68 dokumenter · side 3 af 3Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
A, der var lærer på en kommuneskole, klagede over, at hun uansøgt var blevet overflyttet til en anden skole i kommunen. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere beslutningen om overflytning af A som følge af arbejdsmangel, jf. tjenestemandslovens § 12, stk. 1. Ombudsmanden fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at kommunen, da der ikke længere forelå arbejdsmangel, skønnede, at overflytningen skulle opretholdes. Ombudsmanden anså ikke beslutningen om overflytning for en afgørelse i forvaltningslovens forstand og dermed omfattet af forvaltningslovens partshøringsbestemmelser. Uanset dette fandt ombudsmanden, at det havde været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik, at A - inden beslutningen om overflytningen blev truffet - var blevet underrettet om, at hun var blandt dem, kommunen overvejede at flytte, og at hun samtidig havde fået lejlighed til at udtale sig herom. (J. nr. 1992-925-812). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1133.1 - Ulovbestemt; Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 2.3 - Undervisning og forskning (herunder skoler).
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 12
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
A, der var langtidsledig, var blevet ansat midlertidigt som kontorassistent i en kommune (K). A havde problemer med at få institutionsplads til sit ældste barn og beskyldte i den forbindelse i en artikel i den lokale avis K for falsk reklame med hensyn til børnepasningstilbud. K afskedigede kort efter A med en begrundelse, der var formuleret således, at A's udtalelser til lokalavisen fremstod som grunden til afskedigelsen. I en redegørelse til ombudsmanden oplyste K imidlertid, at A's udtalelser ikke var indgået ved beslutningen om afskedigelsen, men at K havde lagt vægt på, at A havde givet ukorrekte oplysninger om sin arbejdssituation i forbindelse med ansøgning om institutionsplads til sine børn. Ombudsmanden fremsatte indledningvis nogle generelle bemærkninger om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden pegede dernæst på, at K ikke havde overholdt forvaltningslovens krav med hensyn til begrundelse og partshøring. Ombudsmanden fandt ikke, at A havde givet ukorrekte oplysninger og udtalte, at afskedigelsen var uberettiget. Sammenfattende var det ombudsmandens opfattelse, at K's beslutning om afskedigelse og K's fremgangsmåde i den forbindelse var stærkt kritisabel. (J. nr. 1991-1733-42). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Med henblik på at effektivisere inddrivelsen af skyldige restancer havde en kommune (K) indført en særligt iøjnefaldende inkassobil, samt markante kuverter til fremsendelse af inkassoskrivelser. På baggrund af en konkret klage besluttede ombudsmanden at behandle sagen af egen drift. Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at de kommunale pantefogeder anvendte inkassobilen i forbindelse med inddrivelsesarbejdet, idet dette efter omstændighederne kunne indebære en krænkelse af tavshedspligten. Han henstillede, at K ophørte med at anvende bilen. Fremsendelse af inkassoskrivelser i særligt mærkede kuverter fandt ombudsmanden ikke i overensstemmelse med principperne om hensynsfuld sagsbehandling, hvorfor han også fandt det rigtigst, at K ophørte med brugen af disse. I forbindelse med undersøgelsen foretog ombudsmanden en sammenligning med retsstillingen for private inkassovirksomheder. Han udtalte, at det var uheldigt, om offentlige inkassovirksomheder kunne betjene sig af metoder, som lovgivningen forbyder private at anvende. (J. nr. 1991-454-42). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Fogedret mv. 1.2 - Fremgangsmåde; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Fundet, at to pjecer fra Det Kriminalpræventive Råd, som tilsigtede at give SSP-medarbejderne i (bl.a.) Københavns Kommune en vejledning om reglerne for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, gav en noget mangelfuld vejledning. Henstillet, at borgmesteren for Magistratens 3. afdeling i København drog omsorg for, at medarbejderne modtog yderligere vejledning om disse regler. Rettet henvendelse til Det Kriminalpræventive Råd om pjecerne. (J. nr. 1987-1593-050).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 28; Ombudsmandsloven § 6
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En social- og sundhedsforvaltning havde videregivet oplysninger om en social klients diagnose til hans børns skole. Videregivelsen havde fundet sted inden forvaltningslovens ikrafttræden. Var den blevet bedømt efter forvaltningslovens regler kunne den imidlertid illustrere den vurdering, som skal finde sted, når det skal afgøres, om en oplysning om en enkeltpersons rent private forhold kan videregives efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4. Meddelt, at jeg gik udfra, at sagen ville give anledning til yderligere instruktioner af kommunens personale om forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed. (J. nr. 1987-1386-050).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 28; Ombudsmandsloven § 6
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Over for et byråd tilkendegivet nogle bemærkninger om det generelle spørgsmål om offentligt ansattes ytringsfrihed i anledning af, at kommunens ledergruppe havde udsendt et brev herom til samtlige kommunens ansatte. Udtalt, at det var uheldigt, at brevet kunne skabe en sådan usikkerhed om retstilstanden hos de enkelte medarbejdere, at medarbejderne ville være unødigt tilbageholdende med at deltage i den offentlige debat om lokalpolitiske emner. (J. nr. 1987-141-42).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Udtalt overfor De frederiksbergske huslejenævn, Østre nævn, at jeg ikke kunne anse det for foreneligt med den praksis, der havde fæstnet sig omkring rækkevidden af bestemmelserne i offentlighedslovens § 5, nr. 3 og 4, sammenholdt med § 4, at et huslejenævn med henvisning til § 5 (nr. 3 og 4) konsekvent nægtede aktindsigt i besigtigelsesrapporter udarbejdet af nævnssekretariatet - dvs. også for så vidt angik materiale, der alene indeholdt konkrete, faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Henstillet, at huslejenævnet undergav en anmodning om aktindsigt i en besigtigelsesrapport en fornyet behandling. (J. nr. 1984-1188-42).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 5; Ombudsmandsloven § 6; Offentlighedsloven § 4
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Ikke fundet grundlag for at kritisere, at indenrigsministeriet havde ophævet en afgørelse fra et tilsynsråd, der under henvisning til et kommunalbestyrelsesmedlems inhabilitet havde sat en kommunalbestyrelses beslutning om ændring af en udbygningsplan for folkeskolen og fritidsundervisningen ud af kraft. (J. nr. 1980-1369-42).
Henvisninger: Kommunestyrelsesloven § 14; Kommunestyrelsesloven § 61