Fremsat·Byggeri og entreprise

L 22 – Om bedre udviklingsmuligheder for landdistrikterne og skærpede krav om klimatilpasning m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, byggeloven og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bedre udviklingsmuligheder for landdistrikterne og skærpede krav om klimatilpasning m.v.).

Lovforslaget indeholder forslag til en række ændringer af lov om planlægning (planloven), lov om naturbeskyttelse, byggeloven og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. opdelt i følgende temaer: • Bedre muligheder for aktiviteter nær Danmarks kyster • Bedre udviklings- og bosætningsmuligheder i landzonen • Byudvikling og regelforenkling • Undtagelse af visse byzoneområder fra lugtgenekriterier • Skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning m.v.

Hvad handler det om

Lovforslaget udmønter bl.a. den politiske aftale ”Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.” af 10. oktober 2024 indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Liberal Alliance er forligspart i dele af aftalen om skærpelse af planlovens klimatilpasningsregler. Aftalen er tiltrådt af Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre ved tiltrædelsen af den nuværende regering. Lovforslaget indeholder derudover også forslag til en række ændringer af planloven, som ligger ud over denne aftale.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Relevant for

Byggeri og entreprise: entrepriseret, AB-reglerne, rådgiveransvar og byggeregler for bygherrer, entreprenører og rådgivere.

Hvad sker der nu

1. behandling. Folketinget drøfter forslagets principper og sender det typisk videre til et udvalg.

Teksten er Folketingets resumé af lovforslaget. Procesforløbet er udledt af sagens status og frister. Læs altid kildens materiale, før du handler på det.