96 dokumenter · side 3 af 4Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende på studieophold i udlandet kan tildeles udlandsstipendium, som afhænger af de valgte kurser. Udlandsstipendiet tildeles foreløbigt, og såfremt den studerende skifter til kurser, som takstfastsættes lavere end de oprindeligt valgte kurser, skal den studerende tilbagebetale differencen mellem det foreløbigt tildelte udlandsstipendium og det endeligt tildelte udlandsstipendium.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, som opfylder betingelserne for at have ret til SU til uddannelse i Danmark, har ret til SU til uddannelse i et land uden for EU/EØS, såfremt vedkommende har særlig tilknytning til Danmark og enten har udnyttet sin ret til fri bevægelighed inden for EU/EØS eller har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
SU tildeles den uddannelse, der er søgt om støtte til. Det betyder, at studerende, som skifter uddannelse, skal søge om SU igen til den nye uddannelse. Ved afslutning af uddannelse i udlandet, får Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ikke automatisk besked herom.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark. Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark. Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark. Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark. Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark. Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark. Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er udenlandsk statsborger, har ret til SU til uddannelse i udlandet, når vedkommende opfylder både betingelserne for ligestilling med danske statsborgere og kriteriet om særlig tilknytning til Danmark Det er en betingelse for at kunne ligestilles som arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplem …
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, der er ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-statsborger, som er arbejdstager i Danmark, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når den studerende opfylder de almindelige betingelser for ret til SU. Det er en forudsætning for anvendelsen af EU-retten på en medlemsstats egne statsborgeres familiemedlemmer, at den danske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseUdlændingeret
En studerende, der er udenlandsk statsborger og er ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-statsborger, som er arbejdstager i Danmark, har ret til SU til uddannelse i Danmark. Såfremt ægtefællen bliver ledig, er det er betingelse for opretholdelse af retten til SU, at ægtefællen under sin ledighed bevarer sin status som arbejdstager i Danmark.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseUdlændingeret
En studerende, der er EU/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status som arbejdstager i Danmark. For at den studerende kan opnå status af arbejdstager i Danmark efter EU-retten, er det et krav, at den studerendes beskæftigelse opretholdes i en vis periode og udgør mere end marginalt supplement.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseUdlændingeret
En studerende, der er udenlandsk statsborger og ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-borger, som er arbejdstager i Danmark, har ret til SU til uddannelse i Danmark. Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023: § 2 b, om udlændinges ret til SU Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2433 af 14.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En udenlandsk statsborger, herunder en EU-/EØS-statsborger, som er slægtning i opstigende linje til en EU-arbejdstager, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af EU-arbejdstageren.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da den enkelte ansatte havde manuelle løft, der oversteg, hvad der anses for sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte blev udsat for unødig påvirkning af sundhedsskadelig svejse- og skærerøg.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at klinikkens samarbejde om sikkerhed og sundhed skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, da virksomheden har mere end 10 ansatte, der ikke er arbejdsgivere eller arbejdsledere. Nævnet vurderede, at de lægevikarer og uddannelseslæger, der er tilknyttet klinikken, skal medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte hos klinikken.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at adressat var rette modtager af afgørelsen. Nævnet vurderede, at kranen under arbejdet med at krane betonelementer på byggepladsen på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da den blev anvendt under forhold og omstændigheder, som frembød særlig fare uden der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsgiver er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at de ansatte på ulykkestidspunktet på arbejdsstedet, ikke anvendte en trolley sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at den ansatte gik baglæns med trolleyen for at lade en kollega tage en plukpalle først.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseByggeri og entreprise
Det skulle herunder sikres, at sikkerhedsforanstaltningerne blev valgt under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der skulle arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet blev udført. Sikkerhedsforanstaltningerne skulle desuden vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse var mindre end den fare, de skulle afværge.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseByggeri og entreprise
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgiver var rette modtager af afgørelsen. Nævnet vurderede, at arbejdet med anhugning af træelementer ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede desuden, at der var overhængende, betydelig fare for ansattes sikkerhed eller sundhed, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgivers svingbukker på arbejdsstedet på ulykkestidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at svingbukkeren ikke var egnet eller tilpasset til det konkrete arbejde.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at lastbilen med lift ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede også, at de ansatte ikke havde opstillet lastbilen med lift på en sådan måde, at risici for sikkerhed og sundhed var minimeret.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ved arbejdet med svejsning i metal på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt arbejdsprocesser, der effektivt sikrede de ansatte mod sygdom, da der ikke blev anvendt procesudsug, der så vidt muligt fjernede luftforureningen på det sted, hvor den blev udviklet, selvom det var muligt.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
Udbetaling Danmark kan give udsættelse med tilbagebetalingen, hvis låntager ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen, men i øvrigt kan afvikle lånet inden for den fastsatte afviklingsperiode. En klage over Udbetaling Danmarks afgørelse om afslag på udsættelse med tilbagebetaling kan ikke tillægges opsættende virkning.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
Tilbagebetaling af SU-lån skal ske til Udbetaling Danmark. Hvis låntager ikke overholder studielånets vilkår, herunder betaler forfaldne ydelser, kan Udbetaling Danmark efter påkrav opsige lånet til skadesløs betaling. Udbetaling Danmarks rykkerprocedure udgør påkrav i lovens forstand.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at unge under 18 år ikke må udføre arbejde, som fører eller operatør af motoriserede rengøringsmaskiner, man sidder på. Nævnet lagde vægt på, at det blev oplyst under tilsynsbesøget, at en 17-årig ansat havde til opgave ugentligt at anvende en motoriseret rengøringsmaskine.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke med deres angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med arbejdet med opmuring af facademur på byggepladsen. Nævnet vurderede, at arbejdet ikke i alle led kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske og ergonomiske forhold …
Social- og Boligministeriet · AfgørelseByggeri og entreprise
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den projekterende virksomhed ikke med sine angivelser i projektet med skybrudstunnel havde sikret, at arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Nævnet vurderede endvidere, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst bygherrerne om deres forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen i relation til projektets gennemførelse.