21 dokumenterMiljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En række havbrugsvirksomheder havde alene fået indsigt i de faktiske oplysninger i en rapport fra Kammeradvokaten om placeringstilladelser til havbrug. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Miljøstyrelsen kunne undtage de resterende oplysninger i rapporten efter bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 3, i forvaltningsloven fra 2012, jf. miljøoplysningsloven. Efter denne bestemmelse omfatter retten til aktindsigt ikke myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. De dele af rapporten, som blev undtaget fra indsigt, indeholdt bl.a. rådgivning om retsgrundlaget på området samt vurderinger vedrørende Miljøstyrelsens mulige erstatningsansvar. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de nævnte dele af rapporten kunne undtages, da de indeholdt en juridisk fortolkning, som ville være omdrejningspunktet i forbindelse med verserende og eventuelt kommende retssager. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering. Efter ombudsmandens opfattelse havde det ikke betydning, at rapporten var udarbejdet på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet og udvekslet med Miljøstyrelsen. Det kunne heller ikke føre til en anden vurdering, at de allerede verserende retssager var anlagt mod Miljø- og Fødevareklagenævnet som rekursinstans, og ikke mod Miljøstyrelsen. Det er således ikke en forudsætning for
Emne: Forvaltningsret 1134.3 - Undtagne oplysninger; EU-ret 9 - Andre spørgsmål; Miljøret 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 14; Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 4; Forvaltningsloven § 14 a
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En journalist klagede til ombudsmanden over at Miljøministeriet havde givet ham afslag på indsigt i databasen ”Danmarks Højdemodel”. Ministeriet havde begrundet afslaget med at to private firmaer havde ophavsret til databasen, og at det ville indebære en nærliggende risiko for at firmaerne led et økonomisk tab af betydelig størrelse, hvis ministeriet imødekom journalistens anmodning om indsigt. Ombudsmanden udtalte at bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, efter omstændighederne kunne give adgang til at nægte aktindsigt for at beskytte ophavsretten. Hvis aktindsigt skulle afslås for at beskytte ophavsretten, krævede det dog efter ombudsmandens opfattelse at det måtte antages at aktindsigtsanmodningen skulle tjene et retsstridigt formål. Bevisbyrden for at en aktindsigtsanmodning måtte antages at skulle tjene et retsstridigt formål, måtte påhvile myndigheden. Ud fra en samlet vurdering var det ombudsmandens opfattelse at ministeriet ikke på baggrund af det som journalisten havde anført under sagen, eller på baggrund af hans adfærd under sagen, havde tilstrækkelig anledning til at lægge til grund at det måtte antages at højdemodellen ville blive offentliggjort retsstridigt hvis han fik indsigt i den. Ombudsmanden mente derfor ikke at ministeriet havde kunnet afslå at give journalisten aktindsigt i databasens oplysninger. (J.nr. 2010-0306-1011)
Emne: Immaterialret 1.2 - Enerettens indhold og de lovbestemte indskrænkninger; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 13; Offentlighedsloven § 14; Forvaltningsloven § 15; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 6; Offentlighedsloven § 9; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 17; Offentlighedsloven § 18; Offentlighedsloven § 19; Offentlighedsloven § 20; Offentlighedsloven § 22; Offentlighedsloven § 25; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 30; Offentlighedsloven § 32; Offentlighedsloven § 34; Offentlighedsloven § 35; Offentlighedsloven § 36; Offentlighedsloven § 47; Offentlighedsloven § 49; Offentlighedsloven § 52
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En journalist klagede til ombudsmanden over at Miljøstyrelsen og Miljøministeriet havde givet ham afslag på aktindsigt i skemaer med oplysninger om risikovirksomheder. Myndighederne havde givet afslag bl.a. på baggrund af en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste. Tjenesten havde udtalt at dokumenterne indeholdt specifikke oplysninger om samtlige risikovirksomheder, og at oplysningerne havde en sådan karakter at der, hvis de blev offentliggjort, ville være en nærliggende risiko for at de ville kunne anvendes til terrorformål. Det var derfor nødvendigt at undtage oplysningerne fra aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til statens sikkerhed Ombudsmanden udtalte at risikovirksomheder er underlagt flere særlige regler om at offentligheden skal informeres om virksomhedernes forhold. Det er forudsat i reglerne at offentligheden får adgang til en række oplysninger af den type som skemaerne indeholdt. Derfor var det ombudsmandens opfattelse at mange af oplysningerne ikke var fortrolige og dermed heller ikke var omfattet af offentlighedslovens § 13, stk. 1, om undtagelse fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed. Ombudsmanden mente at det var kritisabelt at myndighederne i deres vurdering af spørgsmålet om aktindsigt i skemaerne ikke inddrog forudsætningen om indsigt for offentligheden i de særlige regler om risikovirksomheders forhold og dermed heller ikke tog stilli
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Miljøret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 13; Forvaltningsloven § 15; Offentlighedsloven § 2; Straffeloven § 152; Forvaltningsloven § 27; Miljøbeskyttelsesloven § 33; Offentlighedsloven § 12; Miljøbeskyttelsesloven § 91; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 4
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Naturklagenævnet afslog en anmodning om aktindsigt i en indstilling fra nævnets sekretariat til nævnet. Afslaget blev givet efter § 2, stk. 3, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1, om interne dokumenter. Nævnet mente at hensynet til at kunne rådgive nævnets medlemmer vejede så tungt at offentlighedens interesse i en udlevering måtte vige herfor. Senere udtalte nævnet bl.a. at det havde det principielle standpunkt at sådanne indstillinger ikke burde være offentligt tilgængelige. Oplysningerne i sagen gav ikke ombudsmanden grundlag for at anse det for godtgjort at Naturklagenævnets afgørelse var truffet på grundlag af en konkret vurdering sådan som reglerne foreskrev. Efter Ombudsmandens opfattelse havde Naturklagenævnets begrundelse et så abstrakt indhold at den samme begrundelse ville kunne anvendes til at afskære aktindsigt i alle interne dokumenter udarbejdet af sekretariatet til brug for nævnet. Naturklagenævnets principielle standpunkt syntes heller ikke foreneligt med lovens og EU-retlige krav om at undtagelsesbestemmelserne til aktindsigt skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde.¨ Ombudsmanden henstillede til nævnet at genoptage sagen. (J.nr. 2007-3031-101).
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 1134.2 - Undtagne dokumenter.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 12; Offentlighedsloven § 13; Forvaltningsloven § 14; Forvaltningsloven § 15; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 9
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Et rådgivningsfirma klagede til ombudsmanden over at det ikke fremgik af en gebyropkrævning fra Naturklagenævnet hvilken sag opkrævningen vedrørte. Firmaet gjorde gældende at de problemer der havde været forbundet med at identificere den sag gebyropkrævningen vedrørte, var årsagen til at firmaet havde indbetalt klagegebyret for sent. Naturklagenævnet havde afvist klagen fordi klagegebyret var indbetalt for sent. Ombudsmanden mente ikke at der var grundlag for at kritisere Naturklagenævnets generelle praksis for identifikation af de sager som en henvendelse til en klager vedrører. Ombudsmanden lagde vægt på at Naturklagenævnet allerede var opmærksom på at der kan være tilfælde hvor en adressat – typisk hvor der er tale om en partsrepræsentant – kan have vanskeligt ved at identificere den sag henvendelsen fra nævnet vedrører. Nævnet påfører derfor gebyropkrævningerne yderligere sagsidentifikation som f.eks. journalnummer eller matrikelnummer når klagen med en vis tydelighed indeholder sådanne oplysninger. Ombudsmanden mente desuden ikke at der i den konkrete sag var tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at Naturklagenævnet ikke havde påført gebyropkrævningen til firmaet yderligere sagsidentifikation. (J. nr. 2008-1870-109)
Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 65
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En saftproducent søgte om dispensation fra reglerne om flaskepant hos Miljøstyrelsen. Producenten ønskede en pantsats på 2 kr. til sine flasker på 25 cl. Miljøstyrelsen afslog ansøgningen fordi muligheden for at benytte særlige pantsatser var udtømmende reguleret i pantbekendtgørelsens § 4, og betingelserne efter denne regel for at kunne benytte en forhøjet pantsats var ikke opfyldt. Ombudsmanden mente at pantbekendtgørelsens § 4 ikke udelukker at man kan bruge den almindelige dispensationsregel i pantbekendtgørelsens § 123, stk. 2, når der søges om dispensation fra bestemmelsen om pantsats. Det var derfor en fejl at Miljøstyrelsen ikke havde taget stilling til om der kunne gives dispensation efter pantbekendtgørelsens § 123, stk. 2. Der var dog ikke grundlag for at henstille at Miljøstyrelsen genoptog behandlingen af sagen. (J.nr. 2008-4544-113).
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget.
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En journalist klagede til ombudsmanden over at Kort & Matrikelstyrelsen og Miljøministeriet ikke havde givet ham indsigt i samtlige data om Danmarks Højdemodel. Ombudsmanden udtalte at ophavsretten viger for enhver form for aktindsigt efter lovgivningen. Det gælder også selv om myndighederne har en konkret viden om at oplysningerne eventuelt vil blive brugt på en retsstridig måde. Ved aktindsigt kan myndighederne eventuelt vejlede om at den påtænkte brug kan være i strid med ophavsretlige regler. Der kunne efter ombudsmandens opfattelse endvidere ikke være tvivl om at oplysninger der indgår i Danmarks Højdemodel, er omfattet af miljøoplysningsloven. Ombudsmanden mente ikke at myndighederne havde foretaget en konkret vurdering efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, om ”drifts- eller forretningsforhold eller lignende” sammenholdt med afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Ombudsmanden henstillede til Miljøministeriet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. (J.nr. 2008-1869-101).
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Immaterialret 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 12; Miljøbeskyttelsesloven § 2; Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 5; Miljøbeskyttelsesloven § 7; Offentlighedsloven § 13; Miljøbeskyttelsesloven § 85; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 1; Miljøbeskyttelsesloven § 10; Miljøbeskyttelsesloven § 12; Miljøbeskyttelsesloven § 14; Forvaltningsloven § 15; Offentlighedsloven § 2; Offentlighedsloven § 10; Forvaltningsloven § 12
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En advokat klagede til ombudsmanden over at Naturklagenævnet havde afkrævet ham et gebyr på 500 kr. for at tage stilling til hans indsigelser mod nævnets behandling af en klage. Ombudsmanden mente at Naturklagenævnet havde tilstrækkelig hjemmel til at opkræve gebyr. Ombudsmanden bemærkede at Naturklagenævnet uanset dette fortsat havde pligt til under visse omstændigheder på eget initiativ at genoptage behandlingen af en sag. Se i øvrigt ombudsmandens j.nr. 2004-4007-109, optaget i denne beretning som sag nr. 8-3. (J.nr. 2005-3841-109). FOB 2007 8-4 FOB 2007.267
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Almindelige emner 1.2 - Motiver; Almindelige emner 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Planloven § 54; Naturbeskyttelsesloven § 40; Naturbeskyttelsesloven § 60; Naturbeskyttelsesloven § 60 a; Planloven § 47; Naturbeskyttelsesloven § 19 d; Naturbeskyttelsesloven § 4; Naturbeskyttelsesloven § 12; Naturbeskyttelsesloven § 14 a; Naturbeskyttelsesloven § 75
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en e-mail som miljøministeren havde sendt til sin folketingsgruppe. E-mailen indeholdt ministerens kommentarer til en sag som var blevet overført fra Miljøministeriet til Justitsministeriet fordi der kunne være tvivl om miljøministerens habilitet. Miljøministeriet afslog aktindsigt i e-mailen og henviste i den forbindelse til at e-mailen var privat og dermed ikke en del af den offentlige forvaltnings virksomhed. Journalisten klagede til ombudsmanden over afslaget. Ombudsmanden udtalte at miljøministeren, som andre der virker i den offentlige forvaltning, naturligvis som privatperson kunne kommentere en sag hun havde været involveret i under sit virke som minister. Da mailens indhold havde en klar tilknytning til en sag i ministeriet og til ministerens rolle som minister, var der efter ombudsmandens opfattelse dog en vis formodning for at e-mailen måtte anses for en aktivitet inden for den offentlige forvaltning. Denne formodning kunne svækkes eller afkræftes af andre omstændigheder i sagen. Det fremgik ikke af mailen i hvilken rolle ministeren havde udarbejdet den. Det var f.eks. ikke angivet at den var udarbejdet af hende i rollen som minister. Det var heller ikke angivet at mailen var udarbejdet i anden egenskab, f.eks. som medlem af folketingsgruppen. I overensstemmelse med formodningen måtte mailen under disse omstændighede
Emne: Statsforfatningsret 2.2 - Andre statsorganer; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 1; Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 24
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En nabo til en flugtskydebane klagede over at han i forbindelse med kommunens sag om miljøgodkendelse af skydebanen ikke var blevet anset for part. Det fremgik af sagen at kommunen havde naboorienteret 233 omboende om sagens behandling, og at der var mange der blev berørt af støjen fra skydebanen. Naboen og 5 andre omboende lå enkeltvis og isoleret rundt om skydebanen, og naboen og disse 5 andre ville ifølge støjmålinger alle blive ramt af det højeste støjniveau. Uanset at dette støjniveau lå inden for det tilladte for nye skydebaner, mente ombudsmanden at det høje støjniveau adskilte disse 6 omboende fra det meget store antal af øvrige omboende der efter det oplyste blev berørt i mindre grad. På grund af den omfattende og intense støjpåvirkning var det ombudsmandens opfattelse at naboens interesse i sagen var tilstrækkelig væsentlig og individuel til at anse ham for part i forvaltningslovens forstand. At afstanden mellem skydebanen og naboens bolig var ca. 500 meter, kunne ikke føre til et andet resultat. (J.nr. 2002-0617-110). FOB 2004 8-3 FOB 2004.274
Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 21; Miljøbeskyttelsesloven § 98; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 11; Forvaltningsloven § 12
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Miljøministeren havde ved sin tiltræden som minister orlov fra en stilling som viceskoleinspektør ved en folkeskole. Han optjente pensionsanciennitet under sin orlov. Gennem presseomtale blev ombudsmanden opmærksom på at den skole ministeren havde orlov fra, havde planer om etablering af en økobase, og at ministeren havde medvirket ved en beslutning om tildeling af midler fra en naturpulje til skolens projekt. Herudover havde miljøministeren medvirket ved beslutningen om Miljøministeriets erhvervelse af en ejendom til skovrejsning og efterfølgende udlejning af bygningen på ejendommen til bl.a. den kommune som skolen hørte under, til brug for etableringen af økobasen. Beslutningen var truffet mod embedsmændenes indstilling om efterfølgende at frasælge bygningen på ejendommen således at midlerne herfra kunne anvendes til andre skovrejsningsprojekter. Herudover var beslutningen om erhvervelse angiveligt ikke i overensstemmelse med normal praksis om lokal medfinansiering. Ombudsmanden optog sagen til behandling af egen drift. Ombudsmanden udtalte at der i de konkrete sager om tildeling af midler fra puljen til skolen og i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen forelå sådanne omstændigheder som burde have givet miljøministeren anledning til at undergive spørgsmålet om sin mulige inhabilitet nærmere overvejelse og til at træffe foranstaltninger til afklaring eller afværgelse hera
Emne: Forvaltningsret 1114.1 - Speciel habilitet; Statsforfatningsret 2.2 - Andre statsorganer; Ansættelses- og arbejdsret 1.3 - Pension; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 6
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
En kommune K besluttede at sælge to skovarealer til et anpartsselskab. I forbindelse hermed opstod der spørgsmål om, hvorvidt en lov fra 1866 om udmarksjorder samt vedtægter vedrørende de to skovarealer fastsat i henhold til loven stadig var gældende. Skov- og Naturstyrelsen (SNS) gav udtryk for, at 1866-loven måtte antages at være bortfaldet ved desvetudo. SNS havde ingen indvendinger mod K's salg af skovarealerne. A klagede over SNS' opfattelse til ombudsmanden. Ombudsmanden gav en kort redegørelse for, under hvilke betingelser en retsregel må antages at være bortfaldet ved desvetudo. Efter ombudsmandens vurdering var der ikke grundlag for at antage, at der længe og i almindelighed var handlet i strid med loven. Hermed var den første betingelse for at anse loven for bortfaldet ikke opfyldt. Loven måtte derfor ifølge ombudsmanden antages stadig at være gældende. Ombudsmanden henstillede til SNS at genoptage sagen til fornyet behandling. (J. nr. 1991-646-143). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål; Landbrug m.v. 5 - Skove og skovbrug.
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
A klagede over, at Miljøstyrelsen (M) havde stadfæstet et påbud fra Miljøkontrollen i K Kommune om opgravning af en olietank. Påbudet byggede på en konstateret olieforurening og K's antagelse om, at årsagen var, at A's olietank var utæt. Myndighederne henviste som hjemmel for påbudet til olietankbekendtgørelsens § 16, stk. 3, hvis anvendelse forudsætter, at tanken er utæt. A påstod bl.a. med henvisning til en foretaget trykprøve, at tanken var tæt. Under sagens videre forløb og dens indbringelse for ombudsmanden blev det afklaret, at der ikke var sikkert grundlag for at antage, at tanken var utæt. Da hjemlen i olietankbekendtgørelsens § 16, stk. 3, herefter ikke kunne anvendes, henviste M i stedet til § 16, stk. 4. Ombudsmanden fandt ikke at kunne kritisere M's opfattelse, hvorefter påbudet havde hjemmel i bekendtgørelsens § 16, stk. 4. Ombudsmanden fandt det imidlertid meget beklageligt, at M først efter at have haft sagen forelagt for 4. gang - og først efter ombudsmandens udtrykkelige opfordring hertil - fik klargjort det hjemmelsmæssige grundlag for afgørelsen. Uklarheden havde bl.a. medført en langvarig brevveksling med A og hans advokat om irrelevante forhold og havde forringet A's mulighed for at forsvare sig over for den trufne afgørelse. (J. nr. 1990-626-11). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 112.1 - Sagens oplysning; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Miljøret 1.3 - Forurening, se også Veje og vand 2.2; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
A ansøgte Miljøstyrelsen om tilskud til et genanvendelsesprojekt. Ansøgningen blev efter nogle telefonsamtaler sat i bero på indsendelse af yderligere oplysninger om projektet. Da styrelsen ikke modtog oplysningerne, anså styrelsen ansøgningen for bortfaldet. A protesterede og hævdede, at han ikke under telefonsamtalen var blevet gjort bekendt med, at yderligere oplysninger var en forudsætning for, at ansøgningen kunne behandles. Miljøstyrelsen havde ikke taget notat om telefonsamtalerne og deres indhold. Ombudsmanden udtalte, at offentlighedslovens § 6, stk. 1, må ses som udslag af en almindelig retsgrundsætning om, at offentlige myndigheder har pligt til at gøre notat om alle væsentlige ekspeditioner i en sag - herunder telefonsamtaler, som ikke fremgår af brevvekslingen i sagen eller af sagens øvrige dokumenter. Notatpligten er en forudsætning for gennemførelse af retten til aktindsigt, men er normalt også forudsætningen for en effektiv kontrol med, om myndigheden har handlet korrekt. (J. nr. 1988-1148-11). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 11.2 - Sagens oplysning, tavshedspligt, offentlighed; Miljøret 1.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 6
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Miljøstyrelsen stadfæstede en kommunes påbud om en ejendoms tilslutning til et vandværk, men med rettelse af hjemmelsgrundlaget. Udtalt, at jeg fandt det meget beklageligt, at ejeren ikke - som han havde bægæret -fik adgang til at kommentere sagen, som den forelå for Miljøstyrelsen. (J. nr. 1988-247-11).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 11; Forvaltningsloven § 21
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Fundet, at ejeren af en fredet ejendom - uanset at han ikke var klageberettiget - måtte anses for part i Overfredningsnævnets behandling af en klage over, at fredningsnævnet havde givet dispensation fra fredningsvilkårene til, at der blev ført en naturgasledning over ejendommen. (J. nr. 1987-534-142).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 9
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling af en sag vedrørende H. Lundbeck A/S. Det skyldtes, at medlemmet i en periode under sagens behandling måtte regne med muligheden for, at Lundbeck ville købe aktiemajoriteten i Ferrosan. Under disse omstændigheder var det pågældende medlem forpligtet til at underrette nævnet om sin tilknytning til Ferrosan (jf. forvaltningslovens § 6, stk. 1), også uanset om der efter omstændighederne ikke forelå inhabilitet. (J. nr. 1987-134-11).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 6; Miljøbeskyttelsesloven § 77; Forvaltningsloven § 3
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Kritiseret levnedsmiddelstyrelsens behandling af en sag om forbud mod videreforhandling af et slankemiddel. Forbudet var meddelt på grundlag af levnedsmiddellovens § 23 om vildledende produktoplysninger. De kritiserede forhold drejede sig bl.a. om undladt partshøring, om tilsidesættelse af reglen i offentlighedslovens § 11 (nu forvaltningslovens § 11) og om styrelsens stillingtagen til klage over realitetsafgørelsen, inden der forelå en endelig administrativ afgørelse vedrørende klagen over sagsbehandlingen. Henstillet til levnedsmiddelstyrelsen at tilbagekalde en overfor anklagemyndigheden fremsat begæring om tiltalerejsning. (J. nr. 1986-989-11).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Forvaltningsloven § 11; Offentlighedsloven § 12; Forvaltningsloven § 7; Retsplejeloven § 749
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for kritik af miljøministerens svar på en klage over den måde, hvorpå en medarbejder fra levnedsmiddelstyrelsen havde udtalt sig i et indslag i TV-avisen. I den forbindelse anførte ombudsmanden nogle almindelige synspunkter om administrative myndigheders ansvar for udtalelser fremsat til brug for radio- og TV-udsendelser. (J. nr. 1986-265-10).
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Miljøstyrelsen afslog under henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at udlevere oplysninger om navne og mængde på nogle kemiske stoffer, der var omfattet af en tilladelse til udledning af processpildevand. Udtalt, at afslag på aktindsigt efter denne bestemmelse, under henvisning til at hemmeligholdelse er af væsentlig økonomisk betydning, måtte forudsætte en konkret vurdering af risikoen for skadevirkninger ved oplysningernes offentliggørelse. På det foreliggende grundlag ikke anset det for godtgjort, at miljøstyrelsens afgørelse var truffet efter en konkret vurdering som forudsat i offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Henstillet til miljøstyrelsen at undergive begæringen om aktindsigt en fornyet overvejelse. (J. nr. 1983-408-11).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 2
Miljøministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Rettet henvendelse til miljøstyrelsen og anmodet om oplysning om, hvorvidt presseomtale af to kommunale aktindsigtssager havde givet eller gav styrelsen anledning til at foretage noget, idet der ifølge presseomtalen blev opkrævet for stor betaling for fotokopier af akter, som blev udleveret i henhold til offentlighedsloven. (J. nr. 1983-1142-11).