7 dokumenterKommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
Et skadesløsbrev udstedt til Roskilde Kommune til sikkerhed for indefrosne ejendomsskatter var tinglyst på en ejendoms førsteprioritet. Dette hindrede umiddelbart ejeren i at optage et nyt realkreditlån med lavere rente. Borgeren anmodede Roskilde Kommune om at rykke sit skadesløsbrev på ejendommen ned i prioritetsstillingen efter § 4, stk. 3, 2. pkt., i grundskyldslåneloven. Efter bestemmelsen kan en kommune efter låntagerens anmodning tillade, at et skadesløsbrev rykkes tilbage i prioritet. Kommunen afslog imidlertid at rykke skadesløsbrevet og henviste til, at kommunen i 2009 havde truffet en generel beslutning om aldrig at meddele rykningstilsagn efter den pågældende bestemmelse. Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at kommunen ikke gav rykningstilsagn i en sag som borgerens, hvor formålet med at opnå rykningstilsagn (alene) var at optage et nyt realkreditlån med en lavere rente. Samtidig fandt ombudsmanden, at kommunen ikke helt kunne afskære skønnet efter § 4, stk. 3, 2. pkt., i grundskyldslåneloven og afslå anmodninger om rykning alene med henvisning til kommunens generelle beslutning. Eftersom kommunen alene havde begrundet sit afslag over for borgeren ved at henvise til den generelle beslutning, henstillede ombudsmanden til kommunen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse over for borgeren. Ombudsmanden henstillede også, at kommunen ændrede sin generelle beslutning
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Pant og tilbageholdsret 21.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 123.9 - Andre spørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
En kommune skrev på sin hjemmeside, at borgere, der ønskede at klage over en parkeringsafgift, skulle benytte kommunens digitale selvbetjeningsløsning. Ombudsmanden fandt det beklageligt, at kommunen havde skrevet dette på sin hjemmeside. Der er nemlig ikke i lovgivningen hjemmel til at kræve, at borgere, der ønsker at klage over en pålagt parkeringsafgift, skal anvende en digital selvbetjeningsløsning. Derudover udtalte ombudsmanden, at den vejledning, som myndighederne giver til borgerne om digitale selvbetjeningsløsninger, ikke må fremstå på en måde, der giver borgerne indtryk af, at det er obligatorisk at anvende en selvbetjeningsløsning, som det i virkeligheden er frivilligt at anvende. (Sag nr. 15/00473)
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning til ejendomsbeskatningslovens § 30 A og bekendtgørelsen om kommunernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private. Ombudsmanden indhentede en udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministeriet mente ud fra en formålsfortolkning af ejendomsbeskatningslovens § 30 A og den tilhørende bekendtgørelse ikke, at der var hjemmel til at opkræve gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebilletten. Formålet med reglerne havde været at kompensere kommunerne for det administrative arbejde, der lå i at udfylde skemaer med en række oplysninger om fast ejendom – typisk i forbindelse med ejendomshandler. Den administrative byrde i at udlevere en kopi af ejendomsskattebilletten var væsentlig mindre. Kommunens udlevering af kopier var efter ministeriets opfattelse i stedet reguleret af offentlighedsloven og de gebyrregler, som var fastsat med hjemmel i offentlighedsloven. Ombudsmanden var enig i Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse. Han pegede desuden på, at anvendelsen af offentlighedsloven (eller forvaltningsloven) og de gebyrregler, som er fastsat i medfør af de to love, også underbygges af, at retten til aktindsigt efter disse regler omfatter dokumenter, der eksisterer på det tidspunkt, hvor man beder om aktindsig
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Retsplejeloven § 562; Retsplejeloven § 569
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden modtog en klage fra en bilist. Bilisten havde fået pålagt en parkeringsafgift. Bilisten klagede til Center for Parkering og anmodede i den forbindelse om aktindsigt i parkeringsvagternes vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter. Bilisten fik delvist afslag på aktindsigt og klagede til ombudsmanden. Det delvise afslag på aktindsigt blev navnlig begrundet med hensynet til det offentliges kontrolvirksomhed og retshåndhævelseshensyn (offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3 og nr. 4). Center for Parkering gjorde bl.a. gældende at hvis vejledningen blev udleveret i sin helhed, kunne bilisterne spekulere i at overholde vejledningen frem for færdselslovens parkeringsbestemmelser, og at den almindelige respekt for færdselslovens regler derfor ville forringes. Ombudsmanden mente ikke vejledningen indeholdt oplysninger der kunne begrunde undtagelse fra aktindsigt af de af Center for Parkering oplyste grunde. Ombudsmanden henstillede derfor til Center for Parkering at genoptage aktindsigtssagen. (J.nr. 2009-4045-601).
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 13; Færdselsloven § 121; Offentlighedsloven § 8; Forvaltningsloven § 7; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 6; Færdselsloven § 29
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
En medarbejder i en kommune klagede over at hun var blevet tildelt en tjenstlig advarsel af kommunen. Begrundelsen for advarslen var at medarbejderen uden saglig grund havde indhentet oplysninger om kommunens arbejdsmarkedschef og dennes familie i et kommunalt register som indeholdt fortrolige oplysninger til brug for ligningen af skatteborgerne i kommunen. Advarslen blev endvidere begrundet i at medarbejderen havde videregivet anonymiserede oplysninger i en social sag til sin fagforening. Ombudsmanden udtalte at kommunen ikke kunne betragte medarbejderens videregivelse af anonymiserede oplysninger fra en social sag til sin fagforening som en tjenesteforseelse eller på anden måde kritisabelt. Videregivelsen af oplysningerne kunne dermed heller ikke berettige kommunen til at give en advarsel. Ombudsmanden havde derimod ikke grundlag for at kritisere at kommunen mente at medarbejderen handlede pligtstridigt ved at indhente oplysninger i registret om arbejdsmarkedschefen og dennes familie. På den baggrund henstillede ombudsmanden til kommunen at genoptage sagen med henblik på at overveje om det forhold at medarbejderen søgte oplysninger om arbejdsmarkedschefen og dennes familie i registret, i sig selv var af en sådan grovhed at det kunne give anledning til at meddele medarbejderen en advarsel. Ombudsmanden skrev samtidig til kommunen at den i forbindelse med sin genoptagelse af sa
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 24.1 - Tilsidesættelse af arbejdsinstrukser; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Ansættelses- og arbejdsret 24.9 - Andet; Strafferet 25.5 - Embedsforbrydelser; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
A klagede over en afgørelse fra en told- og skatteregion (TSR) om en kommunes (K's) inddrivelse af restskat m.v. Ved afgørelsen fandt TSR ikke at en aftale, som A havde indgået med K, indebar en akkord om eftergivelse af restskat og forfaldne morarenter. A klagede endvidere over at det ikke fra skattemyndighederne var muligt at få en klar og tydelig opgørelse af hans restskat m.v. Ombudsmanden fandt at det måtte anses for tvivlsomt, om K havde accepteret et tilbud fra A om en akkord. Da en sådan aftale i givet fald også ville være i strid med skattelovgivningens kompetencebestemmelser, idet det er TSR der har kompetencen til eftergivelse af skatter, fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere TSR's afgørelse. Ombudsmanden fandt det imidlertid uheldigt at K ikke havde gjort det klart for A, at hans tilbud om akkord ikke kunne accepteres. Ombudsmanden udtalte videre at han fandt det afgørende nødvendigt at en skatteyder, som er i restance, forelægges en klar, entydig og overskuelig dokumentation for den opgjorte restance. En ubearbejdet og ukommenteret EDB-udskrift, som Told- og Skattestyrelsen havde fremsendt til A, opfyldte ikke disse krav. Ombudsmanden fandt en sådan form for dokumentation uheldig og utilfredsstillende, idet en skatteyder normalt ikke uden vejledning og forklaring er i stand til at forstå udskriftens oplysninger. Ombudsmanden henstillede til K at udarbej
Emne: Skatter 9.1 - Ejendomsskat; Forvaltningsret 111.3 - Kompetence (herunder delegation); Forvaltningsret 1146.9 - Andre formkrav.
Kommunerne · AfgørelseSkat og afgifter
A ansøgte i september/oktober 1990 K Kommune om eftergivelse af hans personlige skatterestancer for indkomstårene 1980-1990. Efter at have rykket kommunen for svar modtog A en afgørelse af 19. juni 1992 for indkomstårene 1985 og 1986. Ved fornyet kontakt til kommunen blev det aftalt, at kommunen genoptog sagen for så vidt angik nogle uerholdelige restancer. Efter at A igen havde rykket kommunen for svar, og efter at A havde indgivet klage til ombudsmanden, traf kommunen afgørelse den 23. juli 1993 vedrørende indkomstårene 1982, 1983, 1984 og 1985. Ombudsmanden bemærkede, at kommunen ved de meddelte afgørelser ikke havde taget fuldt ud stilling til A's ansøgning, og at sagens behandling derfor endnu ikke var afsluttet. Ombudsmanden kritiserede sagsbehandlingstiden, der havde varet mere end 3 år, og han fandt det endvidere beklageligt, at Told- og Skattestyrelsen (TOS) ikke havde kritiseret eller fremsat bemærkninger til den del af sagsbehandlingstiden, der lå forud for primo januar 1993. Ombudsmanden kritiserede kommunen for ikke at have besvaret A's rykkerskrivelser og for ikke at have underrettet A, da behandlingen af sagen trak ud. TOS havde ikke påtalt disse forhold over for kommunen, hvilket ombudsmanden fandt beklageligt. Endvidere kritiserede ombudsmanden kommunen for ikke at have opfyldt sin notatpligt efter offentlighedslovens § 6, stk. 1, og beklagede, at TOS ikke havd
Emne: Forvaltningsret 1124.1 - Dokumentoffentlighed, se også Forvaltningsret 113.4; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 6