53 dokumenter · side 1 af 2Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte Vurderingsstyrelsens anvendelse af en robot i forbindelse med den såkaldte tilbagebetalingsordning for boligejere, der havde betalt skat af en for høj vurdering efter det gamle ejendomsvurderingssystem, og hvor der ved en fejl automatisk blev taget vurderinger eller indkomstår ud af ordningen. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Ombudsmanden konstaterede, at en fejlmelding i Tilbagebetalingssystemet havde påvirket samspillet mellem Tilbagebetalingssystemet, administrationsgrundlaget (en sagsbehandlingsinstruks) og robotten, så det ikke havde fungeret efter hensigten. Det var efter ombudsmandens opfattelse uheldigt, at dette forhold hverken blev afdækket i forbindelse med den indledende analyse af de sagsskridt, der skulle automatiseres, eller i forbindelse med efterfølgende kvalitetskontrol og test af robotten mv. Ombudsmanden udtalte generelt, at en forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen og idriftsættelsen af et offentligt it-system forudsætter bl.a., at myndigheden har det nødvendige overblik over det oplysningsgrundlag – f.eks. oplysninger fra borgere, indhentet talmateriale og data fra andre systemer – som sagsbehandlingen i systemet skal baseres på, og sikrer sig, at oplysningsgrundlaget kan understøtte korrekt
Emne: Skatter 91.1 - Vurdering; Skatter 91.2 - Ejendomsværdiskat; Skatter 91.3 - Grundskyld; Skatter 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af Gældsstyrelsens inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet med fokus på underholdsbidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, herunder bl.a. forhøjede børnebidrag. I undersøgelsen indgik dels en generel undersøgelse af Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, dels en undersøgelse af et konkret sagsforløb om inddrivelse i udlandet af et forhøjet børnebidrag. Skattemyndighederne havde peget på hindringer for inddrivelsen, bl.a. manglende adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet, der ofte er en grundlæggende forudsætning for inddrivelsen. Ombudsmanden anførte, at der altid vil kunne opstå forhold eller begivenheder, som det kan være vanskeligt eller umuligt at forudse, og som kan have en negativ indflydelse på myndighedens evne til at udføre sine lovpålagte opgaver. Men navnlig i relation til de forhold, som det er muligt at tage højde for, kan myndigheden have pligt til at tage initiativer – f.eks. for at imødegå erkendte, mere væsentlige eller ofte forekommende hindringer for en effektiv og velfungerende administration af dens ressort. Ombudsmanden mente, at der i alle tilfælde var tale om hindringer, der dels måtte have stået Gældsstyrelsen klart på et tidligt tidspunkt, dels kunne have betydning for inddrivelseseffektiviteten i en væsentlig del af de omhandlede sa
Emne: Skatter 72.2 - Inddrivelse; International ret 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 24
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Tre ansatte i Told og Skat havde i et dagblad udtalt sig kritisk om Told- og Skattestyrelsens beslutning om at omlægge dele af toldkontrollen. Efterfølgende gav skatteregionen over for medarbejderne udtryk for at man opfattede udtalelserne som illoyale over for organisationen. Skatteregionen præciserede over for medarbejderne at de ikke måtte udtale sig om de fremtidige strategier for toldkontrol. Ombudsmanden udtalte at offentligt ansatte der udtaler sig som led i tjenesten, er undergivet ledelsens bestemmelse på sædvanlig måde. Ledelsens ret til at indsnævre offentligt ansattes ret til at ytre sig offentligt som privatpersoner er imidlertid begrænset. Ombudsmanden mente at de tre ansatte havde udtalt sig som privatpersoner angående en sag som lå inden for deres arbejdsområde. De havde ikke deltaget i beslutningsprocessen om omlægningen af toldkontrollen på en måde der kunne tillægges betydning for deres adgang til at ytre sig offentligt. Hertil kom at udtalelserne var fremsat på et tidspunkt hvor beslutningen om at omlægge toldkontrollen allerede var truffet. Efter ombudsmandens opfattelse er en offentligt ansat berettiget til at udtale sig kritisk om en myndighed uden nødvendigvis derved at overskride grænserne for sin loyalitetspligt. De tre ansattes udtalelser lå klart inden for de begrænsninger der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden mente derfor ir
Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Et livsforsikringsselskab rejste, efter en lovændring, krav over for Told- og Skattestyrelsen om tilbagebetaling af for meget betalt realrenteafgift for afgiftsårene 1984-1994. Told- og Skattestyrelsen tilbagebetalte for årene 1990-1994, men afviste at tilbagebetale for årene 1984-1989 idet styrelsen mente at kravet var forældet. Selskabet gjorde i sin klage til ombudsmanden gældende at forældelsesfristen var suspenderet. Ombudsmanden udtalte at selskabets krav var omfattet af den femårige forældelse i 1908-loven, og at tilbagebetalingskravet derfor var forældet medmindre forældelsesfristen var suspenderet. (J.nr. 1997-2978-229). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Skatter 2.3 - Pensionsbeskatning mv.; Pengevæsen m.v. 5.8 - Forældelse.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
A fik den 11. november 1988 til sin sparekassekonto overført 410 kr. i overskydende skat. Dispositionsdatoen var den 14. november 1988. Ved en fejl fra skattevæsenets side blev der den 14. november 1988 på ny overført 410 kr. til A's konto. Dispositionsdatoen for denne overførsel var den 15. november 1988. Efter aftale mellem bl.a. Statsskattedirektoratet (SSD) og Sparekasseforeningen blev 410 kr. tilbageført fra A's konto den 22. november 1988. A modtog ikke underretning om tilbageførslen. Det måtte lægges til grund, at der ikke var indgået en generel aftale mellem SSD og A, hvorefter tilbageførsler kunne ske efter dispositionsdatoen, ligesom A heller ikke havde givet konkret samtykke til tilbageførslen. På baggrund af en klage fra A fandt ombudsmanden det beklageligt, at SSD ikke havde indhentet A's konkrete samtykke til tilbageførslen eller alternativt, at det fejlagtigt udbetalte beløb var søgt inddrevet under iagttagelse af de almindelige regler om tvangsfuldbyrdelse. (J. nr. 1989-1402-224). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Skatter 9.2 - Tonnageskat; Pengevæsen m.v. 2 - Banker og sparekasser; Pengevæsen m.v. 5.5 - Tilbagesøgning af ydet betaling.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
A, der i starten af indkomståret 1990 havde undladt at aflevere sit skattekort til sin arbejdsgiver, klagede over, at han i stedet for i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 7, at få indeholdt A-skat med 50% i sin løn havde fået indeholdt A-skat svarende til den trækprocent, som han havde ifølge sit skattekort, men uden de i skattekortet anførte fradrag. Skatteministeriet (SKM) havde tilsluttet sig denne fremgangsmåde. Ombudsmanden udtalte, at efter ordlyden i kildeskattelovens § 48, stk. 8, skal skattetræk ske på grundlag af de oplysninger, der fremgår af skattekortet eller af bikortet eller af frikortet, og som meddeles af skattemyndighederne. SKM´s opfattelse havde den konsekvens, at kun oplysningerne i bikortet skulle anvendes ved indeholdelse af A-skat i henhold til kildeskattelovens § 48, stk . 8. Det var ombudsmandens opfattelse, at skattemyndighederne ikke generelt kunne bestemme, at kun oplysningerne i bikortet skulle lægges til grund ved indeholdelsen. Dette måtte bero på en konkret vurdering af den skattepligtiges forhold og den antagelige grund til, at skattekort m.v. ikke var afleveret eller forevist. Ombudsmanden henstillede til SKM enten at bringe administrationen af bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, i overensstemmelse med lovens ordlyd eller at tilvejebringe et regelgrundlag, der var i overensstemmelse med skattemyndighedernes administra
Emne: Skatter 72.1 - Kildeskat.
Henvisninger: Kildeskatteloven § 48
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt, at der ikke er holdepunkter for at antage, at udtrykket »gæld« i statsskattelovens § 13 skal forstås anderledes end inden for formueretten iøvrigt, og at en gæld i form af et restskattekrav derfor efter indkomstårets udløb må anses for stiftet i forhold til skatteyderen senest på tidspunktet for myndighedernes afgørelse. Tilbagesendt sagen til Landsskatteretten med henblik på rettens genoptagelse af sagen. (J. nr. 1987-1427-223).
Henvisninger: Statsskatteloven § 13; Statsskatteloven § 13 a
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt, at de beføjelser, som skattekontrolloven hjemler de skattelignende myndigheder med hensyn til fremskaffelse af oplysninger, ikke er i overensstemmelse med retsplejelovens retssikkerhedsbestemmelser. Henledt Skattedepartementets opmærksomhed på, at de rejste spørgsmål ville kunne indgå i det forslag til en skatteforvaltningslov, som regeringen ifølge statsministerens redegørelse i Folketinget den 4. oktober 1988 agtede at fremsætte. (J. nr. 1988-1615-220).
Henvisninger: Skattekontrolloven § 8; Ombudsmandsloven § 6; Ombudsmandsloven § 11
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt, at afgørelser, som skattemyndighederne havde truffet i en konkret sag, og som ikke fuldt ud gav den pågældende medhold, burde have indeholdt klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25, stk. 1. Endvidere udtalt, at klagevejledning i form af vedlæggelse af et cirkulære, der indeholder en samlet beskrivelse af klagevejene, kun kan gives, såfremt meddelelsen af afgørelsen indeholder en udtrykkelig henvisning til cirkulærets bestemmelse om klagevejene. Henstillet, at Skattedepartementet overfor de berørte myndigheder præciserer forvaltningslovens regler om, hvornår der skal gives klagevejledning, og om klagevejledningens indhold. (J. nr. 1988-497-222).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 25; Ombudsmandsloven § 6; Kildeskatteloven § 55
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt over for Skattedepartementet, at det var beklageligt, at departementet i strid med forvaltningslovens §§ 22 og 24 i en konkret sag om lempelse af skat efter statsskattelovens § 37 havde undladt at anføre, hvilke indkomst- og formueforhold departementet havde lagt til grund ved behandlingen af sagen. (J. nr. 1987-818-220).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Statsskatteloven § 37; Ombudsmandsloven § 6
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt, at skattemyndighedernes opfattelse, hvorefter krav på tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat er undergivet 5-årig forældelse, ikke kunne give mig anledning til bemærkninger. Da der efter det foreliggende ikke var taget stilling til, fra hvilket tidspunkt forældelsesfristen skulle regnes, jf. forældelseslovens § 3, bad jeg skattemyndighederne om at træffe afgørelse herom. (J. nr. 1986-1031-222).
Henvisninger: Forældelsesloven § 3
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Henstillet til Skattedepartementets overvejelse at udvide den gældende praksis for frafald af procenttillæg til restskat, således at det efter omstændighederne kan frafaldes, ikke alene hvor tillægget kan henføres til erkendte »myndighedsfejl«, men også i tilfælde, hvor tillægget kan henføres til erkendte mangler i forhold til den ønskede sagsbehandling, og sådanne mangler skyldes ressourcemæssige årsager. (J. nr. 1987-109-220).
Henvisninger: Kildeskatteloven § 61; Kildeskatteloven § 59; Statsskatteloven § 37; Forvaltningsloven § 7
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Af egen drift overfor Skattedepartementet rejst spørgsmål om en vis afstemning af den trangsvurdering, der foretages af skattemyndighederne i forbindelse med spørgsmål om eftergivelse af restskat, med den trangsvurdering, der foretages af de sociale myndigheder i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp. (J. nr. 1987-827-220).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6; Statsskatteloven § 37
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Et folketingsmedlem klagede for Fremskridtspartiet over en annonce, som Ministeriet for Skatter og Afgifter havde indrykket i dagspressen med overskriften »146 MANDATER BAG SKATTEREFORMEN«. (J. nr. 1987-108-220).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Ikke fundet grundlag for at kritisere, at landsskatteretten i medfør af skattestyrelseslovens § 28, nr. 1, afviste en klage med henvisning til, at klageren ved den af ham angivne begrundelse for den indgivne klage til skatterådet ikke havde udnyttet lovgivningens bestemmelser om klageadgang, jfr. skattestyrelseslovens § 9, stk. 1. (J. nr. 1986-470-223).
Henvisninger: Grundloven § 74; Statsskatteloven § 6
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Henstillet til skattedepartementet at undergive en sag om arveafgiftsnedsættelse til Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn en fornyet vurdering. (J. nr. 1986-560-220).
Henvisninger: Ligningsloven § 8
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Under henvisning til, at en afgørelse vedrørende eftergivelse af restskat var truffet på grundlag af urigtige, faktiske oplysninger om skatteydernes økonomiske forhold, henstillede ombudsmanden til skattedepartementet, at sagen blev taget op til fornyet behandling, og at der blev meddelt de pågældende nye afgørelser på grundlag af rigtige oplysninger om deres økonomiske forhold. (J. nr. 1986-305-220).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt, at landsskatterettens begrundelse for at nægte at genoptage en sag vedrørende ansættelsen af en indkomst ikke kunne anses for fyldestgørende. Henstillet til landsskatteretten at undergive klagerens begæring om genoptagelse en fornyet behandling på det nu foreliggende grundlag. (J. nr. 1985-325-223)
Henvisninger: Ligningsloven § 9
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Over for skattedepartementet rejst spørgsmålet om, hvorvidt der måtte være anledning til at udforme en af X kommunes skatteforvaltning anvendt blanket »Meddelelse om udlæg«, således at den kommer til at indeholde angivelse af klagemulighed og klagefrist. (J. nr. 1984-1264-220).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6; Retsplejeloven § 519; Retsplejeloven § 495
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Henstillet til ligningsrådet at overveje, om ikke det ville være muligt at udforme den vejledende anvisning vedrørende den skattemæssige behandling af dagpenge under rejser til flyvende personel under anvendelse af andre kriterier, der i højere grad, end det da var tilfældet, var egnet til at sikre en ensartet skattemæssig behandling i forbindelse med dagpengene. (J. nr. 1982-296-222).
Henvisninger: Ligningsloven § 9; Ombudsmandsloven § 6
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Henstillet til skattedepartementet at tage en afgørelse om eftergivelse af procenttillæg op til fornyet overvejelse i et tilfælde, hvor restskatten var opstået som følge af fejl fra skattemyndighedernes side. (J. nr. 1983-232-221).
Henvisninger: Kildeskatteloven § 37; Kildeskatteloven § 61; Statsskatteloven § 37
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt over for skattedepartementet, at en skatteyder efter min opfattelse måtte have krav på procentgodtgørelse efter kildeskattelovens § 62, stk. 3, i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende skat i et tilfælde, hvor den pågældende ved en fejl havde foretaget (og forinden den ordinære slutopgørelse havde fået tilbagebetalt) en frivillig indbetaling som yderligere, foreløbig skat. (J. nr. 1982-1081-220).
Henvisninger: Kildeskatteloven § 62; Kildeskatteloven § 55; Kildeskatteloven § 63
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt over for skattedepartementet, at jeg ikke var enig i, at der ikke var hjemmel for departementet til at fravige bekendtgørelsen om børneopsparings- og selvpensioneringskonti. (J. nr. 1983-1161-220).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt, at den af skattedepartementet anlagte fortolkning af stempelafgiftslovens § 30, 2. pkt., hvorefter afgørelser om stempelrefusion efter lovens § 29 ikke skulle være omfattet af den særlige adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i § 26, stk. 2 og 3, efter min opfattelse ikke havde støtte i bestemmelsens ordlyd og forarbejder. (J. nr. 1982-1083-220 m.fl.).]
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Udtalt, at spørgsmålet om erstatning i tilfælde af tilbageholdelse af en personbil i medfør af toldlovens § 126 måtte anses for omfattet af reglerne i retsplejelovens § 1018 b, jfr. 1018 a. Klageren blev herefter henvist til at udnytte den særlige adgang til domstolsprøvelse i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. (J. nr. 1983-848-21).
Henvisninger: Retsplejeloven § 1018 b; Retsplejeloven § 1018 e; Retsplejeloven § 1018 f; Retsplejeloven § 783; Renteloven § 8
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Over for ministeriet for skatter og afgifter, departementet for told- og forbrugsafgifter, rejst spørgsmål om kompetenceforholdene mellem departementet og nævnet vedrørende merværdiafgift m.v. (momsnævnet). Endvidere rejst spørgsmålet om inhabilitet for formanden for momsnævnet, der tillige var departementschef i departementet for told- og forbrugsafgifter. Endelig rejst spørgsmålet om klagevejledning i forbindelse med toldvæsenets afgørelser. (J. nr. 1983-1239-21).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6; Momsloven § 37
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Fundet, at indstillinger fra landsskatteretten og rettens kontor i to sager ikke var i overensstemmelse med § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, i forretningsordenen for landsskatteretten (om begrundelse). Endvidere fundet, at kendelserne fra landsskatteretten i de to sager ikke var i overensstemmelse med skattestyrelseslovens § 33, stk. 1, og forretningsordenens § 18, stk. 1 (ligeledes om begrundelse). Henstillet til landskatteretten at genoptage behandlingen af sagerne. (J. nr. 1981-888-223).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Henstillet til landsskatteretten at undergive en sag fornyet behandling, idet jeg - således som sagen havde udviklet sig - fandt at måtte nære afgørende betænkeligheder ved at anse en skatteyders privatforbrug for usandsynligt lave. Efter at landsskatteretten havde afsagt ny kendelse i sagen, hvorved den tidligere afgørelse blev fastholdt, henstillede jeg til Københavns statsamt, at en ansøgning fra vedkommende skatteyder om fri proces blev imødekommet. (J. nr. 1982-470-223).
Henvisninger: Statsskatteloven § 23; Offentlighedsloven § 6; Statsskatteloven § 29; Skattekontrolloven § 2
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Fundet det beklageligt, dels at statsskattedirektoratet i en sag vedrørende spørgsmålet om forlods tilbagebetaling af overskydende skat efter kildeskattelovens § 55 ikke tog stilling til skatteyderens klage over manglende klagevejledning fra kommunens side, dels at sagens bilag var bortkommet to gange under sagens behandling i skattedepartementet. Endvidere fundet det ønskeligt, om skattedepartementet under sin behandling af sagen havde været opmærksom på, at statsskattedirektoratet ikke havde taget stilling til klagen over manglende klagevejledning, og havde påtalt dette over for statsskattedirektoratet. (J. nr. 1981-945-220).
Henvisninger: Kildeskatteloven § 55; Kildeskatteloven § 62
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseSkat og afgifter
Henstillet til skattedepartementet at genoptage behandlingen af en sag om betaling af påløbne renter af for sent betalt skat, således at skattedepartementet nu over for klageren tog stilling til spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen på grund af kommunens fremgangsmåde ved sagens behandling måtte anses for fritaget for betaling af de påløbne renter af den for sent betalte skat. (J. nr. 1982-870-220).
Henvisninger: Kildeskatteloven § 63; Kildeskatteloven § 62