75 dokumenter · side 2 af 3Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Udtalt over for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, at jeg måtte anse det for meget tvivlsomt, om et arbejdsløshedskassemedlems forhold i forbindelse med udfyldelsen af dagpengekort kunne betegnes som svig. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om karantæne med udgangspunkt i, at medlemmets adfærd betragtes som uagtsomt. (J. nr. 1987-18-024).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 59
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Udtalt, at det var beklageligt, at Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen havde truffet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge og idømmelse af karantæne uden forinden at have taget skridt til at få klagerens oplysninger om at have modtaget ukorrekt vejledning nærmere belyst. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagen og i den forbindelse tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug for sagens afgørelse. (J. nr. 1987-644-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Henstillet til Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen at genoptage en sag om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge som følge af beskæftigelse med produktion af en enkeltstående udsendelse i en nærradio. (J. nr. 1986-1365-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Rettet henvendelse til Arbejdsministeriet om opgørelse af erstatning for, at en iværksætterydelse, som var ydet, uden at modtageren havde gennemgået 1. jobtilbud, måtte tilbagekaldes. (J. nr. 1987-53-021).
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Rettet henvendelse til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen om dagpengeberettigelse for en B-aktionær i en virksomhed. Ankenævnet havde fundet, at A måtte anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, og havde stillet krav om, at aktierne blev afhændet, før der kunne ske dagpengeudbetaling. (J. nr. 1986-1170-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Henstillet til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen at tage en afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge op til fornyet overvejelse, idet jeg fandt det tvivlsomt, om de subjektive betingelser for at kræve tilbagebetaling var opfyldt. Medlemmet havde uden at oplyse herom til arbejdsløshedskassen deltaget i en aftenskoleuddannelse, hvor undervisningen startede inden kl. 18.00 (den dagældende tidsgrænse for udbetaling af dagpenge under kursusdeltagelse). (J. nr. 1986-1216-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Rettet henvendelse til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen i en sag om ikendelse af 5 ugers karantæne efter arbejdsløshedsforsikringsloven i forbindelse med arbejdsophør. Den pågældende, der boede på Læsø, havde opsagt sit arbejde i Ålborg for at overtage et deltidsvikariat på Læsø. (J. nr. 1986-864-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 63
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Udtalt overfor ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, at det blotte forhold, at afbrydelse af medlemskab af en arbejdsløshedskasse skyldes en afgørelse om slettelse på grund af svig, ikke i sig selv udelukker anvendelsen af dispensationsbestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 3. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagens behandling. (J. nr. 1986-563-023).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 b; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 41; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Ved ombudsmandens mellemkomst fik et a-kassemedlem efterbetalt dagpenge og udbetalt en erstatning for tab af dagpengeret. Hovedspørgsmålet var, om arbejdsdirektoratet (eller arbejdsformidlingen) var erstatningspligtig for sagsbehandlingen i forbindelse med fremskaffelsen af et arbejdstilbud. Ombudsmanden udtalte som sin opfattelse, at det ville være uberettiget, hvis arbejdsdirektoratet havde givet en klage fra en kommune opsættende virkning med den følge, at medlemmet først fik arbejdstilbuddet, da hun havde mistet dagpengeretten. (J. nr. 1983-736-021).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 55; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 72
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Et medlem af en arbejdsløshedskasse havde klaget til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse vedrørende spørgsmålet om hans ret til medlemskab af kassen. I den anledning traf ankenævnet som første instans afgørelse om, at kassen ikke havde krav på refusion fra statskassen for et dagpengebeløb, som kassen med urette havde udbetalt til medlemmet. Udtalt, at ankenævnet havde savnet (funktionel) kompetence til at træffe afgørelsen. Henstillet til ankenævnet at ophæve afgørelsen og eventuelt anmode direktoratet om som tilsynsmyndighed at træffe afgørelse i første instans om spørgsmålet. (J.nr. 1983-493-02).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 99
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Over for arbejdsministeriet og ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen rejst spørgsmål dels om hjemmel for formanden for ankenævnet til at træffe afgørelse på nævnets vegne i sager om overskridelse af ankefristen, dels om betydningen af at klage til ankenævnet rettidigt er indbragt for en arbejdsløshedskasse. (J. nr. 1985-1386-024).
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Overfor direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsministeriet rejst spørgsmål om rækkevidden af direktoratets kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn - særlig i relation til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at stille krav om aktuel rådighed i forhold til efterlønsmodtagere eventuelt flere år efter, at efterløn er bevilget. (J. nr. 1984-1197-022).
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der meldte sig ledig efter ca. 2 års sygdom, fandtes af myndighederne først berettiget til at modtage arbejdssløshedsdagpenge, når hun ved 5 ugers arbejde havde bevist sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Ikke anset det for godtgjort, at afgørelserne fra direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen beroede på en selvstændig samlet konkret vurdering som forudsat i de bestemmelser, der dannede grundlag for afgørelserne. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagens behandling. (J.nr. 1984-893-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Henstillet til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen at genoptage behandlingen af en sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Ankenævnets afgørelse byggede i overensstemmelse med hidtidig praksis på det standpunkt, at immatrikulation ved universitetet i sig selv medførte bortfald af retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, nr. 6. Dette standpunkt var imidlertid blevet underkendt i en (utrykt) landsretsdom, hvorefter afgørelsen om tab af dagpengeret i princippet måtte bero på en konkret vurdering af studieaktiviteten. (J. nr. 1983-860-024).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62 a
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Henstillet til arbejdsministeriet at foranledige, at der blev taget stilling til, om A på grundlag af en foreliggende generel dispensation - sammenholdt med forløbet af den konkrete sag i arbejdsdirektoratet - havde krav på at modtage arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i et kursus. (J. nr. 1985-1292-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
På grundlag af en samlet foreløbig gennemgang af verserende konkrete klagesager vedrørende arbejdsløshedsforsikringslovgivningen rejste jeg over for arbejdsministeriet spørgsmål om, hvorvidt nærmere angivne generelle problemstillinger kunne indgå i ministeriets igangværende overvejelser om forenkling af arbejdsløshedsforsikringsloven. (J. nr. 1985-1119-022).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 11; Ombudsmandsloven § 10; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 99; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 98
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Et medlem af en arbejdsløshedskasse deponerede sit kontingent, indtil arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse i hans sag om arbejdsløshedsdagpenge. Kassen slettede ham herefter som medlem på grund af kontingentrestance. Selv om jeg måtte være enig med arbejdsdirektoratet og ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen i, at medlemmet ikke efter deponeringsloven af 1932 med frigørende virkning kunne deponere sit kontingent, fundet det tvivlsomt, om slettelsen under de foreliggende omstændigheder kunne anses for forenelig med almindelige retsgrundsætninger, idet der ikke forinden skriftligt var meddelt et egentligt påkrav. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagens behandling. (J. nr. 1983-1004-024).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 78
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Udtalt, at ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen efter min opfattelse savnede kompetence til - i et tilfælde som det foreliggende - at træffe en afgørelse, der i forhold til den påklagede afgørelse indebar en væsentligt skærpet reaktion over for klageren (B). B havde indbragt en afgørelse fra arbejdsdirektoratet om, at hun ikke fandtes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor hun skulle dokumentere rådighed, inden dagpenge igen kunne udbetales. Ankenævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at B ikke havde stået til rådighed, men fandt, at B havde udvist arbejdsvægring, hvorfor hun ikendtes 2 ugers karantæne samt skulle dokumentere 5 ugers uafbrudt arbejde, før der igen kunne udbetales dagpenge. Henstillet til ankenævnet at undergive sagen en fornyet behandling og at meddele B en ny afgørelse. (J. nr. 1983-582-02).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 88
Arbejdsministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Under visse betingelser kan ret til arbejdsløshedsdagpenge bevares under jobsøgning i et andet EF-land. Fundet det meget beklageligt, at arbejdsdirektoratets behandling af en ansøgning om modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge til et andet EF-land tog så lang tid, som det var tilfældet. Ansøgeren var vendt tilbage til Danmark, før direktoratets afgørelse forelå. Af egen drift overfor arbejdsdirektoratet og arbejdsministeriet rejst spørgsmål om praktiseringen af ordningen, herunder den tidsmæssige behandling i arbejdsdirektoratet af ansøgninger. (J. nr. 1984-941-020).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6
Arbejdsministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Henledt direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens opmærksomhed på, at der muligt var behov for overfor direktoratets medarbejdere at indskærpe betydningen af at bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 11 og 12 efterleves. (J. nr. 1984-1120-020).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 12
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen havde tiltrådt et afslag fra direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen på at udbetale A arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole. Overfor arbejdsministeriet rejst tvivl om ankenævnets kompetence til at træffe afgørelse i sagen, hvor direktoratet havde truffet afgørelse efter en dispensationsbeføjelse, der var tillagt arbejdsdirektøren. Endvidere rejst spørgsmål om, hvad der bør gøres for at sikre, at arbejdsløshedskasserne forelægger dispensationsansøgninger for direktoratet. Over for socialministeriet peget på behovet for en samordning af arbejdsdirektørens dispensationsadgang med praksis vedrørende hjælp efter bistandsloven under deltagelse i kurser. (J. nr. 1984-852-022).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 99; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 69; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 c
Arbejdsministeriet · AfgørelseForvaltningsret
Over for arbejdsministeriet rejst spørgsmål om at søge behandlingen af kontrolsager lagt i mere faste rammer i form af udsendelse af administrative forskrifter til supplement eller afløsning af allerede foreliggende forskrifter. (J. nr. 1984-1100-024 og 1984-1101-024).
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 6
Arbejdsministeriet · AfgørelseArbejdsret
Statens forligsmands fremgangsmåde ved indgriben i forholdene vedrørende indgåelse af ny overenskomst mellem Sømændenes Forbund og Danmarks Rederiforening m.fl. gav ikke anledning til kritik. (J. nr. 1983-286-01).
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Udtalt kritik over for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen i anledning af nævnets besvarelse af en anmodning fra en arbejdsløshedskasses advokat om en (efterfølgende) begrundelse for nævnets afgørelse. Henstillet til ankenævnet at genoptage behandlingen af den pågældende sag vedrørende 5 medlemmers adgang til at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Nævnet havde tiltrådt en afgørelse fra arbejdsdirektoratet om, at de skulle udelukkes fra ret til dagpenge i 5 uger, da de ikke fandtes at have haft fyldestgørende grund til at forlade arbejdet, og at arbejdsløshedskassen ikke havde krav på refusion fra statskassen for de dagpenge, kassen havde udbetalt til medlemmerne i 5 ugers perioden. (J. nr. 1983-455-02).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 63; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen havde fundet, at B, der i to på hinanden følgende sommersæsoner havde været ansat som leder af en campingplads, ikke under sin ledighed i den efterfølgende vinter stod til rådighed for arbejdsmarkedet. B kunne derfor ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge. Udtalt, at ankenævnets afgørelse - for så vidt den alene byggede på forhold, som efter min mening kunne indgå i vurderingen af rådighedsspørgsmålet - var udtryk for en bevisbyrdefordeling, som stillede større krav til B, end rimelig var. Henstillet til ankenævnet at genoptage sagen og meddele B en ny afgørelse. (J. nr. 1982-991-02).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 86
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Henstillet til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen at genoptage sin behandling af en sag om supplerende arbejdsløshedsdagpenge, da der med en udtalelse fra arbejdsministeriet, som jeg indhentede under min behandling af sagen, forelå væsentlige ændringer i de vurderinger af sagens formidlingsmæssige spørgsmål, som ankenævnet ved sine tidligere afgørelser i sagen havde lagt til grund. (J. nr. 1982-162-02).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Fundet det utilfredsstillende, at den af myndighederne fulgte praksis vedrørende udenlandske, sociale pensioners betydning for retten til efterløn ikke har et mere sikkert retligt grundlag, end det er tilfældet. Den nævnte praksis, som havde fundet udtryk i et cirkulære, støttede arbejdsministeriet på en udvidende fortolkning af arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 5, der efter ordlyden omfatter pensioner efter tre nærmere angivne love. Henstillet til arbejdsministeren at søge tilvejebragt en lovgivningsmæssig stillingtagen til den nævnte praksis, evt. i forbindelse med gennemførelse af andre ændringer i arbejdsløshedsforsikringsloven. (J. nr. 1982-51-02).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 b; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 g; Arbejdsløshedsforsikringsloven § 64
Arbejdsministeriet · AfgørelseErstatning og forsikring
Henstillet til arbejdsdirektoratet at undergive spørgsmålet om adgangen til at modtage arbejdsløshedsdagpenge under kursusophold på henholdsvis den danske folkehøjskole Jaruplund og den nordiske folkehøjskole i Kungälv en fornyet, samlet overvejelse. (J. nr. 1983-653-02).
Henvisninger: Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62
Arbejdsministeriet · AfgørelseAndet
Udtalt kritik over for arbejdsdirektoratet i anledning af, at direktoratet havde været knapt 31/2 år om at behandle en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge, som havde været midlertidigt forlagt, at direktoratet ikke havde iværksat eftersøgningsskridt i anledning af adskillige rykkerskrivelser fra den pågældende klager, og at direktoratet ikke havde besvaret rykkerskrivelserne og oplyst, at sagen var forlagt. Endvidere kritiseret, at direktoratet ikke havde givet den pågældende klager aktindsigt og lejlighed til at udtale sig, inden sagen blev afgjort. Over for arbejdsministeriet bl.a. rejst spørgsmål om etablering af en effektiv restancekontrol i arbejdsdirektoratet, idet jeg udtalte, at jeg måtte stille mig helt uforstående over for, at der ikke som led i bestræbelserne på at opnå en forsvarlig behandling af sagerne i arbejdsdirektoratet havde været etableret et effektivt restancekontrolsystem. (J. nr. 1983-423-02 og 1983-1292-020).
Henvisninger: Offentlighedsloven § 11; Offentlighedsloven § 12; Ombudsmandsloven § 6
Arbejdsministeriet · AfgørelseAndet
Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere fundet det beklageligt, at arbejdsdirektoratet ikke orienterede klageren om, at sagens behandling trak ud. (J. nr. 1983-984-020).