Myndigheder og nævn

Nyt fra myndigheder og nævn

Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.

Kilder: Retsinformation og Nævnenes Hus. Opdateres automatisk hver dag.
2 dokumenter
Miljøministeriet · AfgørelseByggeri og entreprise

Afgørelse om byggeri truffet efter lokalplan og ikke efter landzoneregler

En kommune havde givet landzonetilladelse til et byggeri, men havde med henvisning til en lokalplan for området afslået at tillade at byggeriet blev udført på en bestemt måde. Naturklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet opfattede kommunens afgørelse som en landzonetilladelse på vilkår om at byggeriet ikke blev udført i den ansøgte udformning. Ombudsmanden rejste i en foreløbig redegørelse tvivl om hvorvidt Naturklagenævnet havde ret i at der med afslaget på den ønskede udformning af byggeriet var tale om vilkår for en landzonetilladelse, og mente at det var kritisabelt at nævnet uden nærmere forklaring havde lagt dette til grund. Meget tydede ifølge ombudsmanden på at kommunen mente at den havde givet en landzonetilladelse uden vilkår, men at der var givet afslag på dispensation fra lokalplanen til den ansøgte udformning af byggeriet. Naturklagenævnet genoptog sagen og erklærede sig enig med ombudsmanden. Nævnet mente i sin nye afgørelse ikke at der var hjemmel i lokalplanen for kommunen til at modsætte sig at byggeriet blev udført i den ansøgte udformning, og den ansøgte udformning af byggeriet var derfor umiddelbart tilladt efter lokalplanens bestemmelser. (J.nr. 2006-0090-122). FOB 2007 8-2 FOB 2007.238 Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Miljøret 1.1 - Planlovgivning; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget. Henvisninger: Planloven § 35; Planloven § 58; Planloven § 55; Forvaltningsloven § 22; Ombudsmandsloven § 20

28. juni 2007Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Miljøministeriet · AfgørelseByggeri og entreprise

Afslag på opførelse af svinestald. Hjemmel. Begrundelse. Klagevejledning

En landmand anmeldte opførelse af en svinestald til en kommune. Kommunen afslog at godkende byggeriet fordi afstanden fra stalden til et planlagt boligområde var under 300 m. Ombudsmanden udtalte at hverken en regionplan eller et forslag til kommuneplan kunne udgøre tilstrækkelig hjemmel for afslaget. Hertil krævedes en endelig vedtaget kommuneplan, og en sådan forelå først efter at afslaget var givet. Da den endelige kommuneplan imidlertid blev vedtaget samme dag som afslaget blev givet, foretog ombudsmanden sig efter omstændighederne ikke mere i sagen. Ombudsmanden udtalte endvidere at både kommunens begrundelse for afslaget og kommunens klagevejledning var mangelfulde. Desuden havde Skov- og Naturstyrelsen ikke orienteret landmanden tilstrækkeligt om sagens behandling. (J.nr. 2003-2721- 110). FOB 2004 8-2 FOB 2004.262 Emne: Miljøret 21.1 - Opførelse og indretning; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Miljøret 1.3 - Forurening, se også Veje og vand 2.2; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning. Henvisninger: Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25

1. januar 2004Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗