45 dokumenter · side 1 af 2Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
En kommune K besluttede at sælge to skovarealer til et anpartsselskab. I forbindelse hermed opstod der spørgsmål om, hvorvidt en lov fra 1866 om udmarksjorder samt vedtægter vedrørende de to skovarealer fastsat i henhold til loven stadig var gældende. Skov- og Naturstyrelsen (SNS) gav udtryk for, at 1866-loven måtte antages at være bortfaldet ved desvetudo. SNS havde ingen indvendinger mod K's salg af skovarealerne. A klagede over SNS' opfattelse til ombudsmanden. Ombudsmanden gav en kort redegørelse for, under hvilke betingelser en retsregel må antages at være bortfaldet ved desvetudo. Efter ombudsmandens vurdering var der ikke grundlag for at antage, at der længe og i almindelighed var handlet i strid med loven. Hermed var den første betingelse for at anse loven for bortfaldet ikke opfyldt. Loven måtte derfor ifølge ombudsmanden antages stadig at være gældende. Ombudsmanden henstillede til SNS at genoptage sagen til fornyet behandling. (J. nr. 1991-646-143). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål; Landbrug m.v. 5 - Skove og skovbrug.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Gårdejer A, som havde accepteret et påbud fra kommunen om at forbedre afløbsforholdene omkring sin mødding, klagede over, at Miljøkreditrådet havde meddelt ham afslag på en ansøgning om miljøstøtte til forbedringerne. Rådet begrundede afslaget med, at det af kommunens påbud fremgik, at møddingsvandet løb direkte ud i en å. Kommunen udtalte senere, at det ikke var tilfældet. Miljøkreditrådet fandt ikke at kunne tage hensyn til denne berigtigelse, da der ikke var anket over påbudet. Udtalt, at Miljøkreditrådet ikke alene under henvisning til rekursmyndighedernes manglende behandling af påbudet kunne undlade at tage fornyet stilling til de faktiske forhold på påbudstidspunktet, således som de forelå oplyst efter kommunens berigtigelse. Henstillet til Miljøkreditrådet at genoptage sagen og meddele gårdejeren en ny afgørelse. (J. nr. 1987-1402-11).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Efter kommuneplanlovens § 48 kan en kommunalbestyrelses afgørelser efter denne lov påklages til Planstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Udtalt, at fortolkning af en bestemmelse i en lokalplan var et retligt spørgsmål, som Planstyrelsen efter kommuneplanloven skulle tage stilling til. (J. nr. 1988-1745-142).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Miljøstyrelsen afviste en lejers klageberettigelse efter miljøbeskyttelseslovens § 74, stk. 1, alene med den begrundelse, at lejerne efter lejeloven har adgang til over for udlejeren at anfægte huslejeberegningen. Udtalt, at Miljøstyrelsen ikke med den anførte begrundelse kunne afvise lejernes adgang til at klage. Henstillet til Miljøstyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om lejernes klageberettigelse på baggrund af en konkret vurdering af deres interesse i sagens udfald. (J. nr. 1988-1607-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 74; Miljøbeskyttelsesloven § 27; Lejeloven § 51
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Miljøstyrelsen stadfæstede en kommunes påbud om en ejendoms tilslutning til et vandværk, men med rettelse af hjemmelsgrundlaget. Udtalt, at jeg fandt det meget beklageligt, at ejeren ikke - som han havde bægæret -fik adgang til at kommentere sagen, som den forelå for Miljøstyrelsen. (J. nr. 1988-247-11).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 11; Forvaltningsloven § 21
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Det Særlige Bygningssyns indstilling til Planstyrelsen i en bygningsfredningssag forelå i form af et referat fra et møde i bygningssynet. Referatet var udarbejdet af Planstyrelsen som sekretariat for bygningssynet. Udtalt, at mødereferatet, når det anvendtes af Planstyrelsen som afgørelsesmyndighed i bygningsfredningssagen, ikke længere kunne betragtes som et dokument, der udveksledes i forbindelse med udførelsen af sekretariatsopgaver. Jeg fandt det derfor beklageligt, at Planstyrelsen og Miljøministeriets departement havde afslået aktindsigt i mødereferatet under henvisning (bl.a.) til bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4. (J. nr. 1988-675-140).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 10; Offentlighedsloven § 7
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Fundet, at ejeren af en fredet ejendom - uanset at han ikke var klageberettiget - måtte anses for part i Overfredningsnævnets behandling af en klage over, at fredningsnævnet havde givet dispensation fra fredningsvilkårene til, at der blev ført en naturgasledning over ejendommen. (J. nr. 1987-534-142).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 9
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Henstillet til Planstyrelsen at genoptage behandlingen af en sag om usaglig forskelsbehandling ved fastlæggelse af et støjbælte i en lokalplan, da jeg måtte forstå, at styrelsen ikke havde foretaget nogen vurdering af årsagen til, at støjbæltet var væsentligt bredere på klagerens ejendom end på naboejendommene. Endvidere henvist til, at vedkommende kommune telefonisk havde afgivet nye oplysninger under min behandling af sagen. (J. nr. 1987-825-142).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at vendingen »godkendelse … af bolignært svinebrug for mere end 15 dyreenheder …« i en offentlig annoncering af en miljøgodkendelse, der omfattede et svinebrug med indtil 70 dyreenheder (omkring 500 svin), var for upræcis til at opfylde annonceringens formål. (J. nr. 1987-408-11).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt overfor Miljøankenævnet, at afgørelser i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 2, om, at en klage ikke skal have opsættende virkning, kan indbringes selvstændigt for Miljøankenævnet som tredjeinstans. Endvidere bemærket, at jeg går ud fra, at spørgsmålet vil blive lovmæssigt afklaret i forbindelse med de igangværende overvejelser om ændring af ankesystemet inden for miljøområdet. (J. nr. 1986-815-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 72; Miljøbeskyttelsesloven § 42; Miljøbeskyttelsesloven § 50 a; Miljøbeskyttelsesloven § 76; Miljøbeskyttelsesloven § 81; Miljøbeskyttelsesloven § 70; Forvaltningsloven § 16
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling af en sag vedrørende H. Lundbeck A/S. Det skyldtes, at medlemmet i en periode under sagens behandling måtte regne med muligheden for, at Lundbeck ville købe aktiemajoriteten i Ferrosan. Under disse omstændigheder var det pågældende medlem forpligtet til at underrette nævnet om sin tilknytning til Ferrosan (jf. forvaltningslovens § 6, stk. 1), også uanset om der efter omstændighederne ikke forelå inhabilitet. (J. nr. 1987-134-11).
Henvisninger: Forvaltningsloven § 6; Miljøbeskyttelsesloven § 77; Forvaltningsloven § 3
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Kritiseret levnedsmiddelstyrelsens behandling af en sag om forbud mod videreforhandling af et slankemiddel. Forbudet var meddelt på grundlag af levnedsmiddellovens § 23 om vildledende produktoplysninger. De kritiserede forhold drejede sig bl.a. om undladt partshøring, om tilsidesættelse af reglen i offentlighedslovens § 11 (nu forvaltningslovens § 11) og om styrelsens stillingtagen til klage over realitetsafgørelsen, inden der forelå en endelig administrativ afgørelse vedrørende klagen over sagsbehandlingen. Henstillet til levnedsmiddelstyrelsen at tilbagekalde en overfor anklagemyndigheden fremsat begæring om tiltalerejsning. (J. nr. 1986-989-11).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Forvaltningsloven § 11; Offentlighedsloven § 12; Forvaltningsloven § 7; Retsplejeloven § 749
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at miljøankenævnet burde have anerkendt Grindsted Miljøgruppe som klageberettiget efter miljøbeskyttelsesloven i miljøsager vedrørende virksomheden Grindsted Products. Kritiseret miljøankenævnets sagsbehandling forud for nævnets afgørelse vedrørende spørgsmålet om miljøgruppens klageberettigelse. Orienteret miljøministeren og folketingets retsudvalg, særligt med henblik på det generelle spørgsmål om foreningers klageret efter miljøbeskyttelsesloven. (J. nr. 1986-727-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 74; Miljøbeskyttelsesloven § 69 a; Miljøbeskyttelsesloven § 80; Forvaltningsloven § 8
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Ikke fundet grundlag for at kritisere, at miljøankenævnet havde berigtiget en fejlagtig afvisning af en zonelovsklage fra naturfredningsforeningen og taget sagen under realitetsbehandling. Den oprindelige afvisning skyldtes, at nævnet ikke var bekendt med, at der telefonisk var klaget rettidigt til amtskommunen. I min vurdering indgik, at amtskommunen straks havde underrettet ejerens hustru om den telefoniske klage, og at berigtigelsen skete i løbet af forholdsvis kort tid. (J. nr. 1986-1627-141).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for kritik af miljøministerens svar på en klage over den måde, hvorpå en medarbejder fra levnedsmiddelstyrelsen havde udtalt sig i et indslag i TV-avisen. I den forbindelse anførte ombudsmanden nogle almindelige synspunkter om administrative myndigheders ansvar for udtalelser fremsat til brug for radio- og TV-udsendelser. (J. nr. 1986-265-10).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt over for miljøankenævnet, at der - på baggrund af bl.a. almindelige forvaltningsretlige proportionalitetssynspunkter - ikke var tilstrækkelig motivering for at meddele afslag på en ansøgning om tilladelse i henhold til by- og landzoneloven til udstykning af to skovarealer fra en større landbrugsejendom. På denne baggrund henstillet til miljøankenævnet at overveje sagen på ny. (J. nr. 1985-573-142).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt overfor miljøstyrelsen, at jeg på baggrund af karakteren af de afgørelser, der træffes i henhold til miljøbeskyttelsesreglementets kapitel 11, samt de særlige hensyn, som bestemmelserne tilsigter at varetage, måtte være af den opfattelse, at sådanne afgørelser ikke frit kan tilbagekaldes, men kun hvis der foreligger særlige grunde herfor. Endvidere udtalt, at de forudsætninger, som dannede grundlag for miljøstyrelsens tilbagekaldelse af et påbud til en restaurationsvirksomhed vedrørende støj, ikke fuldt ud havde været til stede. Henstillet til miljøstyrelsen at genoptage sagens behandling og træffe fornyet afgørelse i overensstemmelse med de synspunkter, som jeg havde anført. (J. nr. 1985-103-11).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
En kommune og advokaten for en golfklub i kommunen klagede over overfredningsnævnets behandling og afgørelse af en sag om ændring af tidligere gennemførte fredninger med henblik på udvidelse af en golfbane i området. Jeg tilsluttede mig nævnsformandens beklagelse af, at et offentligt annonceret møde ikke blev afholdt på det sted, som var annonceret. Udtalt med hensyn til den trufne afgørelse, at det under de foreliggende omstændigheder kunne forekomme mindre rimeligt, at overfredningsnævnet foretog sin bedømmelse af sagen på et væsentligt andet og skærpet grundlag end det, parterne på baggrund af sagens hidtidige forløb kunne forvente - og da navnlig uden forinden at give parterne lejlighed til at søge sagen belyst i forhold hertil. Henstillet til overfredningsnævnet at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse. (J. nr. 1983-336-140 og 1983-379-140).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Ikke enig med miljøstyrelsen i, at indgreb overfor et dambrug, som var etableret i 1970, og som i 1981 havde ansøgt om lovliggørelse af spildevandsforholdene, i givet fald måtte ske i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 25 eller § 44. Ansøgningen burde have været bedømt med udgangspunkt i bestemmelsen i den tidligere vandløbslovs § 5 a, således som denne bestemmelse var videreført i miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, sammenholdt med § 18, stk. 1. Henstillet til miljøstyrelsen at tage skridt til, at der nu skete en realitetsbehandling af dambrugets spildevandsforhold. (J. nr. 1983-732-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 25; Miljøbeskyttelsesloven § 17; Miljøbeskyttelsesloven § 35; Miljøbeskyttelsesloven § 42; Miljøbeskyttelsesloven § 34; Miljøbeskyttelsesloven § 44
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt over for planstyrelsen, at der ikke forelå sådanne hensyn til en bygherre, at styrelsen kunne undlade - i konsekvens af sin underkendelse af en kommunes afgørelse om, at byggeriet ikke var lokalplanpligtigt - at annullere kommunens afgørelse herom som ugyldig. (J. nr. 1984-70-142).
Henvisninger: Byggeloven § 22
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Fredningsstyrelsen afgav i en sag, der var til behandling i overfredningsnævnet, en udtalelse til nævnets formand, weekenden før overfredningsnævnet afholdt besigtigelse og afsluttende møde i sagen. Udtalelsen, der blev afgivet i form af to håndskrevne notater, blev oplæst af formanden ved besigtigelsens afslutning. Udtalt, at det havde været ønskeligt, om fredningsstyrelsen havde klargjort sit standpunkt i sagen på et tidligere tidspunkt, således at sagens øvrige parter fik lejlighed til over for overfredningsnævnet at tage til genmæle mod fredningsstyrelsens synspunkter. Jeg fandt det endvidere uheldigt, at styrelsen, når den besluttede sig for at afgive udtalelse til brug for overfredningsnævnets behandling af sagen, da valgte at gøre det i en form og under omstændigheder, der fortsat kunne efterlade tvivl om styrelsens stilling til sagens realitet. (J. nr. 1983-842-140).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Fredningsstyrelsens praksis med hensyn til at meddele tilladelse i henhold til råstoflovens § 15, stk. 1, til råstofindvinding på havbunden. (J. nr. 1983-534-12).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Kritiseret, at miljøministeriet på et ufuldstændigt grundlag havde truffet afgørelse vedrørende en klage om uberettiget forskelsbehandling af sommerhus- og helårsområder ved fastsættelse af driftsbidrag til spildevandsanlæg. Henstillet til miljøministeriet at genoptage sagens behandling og herunder inddrage nogle nærmere angivne principielle kommunalretlige problemstillinger, som sagen rejste. (J. nr. 1983-64-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 27; Miljøbeskyttelsesloven § 70
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Henstillet til miljøministeren at søge afklaret, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang en kommunalbestyrelse med hjemmel i kommuneplanlovens § 47, stk. 3, der vedrører mindre betydende dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, tillige kan dispensere fra en bestemmelse i kommuneplanen, da jeg fandt det utilfredsstillende, at der kunne herske tvivl om retstilstanden på dette punkt. (J. nr. 1983-1112-142).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt nogle almindelige synspunkter om beregningen af klagefrister, særlig med henblik på udløbet af 4-ugers fristen for klage til miljøankenævnet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 81. Ikke fundet grundlag for kritik af miljøankenævnet i anledning af nævnets afvisning af to klager som for sent indkomne, men henstillet til miljøministeriet at overveje, om det ikke ville være rigtigst at søge den klagevejledning, der meddeles samtidig med miljøstyrelsens afgørelse, og den vejledning om klageadgangen til miljøstyrelsen, der er foreskrevet i miljøbeskyttelseslovens § 66, suppleret med oplysning om, hvorledes klagefristen beregnes når 4-ugers dagen falder på en lørdag eller en helligdag. (J. nr. 1984-794-11 og 1984-850-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 81; Miljøbeskyttelsesloven § 66; Miljøbeskyttelsesloven § 71; Miljøbeskyttelsesloven § 1
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at kritisere en afgørelse fra planstyrelsen, hvorefter opførelsen af et kulfyret varmeværk med en 63 m høj skorsten i et i det væsentlige ubebygget område i udkanten af Assens (Fyn) ikke udløste lokalplanpligt efter kommuneplanlovens § 16, stk. 3. Området havde i en årrække i den overordnede planlægning været forudsat anvendt til erhvervsformål. Udtalt, at det dog efter min opfattelse ville have været bedst stemmende med kommuneplanlovens intentioner, om der forud for opførelsen af varmeværket var tilvejebragt en mere detaljeret planlægning for hele området, som varmeværket var placeret i. (J. nr. 1983-991-142).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Miljøstyrelsen afslog under henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at udlevere oplysninger om navne og mængde på nogle kemiske stoffer, der var omfattet af en tilladelse til udledning af processpildevand. Udtalt, at afslag på aktindsigt efter denne bestemmelse, under henvisning til at hemmeligholdelse er af væsentlig økonomisk betydning, måtte forudsætte en konkret vurdering af risikoen for skadevirkninger ved oplysningernes offentliggørelse. På det foreliggende grundlag ikke anset det for godtgjort, at miljøstyrelsens afgørelse var truffet efter en konkret vurdering som forudsat i offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Henstillet til miljøstyrelsen at undergive begæringen om aktindsigt en fornyet overvejelse. (J. nr. 1983-408-11).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 2
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt over for miljøstyrelsen, at §§ 11-12 i offentlighedsloven efter min mening finder anvendelse ikke alene i forhold til afgørelsen af sagens realitet, men også i forhold til klagemyndighedens evt. forudgående afgørelse vedrørende en begæring efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 4, om tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder uanset rettidigt indgivet klage. A burde derfor straks og altså inden miljøstyrelsens afgørelse om igangsætningstilladelse være blevet gjort bekendt med anmodningen om igangsætningstilladelse og miljøstyrelsens foreløbige svar herpå ligesom miljøstyrelsen burde have sikret sig, at A fik lejlighed til at afgive en udtalelse om igangsætningsspørgsmålet, evt. inden for en nærmere fastsat frist, jfr. offentlighedslovens § 12, stk. 2. (J. nr. 1983-982-11).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 12; Miljøbeskyttelsesloven § 72
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Rettet henvendelse til miljøstyrelsen og anmodet om oplysning om, hvorvidt presseomtale af to kommunale aktindsigtssager havde givet eller gav styrelsen anledning til at foretage noget, idet der ifølge presseomtalen blev opkrævet for stor betaling for fotokopier af akter, som blev udleveret i henhold til offentlighedsloven. (J. nr. 1983-1142-11).
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at det ikke kunne give mig grundlag for kritik, at overfredningsnævnet fortolkede undtagelsesbestemmelsen i naturfredningslovens § 54, stk. 2, nr. 1, således, at den kun fandt anvendelse på arealer, der før den 1. januar 1916 havde været inddraget synligt til brug i forbindelse med en egentlig have, og at det var en yderligere betingelse, at ejeren ikke gennem længere tid havde opgivet den synlige inddragelse. Tilbagesendt en konkret sag til fornyet behandling i overfredningsnævnet under henvisning til, at der nu forelå nye faktiske oplysninger i sagen. (J. nr. 1982-1003-140).