Fremsat·Udbud

L 11 – Om forenkling af reglerne for indkøb af bygge- og anlægsarbejder under den gældende tærskelværdi, krav om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter m.v.

Forslag til lov om ændring af udbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud og om ophævelse af lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren). (Forenkling af reglerne for indkøb af bygge- og anlægsarbejder under den gældende tærskelværdi, krav om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter, ophævelse af reglen om udelukkelse af ansøgere eller tilbudsgivere fra skattelylande m.v.)

Forslaget udmønter bl.a. et af initiativerne i »Aftale om kommunernes økonomi for 2025« om ophævelse af tilbudsloven. Indkøb af bygge- og anlægsarbejder under EU-tærskelværdien vil derfor fremover blive reguleret efter få bestemmelser i udbudsloven.

Hvad handler det om

Lovforslaget udmønter endvidere et af initiativerne i den daværende regerings (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) pakke om udenlandsk arbejdskraft og indsatsen mod social dumping fra juni 2025. Formålet er at understøtte ordentlige løn- og arbejdsvilkår i offentlige kontrakter inden for byggeriet uden for det statslige område. Forslaget giver også erhvervs- og konkurrencekraftsministeren mulighed for at fastsætte mål for Klagenævnet for Udbuds sagsbehandlingstid. Lovforslaget indeholder endvidere en ophævelse af udbudslovens bestemmelse om automatisk udelukkelse af virksomheder fra skattelylande i offentlige udbud.

Relevant for

Udbud: udbudsret for ordregivere, indkøbere og tilbudsgivere.

Hvad sker der nu

1. behandling. Folketinget drøfter forslagets principper og sender det typisk videre til et udvalg.

Teksten er Folketingets resumé af lovforslaget. Procesforløbet er udledt af sagens status og frister. Læs altid kildens materiale, før du handler på det.

L 11 – Om forenkling af reglerne for indkøb af bygge- og anlægsarbejder under den gældende tærskelværdi, krav om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter m.v. – Lovradar · dom.dk