikane på grund af handicap, fordi ledelsen i foreningen ekskluderede hende i seks måneder. Ligebehandlingsnævnets vurderede, at der ikke var fremlagt oplysninger, som gav anledning til at formode, at klager var blevet behandlet ringere end andre eller chikaneret på grund af handica …
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i form af chikane i forbindelse med en kommunes (indklagede) vejledning efter lov om repatriering. Det fremgår af lov om repatriering, at loven ikke gælder for personer, der er statsborgere i et andet nordisk land eller i et land, som er tilsluttet EU eller EØS.
En mand (klager), der i 1993 pådrog sig et brud på halshvirvelsøjlen og i 2018 pådrog sig en hjernerystelse klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin deltagelse i en børnesagkyndig undersøgelse. Manden mente, at en kvindelig sagsbehandler i kommunen begik en fejl, og at den kvindelige psykolog hyret af en myndighed (Indklagede 2) herefter viderebragte falske oplysninger og fabrikerede løgne om manden.
Ikke grundlag for at hindre tilgængeligheden af oplysninger Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, afindeksere eller anonymisere artiklen.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at en anden deltager på en erhvervsuddannelse gennemførte uddannelsen på engelsk. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en kommunes (indklagede) sagsbehandling. Manden blev indkaldt til en partshøring om en børnefaglig undersøgelse. Manden oplyste, at dette møde blev ændret til et møde om to underretninger.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over et ministerium (indklagede). Manden mente, at ministeriet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, race og etnisk oprindelse, fordi ministeriet ikke havde tilbudt ham ansættelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættel …
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev afvist fra at rejse med en af et rederis (indklagede) færger. Manden blev afvist fra færgen, fordi han ikke kunne fremvise gyldigt ID. Mandens pas var udløbet, men han havde fået det forlænget. Manden fremviste også sin opholdstilladelse.
En kvinde (klager), der har PTSD, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede 1) og en erhvervsdrivende fond (indklagede 2). Kvinden mente, at kommunen og fonden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, religion, tro, race og etnisk oprindelse i forbindelse med sagsbehandlingen af hendes sag.
En 31-årig mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af alder, fordi han blev spurgt ind til sin alder under en ansættelsessamtale hos virksomheden. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at Ligebehandlingslovens § 4 ikke forbyder at spørge ind til en lønmodtagers alder i forbindelse med ansættelsen.
En kvinde (klager), der er kørestolsbruger, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun ikke kunne komme ind til flaskeområdet hos virksomheden og indlevere sine pantflasker.
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en praktiserende læge (indklagede). Kvinden mente, at en uddannelseslæge havde forskelsbehandlet hende og udsat hende for chikane på grund på køn, fordi lægen havde indgivet en underretning om kvinden i tilknytning til 5-ugers undersøgelsen af kvindens barn, hvor kvindens ægtefælle, der er mand, af- og påklædte parrets barn.
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en praktiserende læge (indklagede). Manden mente, at en uddannelseslæge havde forskelsbehandlet ham og udsat ham for chikane på grund på køn, fordi lægen havde indgivet en underretning om mandens ægtefælle i tilknytning til 5-ugers undersøgelsen af parrets barn, hvor manden af- og påklædte parrets barn.