47 dokumenter · side 1 af 2Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
I forbindelse med behandlingen af en konkret klage blev ombudsmanden opmærksom på, at Miljøklagenævnet (pr. 1. januar 2011 en del af Natur- og Miljøklagenævnet) havde fået hjælp fra Kammeradvokaten, der er et privat advokatfirma, til at behandle en række konkrete klagesager om husdyrbrug. Der var ikke hjemmel i lovgivningen til, at Miljøklagenævnet kunne overlade opgaver i forbindelse med behandlingen af konkrete sager på området til private. Ombudsmanden rejste derfor på eget initiativ en sag for at undersøge, om ordningen havde været lovlig. Efter at have gennemgået sagen, konkluderede ombudsmanden, at den bistand, som Kammeradvokaten havde ydet Miljøklagenævnet i forbindelse med behandlingen af de konkrete sager om husdyrbrug, var i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper om delegation af myndighedsudøvelse til private. Ombudsmanden opregnede i udtalelsen nogle af de væsentligste forudsætninger, som skal være opfyldt, før en myndighed lovligt kan delegere opgaver i forbindelse med sagsforberedelsen i afgørelsessager til private uden udtrykkelig lovhjemmel. (Sag nr. 12/00394)
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 1113.3 - Ekstern delegation; Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 114.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Beskæftigelsesloven § 4 b; Sygedagpengeloven § 19; Aktivloven § 47 a; Miljøbeskyttelsesloven § 87
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
En advokat klagede over at Miljøstyrelsen og Miljøministeriet havde afslået at give hans klient aktindsigt i en række oplysninger om en bestemt virksomheds eksport af røggasaffald til Tyskland. Myndighederne havde også afslået at give aktindsigt i oplysninger om godkendelser af eksport af røggasaffald til behandling hos en bestemt virksomhed i Tyskland. Ombudsmanden udtalte at myndighederne ikke havde vurderet anmodningen om aktindsigt i overensstemmelse med de krav der fremgår af afvejningsreglen i § 2, stk. 3, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, og henstillede at Miljøministeriet genoptog behandlingen af sagen. Samtidig henstillede ombudsmanden at ministeriet i den forbindelse særligt overvejede om andre oplysninger end de oplysninger som myndighederne havde anset som miljøoplysninger, måtte være omfattet af begrebet som det er defineret i loven. Ombudsmanden kritiserede endvidere Miljøministeriets sagsbehandling og sagsbehandlingstid i forbindelse med genoptagelse af sagen. Han henviste bl.a. til den absolutte svarfrist på to måneder i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. (J.nr. 2008-0635-101). Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen.
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 14; Forvaltningsloven § 15; Offentlighedsloven § 16; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 8; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 4
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
En advokat klagede på vegne af en virksomhed over Naturklagenævnets sagsbehandlingstid i to sager om indvinding af råstoffer. Den ene sag havde Naturklagenævnet modtaget den 1. juli 2004, og den anden sag måtte nævnet anses for at have modtaget med et brev af 22. september 2004. Naturklagenævnet oplyste i december 2004 at man forventede at træffe afgørelse i januar/februar 2005. I september 2005 oplyste nævnet at der ikke var indledt nogen reel behandling af sagerne, men at de nu ville blive opprioriteret. Naturklagenævnet afsluttede de to sager henholdsvis den 20. september 2006 og den 20. december 2006. Ombudsmanden kritiserede at Naturklagenævnet ikke af sig selv havde givet advokaten meddelelse om at sagsbehandlingen var blevet forsinket. Han kritiserede også at nævnet ikke havde reageret på et rykkerbrev fra advokaten og et brev hvor advokaten henstillede at nævnet tog stilling til den videre behandling af sagerne. Naturklagenævnet havde oplyst over for ombudsmanden at nævnet ikke havde en fast praksis for orientering af klagere i sager hvor der ikke var foretaget ekspeditioner i en given periode. Ombudsmanden henstillede at nævnet ændrede denne praksis. (J.nr. 2006-1949-100). FOB 2007 8-1 FOB 2007.231
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
En borger klagede til Naturklagenævnet over at en kommune havde givet ham afslag på en ansøgning om at måtte bo hele året i et sommerhus. Naturklagenævnet gik i gang med at behandle sagen. Efter godt et år meddelte Naturklagenævnet borgeren at nævnet ikke ville tage stilling til sagen fordi nævnet havde fået klagen en dag efter udløbet af klagefristen. Naturklagenævnet havde ikke foretaget partshøring, og efterfølgende gjorde borgeren flere indsigelser mod afvisningen af klagen. To gange afkrævede Naturklagenævnet borgeren et klagegebyr for at tage stilling til hans indsigelser som nævnet betragtede som anmodninger om genoptagelse af sagen. Ombudsmanden mente at det var meget beklageligt at nævnet først efter mere end år efter modtagelsen af klagen havde taget stilling til om den var indkommet rettidigt. Ombudsmanden kritiserede at nævnet ikke havde partshørt borgeren før nævnet afviste klagen og efterfølgende fastholdt afvisningen. Ombudsmanden mente endelig at Naturklagenævnet ikke havde hjemmel i den dagældende bekendtgørelse til at opkræve klagegebyr for at tage stilling til borgerens indsigelser. Om Naturklagenævnets gebyropkrævning efter en senere bekendtgørelse henvises til ombudsmandens j.nr. 2005-3841-109, optaget i denne beretning som sag nr. 8-4 efter denne sag. (J.nr. 2004-4007-109). FOB 2007 8-3 FOB 2007.245
Emne: Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Almindelige emner 1.2 - Motiver; Forvaltningsret 1121.3 - Myndigheders oplysningspligt; Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Planloven § 40; Planloven § 41; Planloven § 58; Planloven § 60; Forvaltningsloven § 19; Planloven § 54; Naturbeskyttelsesloven § 40; Naturbeskyttelsesloven § 60; Naturbeskyttelsesloven § 60 a; Planloven § 47; Naturbeskyttelsesloven § 4; Naturbeskyttelsesloven § 12; Naturbeskyttelsesloven § 14 a; Naturbeskyttelsesloven § 75; Naturbeskyttelsesloven § 19 d; Forvaltningsloven § 21
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
En kommune gav en forlystelsespark en miljøgodkendelse. En nabo til forlystelsesparken klagede over godkendelsen til Miljøstyrelsen. Styrelsen stadfæstede miljøgodkendelsen, men skærpede dog bl.a. et vilkår om støj. Ombudsmanden mente ikke at miljøbeskyttelseslovens regler om forhåndsvarsling var blevet overtrådt, men han kritiserede at Miljøstyrelsen ikke havde partshørt forlystelsesparken. Ombudsmanden henstillede at Miljøstyrelsen genoptog behandlingen af sagen. (J.nr. 2002-0594-104). FOB 2004 8-1 FOB 2004.251
Emne: Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Miljøret 1.3 - Forurening, se også Veje og vand 2.2.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Miljøbeskyttelsesloven § 75; Miljøbeskyttelsesloven § 42; Miljøbeskyttelsesloven § 41; Miljøbeskyttelsesloven § 91; Miljøbeskyttelsesloven § 94; Miljøbeskyttelsesloven § 68
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
En virksomhed overvejede at eksportere et affaldsprodukt der var omfattet af EU’s forordning om overførsel af affald. Virksomheden bad Miljøstyrelsen om vejledning i forbindelse med udfyldelse af et anmeldelsesskema til modtagerlandet. Miljøstyrelsen oplyste bl.a. at danske grænseværdier skulle overholdes selv om affaldet blev eksporteret. Virksomheden bad herefter Miljøstyrelsen oplyse lovhjemlen for dette krav, og styrelsen svarede efter 6½ måned. Ombudsmanden mente at Miljøstyrelsens sene svar var meget kritisabelt, og udtalte at Miljøstyrelsens vejledning var for kortfattet og utilstrækkelig. Vejledningen var også mangelfuld fordi Miljøstyrelsen havde undladt at informere virksomheden om oplysninger som styrelsen havde indhentet fra det potentielle modtagerland, og om at styrelsen på et tidspunkt havde ændret retsopfattelse med hensyn til fortolkning af forordningen om overførsel af affald. En begæring om aktindsigt som var omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, besvarede Miljøstyrelsen efter 1 år og 7 måneder. Dette mente ombudsmanden var særdeles kritisabelt. (J.nr. 2001-1403-113). FOB 2003 8-2 FOB 2003.309 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
En grundejer klagede til ombudsmanden over bl.a. at Miljø- og Energiministeriet havde varetaget vindmølleindustriens privatøkonomiske interesser i forbindelse med et landsplandirektiv der gjorde det muligt at etablere en national prøvestation for store vindmøller, at ministeriet havde fejlinformeret borgerne om muligheden for økonomisk kompensation for gener fra prøvestationen, og at ministeriet havde afvist at yde økonomisk kompensation. Ombudsmanden mente at Miljø- og Energiministeriet havde den fornødne hjemmel til at anvende landsplanbeføjelserne i planlovens § 3 idet ministeriet havde varetaget hensynet til den samlede vindmøllebranches erhvervsøkonomiske interesser sammen med andre lovlige hensyn. Ombudsmanden kritiserede derimod at Miljø- og Energiministeriet ikke havde givet grundejeren tilstrækkelig information om muligheden for at få erstatning for ulemper som følge af prøvestationen. Miljø- og Energiministeriet havde først i sin udtalelse til ombudsmanden givet en konkret begrundelse for at afvise kravet om erstatning. Ombudsmanden henstillede derfor til ministeriet at tage stilling til erstatningsspørgsmålet direkte over for grundejeren. (J.nr. 2000-2742-129). FOB 2002.238 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Miljøret 1.1 - Planlovgivning.
Henvisninger: Planloven § 3
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen afviste at behandle en klage under henvisning til at tilkendegivelsen i sagen som et amt havde afgivet i medfør af vandløbsloven, ikke kunne indbringes for styrelsen. Amtet havde tilkendegivet at en genoptagelse af opstemningsretten til andet formål end det oprindelige krævede godkendelse. En bestemmelse herom var indsat i regulativet for det pågældende vandløb. Ombudsmanden udtalte at amtets tilkendegivelse måtte anses for en bindende afgørelse. Der var ikke grundlag for at antage at der ved fastlæggelsen af klageadgangen efter vandløbsloven var sket en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige afgørelsesbegreb. Afgørelsen var herefter omfattet af klageadgangen. Da der var tale om en konstaterende forvaltningsakt, var spørgsmålet dog behæftet med en vis usikkerhed. Ombudsmanden henstillede at Skov- og Naturstyrelsen overvejede genoptagelse og søgte spørgsmålet nærmere afklaret i forbindelse med en kommende ændring af vandløbsloven. Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens afgørelser var desuden mangelfuldt begrundede. (J.nr. 1999-2374-143). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Veje og vand 2.1 - Naturlige vandløb og søer; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Et rådgivningscenter indgav klage over at en del af et offentligt vandløb blev udlagt som naturvandløb hvilket indebar begrænsninger i amtets vedligeholdelse. Ombudsmanden udtalte at der ikke var holdepunkter for at antage at der var hjemmel til at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb. Der skulle således i regulativet stilles faste krav til vandløbets skikkelse, dvs. være faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg, eller til vandløbets vandføringsevne. Da det pågældende regulativ ikke indeholdt sådanne faste krav, henstillede ombudsmanden at sagen blev genoptaget. (J.nr. 1999-1494-143). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Veje og vand 2.1 - Naturlige vandløb og søer; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning.
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
A fik i 1965 tilladelse af en kommune til udførelse af en faskine (bortledning af regnvand) på sin ejendom. I de følgende år klagede en nabo B over vandgener i sin kælder angiveligt forårsaget af vand fra den pågældende faskine. Under henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 3, pålagde Miljøstyrelsen i 1987 kommunen at tilbagekalde tilladelsen og stadfæstede i 1988 kommunens afgørelse herom. Ombudsmanden udtalte, at han ikke anså det for godtgjort, at betingelserne for tilbagekaldelsen efter § 11, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven var opfyldte. Afgørende efter denne bestemmelse var hensynet til beskyttelsen af grundvandsinteresser, og Miljøstyrelsen havde ikke foretaget en konkret vurdering af risikoen for grundvandsforurening. Miljøstyrelsen annullerede herefter sin afgørelse om tilbagekaldelse. (J.nr. 1988-364-11). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 13.3 - Remonstration og tilbagekaldelse, se også Skatter 6; Miljøret 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 11
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Miljøankenævnet havde afslået at realitetsbehandle en klage over Miljøstyrelsens stadfæstelse af en af Fyns Amtskommune meddelt "overordnet godkendelse" af en udvidelse af I/S Fynsværket. Nævnet henviste til, at det lå uden for nævnets beføjelser og pligter efter miljøbeskyttelseslovens kap. 12 at behandle klager over afgørelser, der ikke forelå i endelig form. Ombudsmanden udtalte, at nævnets standpunkt ikke kunne give ham anledning til kritik. I tilslutning hertil fremsatte ombudsmanden nogle almindelige bemærkninger om hjemmelsgrundlaget for meddelelse af godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. V. Ombudsmanden udtalte blandt andet, at hverken den gældende miljøbeskyttelseslov eller forskrifter, udstedt i medfør heraf, indeholdt hjemmel for meddelelse af "overordnede" eller "foreløbige" godkendelser. Efter ombudsmandens opfattelse faldt den omhandlede godkendelse klart uden for de rammer, der hidtil havde været anerkendt i praksis med hensyn til anvendelse af ubestemte vilkår mv. Ombudsmanden bemærkede i tilslutning hertil, at godkendelsesbegrebet i miljøbeskyttelsesloven er forholdsvis klart og entydigt, hvilket også er nødvendigt af hensyn til de retsvirkninger, der er knyttet til en godkendelse. Ombudsmanden anmodede Miljøstyrelsen om en redegørelse for adgangen til at meddele "foreløbige godkendelser" - således som spørgsmålet forelå efter Miljøankenævnets afvisnin
Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Miljøret 1.3 - Forurening, se også Veje og vand 2.2.
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
A klagede over, at Hovedstadsrådet i forbindelse med en godkendelse af en kloakplan ikke havde givet korrekt underretning om rådets afgørelse. Forinden klagen til ombudsmanden havde Miljøstyrelsen meddelt A, at styrelsen fandt underretningen fyldestgørende. Kloakeringsplanen omfattede et område bestående af 454 ejendomme, hvoraf 70% anvendtes til sommerhusbeboelse. Annonceringen af Hovedstadsrådets godkendelsesbeslutning havde fundet sted i en lokal ugeavis, hvis udbredelse i øvrigt var baseret på husstandsomdeling, men som ikke uddeltes til sommerhusene i området. På baggrund af en generel redegørelse for kravene i miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, - om underretning af (bl.a.) de privatpersoner, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i at få kundskab om beslutningen - fandt ombudsmanden, at den foretagne annoncering i dette tilfælde ikke havde været tilstrækkelig til opfyldelse af den informationspligt, som fremgik af bestemmelsen. (J. nr. 1988-720-11). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Miljøret 1.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning.
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 65
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Gårdejer A, som havde accepteret et påbud fra kommunen om at forbedre afløbsforholdene omkring sin mødding, klagede over, at Miljøkreditrådet havde meddelt ham afslag på en ansøgning om miljøstøtte til forbedringerne. Rådet begrundede afslaget med, at det af kommunens påbud fremgik, at møddingsvandet løb direkte ud i en å. Kommunen udtalte senere, at det ikke var tilfældet. Miljøkreditrådet fandt ikke at kunne tage hensyn til denne berigtigelse, da der ikke var anket over påbudet. Udtalt, at Miljøkreditrådet ikke alene under henvisning til rekursmyndighedernes manglende behandling af påbudet kunne undlade at tage fornyet stilling til de faktiske forhold på påbudstidspunktet, således som de forelå oplyst efter kommunens berigtigelse. Henstillet til Miljøkreditrådet at genoptage sagen og meddele gårdejeren en ny afgørelse. (J. nr. 1987-1402-11).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Efter kommuneplanlovens § 48 kan en kommunalbestyrelses afgørelser efter denne lov påklages til Planstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Udtalt, at fortolkning af en bestemmelse i en lokalplan var et retligt spørgsmål, som Planstyrelsen efter kommuneplanloven skulle tage stilling til. (J. nr. 1988-1745-142).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Det Særlige Bygningssyns indstilling til Planstyrelsen i en bygningsfredningssag forelå i form af et referat fra et møde i bygningssynet. Referatet var udarbejdet af Planstyrelsen som sekretariat for bygningssynet. Udtalt, at mødereferatet, når det anvendtes af Planstyrelsen som afgørelsesmyndighed i bygningsfredningssagen, ikke længere kunne betragtes som et dokument, der udveksledes i forbindelse med udførelsen af sekretariatsopgaver. Jeg fandt det derfor beklageligt, at Planstyrelsen og Miljøministeriets departement havde afslået aktindsigt i mødereferatet under henvisning (bl.a.) til bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4. (J. nr. 1988-675-140).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 7
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Henstillet til Planstyrelsen at genoptage behandlingen af en sag om usaglig forskelsbehandling ved fastlæggelse af et støjbælte i en lokalplan, da jeg måtte forstå, at styrelsen ikke havde foretaget nogen vurdering af årsagen til, at støjbæltet var væsentligt bredere på klagerens ejendom end på naboejendommene. Endvidere henvist til, at vedkommende kommune telefonisk havde afgivet nye oplysninger under min behandling af sagen. (J. nr. 1987-825-142).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at vendingen »godkendelse … af bolignært svinebrug for mere end 15 dyreenheder …« i en offentlig annoncering af en miljøgodkendelse, der omfattede et svinebrug med indtil 70 dyreenheder (omkring 500 svin), var for upræcis til at opfylde annonceringens formål. (J. nr. 1987-408-11).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt overfor Miljøankenævnet, at afgørelser i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 2, om, at en klage ikke skal have opsættende virkning, kan indbringes selvstændigt for Miljøankenævnet som tredjeinstans. Endvidere bemærket, at jeg går ud fra, at spørgsmålet vil blive lovmæssigt afklaret i forbindelse med de igangværende overvejelser om ændring af ankesystemet inden for miljøområdet. (J. nr. 1986-815-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 72; Miljøbeskyttelsesloven § 42; Miljøbeskyttelsesloven § 50 a; Miljøbeskyttelsesloven § 76; Miljøbeskyttelsesloven § 81; Miljøbeskyttelsesloven § 70; Forvaltningsloven § 16
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at miljøankenævnet burde have anerkendt Grindsted Miljøgruppe som klageberettiget efter miljøbeskyttelsesloven i miljøsager vedrørende virksomheden Grindsted Products. Kritiseret miljøankenævnets sagsbehandling forud for nævnets afgørelse vedrørende spørgsmålet om miljøgruppens klageberettigelse. Orienteret miljøministeren og folketingets retsudvalg, særligt med henblik på det generelle spørgsmål om foreningers klageret efter miljøbeskyttelsesloven. (J. nr. 1986-727-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 74; Miljøbeskyttelsesloven § 69 a; Miljøbeskyttelsesloven § 80; Forvaltningsloven § 8
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Ikke fundet grundlag for at kritisere, at miljøankenævnet havde berigtiget en fejlagtig afvisning af en zonelovsklage fra naturfredningsforeningen og taget sagen under realitetsbehandling. Den oprindelige afvisning skyldtes, at nævnet ikke var bekendt med, at der telefonisk var klaget rettidigt til amtskommunen. I min vurdering indgik, at amtskommunen straks havde underrettet ejerens hustru om den telefoniske klage, og at berigtigelsen skete i løbet af forholdsvis kort tid. (J. nr. 1986-1627-141).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt over for miljøankenævnet, at der - på baggrund af bl.a. almindelige forvaltningsretlige proportionalitetssynspunkter - ikke var tilstrækkelig motivering for at meddele afslag på en ansøgning om tilladelse i henhold til by- og landzoneloven til udstykning af to skovarealer fra en større landbrugsejendom. På denne baggrund henstillet til miljøankenævnet at overveje sagen på ny. (J. nr. 1985-573-142).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt overfor miljøstyrelsen, at jeg på baggrund af karakteren af de afgørelser, der træffes i henhold til miljøbeskyttelsesreglementets kapitel 11, samt de særlige hensyn, som bestemmelserne tilsigter at varetage, måtte være af den opfattelse, at sådanne afgørelser ikke frit kan tilbagekaldes, men kun hvis der foreligger særlige grunde herfor. Endvidere udtalt, at de forudsætninger, som dannede grundlag for miljøstyrelsens tilbagekaldelse af et påbud til en restaurationsvirksomhed vedrørende støj, ikke fuldt ud havde været til stede. Henstillet til miljøstyrelsen at genoptage sagens behandling og træffe fornyet afgørelse i overensstemmelse med de synspunkter, som jeg havde anført. (J. nr. 1985-103-11).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
En kommune og advokaten for en golfklub i kommunen klagede over overfredningsnævnets behandling og afgørelse af en sag om ændring af tidligere gennemførte fredninger med henblik på udvidelse af en golfbane i området. Jeg tilsluttede mig nævnsformandens beklagelse af, at et offentligt annonceret møde ikke blev afholdt på det sted, som var annonceret. Udtalt med hensyn til den trufne afgørelse, at det under de foreliggende omstændigheder kunne forekomme mindre rimeligt, at overfredningsnævnet foretog sin bedømmelse af sagen på et væsentligt andet og skærpet grundlag end det, parterne på baggrund af sagens hidtidige forløb kunne forvente - og da navnlig uden forinden at give parterne lejlighed til at søge sagen belyst i forhold hertil. Henstillet til overfredningsnævnet at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse. (J. nr. 1983-336-140 og 1983-379-140).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt over for planstyrelsen, at der ikke forelå sådanne hensyn til en bygherre, at styrelsen kunne undlade - i konsekvens af sin underkendelse af en kommunes afgørelse om, at byggeriet ikke var lokalplanpligtigt - at annullere kommunens afgørelse herom som ugyldig. (J. nr. 1984-70-142).
Henvisninger: Byggeloven § 22
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Fredningsstyrelsen afgav i en sag, der var til behandling i overfredningsnævnet, en udtalelse til nævnets formand, weekenden før overfredningsnævnet afholdt besigtigelse og afsluttende møde i sagen. Udtalelsen, der blev afgivet i form af to håndskrevne notater, blev oplæst af formanden ved besigtigelsens afslutning. Udtalt, at det havde været ønskeligt, om fredningsstyrelsen havde klargjort sit standpunkt i sagen på et tidligere tidspunkt, således at sagens øvrige parter fik lejlighed til over for overfredningsnævnet at tage til genmæle mod fredningsstyrelsens synspunkter. Jeg fandt det endvidere uheldigt, at styrelsen, når den besluttede sig for at afgive udtalelse til brug for overfredningsnævnets behandling af sagen, da valgte at gøre det i en form og under omstændigheder, der fortsat kunne efterlade tvivl om styrelsens stilling til sagens realitet. (J. nr. 1983-842-140).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Fredningsstyrelsens praksis med hensyn til at meddele tilladelse i henhold til råstoflovens § 15, stk. 1, til råstofindvinding på havbunden. (J. nr. 1983-534-12).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Kritiseret, at miljøministeriet på et ufuldstændigt grundlag havde truffet afgørelse vedrørende en klage om uberettiget forskelsbehandling af sommerhus- og helårsområder ved fastsættelse af driftsbidrag til spildevandsanlæg. Henstillet til miljøministeriet at genoptage sagens behandling og herunder inddrage nogle nærmere angivne principielle kommunalretlige problemstillinger, som sagen rejste. (J. nr. 1983-64-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 27; Miljøbeskyttelsesloven § 70
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Henstillet til miljøministeren at søge afklaret, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang en kommunalbestyrelse med hjemmel i kommuneplanlovens § 47, stk. 3, der vedrører mindre betydende dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, tillige kan dispensere fra en bestemmelse i kommuneplanen, da jeg fandt det utilfredsstillende, at der kunne herske tvivl om retstilstanden på dette punkt. (J. nr. 1983-1112-142).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt nogle almindelige synspunkter om beregningen af klagefrister, særlig med henblik på udløbet af 4-ugers fristen for klage til miljøankenævnet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 81. Ikke fundet grundlag for kritik af miljøankenævnet i anledning af nævnets afvisning af to klager som for sent indkomne, men henstillet til miljøministeriet at overveje, om det ikke ville være rigtigst at søge den klagevejledning, der meddeles samtidig med miljøstyrelsens afgørelse, og den vejledning om klageadgangen til miljøstyrelsen, der er foreskrevet i miljøbeskyttelseslovens § 66, suppleret med oplysning om, hvorledes klagefristen beregnes når 4-ugers dagen falder på en lørdag eller en helligdag. (J. nr. 1984-794-11 og 1984-850-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 81; Miljøbeskyttelsesloven § 66; Miljøbeskyttelsesloven § 71; Miljøbeskyttelsesloven § 1
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at kritisere en afgørelse fra planstyrelsen, hvorefter opførelsen af et kulfyret varmeværk med en 63 m høj skorsten i et i det væsentlige ubebygget område i udkanten af Assens (Fyn) ikke udløste lokalplanpligt efter kommuneplanlovens § 16, stk. 3. Området havde i en årrække i den overordnede planlægning været forudsat anvendt til erhvervsformål. Udtalt, at det dog efter min opfattelse ville have været bedst stemmende med kommuneplanlovens intentioner, om der forud for opførelsen af varmeværket var tilvejebragt en mere detaljeret planlægning for hele området, som varmeværket var placeret i. (J. nr. 1983-991-142).