Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at appellanten skal anerkende, at et eventuelt erstatningskrav vedrørende lidelsen i form af epilepsi ikke er forældet, og at sagen hjemvises til appellanten for så vidt angår dette spørgsmål
Påstande Appellanten, Ankenævnet for Patienterstatningen, har nedlagt påstand om fri-findelse. Appelindstævnte, tidligere Appellant ved Værge 1 og Værge 2, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Retsgrundlag Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (lovbekendt-gørelse nr. 995 af 14. juni 2018 med senere ændringer, herefter klage- og erstat-ningsloven) indeholder i § 59 og § 60 b følgende bestemmelser: 2 ”§ 59. Erstatningskrav efter kapitel 3 skal være anmeldt til Patienterstat-ningen senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget.” ”§ 60 b. Træffes der bindende afgørelse om anerkendelse af en skade omfattet af kapitel 3 eller 4 eller om udmåling af erstatning for en sådan skade, løber fra tidspunktet for afgørelsen en forældelsesfrist på 3 år for erstatningskrav som følge af skaden. Stk. 2. Var den erstatningsberettigede ubekendt med erstatningskravet, regnes forældelsesfristen efter stk. 1 dog først … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Ankenævnet for Patienterstatningen be-tale 40.000 kr., som indbetales til Højesteret. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sag BS-45483/2020-HJR · ECLI:DK:HJR:2022:BS0000000127Officiel kilde ↗