Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Klager fik efter fødslen konstateret både cystocele og rektocele. Da forsikringsselskabet bl.a.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Kvinden havde under fødslen forstuvet sit haleben og pådraget sig en 3a bristning. Da forsikringsselskabet bl.a.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække den skade, som kvinden havde pådraget sig under fødslen af sit barn, hvor kvinden havde forskubbet sit SI-led. Da forsikringsselskabet bl.a.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel. Kvinden forstuvede sit haleben under fødslen, og fik efterfølgende en diskusprolaps. Forsikringsselskabet afslog, at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig i forbindelse med graviditet og fødsel. Kvinden fik efter fødslen konstateret nedsunket underliv. Kvinden klagede både over et afslag den 22. oktober 2021 og den 24. marts 2022.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig i forbindelse med graviditet og fødsel. Kvinden fik efter fødslen konstateret nedsunket underliv.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Kvinden pådrog sig i forbindelse med fødslen en grad 2 bristning. Forinden var der blevet anlagt et klip (episiotomi).
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Kvinden pådrog sig i forbindelse med fødslen en grad 4 bristning. Fødslen skete ved anvendelse af CUP forløsning.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække hendes graviditetsbetingede behandlingsudgifter. Kvinden havde oplyst, at hun telefonisk fik afslag på forsikringsdækning med den begrundelse, at skader forbundet med graviditet var undtaget forsikringsdækning, samt at fysiske behandlinger ikke var dækket under hendes behandl …
En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han ikke var blevet oprettet på kommunens sundhedsplejehjemmeside, mens mandens hustru var blevet oprettet.
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med arbejdsgiverens beklædningsregler for de ansatte. Manden havde oplyst, at han mundtligt havde fået oplyst af sin arbejdsgiver, at de mandlige ansatte skulle bære lange bukser og lukkede sko, mens de kvindelige ansatte også måtte bære kjoler og nederdele samt åbne s …
En mand (klager), der var diagnosticeret med kronisk udmatningssyndrom, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sit fleksjob hos arbejdsgiveren. Udover kronisk udmatningssyndrom led manden af generaliseret angst forbundet til hjertekarsygdom.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som faglærer. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at følgerne af kvindens psykiske lidelse på afskedigelsestidspunktet hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Morbus Sjögren syndrom, og led af vedvarende smerter og kronisk træthed, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk assistent.
En kvinde (klager), der er muslim, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af religion eller tro, fordi klager var blevet afskediget fra sin stilling som audiolog på grund af, at hun ikke efterlevede indklagedes uniformeringskrav.
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun ankom og steg sent på en af virksomhedens (indklagede) busser. Klager ankom til en af indklagedes busser, efter at bussens døre var blevet lukket, hvorefter chaufføren åbnede dørene for klager. Klager havde for nævnet fremlagt en video af en del af episoden i bussen.
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden var blevet afskediget, efter hun vendte tilbage fra orlov. Kvinden afviklede orlov efter barselslovens §§ 6-11 indtil den 3. april 2022. I forlængelse af orloven afholdt hun ferie og vendte den 19.
En mand (klager), der lider af en lettere autisme spektrum forstyrrelse, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som pædagog. Mandens lidelse fremgik af en psykologerklæring fra juli 2012.
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af hendes klage over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af den 20. maj 2020 afvist at behandle klagen, fordi kvinden havde udvist retsfortabende passivitet.
En kvinde (klager), der som følge af en hjernerystelse havde kognitive udfordringer, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som lærer. Afskedigelsen var begrundet i kvindens fravær og usikkerheden omkring hendes tilbagevenden til arbejdet.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD og fibromyalgi, klagede over hospital A og hospital B i samme region (indklagede). Kvinden mente, at hospital A og hospital B havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hospital A og hospital B havde afvist klagers servicehund.
En kvinde (klager), der bl.a. havde pådraget sig bækkenringsfraktur, klagede over sin tidligere arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi klager var blevet afskediget. Nævnet vurderede, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handica …
En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede). Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler. Kriminalforsorgen oplyste, at der var planlagt et pilotforløb om forældregruppesamtaler for de kvindelige indsatte, men at dette blev aflyst på grund af Covid-19-nedlukningen.
En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede). Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler. Kriminalforsorgen var, på trods af flere opfordringer hertil, ikke kommet med bemærkninger til klagen.
En bulgarsk mand (klager), der var diagnosticeret med leukæmi, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med, at han blev afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling …
En kvinde (klager), der blev født i 1962, klagede over sit pensionsselskab (indklagede). Kvinden mente, at pensionsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af alder i forbindelse med, at hendes invalidesumsforsikring udløb, da hun blev 62 år. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at invalidesumsforsikringen havde karakter af en social sikringsordning, som faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
En kvinde (klager) klagede over et realkreditinstitut (indklagede). Kvinden mente, at realkreditinstituttet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at realkreditinstituttet anså kvinden som eneste debitor på lånet. Det var nævnets vurdering, at kvinden ikke med det fremlagte havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at realkreditinstituttet anså klager som eneste …
En mand (klager) klagede over et forsikringsselskab (indklagede). Manden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi han fik afslag på forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne. Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning for …
En mand (klager), der havde multipel progressiv sklerose, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen gav klager afslag på at medbringe sin BPA-hjælper under ferie uden for Danmark. Efter oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at klagen alene drejede sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
En mand (klager), der havde nedsat gangfunktion, klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi klager skulle anvende en fysisk parkeringstilladelse ved vederlagsfri brug af virksomhedens parkeringsplads.