68 dokumenter · side 2 af 3Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En klasselærer havde mistanke om vold mod et barn i klassen og barnets søskende, begået under samvær med deres far, og indgav derfor en alvorlig underretning til kommunen. Advokaten for børnenes mor klagede til ombudsmanden over at kommunen ikke reagerede tilstrækkeligt på baggrund af den alvorlige underretning. Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke indgav politianmeldelse i forbindelse med underretningen. Ombudsmanden udtalte at kommunen burde have rettet henvendelse til statsforvaltningen, der træffer afgørelse om samvær, og oplyst om den underretning som kommunen havde modtaget. Kommunen skulle således ikke blot have henvist børnenes mor til selv at henvende sig til statsforvaltningen og informere om underretningen. Ombudsmanden kritiserede også sagsbehandlingstiden i relation til den socialfaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 som kommunen skulle udarbejde på baggrund af underretningen. Ombudsmanden kritiserede desuden nogle forhold i forbindelse med kommunens kommunikation med morens advokat i advokatens egenskab af partsrepræsentant. (J.nr. 2010-0824-0007).
Emne: Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Strafferet 21.3 - Hensynsløs farevoldelse (§ 252, stk. 1), se også Strafferet 259.3; Forvaltningsret 25.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Serviceloven § 50; Straffeloven § 141; Serviceloven § 153; Serviceloven § 154; Forvaltningsloven § 8; Serviceloven § 52
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Ombudsmanden rettede henvendelse til en kommune på baggrund af en artikel på internettet. Af artiklen fremgik det at kommunen havde skrevet til lederne i kommunen at de ikke måtte udtale sig imod planlagte besparelser i kommunen. Det gjaldt også når de udtalte sig som privatpersoner. På baggrund af kommunens svar besluttede ombudsmanden at tage sagen op af egen drift. Ombudsmanden var enig med kommunen i at ordlyden i kommunens instruks til lederne var beklagelig. Ombudsmanden var også enig med kommunen i at det var beklageligt at instruksen berettiget havde kunnet læses som en instruks med det formål at indskrænke ytringsfriheden for lederne i kommunen. Ombudsmanden noterede sig at kommunen havde beklaget ordlyden i instruksen over for samtlige ledere og på kommunens hjemmeside. Kommunen betonede at det ikke havde været hensigten at indskrænke ytringsfriheden for hverken ledere eller medarbejdere i kommunen. (J.nr. 2010-1682-8111).
Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Grundloven § 77
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
I en sag om støjende og generende erhverv på en naboejendom klagede en borger til ombudsmanden over kommunens sagsbehandlingstid. Inden kommunens behandling havde sagen haft et langvarigt forløb, først i amtet og senere i Hovedstadens Udviklingsråd. Fra kommunen begyndte at behandle sagen, og indtil kommunen traf afgørelse, gik der over 5 år og 3 måneder. I en periode på over 3 år skete der intet i sagen. Ombudsmanden udtalte at det gav indtryk af at sagen var glemt i kommunen, og mente at kommunens sagsbehandlingstid var meget kritisabel. Ombudsmanden mente også det var beklageligt at kommunen ikke havde besvaret en rykker og heller ikke på eget initiativ havde orienteret om sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden henstillede til kommunen at overveje at fastsætte målsætninger om sagsbehandlingstiden og føre kontrol med om disse blev overholdt. (J.nr. 2010-0688-1002)
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En kommune besluttede at en borger ikke måtte møde personligt op på rådhuset. Baggrunden for forbuddet var en konkret episode hvor borgeren havde optrådt truende og råbende over for en sagsbehandler i en elevator på rådhuset. Kommunen meddelte at forbuddet mod personligt fremmøde foreløbig gjaldt i 3 år. Borgeren fik navn og telefonnummer på en kontaktperson i kommunen. Da borgerens partsrepræsentant bad om en uddybende forklaring, tilføjede kommunen at borgeren tidligere i adskillige tilfælde havde været ubehagelig og højtråbende over for forskellige medarbejdere i kommunen. Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere kommunens beslutning. Han vurderede at beslutningen om at borgeren ikke måtte møde personligt op, var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ombudsmanden mente det var beklageligt at kommunen ikke havde partshørt borgeren inden afgørelsen blev truffet. Han mente også det var beklageligt at kommunen ikke havde overholdt notatpligten i offentlighedsloven, når kommunen også inddrog tidligere konkrete episoder som grundlag for fremmødeforbuddet. Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke havde beskrevet i sin oprindelige afgørelse hvad den truende adfærd bestod i, og at kommunen først ved den senere henvendelse fra partsrepræsentanten henviste til tidligere episoder. Vedrørende afgørelsesbegrebet, se modsat sag j.nr. 2009-2756-009, der er optaget i
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En mand klagede over at kommunen ikke havde efterlevet en afgørelse fra det sociale nævn i en sag om boligsikring. Det sociale nævn havde hjemvist sagen til fornyet behandling hos kommunen. Da manden henvendte sig til ombudsmanden, var der gået 1 år og 5 måneder uden at kommunen havde foretaget sig noget i sagen. Over for ombudsmanden beklagede kommunen den lange sagsbehandlingstid og forklarede at sagsbehandlingstiden skyldtes sagsbehandlerskift og langtidssygemelding. Ombudsmanden mente ikke at sagsbehandlerskift og langtidssygemelding kunne være en acceptabel forklaring på sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden mente det var meget kritisabelt at kommunen i en periode på 1 år og 5 måneder ikke havde foretaget sig noget i sagen. Ombudsmanden mente også det var meget beklageligt at kommunen ikke havde underrettet manden om at sagen trak ud, og hvornår kommunen forventede at afslutte sagen. Ombudsmanden henstillede at kommunen overvejede om den skulle fastsætte en målsætning for sagsbehandlingstiden i denne type af sager. (J.nr. 2009-1729-000).
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Ombudsmanden kritiserede at en kommunalt ansat bibliotekar fik en irettesættelse af kommunen fordi hun havde brugt sin arbejdsmailadresse da hun sendte en e-mail til en række private venner og bekendte. E-mailen indeholdt en opfordring til at deltage i et debatmøde om bibliotekets fremtid og gjorde samtidig opmærksom på mulighederne for at deltage i debatforum på nettet, spørgeskemaundersøgelse og interview. Ombudsmanden var ikke enig med kommunen i at e-mailen kunne opfattes som sendt på vegne af kommunen, og han mente ikke at urigtige faktuelle oplysninger i e-mailen eller hensynet til myndighedens interne beslutningsproces kunne berettige irettesættelsen. Kommunen meddelte efterfølgende bibliotekaren at den tildelte irettesættelse var bortfaldet i henhold til præmisserne i min udtalelse. (J.nr. 2008-2317-812).
Emne: Forvaltningsret 1.2 - Hjemmelsspørgsmål; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En borger havde bedt om aktindsigt i en borgmesters kalender for en bestemt periode. Kommunen afslog borgerens anmodning da kommunen mente at borgeren skulle præcisere hvilke konkrete aktiviteter mv. borgeren ønskede at få indsigt i. Kommunen afviste desuden borgerens ønske om at få aktindsigt i elektronisk form. Ombudsmanden udtalte at borgmesterens kalender for en bestemt periode måtte betragtes som ét samlet dokument, og at borgeren derfor havde angivet det dokument han ønskede at få aktindsigt i. Ombudsmanden kritiserede derfor kommunens afslag på aktindsigt. Ombudsmanden udtalte desuden at det var en fejl at kommunen uden videre havde afvist borgerens ønske om at få elektronisk aktindsigt. Ombudsmanden mente at det fulgte af god forvaltningsskik at myndighederne gav aktindsigt i elektronisk form hvis det var ønsket af borgeren, hvis det ikke forsinkede aktindsigten, og hvis der ikke var konkrete omstændigheder der talte imod en elektronisk besvarelse. Kommunen burde derfor have foretaget en konkret vurdering af om der var forhold der kunne begrunde et afslag på elektronisk aktindsigt. Ombudsmanden henstillede at kommunen genoptog sagen med henblik på at kommunen foretog en ny vurdering af anmodningen om aktindsigt, og at kommunen i den forbindelse foretog en konkret vurdering af spørgsmålet om elektronisk besvarelse af anmodningen om aktindsigt. (J.nr. 2008-2266-401).
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 4; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 16; Forvaltningsloven § 16; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 22
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En folkeskoleelev blev i en undervisningstime ringet op af sin mor. Skolen tog mobiltelefonen fra eleven og beholdt den til næste dag. Det klagede drengens far over. Ombudsmanden udtalte sig generelt om rækkevidden af § 52 i den dagældende folkeskolelov. Bestemmelsen bemyndigede undervisningsministeren til at fastsætte regler om fremme af god orden i skolerne. Ombudsmanden udtalte at der var hjemmel til at fastsætte regler om elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden, herunder at inddrage elevernes mobiltelefoner i skoletiden. Men § 52 kunne ikke udstrækkes i tidsmæssig henseende til at iværksætte foranstaltninger over for eleverne der greb ind i deres fritid, altså rakte ud over skolens tilbud samme dag. Ombudsmanden mente i den konkrete sag at det var kritisabelt at skolen havde beholdt elevens mobiltelefon længere end til det tidspunkt hvor eleven havde fri den dag telefonen blev inddraget. Ombudsmanden udtalte også at skolens hidtidige politik om inddragelse af elevers mobiltelefoner generelt betragtet savnede hjemmel og i øvrigt også var i strid med proportionalitetsprincippet. Skolen ændrede under ombudsmandens behandling af sagen retningslinjer for anvendelse af mobiltelefoner, og ombudsmanden udtalte at de ændrede retningslinjer ikke gav ham anledning til bemærkninger. (J.nr. 2007-2808-710).
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 2.3 - Undervisning og forskning (herunder skoler); Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt. Der blev ikke nævnt navne, stednavne eller tidsperioder ved samtalen i bussen. I bussen sad også en pige som kendte støttepædagogen fordi hun havde været støttepædagog for pigens lillebror. Hun kunne høre samtalen og var sikker på at det var hendes lillebror der blev omtalt. Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. Ombudsmanden var uenig i kommunens opfattelse af reglerne om tavshedspligt. Han mente ikke støttepædagogen brød sin tavshedspligt ved – i anonyme vendinger – at omtale et konkret barn i et offentligt forum. Han lagde vægt på at det kun var dem der i forvejen kendte barnet og de konkrete omstændigheder der blev omtalt, der ville vide hvem barnet var. Ombudsmanden henstillede til kommunen at genoptage sagen og overveje om der var grundlag for påtalen. Kommunen skrev den 21. januar 2010 til mig at kommunen i den konkrete sag ville efterkomme henstillingen i min udtalelse, og at kommunen på den baggrund ville trække påtalen tilbage. (J.nr. 2008-3925-803).
Emne: Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt.
Henvisninger: Straffeloven § 152; Forvaltningsloven § 27; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
I forbindelse med behandlingen af en konkret sag blev ombudsmanden opmærksom på nogle breve som en advokat havde skrevet til en borger på en kommunes vegne. På baggrund af brevene rejste ombudsmanden af egen drift en sag bl.a. om i hvilket omfang kommunen kunne delegere til en advokat at varetage kommunikationen i forhold til en borger. Ombudsmanden udtalte at en offentlig myndighed, herunder en kommune, kan overlade til en privat part at varetage kommunikationen med en borger, men at der er visse væsentlige begrænsninger heri. Først og fremmest har en myndighed ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at delegere til en privat part at træffe afgørelser. En myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling er en afgørelse i forvaltningslovens forstand med den konsekvens at en kommune ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan delegere afvisningskompetence til en advokat. Der bør være fastsat klare skriftlige retningslinjer for en advokat som på en kommunes vegne varetager kommunikationen i forhold til en borger. Ombudsmanden udtalte sig også om sprogbrugen i advokatens breve til borgeren. Ombudsmanden mente at tonen overskred grænserne for god forvaltningsskik. Endelig udtalte ombudsmanden at formuleringer i advokatens breve til borgeren ikke blot lød som en opfordring til borgeren om at søge advokatbistand, men med rette kunne opfattes som et krav for at opnå s
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1146.2 - Formulering; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 1113.3 - Ekstern delegation; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 7; Ombudsmandsloven § 21; Offentlighedsloven § 6
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens udvalg udtalt over for en tv-station at udvalget havde besluttet at opsige de to medarbejdere. Medarbejderne kendte ikke udvalgets beslutning før de blev orienteret om den via pressen. Ombudsmanden tog sagen op af egen drift og bad kommunen om en udtalelse. Kommunen oplyste at udvalget ikke havde besluttet at opsige de to medarbejdere, men havde truffet en økonomisk beslutning i forbindelse med budgetlægningen. På den baggrund havde kommunen kort efter stoppet den ordning som de to medarbejdere arbejdede under. Ombudsmanden udtalte at det var uheldigt at udvalgsformanden havde orienteret offentligheden om udvalgets beslutning før de medarbejdere som blev berørt af beslutningen, var blevet orienteret. Dette kunne dog ikke i sig selv give anledning til kritik af kommunen da udvalgets indstilling først og fremmest var af budgetmæssig karakter. Derimod kritiserede ombudsmanden at kommunen ikke havde informeret de to medarbejdere om udvalgets indstilling og konsekvenserne heraf hurtigst muligt efter at beslutningen var blevet truffet og offentligt kendt. (J.nr. 2007-2140-813). FOB 2007 20-2 FOB 2007.501
Emne: Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Offentlighedsloven § 5
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En museumsinspektør fik en skriftlig advarsel på baggrund af en episode hvor han i sin chefs fravær omdisponerede i forbindelse med en udstilling på museet som var planlagt af chefen. Kommunen mente at inspektøren overtrådte sin lydigheds- og loyalitetspligt i forhold til sin chef. Ombudsmanden udtalte at der ved anvendelse af disciplinære sanktioner skal foreligge en tjenesteforseelse, og den ansatte skal have handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved gennemgangen af lydigheds- og loyalitetspligten udtalte ombudsmanden at offentligt ansatte med særlig fagkundskab har både ret og pligt til at reagere over for eventuelle fagligt uforsvarlige forhold. Ombudsmanden mente ikke at sagens oplysninger gav grundlag for at antage at inspektøren havde overtrådt sin loyalitets- og lydighedspligt. Ombudsmanden henstillede til kommunen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. (J.nr. 2005-3209-864). FOB 2006 20-5 FOB 2006.620
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Forvaltningsret 1.4 - Ombudsmandsprøvelse.
Henvisninger: Tjenestemandsloven § 10; Ombudsmandsloven § 8; Ombudsmandsloven § 21
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog sagen og besvarede et af brevene. Om de to andre breve skrev kommunen at de drejede sig om god forvaltningsskik, og at den ikke var i stand til at vurdere om der var handlet i overensstemmelse med god forvaltningsskik da den pågældende sagsbehandler senere var afgået ved døden. I svaret på en senere henvendelse skrev kommunen bl.a. at den ikke var forpligtet til at besvare spørgsmål der var fremsat som kritik af kommunens sagsbehandling. Ombudsmanden udtalte at den omstændighed at den pågældende sagsbehandler er afgået ved døden, ikke fritager en myndighed for at tage stilling til om den har fulgt reglerne for god forvaltningsskik. Derimod må det efter omstændighederne accepteres at myndigheden ikke svarer på spørgsmål fra en borger om den nærmere baggrund for bestemte sagsbehandlingsskridt som myndigheden har foretaget, når spørgsmålene ikke kan besvares på grundlag af myndighedens notater i sagen eller den viden om sagen som myndigheden i øvrigt har. Ombudsmanden kritiserede desuden at kommunen havde udtalt at den ikke var forpligtet til at besvare spørgsmål der var fremsat som kritik af kommunens sagsbehandling. (J.nr. 2005-0194-109) FOB 2005 20-5 FOB 2005.591
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 7; Retssikkerhedsloven § 5
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
To journalister søgte en kommune om aktindsigt i samtlige rejser som den tidligere overborgmesters kone havde foretaget for offentlige midler. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger at kommunen vurderede at journalisternes ønske om aktindsigt ikke opfyldte kravet om identifikation af sagen (sagerne) i offentlighedsloven. På baggrund af betragtninger om at meroffentlighedsprincippet i offentlighedsloven bør udstrækkes særlig vidt over for repræsentanter for medierne, henstillede ombudsmanden til kommunen at genoptage sagen. Ombudsmanden opfordrede i den forbindelse de to journalister til at gå i dialog med kommunen. (J.nr. 2004-3196-801) FOB 2005 20-4 FOB 2005.589
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 1124.1 - Dokumentoffentlighed, se også Forvaltningsret 113.4.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 4; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10; Forvaltningsloven § 7
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En borger klagede over at kommunen ikke besvarede hendes ansøgninger om økonomisk hjælp til en række enkeltydelser. I en udtalelse til ombudsmanden beskrev kommunen i hvilke tilfælde kommunen ikke besvarede borgerens henvendelser, og begrundelsen herfor. Ombudsmanden udtalte at kommunen var forpligtet til at træffe afgørelse når der forelå ansøgninger som kommunen ikke tidligere havde taget stilling til. Ombudsmanden mente ikke at en myndighed generelt kunne beslutte at ansøgninger af en bestemt karakter ikke skulle besvares. Endvidere udtalte ombudsmanden at en myndighed inden for visse snævre rammer vil have mulighed for at begrænse kontakten til en borger, herunder at begrænse eller helt at stoppe sin korrespondance med borgeren om spørgsmål som myndigheden har truffet afgørelse om. I den forbindelse udtalte ombudsmanden at sådanne beslutninger om at begrænse eller stoppe korrespondancen må ske ud fra en konkret afvejning af hensynet til at borgeren i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang bliver betjent af den offentlige forvaltning, over for hensynet til det offentliges ressourcer. Forvaltningen skal anstrenge sig meget for at få kontakten til at fungere, men i tilfælde hvor det, hvis man ikke begrænser kontakten, vil påvirke institutionens arbejde og/eller kontakten med andre borgere væsentligt, vil forvaltningen have mulighed for at gribe ind. Beslutninger herom bør meddele
Emne: Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En borger klagede over myndighedernes afslag på at lade ham optage møder mellem myndighederne og ham på diktafon/båndoptager. Efter ombudsmandens opfattelse er der ikke noget til hinder for at en myndighed accepterer at en borger optager møder mellem borgeren og myndigheden. Med udgangspunkt i princippet om at offentlige myndigheder selv sætter rammerne for de møder som myndigheden holder, udtalte ombudsmanden imidlertid at en borger ikke har krav på at optage sine møder med forvaltningen. Eventuelle begrænsninger i borgerens mulighed for at optage et møde skal fastsættes på et sagligt grundlag. Der kan dog være situationer hvor det under hensyn til f.eks. borgerens personlige forhold vil være bedst stemmende med god forvaltningsskik at lade borgeren optage samtaler med myndigheden. Der kan f.eks. være tale om at borgeren på grund af personlige forhold ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne forstå eller fastholde sagsgangen eller sagens indhold uden mulighed for at afholde og optage samtaler med myndigheden. Der bør ved afslag på at lade en borger foretage lydoptagelser foretages en konkret vurdering i forhold til borgerens personlige forhold. Ombudsmanden udtalte at det var beklageligt at det ikke udtrykkeligt fremgik af kommunens afslag om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af borgerens behov for at kunne foretage lydoptagelser. (J.nr. 2004-2801-009) FOB 2005 20-2
Emne: Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 1124.3 - Mødeoffentlighed.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 8; Offentlighedsloven § 6; Forvaltningsloven § 9; Retsplejeloven § 32; Straffeloven § 263
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En borger klagede over en kommunes sagsbehandlingstid. Borgeren rettede første gang henvendelse til kommunen i 1998, og kommunen afsluttede endeligt sagen i 2004. Sagen kunne dog ikke karakteriseres som ét sammenhængende forløb. Kommunen traf således to delafgørelser i sagen i 1998 og 1999. Sagen blev herudover behandlet i amtet i en periode på ca. otte måneder efterfulgt af en periode på ca. 11 måneder hvor sagen indgik i en generel sag hos kommunen, hvor den ikke blev behandlet som en konkret klagesag. Sagen blev igen behandlet som en konkret klagesag fra 2001 til 2004. Ombudsmanden udtalte at kommunens sagsbehandlingstid i perioderne hvor sagen blev behandlet i kommunen som en konkret klagesag, måtte anses for meget beklagelig. Ombudsmanden anså det ligeledes for beklageligt at kommunen ikke havde besvaret borgerens rykkerskrivelser, og at kommunen ikke løbende orienterede borgeren om sagens forløb. (J.nr. 2004-1551-100). FOB 2004 20-3 FOB 2004.536
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 86; Ombudsmandsloven § 7
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
I forbindelse med ombudsmandens behandling af en sag om inddrivelse af ægtefællebidrag oplyste en kommune ombudsmanden om at kommunen havde sendt afkrævningsbreve, og at det ikke længere var muligt at rekonstruere disse breve. Ombudsmanden optog spørgsmålet om manglende mulighed for rekonstruktion af brevene til behandling af egen drift. Ombudsmanden udtalte at kommunen ikke var berettiget til at fravælge løbende at få udskrevet kopi af de afkrævningsbreve som kommunen sendte. Det var beklageligt at kommunen havde foretaget dette fravalg. Ombudsmanden udtalte også at kopi af afkrævningsbrevene kan kasseres når der ikke længere er et retligt eller administrativt behov for dem, dvs. når krav som følge af sagen med sikkerhed er forældet eller på grund af død med sikkerhed ikke kan rejses. Ombudsmanden henstillede til kommunen at den iværksatte de tiltag der var nødvendige for at opfylde kravene dels om kopi af udgående afkrævningsbreve, dels om at kopi af brevene først kasseres når der ikke længere er retligt eller administrativt behov for dem. Da Kommunedata bl.a. havde leveret det edb-program som afkrævningsbrevene blev udskrevet fra, orienterede ombudsmanden selskabet om sagen. (J.nr. 2001-3911-609). FOB 2003 19-3 FOB 2003.686 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 115.4 - Arkivering.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En kommune og en ansat i en børnehave indgik aftale om at den ansatte skulle flyttes til en anden børnehave. Inden da havde kommunen meddelt den ansatte at hvis hun ikke ville indgå en sådan aftale, ville kommunen træffe beslutning om ændret tjenestested. Ombudsmanden anså forflyttelsen for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og reglerne om partshøring og begrundelse skulle derfor have været fulgt. Ombudsmanden kritiserede dog ikke kommunen fordi retstilstanden var usikker. Under ombudsmandens behandling af sagen oplyste kommunen at fordi den ansatte havde været sikkerhedsrepræsentant, var der ikke fuldt tilstrækkelig hjemmel til at kommunen ensidigt kunne ændre hendes tjenestested. Kommunen havde ikke tidligere oplyst den ansatte herom. Ombudsmanden anså det for overordentlig kritisabelt at kommunen ved et utilbørligt pres havde fået den ansatte til at acceptere forflyttelsen, og at kommunen ikke havde givet den ansatte korrekt og relevant vejledning. (J.nr. 2000-3412-819). FOB 2003 19-1 FOB 2003.623 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1133.1 - Ulovbestemt; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En organisation bad en kommune om aktindsigt i kontrakter og aftaler som kommunen havde indgået med private firmaer. Kommunen afslog begæringen. Organisationen indbragte sagen for tilsynsrådet. Til brug for tilsynsrådets behandling af sagen udtalte kommunen bl.a. at der ikke var skriftlige aftaler med de private firmaer, og at aftaler blev indgået mundtligt fra opgave til opgave. Tilsynsrådet, og senere Indenrigsministeriet, lagde den pågældende udtalelse til grund for behandlingen af sagen om afslag på aktindsigt. Organisationen rettede henvendelse til ombudsmanden og bad ham om at vurdere om det var i overensstemmelse med reglerne om notatpligt og reglerne om god forvaltningsskik at en kommune udelukkende indgik mundtlige aftaler med private firmaer om udførelse af opgaver, og at kommunen i den forbindelse ikke tog notater om aftalernes indhold. I den anledning bad ombudsmanden kommunen om at svare på en række spørgsmål, herunder om der i kommunens interne dokumenter var oplysninger om indholdet af de mundtlige aftaler. Kommunen svarede kun delvis, hvorefter ombudsmanden henledte kommunens opmærksomhed på ombudsmandslovens § 19 om myndigheders pligt til at udlevere de oplysninger og dokumenter som forlanges af ombudsmanden, og gentog de spørgsmål som kommunen ikke havde svaret på. Kommunen gav herefter yderligere oplysninger og inviterede ombudsmanden til et møde med kommunen
Emne: Forvaltningsret 13.2 - Specielt tilsyn, se også Forvaltningsret 3.5; Forvaltningsret 1121.3 - Myndigheders oplysningspligt; Forvaltningsret 1.4 - Ombudsmandsprøvelse; Forvaltningsret 112.4 - Offentlighed; Forvaltningsret 3.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 19
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En kvinde klagede over at en kommune først tilbød hende et fuldtids fleksjob ca. 1½ år efter at reglerne herom var trådt i kraft. Hun var før reglernes ikrafttræden ansat i beskyttet beskæftigelse med løntilskud, og hun ønskede en fuldtidsstilling, men havde i hele perioden kun haft en deltidsstilling. Kvinden ønskede nu at kommunen skulle godtgøre hende lønforskellen. Ombudsmanden udtalte at det var meget kritisabelt at kommunen først tilbød kvinden en fuldtidsstilling mere end 1½ år efter at reglerne om fleksjob blev indført. Ombudsmanden mente også at kommunen havde tilsidesat sin vejledningspligt i væsentligt omfang ved ikke at have oplyst kvinden om de nye regler eller på anden måde at have fulgt op på hendes sag. Ombudsmanden mente derfor ikke at det kunne udelukkes at kvinden skulle stilles som om hun ved reglernes ikrafttræden havde fået tilbudt - og påbegyndt - et fleksjob på fuld tid, og henstillede derfor til kommunen at genoptage sagen med henblik på at få afklaret i hvilket omfang kommunen var forpligtet til at yde kvinden en økonomisk kompensation. (J.nr. 2000-1718-059). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 2511.9 - Andre ydelser.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Som svar på en forælders anmodning om aktindsigt i en kritisk rapport om forholdene i en daginstitution udleverede en kommune kun dele af rapportens konklusion til den pågældende. Ombudsmanden mente det var yderst kritisabelt at kommunen ikke udleverede hele rapporten. Da resten af rapportens konklusion var stærkt kritisk over for forholdene i institutionen, kunne den delvise aktindsigt i konklusionen komme til at fremstå som om kommunen ønskede at skjule noget. Den afskrift som kommunen udleverede, fremstod urigtigt som den fulde konklusion idet afskriften ikke på nogen måde angav at der var sprunget flere afsnit over. På et møde med forældrene nævnte forvaltningen at eventuelle grundløse anklager kunne give anledning til at medarbejderne kunne overveje en injuriesag. Ombudsmanden bemærkede at det efter omstændighederne i særlige tilfælde kan være relevant for en myndighed at vejlede om mulige strafferetlige konsekvenser i en sag, men at det i sådanne tilfælde er yderst vigtigt at vejledningen ikke kommer til at fremstå som en utilbørlig trussel således at relevante klager og synspunkter fra de implicerede borgere holdes tilbage uden grund. Vejledningen må derfor holdes i streng juridisk sprogbrug og være så detaljeret og fyldestgørende at den er dækkende. Ombudsmanden kritiserede at kommunen havde udsendt en tjenestebefaling der begrænsede de ansattes ytringsfrihed, og i den
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En kommune fastsatte i forbindelse med en evalueringssamtale med en ansat psykolog retningslinier for psykologens fremtidige arbejde. Et nyt møde blev holdt med psykologen efter klager over hans arbejde. På mødet drøftedes det om psykologen selv ville sige sin stilling op. Herefter blev psykologen indstillet til afskedigelse og partshøring gennemført. Ombudsmanden lagde til grund at kommunens tilkendegivelser på det første møde var en mundtlig advarsel der måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og han kritiserede derfor at kommunen ikke havde partshørt psykologen før advarslen. Ombudsmanden kritiserede også at psykologen ikke i første omgang i overensstemmelse med kommunens personalepolitik fik en skriftlig advarsel i stedet for at blive afskediget. Endelig gav det grundlag for kritik at kommunen, før partshøring blev gennemført, drøftede med psykologen om han selv ville sige sin stilling op, og at begrundelsen for afskedigelsen var mangelfuld. (J.nr. 2000-1170-813). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 1133.1 - Ulovbestemt; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En socialpædagog på en institution under en kommune sendte sine kolleger og institutionens ledelse et brev med kritik af ledelsen. Ombudsmanden kritiserede at ledelsen pålagde socialpædagogen tavshedspligt om brevet indtil der var afholdt et møde mellem ledelsen, socialpædagogen og dennes tillidsrepræsentant. Senere gav ledelsen socialpædagogen en tjenstlig ordre om at overtage en ny stilling på institutionen. Ombudsmanden mente det var meget uheldigt at brevet var udformet som en opremsning af flere alternativer, og anså brevet for unødigt krænkende og egnet til at skabe bekymring hos socialpædagogen om hendes fremtidige ansættelse i kommunen. Ombudsmanden mente desuden at den korte svarfrist gav anledning til betænkelighed. Da socialpædagogen herefter ikke mødte på arbejde, stoppede kommunen udbetalingen af løn til socialpædagogen. Kommunen betragtede ansættelsen som ophørt efter ansøgning fra socialpædagogen hvilket ombudsmanden anså for særdeles kritisabelt. Desuden kritiserede ombudsmanden at kommunen ikke havde givet socialpædagogen eller dennes fagforening meddelelse om afskedigelsen før socialpædagogen klagede over sagen. (J.nr. 2000-2842-812). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 114.1 - Afgørelsesbegrebet; Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En kommunalt ansat psykolog lod sig interviewe til et månedsmagasin i forbindelse med en artikel om pædofili. Psykologen blev efterfølgende afskediget under henvisning til at kommunen og kommunens borgere ikke havde den fornødne tillid til ham. Psykologens udtalelser var efter ombudsmandens opfattelse ikke retsstridige. Ombudsmanden udtalte at følgevirkninger af lovlige ytringer, herunder en eventuelt opstået mangel på tillid, kan danne grundlag for anvendelsen af negative ledelsesbeføjelser som f.eks. diskretionær afskedigelse, men at det kræver et særlig sikkert bevismæssigt grundlag. På den baggrund kritiserede ombudsmanden kommunen for ikke at have tilstrækkelig dokumentation for grundlaget for afskedigelsen. Desuden kritiserede ombudsmanden at kommunen havde overtrådt reglerne om partshøring. (J.nr. 1999-1570-812). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 1133.1 - Ulovbestemt; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 12.3 - Udfyldning; Forvaltningsret 123.3 - Proportionalitetsprincippet; Forvaltningsret 114.5 - Bekendtgørelse og underretning; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En journalist klagede over et afslag på aktindsigt i en skoleinspektørs fratrædelsesaftale. Begrundelsen for afslaget var at kommunen ikke mente skoleinspektøren var omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Såvel Indenrigsministeriet som Justitsministeriet havde udtalt at de var mest tilbøjelige til at mene at skoleinspektøren var omfattet af bestemmelsen. Ombudsmanden udtalte at den pågældendes stilling, både i henseende til ledelsesbeføjelser, lønforhold og placering i det administrative hierarki, kunne sidestilles med de stillinger som efter lovens forarbejder var omfattet af chefbegrebet. Det var klart ombudsmandens opfattelse at stillingen som skoleinspektør måtte betragtes som omfattet af chefbegrebet. (J.nr. 2001-0052-801). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 2
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En grundejer klagede den 11. marts 2000 over at Otterup Kommune ikke havde besvaret hans ansøgning af 26. september 1998 om tilladelse til opstilling af en vindmølle. Kommunen svarede først endeligt den 3. maj 2000. Ombudsmanden udtalte at kommunens sagsbehandling havde været meget kritisabel. Selv om sagen afventede behandlingen af en nabos ansøgning, burde kommunen have undersøgt hvor langt denne sag var nået, og hvornår den blev afsluttet. I øvrigt kunne ansøgningerne med fordel have været behandlet under ét. Kommunen burde desuden have søgt at undgå forsinkelser i sagsbehandlingen som følge af personaleudskiftninger og sygdom. Endvidere burde kommunen på et tidligere tidspunkt have orienteret grundejeren om at sagens behandling blev forsinket, og om hvornår svar kunne forventes. (J.nr. 2000-0897-100). FOB 2000.531 Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Miljøret 1.1 - Planlovgivning; Miljøret 2.1 - Byggebetingelser; Miljøret 21.1 - Opførelse og indretning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 3.9 - Andre spørgsmål.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Af avisartikler fra marts 1999 fremgik det at der var månedlang ventetid på flere af de københavnske socialcentre. På den baggrund bad ombudsmanden af egen drift borgmester Winnie Larsen-Jensen, Københavns Kommune, om at oplyse hvad der fra hendes side blev gjort i sagen. Ombudsmanden skrev herefter med borgmester Winnie Larsen-Jensen om sagen. Bl.a. sendte borgmesteren ombudsmanden en nærmere redegørelse for sagsrestancerne på de københavnske socialcentre. Sideløbende modtog ombudsmanden et ikke ubetydeligt antal klager fra borgere i Københavns Kommune over sagsbehandlingstiden på de københavnske socialcentre. På baggrund af de konkrete klagesager og Københavns Kommunes egne restanceopgørelser tegnede der sig et billede af restancesituationen på de københavnske socialcentre som gav ombudsmanden anledning til alvorlig bekymring. Fra dagspressen blev ombudsmanden bekendt med at Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i budgettet for 2001 afsatte en pulje på 20 mio. kr. til opnormeringer i kommunens lokalcentre. Uanset denne oplysning besluttede ombudsmanden at underrette Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, socialministeren, indenrigsministeren, Folketingets Retsudvalg, Folketingets Socialudvalg og Folketingets Kommunaludvalg om sagen, og ombudsmanden bad Borgerrepræsentationen, socialministeren og indenrigsministeren om underretning om hvad de eventuelt foretog sig
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
En borger klagede over at en kommune havde undladt at give ham aktindsigt i interne arbejdsdokumenter i hans klagesag. Sagen havde været indbragt for tilsynsrådet som havde afvist klagen. Ombudsmanden udtalte at han var enig i kommunens og tilsynsrådets vurdering af at de pågældende dokumenter var interne og dermed som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 12. Ombudsmanden var endvidere enig med tilsynsrådet i at dokumenterne ikke indeholdt oplysninger som skulle ekstraheres efter forvaltningslovens § 12, stk. 2. Imidlertid kritiserede ombudsmanden at kommunen ikke efter princippet om meroffentlighed jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. - havde overvejet om der alligevel burde gives indsigt i dokumenterne. Ombudsmanden lagde herved vægt på at klagerens anmodninger om aktindsigt måtte sidestilles med en begæring om meroffentlighed. Ombudsmanden kritiserede kommunens begrundelser for de trufne afgørelser om aktindsigt. Ombudsmanden kritiserede også tilsynsrådet for at det ikke i sin udtalelse om sagen havde omtalt punkterne om meroffentlighed og begrundelse. Ombudsmanden bad herefter kommunen om at tage stilling til om klageren efter meroffentlighedsprincippet kunne få aktindsigt i de pågældende dokumenter. (J.nr. 1998-2679-401). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Forvaltningsret 1124.1 - Dokumentoffentlighed, se også Forvaltningsret 113.4; Forvaltningsret 1134.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 1134.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 12; Offentlighedsloven § 4
Kommunerne · AfgørelseForvaltningsret
Odense Kommune afskedigede beredskabschefen på Odense Brand- og Beredskabscenter. Efter kommunens opfattelse havde han udvist manglende dømmekraft og opfyldte derfor ikke decorumkravet i tjenestemandsregulativet. Umiddelbart inden afskedigelsen havde beredskabschefen i forbindelse med en ulykke på et værft udtalt sig til pressen og efter kommunens opfattelse skabt urimelig og ubegrundet tvivl om hjælpeindsatsens effektivitet. Endvidere henviste kommunen ved afskedigelsen til et tidligere forhold vedrørende spirituskørsel. Ombudsmanden udtalte at det tidligere forhold - i en situation som den foreliggende hvor der var tale om afskedigelse udløst af et konkret forhold i modsætning til en samlet vurdering af prøvetidens forløb - kun kunne indgå i afskedigelsesgrundlaget med beskeden vægt. Ombudsmanden henviste også til at de to forhold ikke havde nogen relevant sammenhæng eller lighed. På ombudsmandens spørgsmål udtalte kommunen at den i forbindelse med vurderingen af afskedigelsesgrundlaget ikke havde taget stilling til om den konkrete indsats på værftet havde været tilstrækkelig effektiv eller ej. Ombudsmanden udtalte at kommunen ikke - uden at vurdere indsatsen - kunne lægge til grund at beredskabschefens udtalelser var urimelige og ubegrundede. Ombudsmanden mente derfor ikke at kommunen havde haft det fornødne grundlag for at afskedige beredskabschefen. Ombudsmanden henstilled
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Ansættelses- og arbejdsret 1.2 - Pligter - Afsked; Forvaltningsret 2.2 - Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.