Myndigheder og nævn

Nyt fra myndigheder og nævn

Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.

Kilder: Retsinformation og Nævnenes Hus. Opdateres automatisk hver dag.
1.778 dokumenter · side 1 af 60
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Skattestyrelsens fremgangsmåde ved meddelelse af en afgørelse til parten og partsrepræsentanten var egnet til at skabe tvivl om, hvornår klagefristen udløb

Et selskab klagede til ombudsmanden over, at Skatteankestyrelsen havde afvist at behandle selskabets klage over en afgørelse fra Skattestyrelsen, fordi klagen var modtaget efter klagefristens udløb. Afgørelsen var sendt samme dag til både selskabet med fysisk post og til partsrepræsentanten med fysisk og elektronisk post. Der var vedlagt vejledning om klagefristen på tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Partsrepræsentanten modtog afgørelsen, den dag afgørelsen blev sendt, mens selskabet efter det oplyste først modtog afgørelsen 7 dage senere. Afgørelsen var i alle versioner stilet til selskabet. Ved fremsendelsen af afgørelsen til partsrepræsentanten var det anført, at der var tale om fremsendelse af en kopi, og den danske version af den fysisk fremsendte afgørelse til partsrepræsentanten var forsynet med vandmærket ”kopi”. Ombudsmanden udtalte, at når en part er repræsenteret af en anden, regnes klagefristen efter praksis fra det tidspunkt, hvor partsrepræsentanten modtog myndighedens afgørelse. På den baggrund fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens vurdering af, at klagen var indgivet efter udløb af klagefristen på 3 måneder, idet selskabets partsrepræsentant havde modtaget Skattestyrelsens afgørelse den 27. maj 2024, og klagen først blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 3. september 2024. Ombudsmanden har tidligere udtalt, at en fre Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation.

18. juni 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Skatteforvaltningens langvarige udfordringer med it-understøttelse af partsrepræsentation

I en årrække havde ombudsmanden fulgt Skatteforvaltningens arbejde med at imødegå udfordringer med at understøtte partsrepræsentation i forvaltningens it-systemer. På baggrund af nye oplysninger lagde ombudsmanden til grund, at udfordringerne med at understøtte partsrepræsentation fortsat var udbredte, og at fuld overholdelse af kravene til partsrepræsentation havde en længere tidshorisont. Ombudsmanden mente, at Skatteforvaltningens understøttelse af retten til partsrepræsentation fortsat måtte anses for kritisabel. De langvarige udfordringer på området illustrerede efter ombudsmandens opfattelse de betydelige konsekvenser, det kan have, når forvaltningsretlige krav ikke indarbejdes fra starten ved udviklingen af it-systemer. Først og fremmest konsekvenser i forhold til borgernes rettigheder og retssikkerhed samt tilliden til den offentlige forvaltning, men også konsekvenser for bl.a. det offentliges ressourcer, for når først et mangelfuldt it-system er sat i drift, kan det – som undersøgelsen viste – være både komplekst og særdeles ressource- og tidskrævende at rette op på. Forløbet illustrerede i øvrigt, at det er væsentligt at tage hensyn til den helhed, som offentlige it-systemer indgår i, og overveje, hvor og hvordan forvaltningsretlige krav understøttes i et samspil mellem f.eks. forskellige it-systemer. Det gælder også retten til partsrepræsentation, som Skatteforvaltni Emne: Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation.

7. april 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Bilag udskilt fra lovgivningssag indeholdt yderligere ekstraheringspligtige oplysninger

En journalist havde fået afslag på aktindsigt i en analyse, med henvisning til at analysen indgik i en lovgivningssag, der var undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 20. Analysen indgik ifølge ministeriet ikke i andre sager end lovgivningssagen. Analysen indeholdt bl.a. to modeller for robustgørelse af det danske samfund. Der var ifølge ministeriet tale om en samlet analyse med afvejning af forskellige alternativer. Ombudsmanden var enig i, at der forelå en lovgivningssag, og havde samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at de dele af analysen, der angik begge de to modeller, indgik i lovgivningssagen (og ikke i andre sager). Under ombudsmandens behandling af sagen udskilte Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tre af analysens bilag fra lovgivningssagen. Ombudsmanden var enig i, at disse bilag ikke kunne anses at indgå i lovgivningssagen. Han var endvidere enig med ministeriet i, at de som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24 (ministerbetjening). Ministeriet udleverede i den forbindelse en del oplysninger fra bilagene efter offentlighedslovens § 28 (ekstrahering). Ombudsmanden fandt imidlertid, at bilagene indeholdt flere oplysninger, der som udgangspunkt var omfattet af ekstraheringspligten i § 28. Det drejede sig bl.a. om en række beskrivelser af forskellige retsområder, Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 20; Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 28

26. marts 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Skatteforvaltningens udvikling af den automatiserede SMV-løsning

En undersøgelse af Skatteforvaltningens udvikling af it-systemet SMV-løsningen gav ombudsmanden anledning til generelle overvejelser om myndigheders udvikling af it-systemer, herunder automatiserede it-systemer. SMV-løsningen skulle understøtte en EU-ordning om momsfritagelse af små virksomheder fra både Danmark og andre EU-lande. Sagsskridtene var i meget vidt omfang automatiserede og blev foretaget på baggrund af oplysninger indgivet af den enkelte virksomhed. Ombudsmanden udtalte bl.a., at når en myndighed udvikler en sådan digital selvbetjeningsløsning, må myndigheden være meget omhyggelig med at overveje, hvilke oplysninger fra brugerne der er nødvendige i forhold til de mulige sagsskridt. Det kan også omfatte sagsskridt, som skal understøttes i samspil med andre it-systemer mv. eller – som i det foreliggende tilfælde – foretages af andre landes myndigheder. Myndighedens overvejelser har ikke mindst væsentlig betydning ved automatisering, og overvejelserne må omfatte bl.a. udformningen af selvbetjeningsløsningen og dens brugerflade. Som led i sikringen af, at regelgrundlaget understøtter automatisering, kan myndighederne – som det også var gjort ved udviklingen af SMV-løsningen – med fordel have fokus på fra start at etablere et samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for it-udviklingen henholdsvis for regelgrundlaget, herunder udarbejdelsen af nye regler mv. D Emne: Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.

27. februar 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Navne på interviewdeltagere var relevante for en sag og dermed ekstraheringspligtige

En journalist bad Fødevarestyrelsen om aktindsigt i notater om interviews med eksterne parter, som blev gennemført i forbindelse med en evaluering af styrelsens håndtering af COVID-19 i mink, og som indeholdt bl.a. en gengivelse af de interviewedes iagttagelser i forbindelse med samarbejdet med Fødevarestyrelsen og de interviewedes personlige, subjektive vurderinger og holdninger i tilknytning hertil. Fødevarestyrelsen udleverede i forlængelse af sagen FOB 2024-1 langt størstedelen af oplysningerne i notaterne, der som udgangspunkt var omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28, stk. 1, idet de udgjorde en del af det faktuelle og bevismæssige grundlag for sagen om evalueringen. Styrelsen afslog imidlertid at give aktindsigt i navnene på de interviewede, med henvisning til at de ikke var relevante for sagen om evalueringen i offentlighedslovens § 28’s forstand. Ombudsmanden udtalte, at det i almindelighed må antages at være relevant, hvorfra et udsagn af subjektiv karakter, der indgår i en sags faktiske eller bevismæssige grundlag, hidrører. Det skal ses i lyset af bl.a., at oplysninger herom normalt vil have betydning for, hvordan de omhandlede udsagn skal forstås og kan sættes i den rette kontekst. Det kan også i øvrigt være af betydning for kvalificering af oplysningerne, herunder for hvordan udsagn bør vurderes og vægtes i forhold til andre udsagn og oplysni Emne: Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 28

27. januar 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Dokumenter om justitsministers bogprojekt var ikke interne

To journalister bad Justitsministeriet om aktindsigt i dokumenter vedrørende justitsministerens bog ”Der er noget, vi skal tale om”. Justitsministeriet afslog at udlevere en række dokumenter, med henvisning til at der var tale om interne dokumenter i ministeriet, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at dokumenter, der alene var udvekslet indbyrdes mellem embedsmænd i det almindelige embedsværk, havde karakter af interne dokumenter. De øvrige undtagne dokumenter var udvekslet mellem justitsministeren og justitsministerens særlige rådgiver på den ene side og det almindelige embedsværk på den anden side. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen oplyste Justitsministeriet, at justitsministeren havde udarbejdet og udgivet bogen alene i sin egenskab af privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden udtalte, at der på baggrund af det oplyste ikke var tale om en situation, hvor der var overlap mellem justitsministerens forskellige funktioner, men om en situation, hvor ministeren rent som privatperson og partipolitiker havde udarbejdet og udgivet en bog, der bl.a. vedrørte emner, der lå inden for Justitsministeriets ressort. I en sådan situation kunne justitsministeren – og den særlige rådgiver, når denne bistod ministeren med det pågældende bogprojekt – ikke efter ombudsmandens opfattelse i forbindelse med selve udarbejdelsen Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning. Henvisninger: Offentlighedsloven § 23

27. januar 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Undtagelse af oplysninger om private forhold, som den aktindsigtssøgende i forvejen var bekendt med

En borger anmodede Psykolognævnet om aktindsigt i en tilsynsafgørelse vedrørende en psykologs arbejde med en forældrekompetenceundersøgelse af borgeren og dennes tidligere ægtefælle samt en børnepsykologisk undersøgelse af deres fælles barn. Psykolognævnet udleverede en kopi af afgørelsen, hvorved borgeren fik indsigt i bl.a. oplysninger om, at der var udtalt kritik af psykologen, og størstedelen af grundlaget for kritikken. Nævnet undtog dog enkelte oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold. Nævnet henviste til, at der var tale om oplysninger om borgerens barns psykiske tilstand, og at borgeren ikke havde forældremyndighed over barnet. Ombudsmanden var enig med Psykolognævnet i, at oplysningerne om barnet efter deres karakter var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, og dermed som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen. Sagens centrale spørgsmål var imidlertid, om det havde betydning for spørgsmålet om aktindsigt, at borgeren i forvejen var bekendt med oplysningerne om barnets psykiske tilstand, idet der var tale om direkte citater af oplysninger fra den forældrekompetenceundersøgelse, som borgeren selv havde sendt til Psykolognævnet. Ombudsmanden var enig med Psykolognævnet i, at udgangspunktet om, at oplysninger, der efter deres karakter er omfattet af § 30, nr. 1, er undtaget fra aktindsigt, også gæld Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 30

21. januar 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Afslag på aktindsigt i disciplinære reaktioner. Rækkevidden af chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3

En journalist havde anmodet om aktindsigt i eventuelle disciplinære reaktioner, som en navngiven vicepolitiinspektør havde modtaget. Efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, 3. pkt., er der for så vidt angår ansatte i chefstillinger adgang til aktindsigt efter lovens almindelige regler i oplysninger om visse disciplinære reaktioner. Rigspolitiet fandt ikke, at den pågældende vicepolitiinspektør var ansat i en chefstilling i bestemmelsens forstand, og meddelte journalisten afslag på aktindsigt. Justitsministeriet stadfæstede afgørelsen. Der var forskellige forhold i den konkrete sag, som efter ombudsmandens opfattelse kunne anføres til støtte henholdsvis for og imod at anse den pågældende for omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 3. pkt. Det talte navnlig for at anse den pågældende for omfattet, at vedkommendes stilling som daglig leder af to lokalpolitistationer i meget vidt omfang bestod i udøvelse af ledelsesbeføjelser – både administrativ ledelse og personaleledelse med instruktionsret over for ca. 88 medarbejdere. Det talte imidlertid imod, at den pågældende var ansat i lønramme 35, og at den pågældende hverken havde kompetence til eller ansvar for at ansætte eller afskedige medarbejdere eller for økonomistyring eller budgettering. Hertil kom, at den pågældende indgik på fjerde ledelsesniveau i politikredsens administrative hierarki. Efter en samlet vu Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper. Henvisninger: Offentlighedsloven § 21

11. januar 2026Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Gældsstyrelsens vejledning om muligheder for at afhjælpe udfordringer forbundet med uafklaret gæld

På baggrund af klager fra borgere indledte ombudsmanden en egen drift-undersøgelse af Gældsstyrelsens vejledning af borgere om muligheder for at afhjælpe udfordringer forbundet med ikkeinddrivelsesparate fordringer – også kaldet uafklaret gæld – der på grund af datafejl eller tvivl om retskraft ikke kan inddrives eller indfries. Gældsstyrelsen havde oplyst om en sådan ordning i forbindelse med ombudsmandens tidligere undersøgelse i FOB 2023-6 om frivillige indbetalinger til dækning af uafklaret gæld. Som ombudsmanden udtalte i forbindelse med den tidligere undersøgelse, indebærer problemstillingen med fejlramt uafklaret gæld, at borgere kan opleve at blive fastholdt i gæld til det offentlige, uanset at de har både midlerne og viljen til at betale. Efter ombudsmandens opfattelse var det derfor væsentligt, at Gældsstyrelsen har et løbende fokus på at yde relevant vejledning og i muligt omfang bistå berørte borgere med at håndtere udfordringer på grund af uafklaret gæld. Herunder var det væsentligt, at Gældsstyrelsen i sin kontakt med borgere har opmærksomhed på, om der konkret er anledning til dels at yde vejledning, dels at forholde sig til mulighederne for at afhjælpe udfordringer forbundet med uafklaret gæld. Det kan være tilfældet, selv om borgeren ikke selv kender til eller nævner den omhandlede ordning, men f.eks. giver udtryk for frustration over at være påvirket af sådann Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning.

16. december 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Krav til myndigheders telefonbetjening

Ombudsmanden undersøgte af egen drift telefonbetjeningen i Skattestyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Gældsstyrelsen i forbindelse med navnlig årsopgørelsesperioden i 2025. Ombudsmanden anførte bl.a., at det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed bør indrette sig, så den er åben og tilgængelig for borgerne, herunder for telefoniske henvendelser. Tilgængelighed har bl.a. betydning for mulighederne for at kunne imødekomme borgernes behov for vejledning og vil efter omstændighederne kunne ses i sammenhæng med f.eks. eventuelle digitale vejlednings- eller selvbetjeningsløsninger. En myndighed bør efter omstændighederne også søge at imødegå forventede udfordringer for myndighedens tilgængelighed for telefoniske henvendelser, f.eks. i en forventet spidsbelastningsperiode. På trods af Skattestyrelsens, Vurderingsstyrelsens og Gældsstyrelsens forberedelser mv. havde der været et meget betydeligt antal afviste telefonopkald i den periode, ombudsmanden undersøgte. Ombudsmanden havde forståelse for, at det ikke altid vil være muligt eller hensigtsmæssigt i spidsbelastningsperioder – bl.a. årsopgørelsesperioden – at anvende de betydelige ressourcer til telefonbetjening, der vil skulle til, for at afviste opkald kan undgås. Han var også enig i, at styrelserne i de tilfælde måtte se telefonvejledningen i sammenhæng med andre vejledningsindsatser – bl.a. digitale løsninger som livechat Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Forvaltningsret 115.9 - Andre spørgsmål.

15. december 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Oplysninger kunne undtages fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed, selv om de ikke var klassificerede og havde været sendt i partshøring

Justitsministeriet gav en journalist afslag på aktindsigt i høringssvar, der var afgivet af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til brug for ministeriets behandling af en virksomheds ansøgning om tilladelse til fremstilling af krigsmateriel efter krigsmaterielloven. I sit afslag på aktindsigt i høringssvarene henviste ministeriet til offentlighedslovens § 31, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Ombudsmanden anførte, at i det omfang oplysninger vedrørende efterretningstjenesternes virksomhed – der ikke er omfattet af offentlighedsloven hos efterretningstjenesterne – er i andre myndigheders besiddelse, vil de pågældende oplysninger i almindelighed kunne undtages efter offentlighedslovens § 31. Ombudsmanden kunne ikke i den konkrete situation tilsidesætte Justitsministeriets vurdering af, at de pågældende høringssvar kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 31. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Justitsministeriet i den konkrete sag havde partshørt virksomheden over dele af de oplysninger, som journalisten ønskede indsigt i, og at dette var sket uden et tavshedspålæg. Ombudsmanden henviste til, at der – for den, der er part i en sag – er en videre adgang til oplysninger i sagen end den adgang til aktindsigt, der gæld Emne: Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 31; Forvaltningsloven § 27

23. november 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Det Psykiatriske Patientklagenævns sagsbehandlingstider i sager om tvang

Ombudsmanden foretog af egen drift en undersøgelse af Det Psykiatriske Patientklagenævns generelle sagsbehandlingstider i klagesager om tvang i psykiatrien efter bl.a. psykiatrilovens § 36, stk. 3, 1. pkt. (tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning) og 3. pkt. (bl.a. klager over tvangsindlæggelse). Undersøgelsen angik 2024 og første kvartal af 2025. Ombudsmanden fandt det meget beklageligt, at nævnet i ca. 5,7 pct. af de afsluttede realitetsbehandlede sager efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 1. pkt., ikke havde truffet afgørelse inden udløbet af den absolutte frist i psykiatriloven på syv hverdage fra klagens modtagelse. Han henviste til, at der ved fastsættelsen af en absolut frist i loven var lagt vægt på i særlig grad at sikre en hurtig behandling af sager af denne karakter, og at fristoverskridelsen efter det oplyste skyldtes, at nævnet i en række tilfælde havde overset, at der var tale om sager omfattet af den absolutte frist, hvilket nævnet kunne have undgået eller i hvert fald gjort mere for at imødegå. Ombudsmanden fandt det desuden kritisabelt, at der kun var truffet afgørelse inden 14 dage efter klagens modtagelse i ca. 4,7 pct. af de afsluttede realitetsbehandlede sager efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt. En sådan sagsbehandlingstid var efter ombudsmandens opfattelse ikke forenelig med forudsætningerne i forarbejderne til psykiatriloven, hvorefter Emne: Forvaltningsret 24.1 - Hospitalsforhold; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid. Henvisninger: Psykiatriloven § 36; Grundloven § 71; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 5

16. november 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Navne og kontaktoplysninger på visse ansatte i Forsvaret kunne undtages fra aktindsigt

En journalist havde af Forsvarsministeriet fået delvist afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende overflyvninger med kampfly i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i 2025. Forsvarsministeriet havde undtaget bl.a. en række oplysninger fra aktindsigt i dokumenter, som stammede fra Forsvarskommandoen, under henvisning til offentlighedslovens § 31 om statens sikkerhed og rigets forsvar. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Forsvarsministeriets vurdering i den konkrete sag af, at det var af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, at navne og kontaktoplysninger, herunder mailadresser, på bestemte ansatte med funktioner i den operative struktur i Forsvaret blev undtaget fra aktindsigt. Ombudsmanden lagde herved navnlig vægt på myndighedernes oplysninger om risikoen for påvirkningsoperationer mv. samt cyberangreb og phishing set i lyset af den aktuelle spionagetrussel mod Forsvaret. Ombudsmanden fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at Forsvarsministeriet med samme hjemmel havde undtaget oplysninger om et F-16-flys forventede afgangstidspunkt fra Flyvestation Skrydstrup under henvisning til, at oplysningen ville gøre det muligt at udlede flyets samlede transittid til Bornholm og dermed ville afsløre oplysninger om Forsvarets operative kapacitet og beredskabsevne. (Sag nr. 25/05468) Læs hele ombudsmandens udtalelsei Retsinformation (åbner Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 31

8. november 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Berostillelse af våbensager

Ombudsmanden foretog af egen drift en undersøgelse af politiets beslutning om at sætte et antal våbensager i bero, herunder den tidsmæssige udstrækning af berostillelsen. Våbenbekendtgørelsens § 48 fastsætter et vandelskrav, der skal opfyldes som betingelse for at opnå våbentilladelse mv. Sagerne blev stillet i bero i næsten tre år på en afklaring af, hvorvidt der skulle anvendes oplysninger fra Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED) i vandelsvurderingen, og hvordan oplysningerne skulle indgå uden at kompromittere de beskyttelseshensyn, der gælder for oplysninger i PED. Det kunne ikke give ombudsmanden anledning til bemærkninger, at myndighederne satte behandlingen af våbensagerne i bero i en periode for at vurdere spørgsmålet om inddragelse af eventuelle relevante oplysninger fra PED i vandelsvurderingen. Afklaringen af spørgsmålet skulle dog fremmes mest muligt, og herefter skulle der inden for rimelig tid træffes afgørelse i de enkelte sager. Det var ombudsmandens opfattelse, at en berostillelse i næsten tre år måtte anses for kritisabel. Den tidsmæssige udstrækning af berostillelsen skyldtes først og fremmest, at Rigspolitiet ikke havde prioriteret arbejdet med afklaring af sagernes behandling tilstrækkeligt. (Sag nr. 24/06036) Læs hele ombudsmandens udtalelsei Retsinformation (åbner i nyt vindue)som PDF (åbner i nyt vindue) Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 29.5 - Politi.

14. oktober 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Afgrænsning af aktindsigtsanmodning var for snæver

En journalist havde efter telefonisk dialog med Udenrigsministeriet afgrænset en del af en aktindsigtsanmodning til at omfatte ”endelige interne dokumenter (ikke udkast), der vedrører underretningen i sag C-1965”. I forbindelse med Udenrigsministeriets behandling af sagen afgrænsede ministeriet denne del af journalistens anmodning til alene at omfatte endelige interne dokumenter, der var tillagt faktisk betydning ved beslutningen om at oprette den pågældende sag C 1965, der vedrørte mistanke om misbrug af bistandsmidler i Ukraine. Det var ombudsmandens opfattelse, at Udenrigsministeriet havde anlagt en for snæver forståelse af journalistens anmodning om aktindsigt. Ombudsmanden mente således, at en naturlig forståelse af ”endelige interne dokumenter (ikke udkast), der vedrører underretningen i sag C-1965” omfatter mere end blot dokumenter, der er tillagt faktisk betydning ved beslutningen om at oprette sagen C 1965. Det var i forlængelse heraf ombudsmandens opfattelse, at ministeriets forståelse af journalistens aktindsigtsanmodning havde ledt til, at ministeriet ikke havde forholdt sig til aktindsigt i en række dokumenter, der måtte anses for at være omfattet af anmodningen. Flere af disse dokumenter indeholdt efter ombudsmandens opfattelse oplysninger af væsentlig betydning for anmodningens emne. Ombudsmanden henstillede til Udenrigsministeriet at genoptage sagen med henblik Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.

24. september 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Talepapir var internt

En journalist havde anmodet om aktindsigt hos Kulturministeriet i kulturministerens tale til uddelingen af Cavlingprisen. Ministeriet afslog indledningsvist at udlevere størstedelen af ministerens talepapir med henvisning til, at dokumentet var internt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Efterfølgende udleverede ministeriet langt de fleste oplysninger i talepapiret med henvisning til princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14. Ministeriet undlod dog fortsat at udlevere visse oplysninger, herunder tre passager, som ministeren ikke havde læst op, da han afholdt talen. En video af ministeren, der afholdt talen, var offentligt tilgængelig, men talepapiret – der i øvrigt ikke var identisk med den afholdte tale – var fortsat ikke gjort tilgængeligt for udenforstående. Under henvisning til offentlighedslovens forarbejder om, hvornår et internt dokument må anses for afgivet til udenforstående, kunne ombudsmanden ikke kritisere, at Kulturministeriet havde anset dokumentet for undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det var desuden ombudsmandens opfattelse, at dokumentet ikke indeholdt ekstraheringspligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens § 28 og § 29, der ikke allerede var udleveret. (Sag nr. 25/03164) Læs hele ombudsmandens udtalelsei Retsinformation (åbner i nyt vindue)som PDF (åbner i nyt vindue) Emne: Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger. Henvisninger: Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 29

6. september 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Henstilling om fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister

En journalist søgte hos Statsadvokaten i Viborg om fuld aktindsigt i anklageskrifterne (uden bilag) fra straffesager mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og en tidligere forsvarsminister. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser havde anført, at anklageskrifterne (uden bilag) mod de tiltalte kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandling af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente bl.a., at retsplejelovens § 41 f, stk. 2 (om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål), ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h. Ombudsmanden vurderede, at sagen burde finde sin endelige afklaring ved domstolene, hvis journalisten ønskede det. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til bl.a., at Højesteret – selv om det var sket som led i en anden vurdering end den, der skulle foretages i den foreliggende sag – i de to kendelser havde forholdt sig nærmere til vægtningen af de beskyttelseshensyn, der lå bag, at statsadvokaten og Rigsadvokaten ikke mente, at der burde meddeles meroffentlighed i de oplysninger, journalisten havde søgt indsigt i. Ombudsmanden henviste også til, at domstolene tidligere havde behandlet Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Retsplejeloven § 41 f; Retsplejeloven § 41 h; Ombudsmandsloven § 23

21. august 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Skole kunne ikke optage barn mod den ene forælders vilje

En mor klagede til ombudsmanden over, at hendes datter var blevet optaget på en ny skole i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 3, om retten til frit skolevalg, selv om moren havde tilkendegivet, at hun var uenig i optagelsen. Det fremgik af sagen, at forældrene havde fælles forældremyndighed, og at faren, der havde bopælsretten, havde ansøgt om indskrivning af datteren på den nye skole, som ikke var barnets distriktsskole. Ombudsmanden var ikke enig i, at datteren under de foreliggende omstændigheder kunne optages på skolen. Han udtalte bl.a., at det følger af forældreansvarslovens § 3, stk. 1, at forældre, som har fælles forældremyndighed over et barn, skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår – med henvisning til særlovgivningen – at væsentlige beslutninger omfatter skolevalg. I overensstemmelse hermed fremgår det af folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældres rettigheder efter bl.a. lovens § 36 tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Ved fælles forældremyndighed tilkommer retten til frit skolevalg efter lovens § 36, stk. 3, således forældrene i fællesskab. Ombudsmanden udtalte endvidere, at det i forarbejderne anføres bl.a., at en skole som udgangspunkt kan gå ud fra, at når der er fælles forældremyndighed, handler en forælder på begge forældres vegne, medmindre den and Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Familieret 331.9 - Andre spørgsmål.

2. juli 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Faktiske oplysninger i en foreløbig ”bruttoliste” var ekstraheringspligtige

Rigspolitiet tiltrådte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis afslag på aktindsigt til en journalist i et notat, der vedrørte politiets overvejelser om at lave en redegørelse om politiets efterforskning af et drab. Da notatet var internt, var det som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, og myndighederne mente ikke, at det indeholdt oplysninger, der var ekstraheringspligtige i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1. Myndighederne henviste i den forbindelse til, at oplysningerne i den første del af notatet, der bl.a. angik, at der tidligere havde været rejst kritik af efterforskningen, var af overordnet karakter og af uvæsentlig betydning for sagen. For så vidt angik notatets anden del, der navnlig indeholdt en ”bruttoliste” over en række kritikpunkter, som havde været rejst af politikredsens efterforskning, henviste myndighederne til, at der var tale om en medarbejders foreløbige vurdering af mulige emner for en fremtidig redegørelse. Ombudsmanden fandt, at langt størstedelen af oplysningerne i notatet var omfattet af ekstraheringspligten i § 28, stk. 1. Om den første del af notatet udtalte ombudsmanden, at selv om oplysningerne var af en mere overordnet og generel karakter, så fremstod de som en del af baggrunden for politikredsens overvejelser med hensyn til at udarbejde en redegørelse om forløbet og de mulige temaer herfor. Der var derfor Emne: Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 28

1. juli 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

DR kunne afslå aktindsigt i oplysninger om fondsstøtte efter radio- og fjernsynsloven

En journalist anmodede DR om aktindsigt i oplysninger om navne på de fonde, der havde ydet støtte til DR i en nærmere angivet periode, og de enkelte støttebeløb. DR anførte, at den støtte, som DR havde modtaget i perioden, var knyttet til specifikke programmer mv. inden for DR’s public service-virksomhed og dermed undtaget fra offentlighedsloven efter § 86, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven. Ombudsmanden kunne ikke kritisere denne vurdering. DR fandt ikke grundlag for at udlevere oplysninger efter princippet om meroffentlighed. DR lagde vægt på hensynet til DR’s konkurrencemæssige position, herunder at oplysninger om støttebeløb ville kunne afsløre dele af DR’s budgetter, og at oplysninger om navne på de enkelte fonde ville kunne afsløre DR’s samarbejdspartnere. Ombudsmanden udtalte, at de anførte hensyn ikke kunne anses at gøre sig gældende i forhold til de af oplysningerne, der var offentligt tilgængelige. Da DR havde anført, at det ville være ressourcekrævende at kortlægge, hvilke oplysninger der var offentligt tilgængelige, at journalisten ikke havde givet udtryk for at være interesseret i delvis aktindsigt, og at DR kunne have vejledt journalisten bedre om, hvor de offentligt tilgængelige oplysninger kunne tilgås, foretog ombudsmanden sig dog ikke mere i anledning heraf. Ombudsmanden bad journalisten om at rette henvendelse til DR, hvis han ønskede vejledning om, hvor han Emne: Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål.

30. juni 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

For snæver afgrænsning af aktindsigtsanmodning og forudsætningerne for at bruge 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, af hensyn til internationalt samarbejde mv.

En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Det var ombudsmandens opfattelse, at Miljø- og Ligestillingsministeriets afgrænsning af aktindsigtsanmodningen til alene at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der var blevet oversendt til Folketinget, var for snæver. I forlængelse heraf mente ombudsmanden, at Miljø- og Ligestillingsministeriet – når ministeriet ikke anlagde en bredere forståelse af aktindsigtsanmodningen – senest i forbindelse med afgørelsen om aktindsigt burde have kontaktet advokaten for at få afklaret, om ministeriet havde forstået anmodningen korrekt. Alternativt burde ministeriet i afgørelsen tydeligt have beskrevet afgrænsningen af anmodningen, herunder i forhold til hvad der var skåret fra, så advokaten på et oplyst grundlag havde mulighed for at vurdere, om der var anledning til at vende tilbage med en ny, supplerende anmodning. Der var efter ombudsmandens opfattelse desuden ikke grundlag for at fravige de almindelige forudsætninger, der anses at skulle være til stede for at undtage oplysninger fra aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, af hensyn til beskyttelse af internationalt samarbejde og informationsudveksl Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 13

28. maj 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Breve til mindreårige og forældremyndighedsindehavere på gymnasieområdet

Ombudsmanden undersøgte Styrelsen for Undervisning og Kvalitets praksis for, hvem der i sager om bl.a. elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser fik meddelelse om afgørelsen i tilfælde, hvor mindreårige er parter. Styrelsens sædvanlige praksis var, at styrelsen adresserede og sendte afgørelsen (alene) til den mindreårige, selvom der var en forældremyndighedsindehaver. I nogle tilfælde orienterede styrelsen forældremyndighedens indehaver i en mail om, at der samme dag var sendt en afgørelse til den mindreårige. Det var ombudsmandens opfattelse, at denne praksis ikke var i overensstemmelse med forældreansvarsloven og de almindelige forvaltningsretlige regler om meddelelse af afgørelser og legal partsrepræsentation. Forældremyndighedsindehavere er legale partsrepræsentanter for børn og unge under 18 år – også når disse er partshabile. At en mindreårig er partshabil, indebærer således som udgangspunkt, at både den mindreårige og forældremyndighedsindehaverne kan udøve partsbeføjelser. Det må myndighederne indrette sagsbehandlingen efter. Det betyder bl.a., at myndighederne som udgangspunkt må adressere såvel forældremyndighedsindehaverne som den mindreårige part samtidig, hvis den mindreårige er partshabil. Ombudsmanden anførte, at dette ikke alene gælder meddelelse om selve afgørelsen i en sag, men også anden relevant kommunikation om sagen. (Sag nr. 25/01944) Læs hele omb Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet; Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 2.3 - Undervisning og forskning (herunder skoler); Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål; Familieret 331.9 - Andre spørgsmål.

27. maj 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Kirkegårdsbestyrelse kunne ikke udelukke medlem valgt af menighedsråd

Et medlem af en kirkegårdsbestyrelse klagede over, at kirkegårdsbestyrelsen havde udelukket ham fra bestyrelsen. Han var valgt til bestyrelsen af et af de menighedsråd, der samarbejdede i kirkegårdsbestyrelsen. Biskoppen og By-, Land- og Kirkeministeriet havde stadfæstet udelukkelsen. Ministeriet havde henvist til en analogi af § 15, stk. 5, i menighedsrådsloven eller principperne heri. Det var ombudsmandens opfattelse, at kirkegårdsbestyrelsen hverken efter lov- eller aftalegrundlaget for samarbejdet om kirkegårdene eller godkendelsen af samarbejdet efter lov om forsøg i folkekirken havde kompetence til at beslutte, at klageren skulle udelukkes fra kirkegårdsbestyrelsen. Kirkegårdsbestyrelsen havde efter ombudsmandens opfattelse heller ikke en sådan kompetence efter en analogi af § 15, stk. 5 og 6, i menighedsrådsloven. Ombudsmanden henviste til bl.a., at de deltagende menighedsråd havde aftalt, at de hver udpegede to af deres folkevalgte medlemmer til kirkegårdsbestyrelsen. Det var udtryk for en aftalt balance i menighedsrådenes repræsentation og indflydelse i samarbejdet, og der var ikke i aftalegrundlaget bestemmelser, der indebar, at kirkegårdsbestyrelsen kunne foretage dispositioner, der ændrede på, hvem der skulle repræsentere de enkelte menighedsråd i kirkegårdsbestyrelsen. Ombudsmanden henviste også til, at samarbejdet ifølge ministeriets godkendelse var under menighed Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 29.6 - Kirken og kirkelige forhold.

18. marts 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

It-tilsynet skulle træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenter modtaget som led i tilsynet med Skatteforvaltningen

It-tilsynet anså sig ikke for kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i forhold til dokumenter, som It-tilsynet havde modtaget fra Skatteforvaltningen til brug for sit tilsyn med Skatteforvaltningens it-område. It-tilsynet mente, at kompetencen tilkom Skatteforvaltningen, og at dette gjaldt, selv om dokumenterne ikke indgik i en afgørelsessag hos Skatteforvaltningen. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet om, hvilken myndighed der er kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i et tilfælde som det foreliggende. Til brug for sin undersøgelse indhentede han en udtalelse fra Justitsministeriet. Ombudsmanden var enig med Justitsministeriet i, at offentlighedslovens § 36, stk. 1 – i overensstemmelse med sin ordlyd – skulle fortolkes sådan, at hvis en anmodning om aktindsigt angik dokumenter, der ikke indgik i en afgørelsessag, og som var sendt fra en myndighed til en anden som led i kontrol eller tilsyn (og således var i begge myndigheders besiddelse), skulle afgørelse om aktindsigt træffes af den myndighed, som aktindsigtsanmodningen rettede sig til. Ombudsmanden var således enig i, at der ikke, herunder i lovens forarbejder, var tilstrækkeligt klare holdepunkter for en anden fortolkning. Det indebar i den foreliggende sag, at kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenter, som It-tilsynet havde modtaget fra Skatteforvaltningen, påhvilede It-tilsynet, da a Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 36

11. marts 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Flere anmodninger om aktindsigt kunne betragtes som én anmodning ved ressourceafslag

Justitsministeriet meddelte en gruppe personer afslag på aktindsigt i en række dokumenter på en sag om evaluering af kredsråd, med henvisning til at behandlingen heraf ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Ministeriet udleverede sammen med afgørelsen en dokumentliste over sagens akter og en liste fra samme sag over de kommuner, der havde besvaret et spørgeskema om evaluering af kredsrådene. Justitsministeriet fastholdt efterfølgende sin afgørelse om afslag på aktindsigt over for gruppen. Ca. en uge efter at Justitsministeriet havde fastholdt sit afslag, sendte gruppen 88 enkeltstående anmodninger om aktindsigt til ministeriet. Alle disse anmodninger angik dokumenter på de to lister, som ministeriet havde sendt til gruppen sammen med afslaget på aktindsigt. Justitsministeriet meddelte herefter på ny gruppen afslag på aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Ministeriet anførte i den forbindelse, at det var ministeriets vurdering, at gruppens 88 anmodninger kunne betragtes som én anmodning om aktindsigt, og at behandlingen heraf ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Af forarbejderne til ressourcebestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at der kan forekomme tilfælde, hvor flere anmodninger om aktindsigt til samme myndighed skal betragtes som én anmod Emne: Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 9

4. marts 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Myndigheder kan ikke generelt undlade at ekstrahere forkerte oplysninger, der er indgået i grundlaget for en afgørelse eller beslutning

En journalist bad Udbetaling Danmark om aktindsigt i en række dokumenter, bl.a. en konsekvensanalyse om databehandling vedrørende nogle kontroller med sociale ydelser. Da dokumenterne var interne, var de som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt, men Udbetaling Danmark udleverede dog en stor mængde oplysninger efter reglerne om ekstrahering i offentlighedslovens § 28, stk. 1. Udbetaling Danmark undlod imidlertid at ekstrahere visse oplysninger af faktisk karakter i konsekvensanalysen, med henvisning til at de var forkerte og derfor irrelevante i offentlighedslovens § 28’s forstand. Ombudsmanden udtalte, at oplysningerne – der indgik i den endelige version af konsekvensanalysen og dermed i det faktiske grundlag for den risikovurdering, som Udbetaling Danmark havde foretaget i konsekvensanalysen – som udgangspunkt måtte anses for at være relevante for sagen i § 28’s forstand. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til, at et væsentligt formål med ekstraheringsreglerne er at give offentligheden mulighed for at kontrollere myndighedernes faktiske grundlag for deres afgørelser og beslutninger mv., og at dette kontrolhensyn ikke ville kunne varetages, hvis myndighederne generelt kunne undlade at ekstrahere forkerte, forældede eller upræcise oplysninger, der var indgået i det faktiske grundlag for en afgørelse eller beslutning mv. Ombudsmanden udtalte desuden kritik af forskellige and Emne: Forvaltningsret 9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 28

27. februar 2025Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Styrelse kunne undlade at partshøre over oplysninger om identiteten på en elev og hans far på grund af risiko for repressalier

En advokat klagede over en afgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om bortvisning af en elev fra en gymnasiekostskole. Bortvisningen skete på baggrund af bl.a. oplysninger, som institutionen havde modtaget fra en far til en anden elev på institutionen. Hverken institutionen eller styrelsen havde i forbindelse med bortvisnings- og klagesagen gjort den bortviste elev bekendt med identiteten på faren eller hans søn eller med oplysninger, der ville kunne have gjort ham bekendt hermed. De havde i den forbindelse henvist til risikoen for repressalier. Ombudsmanden afgrænsede sin undersøgelse til styrelsens vurdering af, om den bortviste elev skulle have været partshørt over de oplysninger i sagen, der ville kunne have gjort ham bekendt med identiteten på den anden elev, herunder oplysninger om identiteten på elevens far, som havde indberettet de belastende oplysninger. Efter at risikoen for repressalier i fortrolig form var blevet konkretiseret for ombudsmanden under hans behandling af sagen, havde ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at der forelå en konkret risiko for repressalier i forhold til den elev, hvis far foretog indberetningen til institutionen. Vurderingen af karakteren og vægten af denne risiko måtte foretages under inddragelse af oplysninger i sagen om bl.a. elevkulturen på institutionen. Henset til disse oplysninger, og t Emne: Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 1134.3 - Undtagne oplysninger.

19. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Kunstfond kunne ikke afslå anmodning om aktindsigt i medfør af chikanebestemmelse

En borger klagede over, at Statens Kunstfond havde givet ham afslag på aktindsigt i en oversigt over en bestemt kunstners ansøgninger med henvisning til den dagældende chikanebestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Kunstfonden havde ved afgørelsen lagt til grund, at der eksisterede et uvenskab mellem borgeren og kunstneren, og at borgerens aktindsigtsanmodning – der alene relaterede sig til den pågældende kunstner – udsprang af dette uvenskab. Ombudsmanden mente ikke, at den blotte konstatering af et uvenskab eller en konflikt mellem to personer – og det forhold, at den ene søgte aktindsigt i oplysninger vedrørende den anden – var tilstrækkeligt til at afslå aktindsigt efter den dagældende chikanebestemmelse. Ombudsmanden henviste til, at det påhvilede Kunstfonden at påvise, at der var grundlag for at antage, at anmodningen skulle tjene et retsstridigt formål e.l. (et klart tilfælde af misbrug), og at praksis efter bestemmelsen var restriktiv. Borgeren klagede også til ombudsmanden over, at Kunstfonden – med henvisning til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 – havde givet ham delvist afslag på partsaktindsigt i den pågældende kunstners høringssvar til Kunstfonden i forbindelse med aktindsigtssagen. Det var Kunstfondens vurdering, at en udlevering af kunstnerens bemærkninger ville kunne føre til yderligere konflikt mellem de to personer, og at kunstnerens – og evt. og Emne: Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål. Henvisninger: Offentlighedsloven § 9; Forvaltningsloven § 15 b

18. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Betingelserne for dataudtræk efter offentlighedsloven var ikke opfyldt

En journalist bad om aktindsigt hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i en oversigt over de 80 bedst lønnede statsansatte i 2024 udarbejdet på samme måde og efter samme kriterier som opgørelser, styrelsen havde udarbejdet i 2022 og 2023. Styrelsen var ikke i besiddelse af et dokument med disse oplysninger og afslog at udarbejde oversigten i medfør af offentlighedslovens § 11 om dataudtræk, da der ikke var tale om en sammenstilling, der kunne foretages ved få og enkle kommandoer. Udarbejdelse af den ønskede opgørelse krævede efter styrelsens oplysninger, at der skulle foretages flere dataudtræk, der skulle tilpasses og sammenholdes. Ud fra styrelsens beskrivelse og det estimerede ressourceforbrug forbundet hermed var det ombudsmandens opfattelse, at opgørelsen ikke ville indebære en sammenstilling af foreliggende oplysninger ved få og enkle kommandoer. Ombudsmanden var derfor enig med styrelsen i, at betingelserne i offentlighedslovens § 11 ikke var opfyldt. Henset til de nævnte oplysninger om de nødvendige dataudtræk og det estimerede ressourceforbrug dertil fandt ombudsmanden ikke anledning til at tage nærmere stilling til andre dele af de sagsskridt, som styrelsen havde beskrevet. Ombudsmanden kunne desuden ikke kritisere styrelsens afslag på at give journalisten indsigt efter princippet om meroffentlighed, hvori styrelsen havde inddraget hensynet til, at anmodningen var in Emne: Forvaltningsret 1124.9 - Andre former for offentlighed. Henvisninger: Offentlighedsloven § 11

11. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseForvaltningsret

Oplysninger om generelle retningslinjer var ikke ”politisk ministerbetjening”, men ekstraheringspligtige eksterne vurderinger

En journalist havde fået delvist afslag på aktindsigt i et notat om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder. Ombudsmanden var enig med Social- og Boligministeriet i, at notatet måtte anses for et internt dokument efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Notatet indeholdt nogle oplysninger, der var blevet indhentet telefonisk fra Justitsministeriet som led i udarbejdelsen af notatet. Oplysningerne vedrørte forståelsen af Justitsministeriets fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv. Notatet fremstod som generelle administrative retningslinjer, der beskrev en række forhold af bl.a. administrativ, it-sikkerhedsmæssig og praktisk karakter, og indeholdt ikke rådgivning mv. af ministeren til brug for en politisk stillingtagen e.l. Der forelå ikke oplysninger om, at udvekslingen var sket som led i politisk ministerbetjening. Ombudsmanden mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet ikke kunne anses for at være indhentet som led i ”politisk ministerbetjening” i offentlighedslovens § 24’s forstand, og at de således måtte anses for eksterne i relation til spørgsmålet om ekstrahering efter offentlighedslovens § 28. Oplysningerne fra Justitsministeriet var indgået som en del af grundlaget for Social- og Boligministeriets egne retningslinjer og havde ikke blot karakter af en gengivelse af gældende ret, men angik den Emne: Almindelige emner 1.2 - Motiver. Henvisninger: Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 28

9. december 2024Kilde: RetsinformationLæs dokumentet ↗