Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelte den 11. september 2026, at visse sager om dansk statsborgerskab kan genoptages. Baggrunden er to domme fra Højesteret af 3. september 2025 (U.2025.4496H) og 3. oktober 2025 (U.2026.296H).
Dommene
Højesteret fastslog i de to sager, at berettigede forventninger og hensyn til, at borgeren har indrettet sig, kan føre til, at en person har dansk indfødsret, selv om betingelserne i indfødsretsloven ikke var opfyldt. Dommene viste også, at EU-reglerne om unionsborgerskab kan få betydning for personer, der ikke har statsborgerskab i et andet EU-land.
Hvad ændres
Ministeriet har hidtil vurderet spørgsmålet om statsborgerskab alene ud fra lovens formelle betingelser. Den praksis kan efter ministeriets vurdering ikke opretholdes ubetinget efter dommene. Personer, der har fået en afgørelse om, at de ikke er og aldrig har været danske statsborgere, kan derfor anmode om genoptagelse. Anmodningen bør indeholde oplysninger om de forhold, som efter personens opfattelse begrunder en ny vurdering, fx at personen havde rimelig grund til at tro, at vedkommende var dansk statsborger.
Finder ministeriet grundlag for genoptagelse, vurderes sagen på ny, herunder om personen har en berettiget forventning om at være dansk, og om en ændring af personens statsborgerskabsstatus vil være uforholdsmæssigt indgribende efter EU-retten.
Betydning for praksis
Ændringen er relevant for advokater og rådgivere, der bistår personer i sager om indfødsret, og viser, hvordan principper om berettigede forventninger kan få betydning, selv på et område med udtømmende lovbestemte betingelser.
Få nye afgørelser om udlændingeret i indbakken
Vælg de retsområder, du arbejder med, og få besked, når der kommer nye afgørelser og lovændringer.