2.082 dokumenter · side 2 af 70Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist bad om aktindsigt hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i en oversigt over de 80 bedst lønnede statsansatte i 2024 udarbejdet på samme måde og efter samme kriterier som opgørelser, styrelsen havde udarbejdet i 2022 og 2023. Styrelsen var ikke i besiddelse af et dokument med disse oplysninger og afslog at udarbejde oversigten i medfør af offentlighedslovens § 11 om dataudtræk, da der ikke var tale om en sammenstilling, der kunne foretages ved få og enkle kommandoer. Udarbejdelse af den ønskede opgørelse krævede efter styrelsens oplysninger, at der skulle foretages flere dataudtræk, der skulle tilpasses og sammenholdes. Ud fra styrelsens beskrivelse og det estimerede ressourceforbrug forbundet hermed var det ombudsmandens opfattelse, at opgørelsen ikke ville indebære en sammenstilling af foreliggende oplysninger ved få og enkle kommandoer. Ombudsmanden var derfor enig med styrelsen i, at betingelserne i offentlighedslovens § 11 ikke var opfyldt. Henset til de nævnte oplysninger om de nødvendige dataudtræk og det estimerede ressourceforbrug dertil fandt ombudsmanden ikke anledning til at tage nærmere stilling til andre dele af de sagsskridt, som styrelsen havde beskrevet. Ombudsmanden kunne desuden ikke kritisere styrelsens afslag på at give journalisten indsigt efter princippet om meroffentlighed, hvori styrelsen havde inddraget hensynet til, at anmodningen var in
Emne: Forvaltningsret 1124.9 - Andre former for offentlighed.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 11
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist havde fået delvist afslag på aktindsigt i et notat om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder. Ombudsmanden var enig med Social- og Boligministeriet i, at notatet måtte anses for et internt dokument efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Notatet indeholdt nogle oplysninger, der var blevet indhentet telefonisk fra Justitsministeriet som led i udarbejdelsen af notatet. Oplysningerne vedrørte forståelsen af Justitsministeriets fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv. Notatet fremstod som generelle administrative retningslinjer, der beskrev en række forhold af bl.a. administrativ, it-sikkerhedsmæssig og praktisk karakter, og indeholdt ikke rådgivning mv. af ministeren til brug for en politisk stillingtagen e.l. Der forelå ikke oplysninger om, at udvekslingen var sket som led i politisk ministerbetjening. Ombudsmanden mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet ikke kunne anses for at være indhentet som led i ”politisk ministerbetjening” i offentlighedslovens § 24’s forstand, og at de således måtte anses for eksterne i relation til spørgsmålet om ekstrahering efter offentlighedslovens § 28. Oplysningerne fra Justitsministeriet var indgået som en del af grundlaget for Social- og Boligministeriets egne retningslinjer og havde ikke blot karakter af en gengivelse af gældende ret, men angik den
Emne: Almindelige emner 1.2 - Motiver.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 28
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af Gældsstyrelsens inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet med fokus på underholdsbidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, herunder bl.a. forhøjede børnebidrag. I undersøgelsen indgik dels en generel undersøgelse af Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, dels en undersøgelse af et konkret sagsforløb om inddrivelse i udlandet af et forhøjet børnebidrag. Skattemyndighederne havde peget på hindringer for inddrivelsen, bl.a. manglende adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet, der ofte er en grundlæggende forudsætning for inddrivelsen. Ombudsmanden anførte, at der altid vil kunne opstå forhold eller begivenheder, som det kan være vanskeligt eller umuligt at forudse, og som kan have en negativ indflydelse på myndighedens evne til at udføre sine lovpålagte opgaver. Men navnlig i relation til de forhold, som det er muligt at tage højde for, kan myndigheden have pligt til at tage initiativer – f.eks. for at imødegå erkendte, mere væsentlige eller ofte forekommende hindringer for en effektiv og velfungerende administration af dens ressort. Ombudsmanden mente, at der i alle tilfælde var tale om hindringer, der dels måtte have stået Gældsstyrelsen klart på et tidligt tidspunkt, dels kunne have betydning for inddrivelseseffektiviteten i en væsentlig del af de omhandlede sa
Emne: Skatter 72.2 - Inddrivelse; International ret 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 24
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Da to lovforslag om en ny ejendomsskattelovgivning blev sendt i høring, offentliggjorde Skatteministeriet en nyhed med udsagnet om, at 4 ud af 5 boligejere stod til en skattelettelse året efter. En journalist anmodede nogle måneder senere om aktindsigt i beregninger, der viste, at 8 ud af 10 boligejere stod til en skattelettelse. Ved behandlingen af journalistens aktindsigtsanmodning identificerede Skatteministeriet alene akter, der var udarbejdet efter nyheden. Ombudsmanden kunne samlet set ikke kritisere ministeriets afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven i disse akter, men stillede dog spørgsmål til Skatteministeriet om, hvorvidt der forelå relevante akter mv. udarbejdet forud for nyheden. Skatteministeriet anførte, at der løbende var foretaget beregninger i Danmarks Statistiks lovmodelserver, der havde vist, at 4 ud af 5 boligejere stod til en skattelettelse. Der forelå dog ikke dokumenter med disse beregninger, og der var ikke på anden måde sikret dokumentation for beregningernes nærmere indhold og resultater. Skatteministeriet kunne desuden ikke fuldt ud genskabe de beregninger, der blev foretaget forud for nyheden, og fandt ikke anledning til at foretage en genberegning ud fra historiske data, i det omfang det måtte være muligt. Ombudsmanden bemærkede, at størrelsen af boligskatter er af væsentlig betydning for en meget stor mængde borgere, og at det omhandlede ud
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 1124.9 - Andre former for offentlighed.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist havde fået afslag på aktindsigt i korrespondance mellem Ekspertgruppen for en grøn skattereform og eksterne aktører, med henvisning til at dokumenterne indgik i en lovgivningssag omfattet af miljøoplysningsloven og § 2, stk. 1, 3. pkt., i 1985-offentlighedsloven. Ombudsmanden var enig i, at dokumenterne måtte anses for tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt og dermed som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i 1985-offentlighedsloven. Ombudsmanden lagde vægt på, at ekspertgruppens lovgivningssag – i modsætning til, hvad der kan være tilfældet for en sag i et ministerium – ikke var startet op forud for lovgivningsprojektet og heller ikke havde nær sammenhæng med den løbende virksomhed i en forvaltningsmyndighed. Alt materiale i sagen var derfor som udgangspunkt omfattet af lovgivningssagen. Det gjaldt også for dokumenter udvekslet med medlemmer af følgegruppen til ekspertgruppen og eksterne aktører i øvrigt. Hertil kom, at dokumenterne efter deres indhold havde tilknytning til de opgaver, som efter kommissoriet var henlagt til ekspertgruppen. Under sin behandling af sagen bad ombudsmanden Skatteministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til en række dokumenter, der havde været udvekslet med eksterne aktører, der ikke var en del af følgegruppen. E
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En borger havde fået afslag på aktindsigt i Justitsministeriets sag om et beslutningsforslag, med henvisning til at de identificerede dokumenter indgik i en række sager, der var undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 20 om lovgivningssager. Ombudsmanden var enig i, at der forelå en lovgivningssag omfattet af offentlighedslovens § 20. Ombudsmanden henviste til bl.a., at hensynet bag bestemmelsen (beskyttelse af den politiske beslutningsproces) også gør sig gældende i tilfælde, hvor det tager lang tid at færdiggøre overvejelserne og eventuelt udarbejde lovgivningsinitiativet. Ombudsmanden var endvidere enig i, at dokumenterne kunne henregnes til lovgivningssagen. Ombudsmanden lagde vægt på, at størstedelen af de undtagne dokumenter var udarbejdet i tilknytning til ministeriets arbejde med selve lovforslaget og umiddelbart kunne henregnes til lovgivningssagen. Andre dokumenter var udarbejdet som led i ministeriets forberedelse af behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget og vedrørte bl.a. ministeriets undersøgelse af gældende ret med henblik på stillingtagen til, om regeringen ville støtte beslutningsforslaget og dermed ville tage initiativ til de ønskede lovændringer. Disse dokumenter var efter det oplyste efterfølgende indgået i ministeriets overvejelser om, hvordan de påtænkte lovændringer i givet fald burde udformes. Dokumenterne havde endvider
Emne: Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 20
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist bad Uddannelses- og Forskningsministeriet om aktindsigt i fratrædelsesaftalen vedrørende en særlig rådgiver i ministeriet. Selv om journalisten ikke havde begrænset sin anmodning til bestemte oplysninger i fratrædelsesaftalen, afgrænsede ministeriet anmodningen således, at den ikke omfattede oplysninger om lønmæssige forhold, som ellers er undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, 1. pkt. Først da journalisten henvendte sig på ny, fik han udleveret oplysninger om størrelsen på den særlige rådgivers fratrædelsesbeløb. Ministeriet ville derimod ikke svare ham på, hvor mange måneders løn fratrædelsesbeløbet svarede til. Det var ombudsmandens opfattelse, at ministeriet ikke uden forudgående afklaring med journalisten burde have foretaget en snævrere afgrænsning af hans aktindsigtsanmodning end den, der klart fulgte af ordlyden. Ombudsmanden mente endvidere, at ministeriets beskrivelse i afgørelsen af det, ministeriet havde forholdt sig til, ikke var retvisende. I fratrædelsesaftalen var fratrædelsesgodtgørelsen ikke angivet som et samlet beløb, men som et beløb svarende til et antal måneders løn. Ombudsmanden udtalte, at det ikke var i overensstemmelse med offentlighedsloven at udlevere andre oplysninger end dem, der rent faktisk fremgik af dokumentet. Uddannelses- og Forskningsministeriet burde derfor have udleveret de oplysninger, der faktisk fre
Emne: Forvaltningsret 1124.1 - Dokumentoffentlighed, se også Forvaltningsret 113.4; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 21
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist klagede over Lægemiddelstyrelsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets afslag på aktindsigt hos styrelsen i to høringssvar, der var sendt til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Høringssvarene indeholdt bemærkninger til et udkast til et refleksionspapir, som var udarbejdet af et udvalg (CVMP) nedsat under EMA. Myndighederne havde undtaget høringssvarene efter offentlighedslovens § 32, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv. kan begrænses, i det omfang fortrolighed følger af bl.a. EU-retlige forpligtelser. Ifølge myndighederne indeholdt høringssvarene faglige kommentarer afgivet af ansatte i Lægemiddelstyrelsen i deres egenskab af medlemmer af CVMP som led i et udvalgsarbejde hos CVMP vedrørende refleksionspapiret. Der var derfor tale om medlemmernes egne kommentarer, og høringssvarene hidrørte derfor fra CVMP (EMA) og ikke fra Lægemiddelstyrelsen. Myndighederne anførte også, at EMA havde udtalt sig imod udlevering af hensyn til CVMP’s interne beslutningsproces. EMA anså oplysningerne for fortrolige og ville ikke selv udlevere sådanne oplysninger, jf. artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte vurderingen af, at medlemmerne af CVMP havde udarbejdet høringssvarene som medlemmer af dette EU-organ og ikke so
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 32
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
To borgere klagede til ombudsmanden over, at de havde fået afslag på at få bevilget behandling efter servicelovens § 102. I begge sager havde Ankestyrelsen givet udtryk for, at de enkelte kommuner kunne træffe en generel beslutning om, at der ikke tilbydes hjælp til behandling efter servicelovens § 102. På den baggrund indledte ombudsmanden en undersøgelse af spørgsmålet om, i hvilket omfang afgørelser efter servicelovens § 102 kræver en konkret vurdering af den enkelte borgers individuelle behov. Ombudsmanden afviste først Ankestyrelsens og Social-, Bolig- og Ældreministeriets retsopfattelse, hvorefter serviceloven bygger på en formodning om, at en bemyndigelsesbestemmelse, der indeholder ordet ”kan”, giver kommunerne mulighed for at beslutte generelt ikke at anvende bestemmelsen, med den konsekvens at borgerne meddeles afslag på en ansøgning om hjælp, uden at der foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder og borgernes individuelle situation. På baggrund af en fortolkning af servicelovens § 102 fandt ombudsmanden endvidere, at bestemmelsen ikke gav en kommune adgang til at beslutte generelt ikke at anvende bestemmelsen. I modsætning til Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet mente ombudsmanden således ikke, at kommunerne i relation til servicelovens § 102 kan anvende såkaldte afskæringsregler – dvs. interne regler, der helt afskærer det konkrete og i
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Forvaltningsret 123.2 - Skønsafvejningen; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Almindelige emner 1.2 - Motiver; Forvaltningsret 2511.9 - Andre ydelser.
Henvisninger: Serviceloven § 102
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
26-06-2024En journalist klagede over Erhvervsministeriets delvise afslag på aktindsigt i en undersøgelse vedrørende life science-virksomheders situation i tilfælde af gasmangel. Ministeriet havde med henvisning til offentlighedslovens § 31 om statens sikkerhed og rigets forsvar undtaget oplysninger om bl.a. virksomhedernes navne og andre oplysninger, der kunne identificere virksomhederne, samt oplysninger om virksomhedernes sikkerhedsberedskab og afhængighed af gas. Det skete ifølge ministeriet af hensyn til forsyningssikkerheden i Danmark, fordi virksomhederne ”producerer varer, der er af væsentlig betydning for såvel sundhed i Danmark og i verden, samt for dansk økonomi”. Ombudsmanden mente ikke, at de pågældende oplysninger efter offentlighedslovens § 31 kunne undtages af hensyn til dansk økonomi. På det grundlag, der var tilvejebragt under ombudsmandens behandling af sagen, kunne han dog ikke kritisere, at Erhvervsministeriet havde undtaget de nævnte oplysninger med henvisning til offentlighedslovens § 31. Justitsministeriet og PET havde således nu vurderet, at oplysningerne ville kunne udnyttes af eksempelvis fjendtligsindede aktører til at forsøge at kompromittere kritisk infrastruktur i Danmark i relation til sundhedsydelser. Erhvervsministeriet havde også undtaget andre oplysninger efter offentlighedslovens § 31, bl.a. mere generelle oplysninger om status for ministerie
Henvisninger: Offentlighedsloven § 31; Offentlighedsloven § 28
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet, der var bygherrer på byggeriet af Niels Bohr Bygningen, var involveret i et antal voldgiftssager mod flere entreprenørselskaber som følge af forsinkelser ved byggeriet. I den forbindelse anmodede et af selskaberne Transportministeriet om aktindsigt i nogle fortrolige orienteringer fra ministeriet til Folketinget vedrørende byggeriet. Selskabet klagede over, at Transportministeriet afviste at give aktindsigt i oplysninger om Bygningsstyrelsens og Vejdirektoratets beskrivelser og vurderinger vedrørende byggeprojektets forløb og fremdrift, herunder styrelsernes vurderinger af, hvilke forhold der var medvirkende til byggeriets forsinkelse og fordyrelse. Som grundlag for undtagelsen havde Transportministeriet henvist til offentlighedslovens § 33, nr. 3, om hensynet til det offentliges økonomiske interesser. Ombudsmanden udtalte, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 3, omfatter det offentliges økonomiske interesser i forbindelse med kontraktforhold, herunder i visse situationer økonomiske interesser, der ligger efter kontraktens indgåelse. Det gælder bl.a. økonomiske interesser, der knytter sig til retssager, der udspringer af kontraktforhold. Ombudsmanden var enig med Transportministeriet i, at også det offentliges økonomiske interesser, der knytter sig til voldgiftssager, der udspringer af kontraktforhold, er omfattet af bestemmelsen
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 33
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist havde klaget over, at Københavns Kommunes offentliggørelse af vederlag til Borgerrepræsentationens medlemmer for eksterne hverv ikke var i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 16 e, stk. 1, da det ikke var muligt at udlede, hvad medlemmerne faktisk havde fået udbetalt. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af sagen og bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en udtalelse. Ministeriet anførte, at det efter en samlet forståelse af bestemmelsens ordlyd, forarbejder og formål var ministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre det beløb, som medlemmet reelt har modtaget for varetagelsen af et givent hverv det pågældende kalenderår. Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at kommunestyrelseslovens § 16 e, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre det vederlag, som medlemmet reelt har oppebåret og modtaget det pågældende år. Ombudsmanden lagde vægt på, at ordene ”vederlag” og ”størrelsen” efter en naturlig sproglig forståelse relaterer sig til den sum, som medlemmet har oppebåret og modtaget det pågældende år for hvervet, og ikke til den timesats, mødesats eller grundtakst, som medlemmets vederlag beregnes på grundlag af. Det indgik også i ombudsmandens vurdering, at formålet med bestemmelsen ifølge forarbejderne er, at der skabes åbenhed om de vederlag, som kommunalpolitikere modtager for at varetage forskellige hverv, so
Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 3.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Kommunestyrelsesloven § 16 e
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blev bedt om aktindsigt i ”sagerne om disciplinære sanktioner” i anledning af Minkkommissionens beretning og oplyste i den forbindelse, at styrelsen havde varetaget sagsbehandlingen af i alt fem disciplinærsager på vegne af tre ministerier. Der var truffet endelig afgørelse i fire af sagerne, hvorefter de var blevet overdraget til de relevante ministerier. Styrelsen mente derfor, at styrelsen ikke længere havde kompetence til at tage stilling til aktindsigt i disse sager, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 1. Ombudsmanden var enig i, at styrelsen ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om aktindsigt i de fire afsluttede disciplinærsager. Da styrelsen konstaterede, at styrelsen ikke havde kompetence, skulle styrelsen dog efter ombudsmandens opfattelse have videresendt anmodningen til behandling hos de tre ministerier, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Styrelsen afslog endvidere aktindsigt i den sag, som endnu ikke var afsluttet, med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 2, hvorefter personalesager som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt. Det kunne ombudsmanden ikke kritisere. Ombudsmanden var dog ikke enig i styrelsens forståelse og afgrænsning af aktindsigtsanmodningen. Efter styrelsens opfattelse omfattede anmodningen udelukkende dokumenter, der indgik i konkrete disciplinærsager, men ikke i andre, herunder generelle, sag
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 36; Forvaltningsloven § 7; Offentlighedsloven § 21
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseUdlændingeret
Ombudsmanden var i november 2023 på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård. Tilsynsbesøget blev gennemført sammen med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Besøget havde fokus på de generelle forhold for personer på tålt ophold og var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg, som ombudsmanden gennemførte i 2017. Det var ombudsmandens opfattelse, at der – ligesom det var tilfældet i forbindelse med tidligere besøg – ikke var grundlag for at anse de generelle forhold på Udrejsecenter Kærshovedgård for at være i strid med forbuddet mod bl.a. nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tilsynsbesøget viste imidlertid, at sikkerhedssituationen på udrejsecentret og beboernes oplevelse af utryghed og forråelse var forværret siden ombudsmandens besøg i 2017. Ombudsmanden fandt på bl.a. den baggrund, at forholdene for persongruppen fortsat og i endnu større omfang end tidligere måtte anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Ombudsmanden anbefalede bl.a., at udrejsecentret fortsatte sit fokus på og iværksatte initiativer for at sikre, at udrejsecentret er et trygt sted at opholde sig, og at der blev iværksat initiativer med henblik på at begrænse tilgængeligheden af euforiserende stoffer på udrejsecentret mest muligt. Ombudsmanden anbefalede også
Emne: Menneskerettigheder 2 - FN-menneskeretskonventioner; Udlændinge 61.3 - Opholds- og flyttepåbud; Udlændinge 61.4 - Fremmøde- og meldepligt; Udlændinge 4.9 - Andre spørgsmål; Udlændinge 61.5 - Forhold i forbindelse med indkvartering; Menneskerettigheder 1.9 - Andre spørgsmål; Udlændinge 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 3
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
It-tilsynet gav en journalist aktindsigt i en række dokumenter og oplysninger vedrørende medarbejderes habilitet mv. Myndigheden havde ved afgørelsen om aktindsigt imidlertid undladt at udlevere nogle artikler, som var indsat i interne mails, med henvisning til at artiklerne var offentligt tilgængelige på et nyhedsmedie. Ombudsmanden var ikke enig i, at myndigheden kunne undlade at udlevere artiklerne efter offentlighedslovens § 40, stk. 1, nr. 2, da man skulle betale for at tilgå dem på nyhedsmediet. Journalisten havde ved afgørelsen også modtaget lister over akter, som myndigheden havde fremsøgt, men som myndigheden efter en manuel gennemgang ikke anså for omfattet af anmodningen. Journalisten bad på den baggrund om aktindsigt i de akter, som han ikke allerede havde fået udleveret. Myndigheden afviste anmodningen med henvisning til, at den ikke angav et tema, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ombudsmanden udtalte, at myndigheden ikke kunne afslå at behandle anmodningen med henvisning til temakravet. Ombudsmanden henviste til, at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at angivelse af en konkret sags journalnummer i en anmodning om aktindsigt vil være tilstrækkeligt til, at en forvaltningsmyndighed ikke vil kunne afslå at behandle en anmodning, selv om kravet om angivelse af tema ud fra en principiel betragtning kan siges ikke at være opfyldt. Ombudsmanden henviste
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 40; Offentlighedsloven § 9
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Under tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at der på nogle psykiatriske afdelinger blev brugt private vagter, som i visse tilfælde deltog i magtanvendelser over for patienter. Ombudsmanden indledte en generel egen drift-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel til, at vagter, som er ansat i et privat firma, efter aftale med en region eller en psykiatrisk afdeling kan anvende magt efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, over for patienter på psykiatriske afdelinger. Ombudsmanden fandt, at faktisk myndighedsudøvelse i form af anvendelse af fysisk magt var omfattet af kravet om udtrykkelig lovhjemmel i forbindelse med delegation til private. Dette omfattede også de tilfælde, hvor beslutningen om at anvende fysisk magt blev truffet af myndigheden, og den private ”alene” deltog i anvendelsen af fysisk magt efter instruktion fra myndigheden. Da psykiatrilovens § 17, stk. 1, ikke indeholdt hjemmel til delegation af magtanvendelse til private, var det ombudsmandens opfattelse, at psykiatriske afdelinger ikke kunne delegere deltagelse i magtanvendelse efter denne bestemmelse til private vagter. (Sag nr. 22/01274) Retsinformation & PDFRetsinformationHent
Emne: Forvaltningsret 24.1 - Hospitalsforhold; Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget.
Henvisninger: Psykiatriloven § 17
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En forening havde fået afslag på aktindsigt i korrespondance mellem Ekspertgruppen for en grøn skattereform og en interesseorganisation, med henvisning til at dokumenterne indgik i en lovgivningssag omfattet af miljøoplysningsloven og § 2, stk. 1, 3. pkt., i 1985-offentlighedsloven. Ombudsmanden var enig i, at dokumenterne måtte anses for tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt og derfor indgik i en lovgivningssag. Ombudsmanden lagde vægt på, at ekspertgruppen var nedsat som et lovforberedende udvalg med den opgave at foreslå modeller til en ensartet CO2e-regulering ud fra de forudsætninger, der var angivet i dens kommissorium. Ekspertgruppens lovgivningssag var endvidere ikke – i modsætning til, hvad tilfældet kan være for en sag i et ministerium – startet op forud for lovgivningsprojektet og havde heller ikke nær sammenhæng med den løbende virksomhed i en forvaltningsmyndighed. Alt materiale i sagen var derfor som udgangspunkt omfattet af lovgivningssagen. Det gjaldt også dokumenter fra en privat interesseorganisation, som efter kommissoriet sad i en følgegruppe, der skulle bidrage til det lovforberedende arbejde. Hertil kom, at dokumenterne efter deres indhold havde tilknytning til kommissoriet. Det viste sig imidlertid under ombudsmandens behandling af sagen, at et bilag til en mail i korrespondancen var offentliggjort, og Skatteministeriet besluttede de
Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 4
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 af ejerboliger, som Vurderingsstyrelsen havde offentliggjort den 12. september 2023. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. De foreløbige vurderinger var foretaget alene ved hjælp af maskinelle modelberegninger. Der var således ikke – som det er tilfældet, når der foretages almindelige, dvs. endelige vurderinger – sket manuel sagsbehandling ved dannelsen af de foreløbige vurderinger. Efter offentliggørelsen blev der afdækket meget skæve vurderinger, hvor grundværdien markant oversteg ejendomsværdien. Ombudsmandens undersøgelse var koncentreret om de processer og den kvalitetssikring, der lå til grund for anvendelsen af modelberegningerne mv. til brug for de offentliggjorte foreløbige 2022-vurderinger. Lovgivningen forudsatte, at de foreløbige vurderinger i et vist omfang kunne være ufuldstændige og ”ramme forkert”. Dette kunne dog efter ombudsmandens opfattelse ikke ændre på, at Vurderingsstyrelsen – inden for denne særlige lovgivningsmæssige ramme – måtte forberede og tilrettelægge processen om dannelsen af foreløbige ejendomsvurderinger med henblik på at kunne afgive så retvisende foreløbige vurderinger som muligt. I lyset af de afdækkede meget skæve v
Emne: Skatter 91.1 - Vurdering; Skatter 91.2 - Ejendomsværdiskat; Skatter 91.3 - Grundskyld; Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
13-03-2024Statsadvokaten i Viborg tiltrådte Østjyllands Politis afslag på aktindsigt i en straffesag til en journalist, selv om journalisten havde fuldmagt fra en person, som var forurettet i straffesagen. Efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt., kan forurettede i en endeligt afgjort straffesag eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende få aktindsigt i dokumenterne i straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Statsadvokaten anførte, at retten til aktindsigt efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt., som udgangspunkt var en personlig ret for forurettede. Statsadvokaten anførte også, at anmodningen om aktindsigt havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller i øvrigt varetage den forurettedes interesser i sagen. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af sagen på baggrund af en klage fra Dansk Journalistforbund og bad bl.a. Rigsadvokaten om en udtalelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling. Det var Rigsadvokatens opfattelse, at forurettede efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, havde ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre i aktindsigtssager, der blev behandlet efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt. Den omstændighed, at partsrepræsentanten var journalist, eller at anmodningen om aktindsigt havde et journalistisk sigte, kunne ikke i sig selv føre til,
Henvisninger: Retsplejeloven § 41 d; Forvaltningsloven § 8
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En ansøger søgte en stilling som næstkommanderende for en enhed i en militær stab. Stillingen ville medføre en varig udnævnelse som oberstløjtnant. Forsvarsministeriets Personalestyrelse afviste at tage ansøgeren i betragtning til stillingen, med den begrundelse at ansøgeren ikke opfyldte dekorumkravet. Ansøgeren var mere end syv et halvt år inden dekorumvurderingen blevet meddelt et tilhold på baggrund af handlinger, der senest var begået, et halvt år inden tilholdet blev meddelt. Syv år efter meddelelsen af tilholdet blev den pågældende imidlertid ligeledes af Forsvarsministeriets Personalestyrelse ansat og udnævnt i en tidsbegrænset stilling og konstitueret som oberstløjtnant med midlertidig grad som oberst. Det var ombudsmandens opfattelse, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse havde haft anledning til at anse tilholdet som et alvorligt forhold i relation til dekorumvurderingen. Efter en samlet vurdering var det imidlertid ombudsmandens opfattelse, at det, styrelsen havde anført som afgørende for sin vurdering, ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for at afvise at tage ansøgeren i betragtning til stillingen, med den begrundelse at ansøgeren ikke opfyldte dekorumkravet. I ombudsmandens vurdering indgik dels tidsspændet mellem de forhold, der begrundede tilholdet, og dekorumvurderingen, dels at styrelsen i den mellemliggende periode efter opslag ansatte og udnævnte ansøger
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Et medie klagede over, at Statsministeriet ikke havde givet fuld aktindsigt i det materiale, der lå til grund for tilbagekaldelsen af en disciplinær advarsel til ministeriets departementschef. Statsministeriet havde offentliggjort sin afgørelse om at tilbagekalde advarslen, herunder med en sagsfremstilling og begrundelsen for tilbagekaldelsen. Spørgsmålet i sagen var, om mediet kunne få aktindsigt i andet materiale, der lå til grund for afgørelsen, herunder Medarbejder- og Kompetencestyrelsens rådgivning til statsministeren. Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, er der som udgangspunkt ikke ret til aktindsigt i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Som undtagelse herfra er der dog efter lovens § 21, stk. 3, 2. pkt., for så vidt angår chefer ret til indsigt i ”disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover”. Indsigtsretten omfatter alene den endelige afgørelse (den disciplinære reaktion), men ikke andre dokumenter og oplysninger i sagen. En afgørelse om at tilbagekalde en advarsel – der ikke i øvrigt går ud på at iværksætte en anden disciplinær reaktion i form af advarsel eller derover – er ikke omfattet af bestemmelsen. Der var heller ikke holdepunkter i bestemmelsens forarbejder for at anse en sådan tilbagekaldelse for omfattet af bestemmelsen. Statsministeriet havde således ikke været forpligtet til at offentliggøre afgørelsen om
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 21
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Disciplinære advarsler til to chefer i Rigspolitiet blev tilbagekaldt. Efterfølgende afslog Rigspolitiet og Justitsministeriet at give en journalist aktindsigt både i de oprindelige begrundelser for advarslerne og i begrundelserne for at tilbagekalde advarslerne. Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, er der som udgangspunkt ikke ret til aktindsigt i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Som undtagelse herfra er der dog efter lovens § 21, stk. 3, 2. pkt., for så vidt angår chefer ret til indsigt i ”disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover”. Hovedspørgsmålet i sagen var, om begrebet ”disciplinære reaktioner” kun omfatter eksisterende disciplinære reaktioner, eller om det også omfatter disciplinære reaktioner, som tidligere har været pålagt den ansatte, men nu er tilbagekaldt. Efter ombudsmandens opfattelse var de oprindelige, men nu tilbagekaldte, afgørelser om at meddele advarslerne ikke omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., og dermed ikke undergivet aktindsigt. Ombudsmanden lagde vægt på, at det er offentlighedslovens generelle princip, at en aktindsigtsanmodning skal bedømmes på baggrund af forholdene ved sagens behandling. På dette tidspunkt forelå der ingen disciplinær reaktion, og det fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven, at der ikke er ret til aktindsigt i afgørelser om, at der ikke er grundlag
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 21
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En borger havde bedt om aktindsigt i DSB’s retningslinjer for kontrolafgifter. DSB traf afgørelse om at udlevere to dokumenter – DSB’s billetteringskoncept og DSB’s behandlingspolitik ved klager over kontrolafgifter – men undtog en række oplysninger om, hvornår en kontrolafgift kan undlades eller afskrives. Som grundlag for undtagelsen henviste DSB til offentlighedslovens § 33, nr. 3, om hensynet til det offentliges økonomiske interesser. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte DSB’s vurdering af, at en udlevering af dele af de pågældende oplysninger ville kunne give visse rejsende mulighed for at undgå at blive pålagt afgift ved at agere på en bestemt måde, selv om betingelserne for at pålægge afgift objektivt set var opfyldt. Ombudsmanden kunne på den baggrund ikke tilsidesætte DSB’s vurdering af, at en udlevering af disse oplysninger ville give mulighed for at omgå DSB’s billetteringskoncept, på samme måde som det kunne give mulighed for at unddrage sig en myndigheds kontrol, hvis der var offentlighed om myndighedens gennemførelse af kontrol på et bestemt område. Af samme grund kunne ombudsmanden ikke kritisere, at DSB havde fundet det nødvendigt at undtage de pågældende oplysninger fra aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 3. Ombudsmanden bemærkede, at oplysningerne efter hans opfattelse lige s
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 33
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist havde anmodet Udenrigsministeriet om aktindsigt i materiale vedrørende partiet Moderaternes erhvervspolitiske netværk. Udenrigsministeriet afviste at give journalisten aktindsigt i det pågældende materiale, der for hovedpartens vedkommende bestod af en mail fra Moderaterne til udenrigsministerens forkontor med en række vedhæftede dokumenter vedrørende partipolitiske forhold. Efter ombudsmandens opfattelse måtte materialet anses for sendt til udenrigsministeren i dennes egenskab af partipolitiker og var alene tilgået Udenrigsministeriet med henblik på at blive printet og derpå brugt af udenrigsministeren i en sammenhæng, der faldt uden for hans arbejde som minister. Ombudsmanden måtte endvidere lægge til grund, at materialet ikke efterfølgende var blevet anvendt i ministeriet i anden sammenhæng, og han var på den baggrund enig med ministeriet i, at dokumenterne havde karakter af partipolitisk materiale, som ikke havde været undergivet administrativ sagsbehandling i ministeriet. Materialet var derfor ikke omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1. Ombudsmanden var ligeledes enig med Udenrigsministeriet i, at de resterende dokumenter, der var identificeret som omfattet af aktindsigtsanmodningen, bestod af uddrag af en kalender og således heller ikke var omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 22. (Sag nr. 23/05792) R
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 22
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
Statsministeriet afslog en anmodning om aktindsigt, med den begrundelse at temakravet ikke var opfyldt, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvorefter en anmodning skal angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Anmodningen angik korrespondance mellem Statsministeriet og øvrige myndigheder ”vedrørende sager ved domstolene” i perioden fra 1. januar 2019 til 15. november 2023. Ombudsmanden var enig med Statsministeriet i, at angivelsen af korrespondance om sager ved domstolene ikke indebærer, at anmodningen afgrænses til oplysninger med et reelt indholdsmæssigt fællesskab. Ombudsmanden lagde vægt på, at anmodningen efter sin ordlyd omfattede oplysninger om meget forskelligartede typer af retssager uanset disses indhold og involverede parter. Anmodningen var herunder ikke afgrænset til retssager, hvor Statsministeriet eller det offentlige i øvrigt var eller havde været part eller på anden måde involveret. Efter ombudsmandens opfattelse svarede et tema som ”korrespondance vedrørende sager ved domstolene” uden yderligere specificering mere til at angive, at oplysningerne har været forelagt en vis myndighed, udvalg e.l., end at angive, hvad dokumenterne indholdsmæssigt angår, hvilket – ligesom det at angive en proces mv. – ikke er tilstrækkeligt til at opfylde temakravet. På den baggrund var ombudsmanden enig med Statsministeriet i, at anmodningen om aktindsigt ikke opf
Emne: Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 9
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
I en pressemeddelelse omtalte Forsvarsministeriet en udtalelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Følgende fremgik af udtalelsen: ”Forsvarsministeriet har den 3. december 2021 anmodet FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) om en udtalelse.” En journalist bad efterfølgende Forsvarsministeriet om aktindsigt i den ”anmodning om en udtalelse” fra ministeriet til Forsvarets Efterretningstjeneste, som var omtalt i udtalelsen. Ministeriet svarede, at ministeriet ikke var i besiddelse af dokumenter omfattet af journalistens aktindsigtsanmodning. Under ombudsmandens behandling af sagen oplyste Forsvarsministeriet, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplyst, at det var en bestemt mail af 3. december 2021, som efterretningstjenesten i udtalelsen omtalte som en ”anmodning om en udtalelse”. Ombudsmanden mente, at der ikke med rimelighed kunne være tvivl om, at journalistens anmodning om aktindsigt omfattede den pågældende mail. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at mailen efter Forsvarsministeriets opfattelse havde et andet indhold end angivet af Forsvarets Efterretningstjeneste. Han henstillede derfor til ministeriet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Et andet spørgsmål i sagen var, om journalisten kunne få aktindsigt i oplysninger om navnene på modtagere og afsendere af mails i sagen om udarbejdelse af den nævnte pressemeddelelse. Ombudsmanden kunne ikke kritise
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 28
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En journalist bad Fødevarestyrelsen om aktindsigt i notater om interviews med eksterne parter, som blev gennemført i forbindelse med en evaluering af styrelsens håndtering af COVID-19 i mink, men fik afslag med henvisning til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter. Journalisten klagede til ombudsmanden over, at myndighederne ikke havde anvendt miljøoplysningsloven i sagen. Ombudsmanden var enig i, at sagen skulle behandles efter offentlighedsloven og ikke miljøoplysningsloven. Ombudsmanden mente bl.a., at oplysningerne i notaterne ikke var omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, om oplysninger vedrørende foranstaltninger, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer. I den forbindelse lagde ombudsmanden vægt på bl.a., at Fødevarestyrelsens evaluering ikke i første række vedrørte miljøforhold, men derimod styrelsens mere generelle organisation og beredskab. Endvidere måtte muligheden for miljøpåvirkning som følge af, at rapportens anbefalinger måtte blive gennemført, efter ombudsmandens opfattelse anses som indirekte, teoretisk og hypotetisk. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at dokumentet med notater var blevet undtaget som internt. Ombudsmanden fandt dog, at notaterne udgjorde en del af sagens faktuelle grundlag, da de indgik i det grundlag, som Fødevarestyrelsen havde bygget sine anbefalinger på. Som udgangspunkt var oplysnin
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 28
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En borger klagede til ombudsmanden over, at Københavns Kommune havde indstillet udbetalingen af hans kontanthjælp, fordi han ikke længere havde en Nemkonto. Kommunen skrev til borgeren, at han skulle sørge for at få en Nemkonto og ellers eventuelt havde mulighed for at få udbetalt sin kontanthjælp til en anden persons konto. Ombudsmanden fandt, at det efter lovgivningen om offentlige betalinger mv. og forarbejderne hertil skal være muligt for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkonto og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredjeparts konto. Kommunen kunne derfor ikke stille krav om, at borgeren som betingelse for at få udbetalt sin kontanthjælp fik en Nemkonto eller angav en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne overføres. I stedet burde Københavns Kommune, umiddelbart efter at kommunen blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nemkonto, have taget initiativ til at få afklaret, om vedkommende var ved at etablere en ny Nemkonto eller ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – eventuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for kommunen, at det ikke var tilfældet, burde kommunen inden for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde. Ombudsmanden kritiserede på den baggrund kommunens fremgangsmåde i sagen og henstillede til kommunen at genoptage
Emne: Forvaltningsret 2511.1 - Pengeydelser; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En borger havde bedt det kommunalt ejede forsyningsselskab SK Energi A/S om aktindsigt i materiale vedrørende suspension af selskabets fastprisaftaler om levering af el og naturgas til private. Forsyningsselskabet gav delvist aktindsigt og skrev samtidig til borgeren, at ”Der foreligger ikke herudover nyt materiale eller notater, som der kan opnås aktindsigt i.” Ved SK Energi A/S’ afgørelse måtte ombudsmanden forstå, at det var indgået som et hensyn, at borgeren skulle få det indtryk, at selskabet hævdede, at der ikke fandtes yderligere dokumenter i sagen. Forsyningsselskabet havde ønsket at få borgeren til at tilkendegive, at dette ikke var korrekt, da vedkommende allerede var i besiddelse af et dokument omfattet af aktindsigtsanmodningen, og SK Energi A/S ville dermed få information, der kunne bruges til at indgive politianmeldelse mod et bestyrelsesmedlem for uretmæssigt at have videregivet materialet. Det var ombudsmandens opfattelse, at SK Energi A/S herved havde varetaget et hensyn, som forsyningsselskabet ikke lovligt kunne inddrage efter offentlighedsloven. SK Energi A/S havde ved afgørelsen desuden ikke foretaget ekstrahering af oplysninger i dokumentet i overensstemmelse med offentlighedslovens § 28. Da selskabet imidlertid under ombudsmandens behandling af sagen havde udleveret dokumentet til borgeren, foretog ombudsmanden sig ikke yderligere i den anledning. SK Ener
Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 112.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 28
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret
En tjenestemand klagede til ombudsmanden over, at Kirkeministeriet havde afvist at give tjenestemanden et tilbud om pensionsalderforhøjelse efter tjenestemandspensionslovens § 4 a. Ministeriet begrundede afslaget med, at tjenestemanden ikke havde overholdt en frist for, hvornår ministeriet skulle modtage en erklæring om pensionsalderforhøjelse. Ministeriet havde fastsat fristen uden særskilt hjemmel. Der var i sagen uenighed mellem tjenestemanden og ministeriet om, hvorvidt ministeriet under en telefonsamtale havde udsat fristen. Efter en gennemgang af retsgrundlaget på området var det ombudsmandens opfattelse, at ministeriet administrativt kunne fastsætte en frist for, hvornår erklæringen senest skulle være modtaget. Ombudsmanden henviste til, at det er almindeligt antaget, at der gælder et lempet hjemmelskrav ved afgørelser og dispositioner, som kun har indirekte indflydelse på borgernes forhold, og at en myndighed efter omstændighederne uden særskilt hjemmel over for en borger kan fastsætte en svarfrist, hvis en sådan frist er sagligt begrundet og rimelig. Det var tilfældet i den foreliggende sag, hvor fristfastsættelsen var begrundet i hensynet til tjenestemanden selv og i hensynet til, at det offentlige kender sine pensionsmæssige forpligtelser. Også fristens længde var rimelig. Ombudsmanden fandt endelig, at det ikke med den fornødne sandsynlighed kunne anses for godtgjor
Emne: Forvaltningsret 12.1 - Krav til hjemmelsgrundlaget; Ansættelses- og arbejdsret 1.3 - Pension.