Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager), der holdt delvis barsel ved at holde fri om fredagen, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet havde givet hende afslag på at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Fødslen skete ved anvendelse af cup forløsning og anlæggelse af klip.
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget efter at have fremsat ønske om fravær efter barselsloven. Manden havde ikke varslet orlov inden 6 uger efter barnets fødsel. Det var derfor den delte bevisbyrde, der fandt anvendelse.
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling under sin partners graviditet. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderede nævnet, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at arbejdsgiveren traf beslutningen om at afskedige manden, før manden orienterede arbejdsgi …
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling efter at have oplyst om ønske om barsel. Da manden ikke inden for seks uger efter barnets fødsel havde oplyst arbejdsgiveren om det præcise tidspunkt for fraværets begyndelse, var det den delte bevisbyrde, der fandt anvendel …
En far klagede på vegne af sin søn (klager), der var diagnosticeret med ADHD og atypisk autisme, over en friskole (indklagede). Faren mente, at friskolen havde forskelsbehandlet sønnen på grund af handicap i forbindelse med, at sønnen blev udskrevet af friskolen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at sønnen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
En mand (klager), der var diagnosticeret med emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv og bordeline type samt PTSD, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden skulle møde fysisk op til opfølgningssamtale i forbindelse med sin sygedagpengesag hos kommunens jobcenter.
En mand (klager), der er af iransk oprindelse, klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk og national oprindelse i forbindelse med, at manden ikke blev ansat hos virksomheden. Manden var i virksomhedspraktik hos virksomheden fra den 10. juli 2023 til og med den 23. juli 2023.
En mand (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom, klagede over en uddannelsesinstitution (indklagede). Manden mente, at uddannelsesinstitutionen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev optaget på en kandidatuddannelse. I 2005 påbegyndte manden en bacheloruddannelse hos uddannelsesinstitutionen.
En mand (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom, anmodede om genoptagelse af sin klage over en myndighed (indklagede). Klagen vedrørte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at myndigheden havde truffet afgørelse i en sag, hvor manden havde klaget over, at en uddannelsesinstitution havde givet manden afslag på optagelse på en kandidatuddannelse.
En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, alder og etnisk oprindelse i forbindelse med kommunens stillingsopslag og i forbindelse med, at manden fik afslag på ansættelse hos kommunen.
En kvinde (klager) klagede over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på sine ansøgninger om ydernummer. Myndigheden behandler ansøgninger og træffer afgørelser om ydernumre til blandt andet selvstændige psykologer, og omfattes således af forbuddet mod forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.
En kvinde (klager), der kom fra Sverige, klagede over et universitet (indklagede). Kvinden mente, at universitet havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse eller national oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på dispensation til yderligere eksamensforsøg.
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap og etnisk oprindelse i forbindelse med myndigheds (indklagede) afslag på familiesammenføring. Ved den tidligere afgørelse fastslog Ligebehandlingsnævnet, at klagen alene angik anvendelse og fortolkning af regler i udlændingeloven, og nævnet afviste klagen.
En kvinde (klager), som er belarusisk statsborger, klagede over forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på at få oprettet en indlånskonto hos en bank (indklagede). Banken begrundede afslaget i, at kvinden havde oplyst, at hun forventede at foretage overførsler til Belarus og Rusland.
En kvinde (klager), der er fra Filippinerne, klagede over en kommunes (indklagede) sagsbehandling. Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af national og etnisk oprindelse, fordi kommunen havde givet kvinden afslag på tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven. Kommunen omgjorde senere sin afgørelse, fordi de havde overset, at klager var omfattet af regler vedrørende EU-borgere.
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev bortvist fra sin stilling hos sin arbejdsgiver. Manden havde oplyst, at han havde et fysisk og følelsesmæssigt forhold til en 15-årig ungarbejder, som også arbejdede for arbejdsgiveren.
En kvinde (klager) klagede over en tandlægeklinik (indklagede). Kvinden mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse og/eller hudfarve i forbindelse, med at hun ikke selv kunne vælge den tandlæge, som hun ønskede at blive behandlet af. Klager oplyste for nævnet, at hun ikke vidste om hun blev behandlet dårligere, fordi hun var kommunepatient, eller om det var fordi hun var mørk i huden.
En kvinde (klager), som var diagnosticeret med infantil autisme, klagede over et gymnasium (indklagede). Kvinden mente, at gymnasiet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med uddannelsesforløbet. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i skolen på lige vilkår med andre, hvorved hun havde et handicap i fo …
En mand (klager), der kom fra Iran, klagede over en kommunes (indklagede) afgørelse om tvangsanbringelse af mandens tre børn. Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af race og etnisk oprindelse, fordi kommunen i en børnefaglig undersøgelse blandt andet havde henvist til, at manden var afvist iransk asylsansøger.
En mand (klager), som er dansk statsborger, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en arbejdsgiver (indklagede), som havde slået et stillingsopslag op, hvor de søgte en ”kinesisk kok”. Manden oplyste nævnet, at han havde haft en telefonisk samtale med arbejdsgiveren, hvor arbejdsgiveren havde sagt, at de kun søgte folk ”med kinesisk ophav” til stillingen.
En kvinde (klager), der havde senfølger efter COVID-19, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen havde afskediget kvinden fra sin stilling som lærer. Ligebehandlingsnævnet vurderede på baggrund af sagens lægelige dokumenter, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med covid-19 senfølger, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 27. oktober 2021 afskedigede klager fra sin stilling som social- og sundhedshjælper. Den 21.
En mand (klager), der blev født i 1978, klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at virksomheden i et stillingsopslag søgte en medarbejder, der ”kan være nyuddannet med interesse for området eller have et par års erfaring”.
En mand (klager), der var diagnosticeret med angst, astma og KOL, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden blev bortvist fra sin stilling som chauffør. Bortvisningen var begrundet i, at manden, efter at have modtaget en mundtlig advarsel for ikke at have mundbind på, efterfølgende kørte uden mundbind på.
En kvinde (klager), der kom fra Tyrkiet, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun blev udsat for chikane, da en medarbejder tiltalte hende ”shish kebab”. Kvinden mente også, at afskedigelsen kort efter, at arbejdsgiver blev gjort bekendt med chikanen var forskelsbehandling.
En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede). Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler. Kriminalforsorgen oplyste, at Covid-19-nedlukningen varede fra den 23. januar 2020 til og med den 7.
En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede). Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler. Kriminalforsorgen oplyste, at Covid-19-nedlukningen varede fra den 23. januar 2020 til og med den 7.
En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede). Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler. Kriminalforsorgen oplyste, at der var planlagt et pilotforløb om forældregruppesamtaler for de kvindelige indsatte, men at dette blev aflyst på grund af Covid-19-nedlukningen.
En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede). Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler. Kriminalforsorgen oplyste, at der var planlagt et pilotforløb om forældregruppesamtaler for de kvindelige indsatte, men at dette blev aflyst på grund af Covid-19-nedlukningen.