25 dokumenterFolketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
Danmarks Lærerforening klagede til Folketingets Ombudsmand over Københavns Kommunes håndtering af en sag, hvor en folkeskolelærer i forbindelse med en avisartikel havde udtalt sig om sine oplevelser med voldelig elevadfærd mv. på en skole, som hun tidligere var ansat på. Efter ombudsmandens opfattelse fremstod lærerens udtalelser i artiklen klart som fremsat på hendes egne vegne og måtte anses for at være i kerneområdet for offentligt ansattes ytringsfrihed. Det var desuden ombudsmandens opfattelse, at omstændighederne i forbindelse med en tilrettevisningssamtale, som læreren blev indkaldt til, indebar, at forløbet helt berettiget havde kunnet opfattes som en negativ ledelsesreaktion over for læreren i anledning af hendes udtalelser. Ombudsmanden mente på den baggrund ikke, at kommunens håndtering var sket med respekt for – og anerkendelse af – lærerens ytringsfrihed, hvilket efter ombudsmandens opfattelse var kritisabelt. Desuden havde kommunen efter ombudsmandens opfattelse ikke efterfølgende over for læreren rettet op på de relevante forhold i sagen og sikret, at hun fik en samlet og korrekt information om sin personalemæssige situation og ret til at udtale sig. Derfor henstillede ombudsmanden, at kommunen genoptog sin behandling af sagen, og bad om at blive underrettet om, hvad henstillingen gav kommunen anledning til. En efterfølgende kontakt fra kommunens pressemedarbejde
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Menneskerettigheder 1.5 - Ytrings og informationsfrihed.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En ansøger søgte en stilling som næstkommanderende for en enhed i en militær stab. Stillingen ville medføre en varig udnævnelse som oberstløjtnant. Forsvarsministeriets Personalestyrelse afviste at tage ansøgeren i betragtning til stillingen, med den begrundelse at ansøgeren ikke opfyldte dekorumkravet. Ansøgeren var mere end syv et halvt år inden dekorumvurderingen blevet meddelt et tilhold på baggrund af handlinger, der senest var begået, et halvt år inden tilholdet blev meddelt. Syv år efter meddelelsen af tilholdet blev den pågældende imidlertid ligeledes af Forsvarsministeriets Personalestyrelse ansat og udnævnt i en tidsbegrænset stilling og konstitueret som oberstløjtnant med midlertidig grad som oberst. Det var ombudsmandens opfattelse, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse havde haft anledning til at anse tilholdet som et alvorligt forhold i relation til dekorumvurderingen. Efter en samlet vurdering var det imidlertid ombudsmandens opfattelse, at det, styrelsen havde anført som afgørende for sin vurdering, ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for at afvise at tage ansøgeren i betragtning til stillingen, med den begrundelse at ansøgeren ikke opfyldte dekorumkravet. I ombudsmandens vurdering indgik dels tidsspændet mellem de forhold, der begrundede tilholdet, og dekorumvurderingen, dels at styrelsen i den mellemliggende periode efter opslag ansatte og udnævnte ansøger
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En kommune sendte i marts 2020 en medarbejder hjem, fordi han efter en ferie i udlandet havde symptomer, som kommunen frygtede kunne være symptomer på COVID-19. Medarbejderen var utilfreds med beslutningen, da han mente, at der alene var tale om snue. Efterfølgende indberettede kommunen medarbejderen som hjemsendt på grund af mistanke om COVID-19 og søgte medarbejderens bopælskommune om refusion for sygedagpenge for den periode, hvor medarbejderen havde været hjemsendt. Medarbejderen oplyste sin arbejdsgiver og bopælskommune om, at han ikke havde haft en eneste sygedag i perioden. Arbejdsgiveren svarede medarbejderen, at de var pålagt at indberette COVID-19-karantæne/-symptomer/-sygdom, og at det var en fejl, at der var søgt om dagpengerefusion. I forlængelse heraf skrev medarbejderen i et opslag på Facebook bl.a. følgende om ledelsen på arbejdspladsen: ”At gøre mig til et Corona-tilfælde hænger sammen med, at de har plattet min kommune for sygedagpengerefusion, uagtet at jeg hverken har været syg eller i karantæne.” Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at kommunen fandt, at udtalelsen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og at kommunen inddrog udtalelsen i grundlaget for at fritage medarbejderen fra tjeneste og give ham en advarsel. Ved sin bedømmelse af sagen lagde ombudsmanden vægt på, at udtalelsen indebar en meget grov beskyldning, at kommunen havde opl
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
Under en faglig konflikt deltog en lokomotivfører i et interview på YouTube, hvor han udtalte bl.a., at DSB’s ledelse var ”inkompetent”. I forlængelse af interviewet skrev lokomotivføreren flere kritiske mails til DSB. Bl.a. skrev han i en rapportering til DSB’s driftsopfølgning om en togforsinkelse, at DSB fremover ikke skulle forvente så hurtigt et svar. DSB tildelte lokomotivføreren en advarsel som følge af hans offentlige udtalelse og hans mails til DSB. Efter DSB’s opfattelse var lokomotivførerens udtalelse på YouTube urimeligt grov og dermed ikke inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. DSB anførte endvidere, at lokomotivføreren ikke havde ageret loyalt og respektfuldt i sin kommunikation med DSB, og at mailen til driftsopfølgningen måtte forstås sådan, at lokomotivføreren fremover ikke havde til hensigt at følge de gældende procedurer for indrapportering. Ombudsmanden fandt derimod, at udtalelsen på YouTube lå klart inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Det var derfor kritisabelt, at DSB havde lagt vægt på udtalelsen som en del af grundlaget for advarslen. Efter ombudsmandens opfattelse kunne det endvidere ikke med fornøden sikkerhed lægges til grund, at lokomotivføreren ved mailen til driftsopfølgningen havde til hensigt ikke at iagttage sin rapporteringsforpligtelse. Mailen måtte derfor bedømmes (alene) ud fra DSB’s retningslinjer om
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Grundloven § 77; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
Under en faglig konflikt om indgåelsen af nye lokalaftaler for ansatte i DSB skrev en togfører et blogindlæg og en mail, hvori togføreren kritiserede bl.a. DSB’s ledelse. I blogindlægget, som blev offentliggjort via en netavis, beskrev togføreren sit arbejde gennem en generaliseret, polemisk og til dels overdreven karakteristik af nogle arbejdssituationer. I mailen, som togføreren sendte til en områdechef i DSB og en række andre adressater inden for og uden for DSB, kritiserede togføreren bl.a. DSB’s håndhævelse af uniformsreglementet for at være ”æreskrænkende”. DSB forstod mailen sådan, at togføreren beskyldte den pågældende områdechef for at have begået strafbare forhold i form af ærekrænkelser. Efter DSB’s opfattelse overskred blogindlægget og mailen grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og togføreren blev derfor tildelt en advarsel. Ombudsmanden fandt derimod ikke, at blogindlægget eller mailen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Efter ombudsmandens opfattelse måtte både blogindlægget og mailen ses som udtryk for togførerens personlige opfattelse af de faglige forhandlinger og nogle forhold på arbejdspladsen. Ombudsmanden anførte, at en offentlig arbejdsgiver – ikke mindst under en faglig konflikt – i vidt omfang må tåle, at de ansatte giver udtryk for deres opfattelse og eventuelle uenighed med ledelsen gennem f.eks. skarpe og polemiske v
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En lærer på en kommunal skole skrev i en kommentar på Facebook – via sin egen profil – bl.a., at skolens ledelse ”overvåger og forfølger folk”. Efter en tjenstlig samtale og partshøring af læreren meddelte kommunen læreren en skriftlig advarsel for kommentaren. Kommunen henviste til, at kommentaren gik for langt i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden måtte lægge til grund, at kommentaren afspejlede konkrete ledelsesmæssige dispositioner foretaget over for læreren, således som de – med rette eller urette – var blevet opfattet af læreren. Ombudsmanden henviste til, at offentligt ansatte kan udtrykke sig i f.eks. skarpe eller polemiske vendinger, når blot deres ytringer ikke derved bliver åbenbart urigtige eller urimeligt grove, og at der samtidig er rum for en vis brug af overdrevne udtryk. Ombudsmanden anførte endvidere, at en ledelse i vidt omfang må tåle, at forskelle i parternes opfattelser af ledelsesmæssige dispositioner kommer offentligt til udtryk. Efter en samlet vurdering fandt ombudsmanden, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse lærerens kommentar for urimeligt grov. Ombudsmanden fandt heller ikke, at kommentaren – i det gældende regelsæts forstand – kunne siges at være åbenbart urigtig. Ombudsmanden fandt derfor ikke, at kommentaren overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Som konsekvens heraf fandt ombudsmanden ik
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En praktikant kritiserede i et opslag på Facebook den tale, som direktøren for kommunens social- og beskæftigelsesforvaltning havde holdt på en medarbejderdag samme dag. I opslaget havde praktikanten i anførselstegn gengivet en udtalelse, der kunne forstås, som om den kom fra forvaltningsdirektørens tale. Praktikanten blev kort efter indkaldt til en tjenstlig samtale, med henvisning til at Facebook-opslaget var illoyalt. Kommunen mente, at brugen af anførselstegn gav det indtryk, at opslaget var et direkte citat fra forvaltningsdirektørens tale. Kommunen var uenig i gengivelsen og gav praktikanten en skriftlig påtale. Ombudsmanden lagde til grund, at praktikantens opslag ikke var en ordret gengivelse af, hvad forvaltningsdirektøren havde sagt i sin tale. Opslaget efterlod således et indtryk af, at forvaltningsdirektøren havde foretaget en mere udtrykkelig parallelisering af problemerne med ledighed i kommunen og børnedødeligheden i Afrika, end der syntes at have været dækning for i talen. Ombudsmanden havde af den grund forståelse for, at kommunen fandt anledning til at tage til genmæle over for praktikantens opslag. Kommunen havde dog ikke grundlag for at give praktikanten en skriftlig påtale for opslaget, som efter ombudsmandens vurdering lå inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden henviste til, at offentligt ansatte har en vis ret til at bruge sk
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
Medarbejdere i en kommune blev indkaldt til samtaler med ledelsen, fordi de havde ytret sig offentligt om kommunens beslutning om at flytte en specialskole og om besparelser i sundhedsplejen. Ombudsmanden konstaterede, at fire medarbejdere var blevet indkaldt til samtaler, selv om deres udtalelser lå inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Der var ifølge kommunen ikke tale om tjenstlige samtaler. Men efter ombudsmandens opfattelse kunne medarbejderne berettiget have fået en opfattelse af, at der var tale om negative reaktioner på deres ytringer. Under samtalerne blev det således tilkendegivet eller antydet, at medarbejderne havde handlet i strid med bl.a. kommunens kommunikationspolitik, og flere af medarbejderne undskyldte og beklagede under samtalerne deres ytringer. Det var på den baggrund ombudsmandens opfattelse, at samtalerne ikke var foregået i respekt for – og med anerkendelse af – medarbejdernes ytringsfrihed. En femte medarbejder blev efter en tjenstlig samtale meddelt en skriftlig advarsel. Ombudsmanden konkluderede, at kommunens begrundelse for at meddele den skriftlige advarsel ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for advarslen. Ombudsmanden tog ikke stilling til, om kommunen på andet grundlag kunne have iværksat en personaleretlig reaktion over for medarbejderen. Alle fem sager illustrerede således problemstillinger, som myndighederne skal vær
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Ombudsmandsloven § 21; Straffeloven § 23
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En kommunaldirektør meddelte kommunalbestyrelsen og kommunens direktion, at kommunen ikke ønskede at deltage i tv-programmer i forbindelse med kommunalvalget i november 2017. Beslutningen blev ikke meddelt hverken mundtligt eller skriftligt til kommunens medarbejdere. Medarbejderne blev bekendte med beslutningen, fordi den blev omtalt i pressen. Omtalen i pressen gav bl.a. et billede af, at medarbejderne havde ”fået mundkurv på”, og at kommunen havde lukket af for pressen på de kommunale arbejdspladser. Efter ombudsmandens opfattelse begrænsede kommunens beslutning ikke medarbejdernes ret til at ytre sig på egne vegne. Medarbejderne havde således fortsat mulighed for at udtale sig på egne vegne inden for de rammer, der er beskrevet i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Omtalen i pressen kunne dog ifølge ombudsmanden skabe usikkerhed blandt kommunens medarbejdere om deres ret til at udtale sig. Efter ombudsmandens opfattelse havde det derfor været rigtigst, at kommunen umiddelbart efter pressedækningen havde taget initiativ til aktivt at informere medarbejderne om deres ret til at ytre sig på egne vegne. Kommunen oplyste til ombudsmanden, at det var meget beklageligt, hvis nogle medarbejdere i kommunen var i tvivl om rammerne for deres ytringsfrihed. Efter ombudsmandens henvendelse havde kommunen sendt alle medarbejdere i kommunen et nyhedsbrev,
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En lokal politibetjent udtalte sig til en avis om effekten af en nyligt iværksat vagtordning i området og blev i den efterfølgende avisartikel citeret, med henvisning til at han var betjent i området. Politiet mente, at betjentens udtalelser fremstod som fremsat på politiets vegne. Betjenten blev derfor indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor det blev indskærpet, at kontakt til pressen ifølge pressepolitikken var et ledelsesansvar, og at udtalelser kun kunne fremsættes efter tilladelse fra nærmeste leder. Betjenten mente derimod, at han havde udtalt sig på egne vegne, og at politiet begrænsede hans ytringsfrihed som offentligt ansat. Han klagede derfor over, at han var blevet indkaldt til samtale, og henviste bl.a. til, at han ikke var herre over, hvilken stillingsbetegnelse avisen gav ham i artiklen. Han mente heller ikke, det havde betydning, om han blev citeret som betjent, da lokalbefolkningen alligevel vidste, hvem han var, også på grund af bl.a. hans virke som medlem af kommunalbestyrelsen. Både politiet og senere Rigspolitiet fastholdt imidlertid, at såfremt det havde været betjentens hensigt at udtale sig på egne vegne, skulle han have sikret sig, at det også fremstod sådan i avisen. Efter ombudsmandens opfattelse måtte citatet i avisen mest nærliggende forstås sådan, at betjentens udtalelser var fremsat på politiets vegne. Ombudsmanden lagde endvidere til grund, at bet
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 16
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede lederen og arbejdsmiljøet i hjemmeplejen i et opslag på en Facebook-gruppe for ansatte i hjemmeplejen. Medarbejderen kritiserede lederen for at have overfuset hende uberettiget og skrev, at det ikke var første gang. Hun nævnte også, at der havde været flere klager over lederen og arbejdsmiljøet, og at fagforeningen derfor nu havde taget initiativ til et møde for alle medarbejdere. Opslagene kom også ud til personer uden for gruppen, og kommunen indkaldte medarbejderen til en tjenstlig samtale. Efter kommunens opfattelse var ordvalget og tonen i hendes opslag for groft, ligesom der var udokumenterede oplysninger om, at der var flere klager over lederen. Medarbejderen modtog efterfølgende en skriftlig advarsel. Udsagnet om, at medarbejderen var blevet overfuset uberettiget af sin leder, lå efter ombudsmandens opfattelse klart inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden fandt heller ikke, at oplysningen om, at der havde været flere klager, faldt uden for rammerne af denne ytringsfrihed. Kommunens skriftlige advarsel var derfor i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Desuden kritiserede ombudsmanden kommunen for, at der under den tjenstlige samtale blev stillet krav om, at medarbejderen fremover skulle gå til ledelsen eller bruge de interne systemer til kritik af forhold i hjemmepl
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En medarbejder i DR, der arbejdede som planlægger for nogle af DRs tekniske medarbejdere, kritiserede i en kommentar på Facebook et TV-program, som hun ikke havde nogen arbejdsmæssig relation til. I kommentaren beskrev hun TV-programmet som ”den mest nosseløse, uprofessionelle, kiksede omgang lorte ’journalistik’ i dansk fjernsyn. Ever!”. Medarbejderen blev kort efter indkaldt til samtale, hvor hun modtog et brev om en påtænkt advarsel. Som begrundelse anførte DR, at hendes kommentar på Facebook var utilbørlig og fremsat i en urimeligt grov form. DR satte desuden spørgsmålstegn ved medarbejderens loyalitet og henviste til, at hun som tillidsrepræsentant bl.a. skulle udvise et godt eksempel. DR mente også, at læsere kunne være i tvivl om, hvorvidt medarbejderen havde fremsat kommentaren på vegne af DR. Efter partshøringen besluttede DR alene at give medarbejderen en henstilling om, at hun for fremtiden skulle være opmærksom på at undgå ytringer fremsat i grov form om DR. Ombudsmanden fandt, at DR havde begået væsentlige fejl under sagen. Efter ombudsmandens opfattelse var der ingen tvivl om, at medarbejderen havde fremsat Facebook-kommentaren på egne vegne. Ombudsmanden fandt endvidere, at DRs brev om den påtænkte advarsel var egnet til at efterlade det indtryk, at både rollen som tillidsrepræsentant og den almindelige loyalitetspligt, der gælder for offentligt ansatte, i sig se
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 19
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En seniorjobber i en kommune skrev nogle kommentarer på Facebook til en artikel om fratrædelsesgodtgørelser til kommunaldirektører. I en af kommentarerne beskrev seniorjobberen bl.a. kommunens direktør som ”en person, der måske ikke har sandhed som sin største spidskompetence”. Kommunen gav herefter seniorjobberen en advarsel. Ombudsmanden mente, at udtalelsen om kommunaldirektøren var urimelig grov og overskred grænserne for den ansattes ytringsfrihed. I den forbindelse lagde ombudsmanden vægt på, at udtalelsen vedrørte kommunaldirektøren som person, og at den måtte forstås som en beskyldning mod kommunaldirektøren for i ikke uvæsentligt omfang at benytte sig af usandheder. Ombudsmanden fandt, at en sådan beskyldning – i det omfang, den ikke nærmere blev dokumenteret eller sandsynliggjort – måtte anses for meget grov. Efter ombudsmandens opfattelse var det dog meget uheldigt, at kommunen – i hvert fald frem til ombudsmanden bad om en udtalelse i sagen – alene syntes at have behandlet og vurderet sagen som et spørgsmål om, hvorvidt seniorjobberens udtalelser var loyale over for kommunen, og ikke som et spørgsmål om, hvorvidt udtalelserne overskred de udtrykkelige begrænsninger, der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed. Efter ombudsmandens opfattelse kunne kommunens håndtering af sagen efterlade tvivl om, hvorvidt kommunen havde behandlet sagen på grundlag af en korrekt
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En sygeplejerske, der var ansat i en kommune, skrev et kritisk opslag på Facebook. Opslaget drejede sig om, at en kollega havde sagt op som følge af omstruktureringer på arbejdspladsen. Tre dage senere blev sygeplejersken med 13 minutters varsel indkaldt til et møde med ledelsen og tillidsrepræsentanten. Ledelsen indledte mødet med at slå fast, at der ikke var tale om en tjenstlig samtale. Formålet med mødet var at give sygeplejersken faktuelle oplysninger om bl.a. de omstruktureringer, som hun havde omtalt. På mødet gjorde ledelsen bl.a. sygeplejersken opmærksom på, at hun havde gjort nogle af sine kolleger kede af det, og at det var ”ærgerligt”, at hun ikke havde henvendt sig til ledelsen eller MED-systemet først. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere, at kommunen tog kontakt til sygeplejersken for at give hende faktuelle oplysninger om bl.a. de strukturomlægninger, der havde været i kommunen, inden hun blev ansat, og som hun kommenterede i sit opslag. I en situation som den foreliggende havde kommunen imidlertid et særligt ansvar for at sikre sig, at kontakten foregik på en sådan måde, at den ikke medførte risiko for, at medarbejderen fremover ville afholde sig fra at ytre sig i den offentlige debat. Ombudsmanden udtalte således, at det var kommunens ansvar at sørge for, at forløbet foregik i fuld respekt for – og med anerkendelse af – sygeplejerskens ytringsfrih
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En tjenestemandsansat politimand fik i forbindelse med en lederreform ved politiet valget mellem at lade sig afskedige med tre års rådighedsløn eller fortsætte i tjenesten i en ikke-passende stilling. Politimanden accepterede den ikke-passende stilling, men fortrød dagen efter. Rigspolitiet mente ikke, at politimanden kunne fortryde. Moderniseringsstyrelsen, som var blevet inddraget under sagen, mente, at politimandens tilbagekaldelse af accepten skulle vurderes efter en lempelig praksis, som Højesteret havde, vedrørende en ansats adgang til at tilbagekalde en opsigelse, jf. aftalelovens § 39, 2. pkt., eller principperne heri. Ombudsmanden mente, at mest talte for at lægge Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse til grund. Sådan som sagen var oplyst, mente ombudsmanden desuden, at politimanden opfyldte kriterierne i Højesterets praksis for at kunne tilbagekalde sin accept. Politimanden havde fortrudt sin accept inden for kort tid, og inden den havde virket bestemmende på Rigspolitiets handlemåde. Der var heller ikke oplyst om forhold, hvorefter tilbagekaldelsen måtte anses for at være til væsentlig ulempe for Rigspolitiet. Spørgsmålet var imidlertid ikke utvivlsomt, og da Moderniseringsstyrelsens generelle retsopfattelse ikke havde været forelagt domstolene, henstillede ombudsmanden til Civilstyrelsen, at politimanden fik meddelt fri proces til at få sagen prøvet ved domstolene
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Ansættelses- og arbejdsret 1.2 - Pligter - Afsked; Aftaler 1.6 - Tilbagetrædelsesret (Fortrydelsesret).
Henvisninger: Aftaleloven § 39; Aftaleloven § 2; Retsplejeloven § 312; Aftaleloven § 7; Aftaleloven § 1; Tjenestemandsloven § 9; Tjenestemandsloven § 32; Tjenestemandsloven § 12; Tjenestemandsloven § 27; Tjenestemandsloven § 31; Retsplejeloven § 109; Tjenestemandsloven § 13
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En gymnasielærer sendte en e-mail til medlemmer af Folketingets Finansudvalg, hvor han kritiserede skolens ledelse for dens økonomiske dispositioner i forbindelse med et planlagt byggeri. Han kaldte bl.a. skolen ”en synkende skude”. Kritikken blev sendt, dagen inden Finansudvalget skulle vedtage en ekstraordinær bevilling til byggeriet. Skolen afskedigede læreren for ”bevidst illoyal optræden” og henviste til, at timingen af kritikken – dagen før beslutningen om den ekstraordinære bevilling – måtte anses for et forsøg på at skade skolen. Afskedigelsen blev omtalt i medierne, og skoleledelsen sendte bl.a. et orienteringsbrev til skolens medarbejdere. I brevet gav ledelsen udtryk for, at det kunne være i strid med loyalitetspligten, hvis lærerne ytrede offentlig uenighed i skolens økonomiske dispositioner. Efter ombudsmandens opfattelse var afskedigelsen i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Han udtalte, at offentligt ansattes adgang til at deltage i debatten om forhold vedrørende deres arbejdsplads også indebærer, at de – på lige fod med andre borgere – må kunne udtrykke sig i f.eks. skarpe eller polemiske vendinger, når blot deres ytringer ikke derved bliver åbenbart urigtige eller urimeligt grove. Han henstillede til skolen at genoptage sagen. Desuden var det ombudsmandens opfattelse, at skolens orienteringsbrev ikke gav et retvisende billede af de ansatte
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Grundloven § 77; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10; Ombudsmandsloven § 16; Ombudsmandsloven § 24; Forvaltningsloven § 19
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
Under et oplæg for de ansatte på en af Forsvarets kaserner anførte forsvarschefen, at han havde til hensigt at afskedige ansatte, der udtalte sig illoyalt om Forsvaret på de sociale medier. Han anførte også, at han havde bedt Forsvarets jurister om at undersøge, hvilke konsekvenser han kunne drage over for sådanne medarbejdere. Det blev efterfølgende omtalt i medierne, at forsvarschefens udtalelser havde skabt usikkerhed blandt Forsvarets ansatte om rammerne for deres ytringsfrihed. Ombudsmanden fandt forsvarschefens udtalelser misvisende, og at de frem for alt let kunne skabe usikkerhed hos de ansatte om deres ret til på egne vegne at ytre sig kritisk om Forsvaret. Forsvarschefen havde efterfølgende beklaget sine udtalelser og anført, at han ikke havde til hensigt at afskedige ansatte for kritiske ytringer. Trods dette fandt ombudsmanden det tvivlsomt, om Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando, herunder forsvarschefen, havde gjort tilstrækkeligt for at sikre, at de ansatte ikke fremover ville afholde sig fra at benytte deres ytringsfrihed på grund af tvivl om de retlige rammer eller af frygt for uberettigede reaktioner fra ledelsen. Ombudsmanden henstillede af den grund til Forsvarsministeriet at overveje, om der var brug for yderligere ledelsesmæssige tiltag for at sikre, at Forsvarets ansatte ikke var i tvivl om, hvilke rammer der gjaldt for deres frihed til at
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Grundloven § 77; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne- og ungeområdet i kommunen blev debatteret. Kommunen erfarede, at en række institutionsledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet ville melde sig ind i gruppen. I en e-mail blev institutionslederne derfor bedt om at have skærpet opmærksomhed på, at deres medarbejdere havde kendskab til kommunens regler om god adfærd, herunder loyalitetspligten, før de ytrede sig om deres arbejdsområde i den offentlige debat. Kommunen gjorde det tydeligt, at de ansættelsesretlige konsekvenser ved brud på loyalitetspligten kunne være alvorlige. Ombudsmanden udtalte, at der efter de gældende regler for offentligt ansattes ytringsfrihed er vide rammer for de ansattes adgang til som privatpersoner at fremsætte kritiske ytringer om deres eget arbejdsområde i den offentlige debat. Dette gælder i særlig grad ressourcespørgsmål. Efter ombudsmandens opfattelse gav e-mailen til institutionslederne indtryk af, at kommunen ikke ønskede, at de ansatte udtalte sig kritisk om deres arbejdsområde i den offentlige debat, selvom de udtalte sig på egne vegne. Desuden gav e-mailen et misvisende indtryk af, at sådanne ytringer let ville kunne anses for et brud på de ansattes loyalitetspligt. E-mailen var derfor en uberettiget begrænsning af de ansattes ytringsfrihed. (Sag nr. 15/04922)
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En læge havde en hjemmeside, der kritiserede regionens beslutning om at indføre akuttelefonen 1813. Domænenavnet på hjemmesiden, www.18-13.dk, var næsten identisk med regionens www.1813.dk, og regionen fik derfor en advokat til at skrive til lægen for at få domænenavnet ændret. Lægen blev også ringet op af en personalechef, der indkaldte ham til en tjenstlig samtale. Under telefonsamtalen, som blev optaget, kom det frem, at regionen anså lægen for illoyal over for den politiske beslutning, og lægen fik at vide, at regionen påtænkte at give ham en advarsel. Sagen gav ombudsmanden anledning til at undersøge, om regionens henvendelse (telefonsamtalen) var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden udtalte, at en myndighed kun bør rette henvendelse til en offentligt ansat, der har ytret sig kritisk, hvis det sker for at varetage et sagligt formål. Kravet indebærer bl.a., at myndigheden på forhånd må gøre sig klart, hvad myndigheden ønsker at opnå med henvendelsen. Desuden bør henvendelsen foregå på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at den bliver opfattet som forsøg på at få den ansatte til at afholde sig fra at ytre sig kritisk i den offentlige debat, også om sin egen arbejdsplads. Ombudsmanden ville ikke afvise, at regionen kunne kontakte lægen. Regionens henvendelse (telefonsamtalen) var imidlertid efter ombudsmandens opfattelse meget tydeligt
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Grundloven § 77; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En nyhedsvært i DR fik i maj 2013 offentliggjort en privat kronik i en avis. I kronikken gav han udtryk for sin stærke modvilje mod religion. Nyhedsværten blev i slutningen af maj 2013 indkaldt til en tjenstlig samtale med sin nærmeste chef. På mødet fik han en tjenstlig påtale og fik samtidig besked om, at hvis han fremover ville fremføre sine private holdninger i det offentlige rum, skulle han forinden indhente tilladelse fra sin nærmeste chef. I oktober 2013 blev reaktionen over for nyhedsværten omtalt i medierne, og ombudsmanden besluttede af egen drift at gå ind i sagen. Først i november 2013 tilbagekaldte DR den pålagte og grundlovsstridige censurordning. DR udfærdigede i stedet en ny ledelsesreaktion til nyhedsværten, som gik ud på, at han ved fremtidige lignende ytringer måtte påregne, at det kunne blive nødvendigt at omplacere ham. I ombudsmandens redegørelse i sagen godkendte han DRs retningslinjer for medarbejdernes private ytringer. Ombudsmanden fandt samtidig, at DRs håndtering af den konkrete sag lå klart uden for disse retningslinjer, og at det var særdeles kritisabelt, at DR bl.a. havde iværksat en censurordning i strid med grundlovens § 77. Ombudsmanden udtalte også, at det var vanskeligt at forstå, at DRs forretningsgange havde muliggjort sådanne fejl. Da den nye ledelsesreaktion fra november 2013 ikke indeholdt nogen nærmere forklaring på, hvorfor kronikken v
Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Grundloven § 77; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 f; Forvaltningsloven § 3
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En advokat klagede over, at en kvinde efter flere tidsbegrænsede ansættelsesforhold ikke havde fået en fast stilling på Aarhus Universitet. Advokaten mente, at kvindens midlertidige ansættelsesforhold løbende var blevet forlænget i strid med reglerne i et EU-direktiv, som Danmark var forpligtet til at implementere i den periode, hvor kvinden var ansat på universitetet. Ombudsmanden mente ikke, at det uden videre kunne udelukkes, at de tidligere tidsbegrænsede ansættelsesforhold skulle tages i betragtning, men tog dog ikke endelig stilling til dette spørgsmål. Ombudsmanden tog herefter stilling til, hvilke forhold der kunne føre til, at der var tale om et nyt (tidsbegrænset) ansættelsesforhold. Ombudsmanden udtalte, at der efter hans opfattelse måtte lægges vægt på de faktorer, der normalt havde betydning, når man i øvrigt skulle afgøre, om der var tale om en ny stilling, herunder lønnens størrelse og den generelle lønstruktur, arbejdstider, arbejdssted, titel og arbejdets indhold. Hvis der var tale om en lederstilling, ville en ændring af ledelsesbeføjelserne også have betydning. Ombudsmanden vurderede, at kvinden havde været ansat i flere forskellige tidsbegrænsede ansættelsesforhold, og at der ikke var sket ulovlige fornyelser af hendes ansættelsesforhold. (J.nr. 12/00238)
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 2.2 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; EU-ret 2 - EU-retsakters inkorporering; Ansættelses- og arbejdsret 9.9 - Andre ansættelsesforhold; Ansættelses- og arbejdsret 2.9 - Andre spørgsmål.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
Statens Kunstråd ændrede med virkning fra 2011 tilskudsbetingelserne for MGK-undervisning på de lokale musikskoler (MGK står for Musikalsk Grundkursus, som er et intensivt kursus med et konservatorieforberedende indhold og niveau). Formålet var at ændre strukturen for MGK-undervisningen, således at ansvaret for undervisningen og det dermed følgende tilskud blev tildelt syv musikskoler fordelt på forskellige regioner. Som følge heraf overførtes en kommunal musikskoles ansvar for MGK-undervisning til en anden musikskole, der var blevet udpeget af Kunstrådet som MGK-center for regionen. En mand, der underviste på den førstnævnte musikskole, henvendte sig til ombudsmanden, da han mente, at hans og en kollegas rettigheder efter virksomhedsoverdragelsesloven var blevet tilsidesat af kommunen. Ombudsmanden mente, at de overførte MGK-aktiviteter ikke kunne antages at udgøre en økonomisk enhed, der havde bevaret sin identitet efter overdragelsen til den anden musikskole. Der var derfor ikke grundlag for at antage, at overdragelsen var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. På den baggrund mente ombudsmanden ikke, at der var udsigt til, at han kunne kritisere resultatet af kommunens vurdering i sagen. (J.nr. 12/00539)
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 9.2 - Retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Henvisninger: Virksomhedsoverdragelsesloven § 1; Ombudsmandsloven § 16
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
I et debatindlæg havde en kvinde kritiseret, at der på danske museer var mere fokus på oplevelser end på forskning. Hun anførte, at det også gjorde sig gældende for det museum, hvor hun selv var ansat. Umiddelbart efter at debatindlægget var blevet offentliggjort, blev hun indkaldt til en samtale af museets ledelse. Det lå fast, at samtalen drejede sig om hendes loyalitet over for museet. Sagen gav ombudsmanden anledning til at gennemgå, hvornår det er sagligt, at en myndighed retter henvendelse til en ansat på baggrund af den ansattes ytringer. Ombudsmanden mente ikke, at der lå saglige grunde bag, at kvinden blev indkaldt til samtalen. Tværtimod var det ombudsmandens opfattelse, at reaktionen på hendes debatindlæg var egnet til at skabe usikkerhed hos de ansatte med hensyn til deres ret til at ytre sig offentligt. Dette var ifølge ombudsmanden i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden var derfor enig med museet i, at det var beklageligt, at kvinden blev indkaldt til samtalen om sin loyalitet. (Sag nr. 12/02240)
Emne: Menneskerettigheder 1 - EMRK; Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Grundloven § 77; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
En amtsdirektør skrev en kronik om offentligt ansattes ytringsfrihed til et internt blad for amtets ansatte. Kronikkens indhold kunne opfattes som et udtryk for regler der forsøgte at indskrænke de ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden besluttede derfor af egen drift at undersøge sagen. Amtet oplyste at kronikken skulle ses som en henstilling til de ansatte om i første række at bruge ledelses- og samarbejdssystemet i amtet. Ombudsmanden udtalte at det var nærliggende at forstå de spilleregler der var opstillet i kronikken som egentlige retsregler om de ansattes offentlige ytringer om forholdene i amtet, og at regelsættet på flere punkter afveg væsentligt fra de regler der i almindelighed antages at gælde for offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden udtalte endvidere at amtet ved offentligt at dementere at der med kronikken var fastlagt særlige regler der begrænsede de ansattes ret til at udtale sig over for offentligheden, havde taget passende skridt til at fjerne det indtryk kronikken kunne give. (J.nr. 1998-3597-815). Hele teksten i Retsinfo
Emne: Statsforfatningsret 3.2 - De øvrige frihedsrettigheder, se også Personspørgsmål 3 og 4 og Menneskerettigheder; Ansættelses- og arbejdsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Folketingets Ombudsmand · AfgørelseArbejdsret
A klagede over en visitationsordning ved Københavns Postcenter. Visitationsordningen var blevet indført i januar 1991 af postvæsenets ledelse. Indførelsen skete i henhold til fælles centrale rammebestemmelser suppleret med et sæt lokale "etiske spilleregler". Visitationsordningen skulle dels forhindre tyveri dels virke generalpræventivt. A anførte, at visitationsordningen, der indebar fremvisning af indhold af lommer, var stærkt ærekrænkende, unødvendig og især uværdig i forhold til tjenestemænd. Ombudsmanden udtalte, at alle offentligt ansatte var undergivet et generelt vandelskrav. Selv om der eventuelt for visse stillinger stilles større krav om decorum, er dette dog ikke ensbetydende med, at der bør ske generel undtagelse fra visitation. Afgørelsen heraf må bero på en vurdering af, om den ansattes funktion åbner mulighed for at tilegne sig betroede genstande. Ombudsmanden fandt efter de foreliggende oplysninger ikke holdepunkter for at undtage de i sagen omhandlede tjenestemænd fra en i øvrigt sagligt begrundet og indrettet visitationsordning. Ombudsmanden udtalte yderligere, at offentlige arbejdsgivere i medfør af deres ledelsesret kan fastsætte kontrolforanstaltninger i forhold til personalet, for så vidt foranstaltningen har et sagligt formål og ikke forvolder dem tab eller nævneværdig ulempe. Endvidere må det sikres, at der ikke sker en tilsidesættelse af reglerne om ta
Emne: Ansættelses- og arbejdsret 1.1 - Ansættelse og ansættelsesvilkår; Transport og kommunikation 2 - Post, telegraf og telefon.