96 dokumenter · side 2 af 4Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at to transportable trykflasker på arbejdsstedet på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at der var risiko for, at trykflaskerne kunne vælte eller rulle. Nævnet lagde vægt på, at der på terræn stod to trykflasker med gas, som ikke var sikret mod at vælte.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at liften til komprimatorbilen ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat fik fingeren i klemme. Det var nævnets vurdering, at de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke blev iagttaget, da der blev arbejdet ved liften, som var aktiveret. Nævnet lagde vægt på, at den ansatte arbejdede i liftens område, mens den var aktiveret.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på byggepladsens sydligste del af de brodæk, der er landfast med Falster, på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at virksomheden på tilsynstidspunktet ikke overholdt indgåede aftaler med bygherren om etablering af velfærdsforanstaltninger på den sydlige del af brodækket med landfæste fra …
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at der var risiko for, at de ansatte kunne blive påkørt, og at det var muligt på byggepladsen at holde adgangs- og transportveje for kørende og gående trafik adskilt.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet med asbestholdige tagplader på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at den anvendte arbejdsmetode ikke sikrede en begrænsning af støvudviklingen mest muligt.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en af virksomhedens ansatte arbejdede i over fem meters højde uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger mod at falde ned.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at elevatorerne på arbejdsstederne ikke var indrettet således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at anvende dem. Nævnet vurderede, at elevatorerne ikke opfyldte lovgivningens krav om at være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne. Nævnet lagde vægt på, at inddækningen til elevatorerne var et stålnet med en maskestørrelse på ca. 20 mm.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den etablerede arbejdsmiljøorganisation ikke opfyldte lovgivningens krav til en arbejdsmiljøorganisation. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden oplyste, at der var 15 ansatte, hvoraf 10 eller flere ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere. Virksomheden oplyste desuden, at der ikke var valgt en arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for deres egne ansatte. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) ikke havde sørget for at samarbejde med en anden virksomhed (B), om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i tunnellen. Derfor blev arbejdsmiljøreglerne ikke overholdt. Arbejdstilsynet besøgte virksomhed (A) på arbejdsstedet, efter at der var sket en arbejdsulykke, hvor en af de ansatte var blevet påkørt af en bomlift.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet med forberedelsesbord til klargøring af bake-off ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets vurdering af, at det var fornødent, at bordet, der blev anvendt af personale med forskellig højde, var indstilleligt i højden.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens vakuumløfter ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat ved hjælp af vakuumløfteren løftede to kasser på én gang. Nævnet lagde vægt på, at en af de ansatte arbejdede med at løfte kasser med vakuumløfteren.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på byggepladsen, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for deres ansatte. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der på virksomhedens ansattes adgangsveje lå ledninger, presenning og andet materiel til fare for, at de ansatte kunne snuble og falde.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Nævnet vurderede endvidere, at virksomhed (A) ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en indlejet ansat chauffør faldt ud over en trailers kant under en leverance for virksomhed (A) til virksomhed (B).
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Det fremgik af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos en virksomhed, hvor der blev arbejdet med at støbe jernemner i en støbehal. Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at der under støbeprocessen blev udviklet generende luftforurening, der ikke blev effektivt fjernet med procesudsug.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde taget hensyn til de unges alder ved planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet på arbejdsstedet. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte, undervisningspligtige unge, arbejdede med og i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
Studerende, der har gennemført en gymnasial uddannelse, kan ikke få SU til en ny gymnasial uddannelse. HF-enkeltfag anses i SU-reglernes forstand for en gymnasial uddannelse, og der kan derfor ikke ydes SU til HF-enkeltfag, hvis den studerende tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende anses som hjemmeboende, hvis vedkommende deler adresse med en eller begge forældre. Hvis den studerendes adresse bliver ændret i CPR-registeret med tilbagevirkende kraft, således at den studerende har modtaget SU som udeboende i en periode, hvor han/hun efterfølgende bliver registreret som hjemmeboende, skal den studerende tilbagebetale differencen mellem satsen for udeboende og satsen for hjemmeboende …
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, som modtager SU som udeboende, skal på anmodning kunne dokumentere at være udeboende. Når den studerende ikke kan fremvise både lejekontrakt og tilstrækkelig dokumentation for digital betaling af husleje, foretages en samlet vurdering af dokumentationen på sagen. Den indsendte dokumentation skal efter sin art være egnet til at dokumentere, at den studerende er udeboende.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, som modtager SU som udeboende, skal på anmodning kunne dokumentere at være udeboende. Når den studerende ikke kan fremvise både lejekontrakt og tilstrækkelig dokumentation for digital betaling af husleje, foretages en samlet vurdering af dokumentationen på sagen.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, som modtager SU som udeboende, skal på anmodning kunne dokumentere at være udeboende. Når den studerende ikke kan fremvise både lejekontrakt og tilstrækkelig dokumentation for digital betaling af husleje, foretages en samlet vurdering af dokumentationen på sagen. Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023:
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
Udbetaling Danmark kan give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling, hvis låntager ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen, men i øvrigt kan afvikle lånet inden for den fastsatte tilbagebetalingsperiode. Her er de regler, vi har afgjort din sag efter. Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023:
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
Hvis låntager misligholder afviklingen af SU-gæld, så denne opsiges til skadesløs betaling, kan låntager inden for en nærmere angivet frist søge om at få annulleret opsigelsen og få en ny afdragsordning. Det er en betingelse for at få en ny afdragsordning, at låntager kan dokumentere at kunne overholde den nye afdragsordning.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
Hvis låntager ikke betaler forfaldne ydelser, sender Udbetaling Danmark påkrav, hvorefter gælden opsiges til skadesløs betaling, hvis låntager fortsat ikke betaler. Hvis låntager ikke betaler hele gælden efter opsigelsen, overføres gælden til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Låntager har pligt til at holde sig orienteret om sin digitale post.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En studerende, hvis egenindkomst overstiger årsfribeløbet, skal tilbagebetale SU. Egenindkomsten beregnes på baggrund af oplysninger fra skattemyndighederne. Hvis den studerende mener, at oplysningerne i årsopgørelsen er forkerte, skal vedkommende kontakte skattemyndighederne. Den studerende har mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis skattemyndighederne ændrer årsopgørelsen.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSkat og afgifter
En studerende, hvis egenindkomst overstiger årsfribeløbet, skal tilbagebetale SU. Indkomstkontrollen foretages på grundlag af oplysninger fra skattemyndighederne. Indkomst, der i årsopgørelsen angives som løn, og som der betales AM-bidrag af, indgår ved beregningen af egenindkomsten. Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023:
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, hvis egenindkomst overstiger årsfribeløbet, skal tilbagebetale SU. Så længe den studerende er indskrevet på en uddannelse, har vedkommende ikke ret til den højeste fribeløbssats. Den studerende er berettiget til den mellemste fribeløbssats i perioder, hvor vedkommende ikke deltager i undervisning og har fravalgt SU, men fortsat er indskrevet på uddannelse.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, hvis egenindkomst overstiger årsfribeløbet, skal tilbagebetale SU. Såfremt den studerende har fravalgt SU for en periode, hvor vedkommende fortsat er under uddannelse, er den studerende berettiget til den mellemste fribeløbssats i denne periode.
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
En studerende, hvis egenindkomst overstiger årsfribeløbet, skal tilbagebetale SU. Den studerende betragtes fortsat som under uddannelse i perioder med orlov fra uddannelsen og er derfor berettiget til den mellemste fribeløbssats i sådanne perioder. Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023:
Social- og Boligministeriet · AfgørelseSocialret
SU tildeles den uddannelse, som den studerende har søgt om støtte til. En studerende, som modtager SU til uddannelse i udlandet, skal søge om SU igen, hvis vedkommende skifter uddannelsesretning. Hvis den studerende skifter uddannelse, ophører retten til SU fra udgangen af den måned, hvor vedkommende ikke længere gennemgår den uddannelse, der er søgt om støtte til.