12 dokumenterJustitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Efter at A var blevet slået ihjel, søgte A’s nærmeste familie om efterladtegodtgørelse ved nævnet. Nævnet tilkendte bl.a. godtgørelse til en tidligere stedforælder. Nævnet lagde herved vægt på, at tilkendelse af godtgørelse i relation til ikke biologiske børn beror på en konkret vurdering af, om der består en særlig tilknytning til den afdøde herunder, hvor længe vedkommende har boet sammen med afdøde.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
B var dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d og § 232 ved uberettiget at have videregivet et billede af A’s private forhold til A’s partner, hvilket ligeledes var egnet til at krænke A’s blufærdighed. På billedet, som var taget uden A’s viden og samtykke, var A delvist afklædt. Nævnet tilkendte A 6.500 kr. i tortgodtgørelse.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
A søgte nævnet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. A havde fået udbetalt et legat fra en fond. Nævnet fandt, at indtægten fra fonden ikke skulle indgå i opgørelsen af A’s faktiske indkomst. Nævnet lagde vægt på, at de tildelte fondsmidler ikke havde sammenhæng med det, som A i øvrigt tjente som lønindkomst, hvorfor fondsmidlerne nærmest var at sammenligne med en gave.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
A blev i flere år udsat for en række seksuelle krænkelser, mens A gik i folkeskole. Efter nogle år begyndte A på en ungdomsuddannelse, men måtte afbryde studiet på grund af følger efter krænkelserne. A genoptog senere studiet og færdiggjorde det. A havde over for nævnet søgt om erstatning for forlænget uddannelse.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Erstatningsnævnet traf endelig afgørelse om en række erstatningskrav og vejledte i den forbindelse A om toårsfristen i offererstatningslovens § 13, stk. 4. Efter ca. 3 ½ år vendte A tilbage og fremsatte yderligere erstatningskrav som følge af psykiske gener efter det voldelige overfald.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
B blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 250, 2. led, ved at have forladt A, som var i B’s varetægt, og som var faldet om i hjælpeløs tilstand. B undlod at yde den i situationen fornødne hjælp. A’s efterladte søgte nævnet om erstatning. Nævnet afslog ansøgningen i medfør af offererstatningslovens §§ 1, stk.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Nævnet traf endelig afgørelse i 2017 og gav tilsagn om at dække ansøgers udgifter til tandbehandling i overensstemmelse med et fremsendt overslag fra 2015. Ansøger blev i forbindelse hermed vejledt om fristen i OEL § 13, stk. 3 og med sætningen ”[t]andbehandlingen bør derfor udføres snarest muligt og regningen indsendes til nævnet, således at krav ikke ”forældes” efter § 13”.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Ansøger søgte om godtgørelse for 14 dages svie og smerte, hvilket var under den gældende beløbsgrænse på 4.000 kr. i offererstatningslovens § 9, stk. 2, hvorefter nævnet kan tilkende erstatning og/eller godtgørelse uden at kræve dokumentation. Det fremgik imidlertid af sagens dokumenter, at ansøger alene havde været sygemeldt i 12 dage.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Ansøger var under en ferie på Malta udsat for vold af sin daværende kæreste. Konflikten startede på et diskotek, men fortsatte efterfølgende på parrets hotelværelse. Skadevolderen blev i byretten dømt for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved at have slået ansøger adskillige gange i hovedet, på kroppen og på benene med flad og knyttet hånd samt at have taget kvælertag på ansøger.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Skadevolder blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, jf. § 247, § 232, § 215 a og § 243 ved bl.a. at have sendt ansøger (skadevolders datter) og hendes søskende til Marokko, hvor hun flere gange om ugen blev udsat for både psykisk og fysisk vold, herunder slag med metalspraydåse, og hvor skadevolder i to tilfælde tog ansøgers hånd ned til hans penis uden på tøjet.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Ansøger befandt sig i et shoppingcenter, da en gerningsmand begyndte at affyre skud inde i centret. Folk begyndte at løbe, og der bredte sig panik. Kort efter så ansøger gerningsmanden få meter fra sig med et våben i hånden peget i den retning, hvor ansøger befandt sig. Ansøger begyndte at løbe og gemte sig inde i et baglokale sammen med andre flygtende, indtil politiet hjalp dem ud.
Justitsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Ansøger befandt sig i et shoppingcenter, da en gerningsmand begyndte at affyre skud inde i centret. Folk begyndte at løbe, og der bredte sig panik. Ansøger havde befundet sig på en rulletrappe, som kørte ned mod skadevolder, der stod for enden af rulletrappen og skød mod den nederste gruppe af personer på rulletrappen.