160 dokumenter · side 1 af 6Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
En handicappet kvinde blev behandlet med CPAP-maske om natten på grund af søvnapnø. Kvinden kunne ikke selv tage CPAP-masken af og på eller tilrette den i løbet af natten. CPAP-maskinen og -masken var bevilget af et hospital. Kvindens kommune havde samtidig bevilget en BPA-ordning efter serviceloven, da kvinden på grund af fysisk funktionsnedsættelse havde et omfattende behov for pleje, praktisk hjælp og ledsagelse. Kommunen og Ankestyrelsen havde afvist at bevilge hjælp til håndtering af CPAP-masken i BPA-ordningen med henvisning til, at CPAP-behandlingen hørte under regionens sundhedsfaglige sektoransvar. Regionen havde på sin side afvist at bevilge hjælp, da den mente, at opgaven påhvilede kommunen. Ombudsmanden udtalte, at sektoransvarlighedsprincippet og princippet om, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær til støtte efter andre sektorers lovgivning, indebærer, at det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at støtten ikke omfattes af anden lovgivning. Dette gælder også i forhold til BPA-ordninger. Sundhedsstyrelsen havde vurderet, at kvindens CPAP-maskine og -maske var et behandlingsredskab, og at der var tale om fortsat sygehusbehandling med det formål at forhindre en forringelse af et behandlingsresultat. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde tilsluttet sig denne vurdering, som ombudsmanden herefter lagde til grund. En region har efter sundhedslove
Emne: Almindelige emner 1.2 - Motiver; Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Serviceloven § 96; Serviceloven § 77; Serviceloven § 83; Serviceloven § 12; Serviceloven § 95; Serviceloven § 1; Serviceloven § 115; Sundhedsloven § 79; Sundhedsloven § 203; Sundhedsloven § 205; Sundhedsloven § 205 d; Sundhedsloven § 240 a; Sundhedsloven § 74
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Udtalt, at en godkendt foreløbig afgørelse om tvangsindgreb efter bistandslovens § 127, stk. 2, 1. pkt., som på baggrund af barnets hjemgivelse ikke efterfølges af en endelig afgørelse efter stk. 2, 2. pkt., kan anses for en endelig afgørelse, der kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse efter bistandslovens § 128, stk. 1. Meddelt Socialministeriet, at jeg gik udfra, at mine synspunkter ville blive inddraget i det udvalgsarbejde, der foregik vedrørende retssikkerheden ved indgreb overfor børn og unge. (J. nr. 1988-752-059).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Betaling af kontingent for et medlem af en arbejdsløshedskasse var i nogen tid sket ved, at arbejdsløshedskassen havde trukket dette i de løbende dagpengeudbetalinger. I en måned blev der ikke udbetalt dagpenge til medlemmet. Kontingent blev derfor ikke trukket. På grund af den herefter opståede restance pr. 1. januar blev medlemmet slettet som medlem af arbejdsløshedskassen. Fundet, at medlemmet burde have været vejledt om, at særskilt betaling af kontingent i den særlige situation var nødvendig for at undgå slettelse af medlemskabet. Henstillet til Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen at undergive sagen en fornyet overvejelse. (J. nr. 1988-830-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 78
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Udtalt, at krav om tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, forudsætter, at dagpengebeløbet er blevet udbetalt med urette, og at modtageren på modtagelsestidspunktet var i ond tro med hensyn til sin berettigelse til dagpengene. Henstillet til Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen at undergive sagen en fornyet overvejelse. (J. nr. 1988-743-024).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 h; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Arbejdsministeriet (Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen) havde ved udstedelse af en bekendtgørelse fastsat regler om ret til efterløn for medlemmer, der havde haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i andre lande. Disse regler var ikke i overensstemmelse med arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, således som denne bestemmelse var blevet fortolket af det øverste administrative ankeorgan (Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen). Udtalt, at Arbejdsministeriet ikke havde haft hjemmel til - hverken i cirkulære- eller bekendtgørelsesform - at fastsætte sådanne regler, der indebar en fravigelse eller en bindende fortolkning af § 75 b i arbejdsløshedsforsikringsloven. (J. nr. 1987-940-023).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 b; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 95; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 41
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Kritiseret, at en socialforvaltning ved vurderingen af, om der skulle ydes forskud på social pension, lagde vægt på en løs mistanke om, at en samlivsophævelse var sket proforma, uden at der var tilvejebragt særlige holdepunkter herfor. Socialforvaltningen blev også kritiseret for manglende partshøring og begrundelse. Amtsankenævnet, hvis afgørelse efterlod det indtryk, at nævnet ikke reelt havde taget stilling til den indgivne klage, blev kritiseret for ikke at have påtalt, at socialforvaltningen havde lagt vægt på den løse mistanke. (J.nr. 1988-655-049).
Henvisninger: Pensionsloven § 35; Pensionsloven § 14
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Fundet det beklageligt, at formanden for Det Sociale Ankenævn for Århus Amt havde afvist at give en besvarelse af et spørgsmål (om betydningen af en udsendt vejledning fra Socialministeriet), der var af væsentlig betydning for vurderingen af rigtigheden af ankenævnets afgørelse. (J. nr. 1988-178-054).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Amtsankenævnet for Københavns Amt havde truffet afgørelse i en klagesag om dagpengerefusion for udbetalt løn navnlig på baggrund af en lægeerklæring, som raskmeldte medarbejderen, uanset at hun angiveligt fortsat var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Efter at have modtaget supplerende oplysninger om medarbejderens sygdomsforløb og om baggrunden for raskmeldingen henstillet til amtsankenævnet at undergive sagen en fornyet overvejelse. (J. nr. 1988-936-042).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Den Sociale Ankestyrelse havde truffet afgørelse om, at der ved beregningen af kontanthjælp efter bistandsloven skulle fradrages et efterbetalt sygedagpengebeløb. Fundet det urimeligt at en fejl fra myndighedernes side kom kontanthjælpsmodtageren til skade. Henstillet til Den Sociale Ankestyrelse at undergive sagen en fornyet overvejelse. (J. nr. 1988-132-051).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Gjort Folketingets Retsudvalg bekendt med, at jeg overfor Sikringsstyrelsen havde givet udtryk for den opfattelse, at lovmedholdeligheden af styrelsens praksis på arbejdsskadeforsikringsområdet med hensyn til betydningen af forud bestående lidelser hos den skadelidte kunne give anledning til tvivl. (J. nr. 1988-797-031).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Fundet det beklageligt, at Sikringsstyrelsen i en sag - hvor styrelsen havde afslået en anmodning om (yderligere) udsættelse af sagen, jf. forvaltningslovens § 21 - ikke gav den pågældende part meddelelse herom, forinden styrelsen traf afgørelse i sagen. (J. nr. 1988-124-031).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 21
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft beføjelse til at fremsætte. Udtalt, at besvarelsen af A's anmodning måtte anses at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Fundet, at forligsmandens skrivelse til A ikke var fyldestgørende, fordi den manglede en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22, og fordi skrivelsen kun indirekte gav udtryk for, at forligsmanden ikke agtede at imødekomme A's anmodning. (J. nr. 1987-1025-01).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 2
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Udtalt, at en beslutning af en af statens forligsmænd om sammenkædning af et mæglingsforslag var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Fundet, at en overenskomstpart, der var udeholdt af sammenkædningsbeslutningen, måtte betragtes som part i relation til afgørelsen. Den udeholdte overenskomstpart havde herefter krav på en begrundelse for beslutningen efter forvaltningslovens §§ 22 og 24. (J. nr. 1987-488-01).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 2; Forvaltningsloven § 15; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 9; Offentlighedsloven § 13
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Udtalt over for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, at jeg måtte anse det for meget tvivlsomt, om et arbejdsløshedskassemedlems forhold i forbindelse med udfyldelsen af dagpengekort kunne betegnes som svig. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om karantæne med udgangspunkt i, at medlemmets adfærd betragtes som uagtsomt. (J. nr. 1987-18-024).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 59
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Udtalt, at det var beklageligt, at Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen havde truffet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge og idømmelse af karantæne uden forinden at have taget skridt til at få klagerens oplysninger om at have modtaget ukorrekt vejledning nærmere belyst. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagen og i den forbindelse tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug for sagens afgørelse. (J. nr. 1987-644-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Henstillet til Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen at genoptage en sag om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge som følge af beskæftigelse med produktion af en enkeltstående udsendelse i en nærradio. (J. nr. 1986-1365-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Rettet henvendelse til Arbejdsministeriet om opgørelse af erstatning for, at en iværksætterydelse, som var ydet, uden at modtageren havde gennemgået 1. jobtilbud, måtte tilbagekaldes. (J. nr. 1987-53-021).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Retsgrundlaget for krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt social pension og sygedagpenge. Spørgsmål om, hvorvidt modtageren har været i »ond tro« med hensyn til det udbetalte beløb, samt om betydningen af acontoudbetalinger af pension og af den såkaldte dobbelte forsørgelsessituation. (J. nr. 1986-717024).
Henvisninger: Pensionsloven § 42; Pensionsloven § 39; Pensionsloven § 41
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Henstillet til et amtsankenævn at undergive en sag om omberegning af modtaget hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, i anledning af restskat, opstået som følge af manglende indbetaling af B-skat af stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, en fornyet overvejelse. (J. nr. 1986-315-053)
Henvisninger: Ligningsloven § 7; Kildeskatteloven § 37 c; Personskatteloven § 11; Statsskatteloven § 37
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Fundet det meget beklageligt, at Den Sociale Ankestyrelse ikke havde forberedt en sag om hjemgivelse af en 5-årig pige til faderen på en sådan måde, at ankestyrelsen var i stand til at træffe afgørelse inden for den lovbestemte 2 måneders frist. Endvidere fundet det overordentlig kritisabelt, at ankestyrelsen efter overskridelsen af 2 måneders fristen ikke sikrede sig, at sagens behandling blev fremskyndet mest muligt. Endelig fundet det meget beklageligt, at ankestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang orienterede kommunens sociale udvalg og faderen om sagen. (J. nr. 1987-1481-060).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Fundet at måtte nære afgørende betænkelighed ved at tilslutte mig en fortolkning af uarbejdsdygtighedsbegrebet i dagpengeloven, hvorefter påbegyndelse af enhver undervisningsaktivitet, der kan karakteriseres som værende af erhvervsmæssig betydning, automatisk sidestilles med påbegyndelse af andet erhvervsarbejde. Fundet, at Den Sociale Ankestyrelse i den foreliggende sag burde have foretaget en samlet konkret vurdering, der efter min opfattelse måtte føre til, at den pågældende måtte anses for »uarbejdsdygtig« og dermed dagpengeberettiget, selv om han fulgte et kursus på 3 timer ugentlig på merkonomstudiet. (J. nr. 1986-1351-042).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Den Sociale Ankestyrelse havde oplyst, at det er den overvejende hovedregel i sager om anerkendelse af en arbejdsskade at hjemvise spørgsmålet om ménfastsættelse til Sikringsstyrelsen i de tilfælde, hvor ankestyrelsen i modsætning til Sikringsstyrelsen anerkender en lidelse som en arbejdsskade. Kun undtagelsesvis - når det lægelige grundlag er klart - træffer ankestyrelsen selv afgørelse. Udtalt, at ankestyrelsen i disse sager bør gøre den skadelidte bekendt med, at der vil blive truffet en afgørelse også om ménfastsættelsen, og give skadelidte lejlighed til at udtale sig om lidelsens aktuelle omfang. Kritiseret ankestyrelsens behandling af en sådan konkret sag. (J. nr. 1987-217-031).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Fundet, at Sikringsstyrelsen burde have tilvejebragt et mere fyldestgørende grundlag for den afgørelse, der skulle træffes i en arbejdsskadesag ved at indhente oplysninger fra tilskadekomne og 2 øjenvidner, eller i det mindste have gjort tilskadekomne bekendt med de foreliggende oplysniger, og givet hende mulighed for at udtale sig om disse, jf princippet i arbejdsskadeforsikringslovens § 53, stk. 2. Endvidere udtalt, at Den Sociale Ankestyrelse burde have tilvejebragt de oplysninger, som Sikringsstyrelsen havde undladt at indhente. Henstillet til Den Sociale Ankestyrelse, at styrelsen undergav sagen en fornyet behandling. (J. nr. 1987-1784-031).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Henstillet til Den Sociale Ankestyrelse at tage en sag om anerkendelse af en arbejdsskade op til fornyet overvejelse og samtidig bemærket, at det efter min opfattelse ville være nødvendigt ved ankestyrelsens fornyede behandling af sagen at tilvejebringe nærmere oplysninger om den pågældendes arbejds- og helbredsmæssige forhold. (J. nr. 1986-1611-031).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Foranlediget, at en social- og sundhedsforvaltning frafaldt et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, som forvaltningen havde rettet mod en afdød pensionists datter, der havde fået bl.a. dette beløb udlagt af skifteretten til dækning af begravelsesomkostninger. Udtalt, at det var meget tvivlsomt, om Den Sociale Ankestyrelse havde haft kompetence til at tage stilling til det rejste hæftelsesspørgsmål, der måtte finde sin afgørelse på grundlag af andre regler end lov om social pension. Ankestyrelsen erklærede sig enig heri og ophævede sin afgørelse. Henstillet til Sikringsstyrelsen at overveje at indskærpe de gældende regler for pensionen og at præcisere styrelsens cirkulære af 5. september 1984 om social pension på et enkelt punkt. (J. nr. 1987-502-059).
Henvisninger: Pensionsloven § 50; Pensionsloven § 38
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Overfor Socialministeriet rejst spørgsmål om, hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen i § 42, stk. 4, i bistandsloven agtedes udnyttet. (J. nr. 1987-391-059).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Ikke enig i Socialministeriets forståelse af bestemmelsen i bistandslovens § 67 om samkvem mellem et barn, der er anbragt udenfor hjemmet, og forældremyndighedens indehaver. Ministeriet havde fundet, at der efter bestemmelse i bistandslovens § 67, stk. 1, kunne træffes beslutning om »begrænsning« i samværet, uden at betingelserne i § 67, stk. 2, for at beslutte afbrydelse var opfyldt, og uden at klagereglerne i § 67, stk. 3 og 4, fandt anvendelse. Ikke enig med Socialministeriet i, at en afgørelse, der er truffet efter klageordningen i bistandslovens § 67, stk. 3, af Socialstyrelsen, ikke kan indbringes for Socialministeriet. Fundet, at beslutningen i det foreliggende tilfælde om afbrydelse af samværet var for upræcis, idet den ikke angik en bestemt periode. Fundet det meget beklageligt, at Socialministeriet havde været næsten 7 måneder om at behandle den indbragte klage vedrørende adgangen til samvær. (J. nr. 1987-1005-062).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 25
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Rettet henvendelse til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen om dagpengeberettigelse for en B-aktionær i en virksomhed. Ankenævnet havde fundet, at A måtte anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, og havde stillet krav om, at aktierne blev afhændet, før der kunne ske dagpengeudbetaling. (J. nr. 1986-1170-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Henstillet til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen at tage en afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge op til fornyet overvejelse, idet jeg fandt det tvivlsomt, om de subjektive betingelser for at kræve tilbagebetaling var opfyldt. Medlemmet havde uden at oplyse herom til arbejdsløshedskassen deltaget i en aftenskoleuddannelse, hvor undervisningen startede inden kl. 18.00 (den dagældende tidsgrænse for udbetaling af dagpenge under kursusdeltagelse). (J. nr. 1986-1216-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSocialret
Rettet henvendelse til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen i en sag om ikendelse af 5 ugers karantæne efter arbejdsløshedsforsikringsloven i forbindelse med arbejdsophør. Den pågældende, der boede på Læsø, havde opsagt sit arbejde i Ålborg for at overtage et deltidsvikariat på Læsø. (J. nr. 1986-864-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 63