Myndigheder og nævn

Nyt fra myndigheder og nævn

Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.

Kilder: Retsinformation og Nævnenes Hus. Opdateres automatisk hver dag.
60 dokumenter · side 2 af 2
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev anvendt arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der begrænsede udviklingen af asbeststøv mest muligt ved arbejde med demontage af tagplader. (Strakspåbud - Tekniske hjælpemidler - Asbest - Tagplader)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet med asbestholdige tagplader på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at den anvendte arbejdsmetode ikke sikrede en begrænsning af støvudviklingen mest muligt.

25. februar 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der ved de ansattes arbejde og færdsel på taget var anbragt stillads, skærm, net e. l. kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der med sikkerhed kunne standse fald af personer ved tagfod. (Strakspåbud - Kollektive sikkerhedsforanstaltninger - Fare for nedstyrtning)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en af virksomhedens ansatte arbejdede i over fem meters højde uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger mod at falde ned.

25. februar 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at virksomhedens elevatorer, er fuldstændig afgrænset fra omgivelserne. (Påbud - Elevatorer - CE-mærket og tilhørende standarder)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at elevatorerne på arbejdsstederne ikke var indrettet således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at anvende dem. Nævnet vurderede, at elevatorerne ikke opfyldte lovgivningens krav om at være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne. Nævnet lagde vægt på, at inddækningen til elevatorerne var et stålnet med en maskestørrelse på ca. 20 mm.

25. februar 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Den skulle bestå af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. (påbud - etablering af AMO)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den etablerede arbejdsmiljøorganisation ikke opfyldte lovgivningens krav til en arbejdsmiljøorganisation. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden oplyste, at der var 15 ansatte, hvoraf 10 eller flere ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere. Virksomheden oplyste desuden, at der ikke var valgt en arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte.

13. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at arbejdet med strømkabler omkring fly planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder forebygge risikoen for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm. (sikre mod elektrisk stød - strømførende kabler i lufthavn)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for deres egne ansatte. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm.

13. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påbud til virksomhed (A) om straks at sikre, at virksomheden samarbejder med virksomhed (B) om at skabe sikre arbejdsforhold for alle beskæftigede på det fælles arbejdssted i Limfjordstunnellen. (påbud - samarbejde - sikre arbejdssteder - fælles arbejdssted)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) ikke havde sørget for at samarbejde med en anden virksomhed (B), om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i tunnellen. Derfor blev arbejdsmiljøreglerne ikke overholdt. Arbejdstilsynet besøgte virksomhed (A) på arbejdsstedet, efter at der var sket en arbejdsulykke, hvor en af de ansatte var blevet påkørt af en bomlift.

13. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at et forberedelsesbord til klargøring af bake-off i en bagerafdeling, der blev anvendt af skiftende personale, var indstilleligt i højden, så arbejdet kunne udføres forsvarligt. (arbejdssteders indretning - faste og skiftende - ikke et metodepåbud)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet med forberedelsesbord til klargøring af bake-off ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets vurdering af, at det var fornødent, at bordet, der blev anvendt af personale med forskellig højde, var indstilleligt i højden.

13. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at løft af kasser med virksomhedens vakuumløfter foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (tekniske hjælpemidler – vacuumløfter – uheld – påtale – uanset arbejdsgivers instrukser mm. er arbejdsgiveren rette modtager af påbud)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens vakuumløfter ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat ved hjælp af vakuumløfteren løftede to kasser på én gang. Nævnet lagde vægt på, at en af de ansatte arbejdede med at løfte kasser med vakuumløfteren.

11. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at virksomhedens egne ansatte kunne tilgå deres arbejdsområde på byggepladsen via adgangsveje, der var jævne og fri for materialer eller genstande, så de kunne færdes uden fare for sikkerhed og sundhed. (byggeplads – rod på adgangsvej – pligt til at sikre egne ansatte)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på byggepladsen, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for deres ansatte. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der på virksomhedens ansattes adgangsveje lå ledninger, presenning og andet materiel til fare for, at de ansatte kunne snuble og falde.

11. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, når de ansatte opholdt sig nær en trailers kant, således at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (arbejdets udførelse – nedstyrtning fra lad – indlejet ansat – rette modtager)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Nævnet vurderede endvidere, at virksomhed (A) ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en indlejet ansat chauffør faldt ud over en trailers kant under en leverance for virksomhed (A) til virksomhed (B).

11. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed om at fjerne procesudviklet luftforurening, der er generende eller kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed, effektivt med procesudsug. (Procesudviklet forurening - generende luftforurening - krav om procesudsug)

Det fremgik af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos en virksomhed, hvor der blev arbejdet med at støbe jernemner i en støbehal. Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at der under støbeprocessen blev udviklet generende luftforurening, der ikke blev effektivt fjernet med procesudsug.

16. november 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed om straks at sikre, at undervisningspligtige unge ikke arbejder med eller i farlig nærhed af maskiner. (Strakspåbud – unge under 18 år – arbejde med maskiner)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde taget hensyn til de unges alder ved planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet på arbejdsstedet. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte, undervisningspligtige unge, arbejdede med og i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.

16. november 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om at sikre, at arbejdet med løft af kasser fra 15 kg. og op til og med 21 kg. blev udført, så det var (sikkerheds- og) sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen ved løft af kasserne skulle undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af tekniske hjælpemidler. (Løftearbejde - kasser - over 15 kg - manuelt)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da den enkelte ansatte havde manuelle løft, der oversteg, hvad der anses for sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning fra sundhedsskadelig svejserøg ved arbejdet med svejsning og termisk skæring i metal. (Svejserøg - unødig påvirkning - officialprincippet)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte blev udsat for unødig påvirkning af sundhedsskadelig svejse- og skærerøg.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. (Arbejdsmiljøarbejde - arbejdsmiljøorganisation - vikaransatte)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at klinikkens samarbejde om sikkerhed og sundhed skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, da virksomheden har mere end 10 ansatte, der ikke er arbejdsgivere eller arbejdsledere. Nævnet vurderede, at de lægevikarer og uddannelseslæger, der er tilknyttet klinikken, skal medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte hos klinikken.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at træffe foranstaltninger, der sikrer, at personer ikke opholder sig under ophængte byrder i området for kraning, så arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Tekniske hjælpemidler - kraning - ophold under ophængte byrder)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at adressat var rette modtager af afgørelsen. Nævnet vurderede, at kranen under arbejdet med at krane betonelementer på byggepladsen på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da den blev anvendt under forhold og omstændigheder, som frembød særlig fare uden der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om, at arbejdsgiver har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at sikre at anvendelse af trolley, ved afhentning af plukpaller i varemodtagelsen, er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Tekniske hjælpemidler - trolley - afhentning af plukpaller)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsgiver er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at de ansatte på ulykkestidspunktet på arbejdsstedet, ikke anvendte en trolley sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at den ansatte gik baglæns med trolleyen for at lade en kollega tage en plukpalle først.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om at standse arbejdet og sikre, at der, ved deres ansattes arbejde og færdsel på det opstillede stillads på arbejdsstedet, blev etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger (Byggepladser - nedtagning - stillads - sikkerhedsforanstaltninger)

Det skulle herunder sikres, at sikkerhedsforanstaltningerne blev valgt under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der skulle arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet blev udført. Sikkerhedsforanstaltningerne skulle desuden vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse var mindre end den fare, de skulle afværge.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om straks at standse arbejdet med anhugning af træelementer på arbejdsstedet, indtil den ansatte er effektivt sikret mod risikoen for nedstyrtning. (Byggepladser - anhugning af træelementer - nedstyrtning)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgiver var rette modtager af afgørelsen. Nævnet vurderede, at arbejdet med anhugning af træelementer ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede desuden, at der var overhængende, betydelig fare for ansattes sikkerhed eller sundhed, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om straks at sikre, at anvendelse af svingbukker skete sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det var egnet til, så risikoen for at ansatte udsættes for klemningsfare i forbindelsen med anvendelsen af maskinen blev minimeret. (Tekniske hjælpemidler - svingbukker - klemningsfare)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgivers svingbukker på arbejdsstedet på ulykkestidspunktet ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det var nævnets vurdering, at svingbukkeren ikke var egnet eller tilpasset til det konkrete arbejde.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at lift skulle opsættes på bæredygtigt underlag, så arbejdet i liften kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Tekniske hjælpemidler - lift - bæredygtigt underlag - arbejdsgivers pligter)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at lastbilen med lift ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede også, at de ansatte ikke havde opstillet lastbilen med lift på en sådan måde, at risici for sikkerhed og sundhed var minimeret.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om straks at sikre, at der ved arbejdet med svejsning i metal, blev anvendt procesudsugning således, at der ikke skete udsættelse for sundhedsskadelig og kræftfremkaldende påvirkning fra svejserøgen. (Svejsning i metal - procesudsugning - sundhedsskadelig påvirkning)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ved arbejdet med svejsning i metal på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt arbejdsprocesser, der effektivt sikrede de ansatte mod sygdom, da der ikke blev anvendt procesudsug, der så vidt muligt fjernede luftforureningen på det sted, hvor den blev udviklet, selvom det var muligt.

10. juli 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at unge under 18 år ikke anvendte motordrevne rengøringsmaskiner, som man sad på, for så vidt angik arbejdet som fører eller operatør. (Unge under 18 år - motordreven rengøringsmaskine)

Det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at unge under 18 år ikke må udføre arbejde, som fører eller operatør af motoriserede rengøringsmaskiner, man sidder på. Nævnet lagde vægt på, at det blev oplyst under tilsynsbesøget, at en 17-årig ansat havde til opgave ugentligt at anvende en motoriseret rengøringsmaskine.

7. marts 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sørge for, at angivelserne i projekt for opførelsen af rækkehuse sikrede, at opmuring af facademur blev udført i en rækkefølge og på en sådan måde, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Arbejdets udførelse - projekterende - opmuring af facademur - rækkefølge)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke med deres angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med arbejdet med opmuring af facademur på byggepladsen. Nævnet vurderede, at arbejdet ikke i alle led kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske og ergonomiske forhold …

7. marts 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til projekterende virksomhed om at sikre med sine angivelser i projektets SST, at regler i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder sikre, at der var taget hensyn til de generelle forebyggelsesprincipper. Det skulle sikres, at det var muligt for arbejdsgiverne at efterleve arbejdsmiljølovgivningen angående de ergonomiske forhold samt flugt og redning ved arbejde i den projekterede tunnel med en diameter under 2 meter. Den projekterende skulle endvidere oplyse bygherren om dennes forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen i relation til projektets gennemførelse. (Byggepladser - projekteringsfasen - ergonomiske forhold - flugt og redning - bygherrens forpligtelser)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den projekterende virksomhed ikke med sine angivelser i projektet med skybrudstunnel havde sikret, at arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Nævnet vurderede endvidere, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst bygherrerne om deres forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen i relation til projektets gennemførelse.

7. marts 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. (Arbejdsmiljøarbejde - arbejdsmiljøorganisation - deltid - reception - fysioterapi)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed skulle organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, da virksomheden havde mere end 10 ansatte, der ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere. Nævnet vurderede, at de ansatte fysioterapeutstuderende skulle tælle med i forhold til lovgivningens krav om etablering af en arbejdsmiljøorganisation.

17. februar 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at de ansatte, der udfører nedbrydningsarbejde af tagbeklædningen af skiffereternit, har adgang til to omklædningsrum, ét til gangtøj og ét til arbejdstøj og værnemidler, således at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum. (Arbejdsgiver - privat villa -vennetjeneste - asbest)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at [navn udeladt] var arbejdsgiver på tagarbejdet på sin private villa og dermed rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Nævnet vurderede også, at de arbejdshygiejniske foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler. Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført i [navn udeladt] interesse.

17. februar 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at virksomheden med sine angivelser i projektet straks sikrer, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med udførelsen af interimskonstruktioner i udgravning. (Byggepladser – projektmateriale – angivelser – udgravning)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke med sine angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med udførelse af interimskonstruktioner i udgravning. Nævnet vurderede, at virksomhedens projektering af udgravningen ikke tog tilstrækkeligt hensyn til, hvordan arbejdet kunne udføres sikkerheds– og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af entreprenør …

17. februar 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sørge for, at faldsikringsudstyret, af mærket Falcon, blev anvendt i overensstemmelse med brugsanvisningen, således at værnemidlet kunne anvendes fuldt forsvarligt. (Værnemidler – individuelt faldsikringsudstyr – Falcon – risiko for pendulering)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at demontere rækværk på svalegangen til en ejendom [adresse udeladt] ikke var planlagt og tilrettelagt således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt kunne udføres fuldt forsvarligt. Nævnet lagde til grund, at faldblokken Falcon, skulle hæftes til en bjælke i tagkonstruktionen som ankerpunkt for faldsikringsudstyret.

17. februar 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Social- og Boligministeriet · AfgørelseArbejdsret

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at indlejede ansatte havde et tilstrækkeligt antal adgangs- og transportveje, herunder forsvarlige adgangsveje til bygning A på byggepladsen, som de kunne anvende uden fare for deres sikkerhed og sundhed. (Byggepladser - tilstrækkelige forsvarlige adgangsveje - fald og snublen - ansvar for fælles adgangsveje - rette modtager)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden var rette modtager af afgørelsen. Nævnet vurderede, at virksomheden på tilsynstidspunktet ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet på byggepladsen, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de indlejede ansatte at færdes hen til deres arbejdsområde.

17. februar 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗