Fremsat·Sundhedsret

L 52 – Om 18-års aldersgrænse for solariebrug samt styrket alderskontrol og indsats mod nikotin m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om solarier, lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og forskellige andre love. (18-års aldersgrænse for solariebrug samt styrket alderskontrol og indsats mod nikotin m.v.).

Lovforslaget udmønter de forebyggelsesinitiativer fra Kræftplan V, som forudsætter lovgivning.

Hvad handler det om

Lovforslaget indfører en 18-årsaldersgrænse for solariebrug, så offentlige tilgængelige solarier ikke må stilles til rådighed for personer under 18 år. Indehavere eller forpagtere skal drive et alderskontrolsystem for at sikre, at aldersgrænsen bliver efterlevet. UV-type 1 og UV-type 2 solarier bliver udfaset, og kravene til indretningen af solariecentre og solariets udstråling bliver præciseret.

Detailforhandlere, der i fysiske butikker sælger tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer, får mulighed for elektronisk alderskontrol. Lovforslaget udmønter dermed en politisk aftale, som partierne bag forebyggelsespakken i 2023 har indgået i marts 2025 (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet).

Lovforslaget indebærer, at tobakssurrogater, f.eks. nikotinposer, skal være forsynet med flere sundhedsadvarsler.

Lovforslaget lemper kravene om skiltning med aldersgrænser ved salg af tobak, nikotin og alkohol og justerer kravet om udstillingsforbud for tobaks- og nikotinprodukter ved onlinesalg med henblik på at sikre, at lovgivningen lever op til EU’s produktsikkerhedsforordning.

Lovforslaget styrker Erhvervsstyrelsens kontrol med salg af alkohol i ubemandede butikker.

Relevant for

Sundhedsret: patientrettigheder, autorisation og sundhedsvæsenets regler.

Hvad sker der nu

1. behandling. Folketinget drøfter forslagets principper og sender det typisk videre til et udvalg.

Teksten er Folketingets resumé af lovforslaget. Procesforløbet er udledt af sagens status og frister. Læs altid kildens materiale, før du handler på det.

L 52 – Om 18-års aldersgrænse for solariebrug samt styrket alderskontrol og indsats mod nikotin m.v. – Lovradar · dom.dk