1.165 dokumenter · side 14 af 39Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke fik tildelt flere tilkaldevikarvagter under sin graviditet. Kvinden var ansat som timelønnet tilkaldevikar i hjemmeplejen. Kvinden udførte arbejde i tre forskellige afdelinger, men hovedsageligt i afdeling 1.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en natklub (indklagede). Manden mente, at natklubben havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til natklubben. Manden blev ifølge ham selv afvist under henvisning til, at hans bukser symboliserede en aggressiv adfærd.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som sygeplejerske under graviditet. Da kvinden blev afskediget under graviditet, var det arbejdsgiveren, der skulle godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der var diagnosticeret med angst og social angst, klagede over en dagligvarebutik (indklagede). Manden mente, at dagligvarebutikken havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at dagligvarebutikken den 31. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin servicehund. Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at manden havde betydelige udfordringer med angst og social angst.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med svær PTSD og havde behov for en ledsager, klagede over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen den 8. marts 2024 krævede, at klagers ledsager havde en billet til saunagus. Kvinden havde fremlagt en lægeerklæring af 16.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der var diagnosticeret med autismespektrum forstyrrelse, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 7. februar 2023 afskedigede indklagede fra sin stilling som personalejurist.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der var diagnosticeret med følgetilstand efter hovedtraume med hjernerystelse og posttraumatisk hovedpine, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 26. oktober 2023 afskedigede manden fra sin stilling som projekt køletekniker.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) med et udenlandskklingende navn klagede over en bank (indklagede). Kvinden mente, at banken havde forskelsbehandlet hende på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med, at kvinden og kvindens kæreste ville skifte til banken. Banken havde i en mail til kvinden efterspurgt dokumenter fra kvindens ”hjemland”.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvindens fuldtidsstilling under graviditet blev ændret til en deltidsstilling. Kvindens ugentlige arbejdstid var fra den 1. april 2022 blevet ændret fra 37 timer til 20 timer.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med kvindens arbejdsvilkår og afskedigelse. Den 26. februar 2024 blev kvinden afskediget fra sin stilling. Afskedigelsen blev begrundet i kvindens performance.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at manden blev afskediget. Afskedigelsen af manden den 22. november 2023 var begrundet i mandens sygefravær. Manden var fuldtidssygemeldt fra den 16. oktober 2023 til og med den 13. november 2023.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat ikke kunne komme løs fra trækketovet under arbejdet med en islandsk hest.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden overtrådte arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at unge, der er omfattet af undervisningspligten kun var beskæftiget med lettere arbejde med fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr samt heste, og kun under den forudsætning, at arbejdet ikke indebar fare for den unges sikkerhed.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på motorvej E45, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da ansatte færdedes i udbøjningsbredden mellem asfaltudlæggeren og trafikværnet under arbejdet med asfaltering.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den anvendte sakselift af mærket Aichi SVO8CNL på tilsynstidspunktet på byggepladsen ikke var egnet til arbejdsopgaven, når den ikke kunne anvendes til at nå op til arbejdsstedet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn. I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 27. juni 2025 om teknisk hjælpemiddel.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at [navn udeladt] ikke havde sikret sig, at arbejdet motorvejen, blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da ansatte, under arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej, færdedes på venstre side af personbilen og dermed tæt på den kørende trafik på motorvejen uden a …
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at arbejdet som vagt på et museum ikke var planlagt og tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderer, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at det beskrevne gående og stående arbejde kunne udgøre en risiko for de ansatte vagters sundhed.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde sørget for, at arbejdet på arbejdsstedet, blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat begyndte arbejdet med at udskifte en knækket belysningsmast uden at vente på, at hans kollega slukkede for strømmen.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at fjerne en gammel el-tavle ikke blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat under arbejdet med at klippe kabler over klippede i et forkert kabel, som der var spænding på.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for Arbejdstilsynet til at give en generel dispensation fra reglen om, at ansatte inden for hver periode på syv døgn skal have et ugentligt fridøgn. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at behovet for at fravige reglen om et ugentligt fridøgn skyldtes hverken, at arbejdets udførelse efter dets art ikke kunne udsættes, eller at særlige arbejdsformer gjorde en fra …
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet den 17. februar 2025 på byggepladsen [sted udeladt] ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler. Nævnet vurderede, at der var risiko for udsættelse for asbeststøv i kælderen, og derfor skulle ansatte anvende egnede personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de arbejdshygiejniske foranstaltninger på arbejdsstedet [sted udeladt] ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler om asbestarbejde. Det var nævnets vurdering, at de ansatte udførte asbestarbejde, og at der ikke blot var tale om bortkørsel af asbestforurenet jord, ligesom asbestarbejdet ikke var med lavt støvniveau.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte emballerede asbestholdige produkter i poser, der ikke var mærket med oplysning om, at de indeholdt asbest.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de ansattes arbejde med nedrivning af asbestholdige materialer ikke blev udført sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansattes brug af åndedrætsværn oversteg tidsbegrænsningen for brug af de anvendte åndedrætsværn efter reglerne i asbestbekendtgørelsen.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at temperaturen i arbejdsrummene ikke var tilpasset den menneskelige organisme. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at det er umuligt at indrette arbejdspladsen således, at der blev etableret lokal opvarmning, hvor de ansatte u …
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsplatformen på tilsynstidspunktet, ikke var stillet op, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at arbejdsplatformens understøtning af stillads dele ikke var opstillet og monteret, så arbejdsplatformen var tilstrækkeligt stabiliseret.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der var diagnosticeret med infantil autisme, klagede over sin uddannelsesinstitution (indklagede). Manden mente, at uddannelsesinstitutionen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 28. november 2022 blev udmeldt fra institutionens uddannelse. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der var bevilliget fleksjob, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med mandens løn- og arbejdsvilkår. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse, klagede over sin udlejer (indklagede). Kvinden mente, at udlejeren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap. Kvinden havde gjort gældende, at udlejeren havde udsat kvinden for forskelsbehandling og chikane i forbindelse med udlejerens behandling af kvinden, herunder udlejerens håndtering af henvendelser og klager fra henhol …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at manden skulle betale for sin datters modersmålsundervisning i hindi. Kommunen begrundede kravet om brugerbetaling med henvisning til bekendtgørelsen om folkeskolens modersmålsundervisning, hvoraf fremgår, at det kun er børn af forældre med s …